Til lovforslag nr. L 114 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 13. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven) (Gennemførelse af uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksamener i udlandet, friplads- og stipendieordning samt opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) [af videnskabsministeren (Helge Sander)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 2. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en gennemfremsættelse af lovforslag nr. L 141 i folketingsåret 20 04- 05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 141, herunder høringssvar samt høringsnotat, som videnskabsministeren sendte til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 23 spørgsmål til videnskabsm inisteren til skriftlig besvarelse,  som denne har besvaret.  3  af  udvalgets  spørgsmål  til  videnskabsministeren  og  dennes  svar  herpå  er  optrykt  som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil gerne tilkendegive, at man ønsker muligheden for, at universiteterne kan tilbyde ud- dannelser i udlandet, tilvejebragt hurtigst muligt. Et mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det Radikale Venstres  medlemmer af udvalget  finder, at det  er afgørende at øge det danske ud- dannelsessystems  internationalisering.  RV  finder  endvidere,  at  det  er  afgørende  at  tilskynde  til,  at institutioner bliver en stadig mere integreret del af det internationale uddannelsessamfund gennem aftaler  om forskning, udveksling og andre samarbejder.  Det bør ske ved,  at stadig flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, og at stadig flere udenlandske studerende tager en del af deres uddannelse i Danmark. Der er desværre ikke noget, der peger i den retning i forslaget om be- taling   fra   studerende,    der    kommer    fra    lande,    der   hverken    er    EU-,    EØS-    eller    Danida- samarbejdslande.

2 Det  Radikale  Venstre  har  gennem  en  række  spørgsmål  i  udvalgsbehandlingen  søgt  at  klarlægge regeringens baggrund for at fremsætte lovforslaget, perspektiverne for det og regeringens forvent- ninger til,hvad der kommer ud af det. Gruppen af studerende, der vil blive omfattet af betalingsordningen var i 2002 på  i alt 478 perso- ner, jf. ministerens svar på sp ørgsmål  1. Det anføres, at antallet har været i vækst siden, men ikke til hvilket niveau, ligesom der ikke angives nogen form for forventning til, hvor stort omfanget vil væ- re i fremtiden. Regeringen svarer ikke på, om man finder, at universiteterne under de nuværende ordninger opt a- ger ukvalificerede eller for mange studerende. Ikke desto mindre var det indtrykket af 1. behandlin- gen, at dette i høj grad var drivkraften bag fremsættelsen af lovforslaget. Det  Radikale  Venstre  finder,  at  lovforslaget  er  helt  unødig  bureaukratisk  og  nøjeregnende  i  en grad, der er skadelig for internationaliseringen. F.eks. er studerende i udvekslingsaftaler ikke omfat- tet, men denne undtagelse gælder kun, hvis aftalen er, at der udveksles é n studerende for é n stude- rende.  Så  snart  der  udveksles   en  mere  uden  samtidig  en  studerende  den  anden  vej,  skal  der  falde betaling. Paradoksalt nok anfører ministeren i svaret på spørgsmål 4, at universiteterne ikke vil opleve en øget administrativ byrde. Dette forekommer umiddelbart at stå  i modsætning til de regler, som vil blive fastsat for betalingen og for udvælgelsen af studerende, der dels skal optages, dels skal tilby- des friplads og stipendium. Desuden vil universiteterne  ganske vist have mulighed for at generere en ekstra indtægt, men denne er øremærket til nye stipendier for udenlandske studerende. Hvordan det enkelte universitet får andel af det samlede antal stipendier , er endnu ikke fastlagt. Hvordan og hvorfor bestyrelserne skal tage højde for den danske beskæftigelsessituation i fastlæggelsen af, hvor man vil udbyde det, der over en årrække bliver til 150 sti pendier, er ikke klart. Der kan opstilles forskellige scenarier for fremtiden  med hensyn til betaling for udbud af uddan- nelser fra danske universiteter. Det er ikke stedet at gøre det, om end det havde været ønskeligt, at regeringen havde gjort sig en forestilling om, hvilken vej det går ,og hvilket omfang det får. Under henseende til, at lovforslaget ikke er velunderbygget med hensyn til målet om øget intern a- tionalisering og dertil forekommer bureaukratisk specielt i lyset af ordningens omfang, kan Det Ra- dikale Venstre ikke støtte lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at det er falsk markedsføring, når regeri n- gen påstår, at   lovforslaget gavner internationaliseringen. Tværtimod gør lovforslaget det sværere for udenlandske studerende at komme til Danmark. Oven  i  købet indføres der slet ikke nok fripladser eller  stipendier  til  at  kompensere  for  den  beskæring  af  de  udenlandske  studiepladser,  der  ligger  i lovforslaget. Hvad værre er, så   indfører  lovforslaget brugerbetaling i uddannelsessystemet  på ordinære udda n- nelser ad bagvejen og gør dermed op med det grundlæggende princip, at uddannelse er et gratis go- de. Samtidig gør lovforslaget universiteterne til pengemaskiner –  i endnu  højere grad end i dag. Med faldende taxameterbevillinger bliver universiteterne tvunget til at finde andre indtægtskilder, og det gør,  at  f.eks.  uddannelse  for  internationale  studerende  risikerer  at  blive  prioriteret  højere  end  den almindelige danske uddannelse. SF anerkender, at der på visse uddannelser er meget store andele af internationale studerende ,  og foretrak i stedet, at det, i det omfang det var nødvendigt at opkræve betaling fra studerende fra lande uden  for EU/EØS, og som Danmark ikke har udvekslingsaftaler med, var  en ministerieopgave, så

3 alle uddannelsesinstitutioner fik udbetalt et ensartet taxametertilskud pr. studerende, uanset om det var udenlandske eller danske. Tjóðveldisflokkurin   ,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Troels Lund Poulsen (V)   Britta Schall Holberg (V)   Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)   Hanne Severinsen (V) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Jesper Langballe (DF)    Per Ørum Jørgensen (KF)   Carina Christensen (KF)   Lene Jensen (S) Niels Sindal (S)   Thomas Adelskov (S) nfmd.  Torben Hansen (S)   Margrethe Vestager (RV) Charlotte Fischer (RV)   Morten Homann (SF)   Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin   , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 114 Bilagsnr.    Titel 1 Meddelelse om materiale omdelt i folketingsåret 2004 -05, 1. samling 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 114 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor mange studerende der er i dag fra henholdsvis EU og EØS, omfattet af udvekslingsprogrammer, omfattet af Danida- programmer og studerende, der ikke er danske, og som ikke falder i nogen af de førnævnte kategorier, til videnskabsministeren, og mini- sterens svar herpå 2 Spm. om, hvor mange studerende ministeren i fremtiden vil forvente betaler for uddannelse i Danmark, til videnskabsministeren, og mini- sterens svar herpå 3 Spm. om, hvor mange ekstra stipendier ministeren forventer at beta- lende studerendes betaling vil generere, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvor stor en administrativ byrde ministeren forventer det vil være at opkræve betaling fra den nævnte gruppe af studerende, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvilke retningslinjer ministeren vil fastsætte for udarbejdel- se af beregningsgrundlag, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvad ministeren vil gøre, hvis det viser sig, at taxameteret ikke dækker omkostningerne, til videnskabsministeren, og ministe- rens svar herpå 7 Spm., om ministeren forventer, at det er »almindelige« danske studi- er, der udbydes med betaling, eller at der udvikles særlige betalings- kurser, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke godkendelsesprocedurer der vil være for eventuelle særlige kurser/studieprogrammer for betalende studerende, til viden- skabsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om danske studerende vil kunne deltage gratis i kurser, såfremt der udvikles særlige kurser/studieprogrammer for betalende stude- rende, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

5 10 Spm. om, hvorfor lovgivningen om betaling for studier i Danmark træder i kraft på to forskellige tidspunkter for h enholdsvis korte og mellemlange videregående uddannelser, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan antallet af fripladser på universiteterne fordeles, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om fripladser på universiteter fordeles på samme måde som til andre uddannelsesinstitutioner, til videnskabsministeren, og ministe- rens svar herpå 13 Spm. om, hvordan de enkelte universiteter administrerer ordningen og finder studerende, der er særlig kvalificerede til at modtage en friplads og et stipendium, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvilken administration der skal forbindes med, at universi- tetet skal fordele måske ca.  ti fripladser efter beskæftigelsessituatio- nen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om ministeren forventer, at de 150 fripladser vil påvirke b e- skæftigelsessituationen i Danmark i en sådan grad, at det er nødve n- digt at fastsætte dette begrænsende kriterium, til videnskabsministe- ren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil koordinere de respektive universitetsbesty- relsers opfattelse af beskæftigelsessituationen, til videnskabsministe- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om ministeren er af det indtryk, at universiteterne optager udenlandske studerende, der ikke opfylder de faglige krav, til viden- skabsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvad der skal ske betalingsmæssigt, hvis en studerende ønsker at skifte til enten et billigere eller dyrere studium end det, den studerende er begyndt på, til videnskabsministeren, og minist erens svar herpå 19 Spm., om et eventuelt studieskift vil påvirke den studerendes o p- holdsgrundlag, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om det er ministerens opfattelse, at det er »de forkerte«, der fylder op på universiteterne, jf. Venstres ordførers bemærkninger under 1. behandling, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvordan ministeren godkender aftaler med et andet univer- sitet om en fællesuddannelse, til videnskabsministeren, og ministe- rens svar herpå 22 Spm. om, hvordan ministeren agter at udmønte sin beføjelse til at udstede regler om parallelforløb, jf. lovforslagets § 1, stk. 9, til viden- skabsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvordan lovforslaget forholder sig til begrebet »joint

6 degree«, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Tre af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optryk t efter ønske fra V, S, DF og KF. Spørgsmål 21: Ifølge lovforslagets § 1,  stk. 6, skal ministeren  godkende  aftaler med et andet universitet om  en fællesuddannelse. Hvordan forestiller ministeren sig, at denne godkendelse skal foregå? Svar: Forskellen på lo vforslagets § 1, nr. 1, stk. 5 (parallelforløb) og 6 (fællesuddannelser) er, at stk. 5 er et tilbud til studerende om at vælge at gennemføre op til 2/3 af en uddannelse i udlandet. I mod- sætning til efter stk. 6, hvor der er tale om en tvangssituation, er jeg meget åben over for etablering af parallelforløb efter stk. 5. Mit udgangspunkt er, at det fortsat skal være sådan, at de universitetsuddannelser, der er behov for i Danmark, også skal udbydes i Danmark. Jeg mener derfor, at der skal være gode grunde ti l at ska- be en situation, hvor de studerende er tvunget til at tage op til 2/3 af deres uddannelse i udlandet. Når der er enighed om, at vi skal sikre et kvalitetsudbud af uddannelser i hele landet, så må b   e- grundelsen i mine øjne være endnu stærkere, hvis en del af uddannelsesaktiviteten skal foregå i u d- landet. I  forbindelse  med  min  godkendelsesbeføjelse  af  aftalerne  med  udenlandske  universiteter  om  en fællesuddannelse vil jeg derfor drøfte med universiteter, om de gode grunde er tilstede. Min opgave vil være at sikre, at der er økonomisk balance i studenterudvekslingen, at de studerendes retssikker- hed er sikret, samt at de studerende ikke påføres unødige meromkostninger ved at tage til udlandet. Hvor der er tale om en helt ny uddannelse, vil min opgave som ved godkendelse af alle andre nye uddannelser herudover bl.a. være at vurdere behovet for uddannelsen. Jeg forestiller mig, at fællesuddannelser efter lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 6, kan etableres på o m- råder, hvor det ikke vil være økonomisk forsvarligt  at opbygge en fuld uddannelse i Danmark, eller hvor det vil være fagligt hensigtsmæssigt at henlægge en del til udlandet. Med andre ord – en afvej- ning af hensynet til den bedst mulige uddannelse over for hensynet til de studerendes retssikkerhed og de økonomiske forhold.   Jeg forestiller mig, at processen i forbindelse med godkendelse af aftalen foregår på den måde, at et universitet, som er i færd med at indgå aftale med et udenlandsk universitet, tager kontakt til m i- nisteriet,  så dan  at  der  bliver  taget  hånd  om  eventuelle  problemer,  inden  forhandlingerne  med  de udenlandske universiteter er endeligt afsluttede og aftalen indgået. Jeg forstiller mig endvidere, at der skal være tale om en enkel, smidig og hurtig ordning for god- kendelse af aftaler med udenlandske universiteter. I de tilfælde, hvor universiteterne kan dokumen- tere, at de opfylder reglerne, kan aftalen godkendes på forhånd.   Spørgsmål 22: Hvordan agter ministeren at udmønte sin beføjelse til at udstede regler om parallelforløb i medfør af lovforslagets § 1, stk. 9?

8 Svar: Parallelforløb  øger  de  studerendes  muligheder  for  at  få  en  anerkendt  dansk  grad  med  et  indlagt udlandsophold, idet de studerende vil kunne tage op til 2/3 af uddannelsen i udlandet. De studeren- des retssikkerhed skal fortsat sikres med denne udvidede mulighed. Lovforslagets bestemmelser om parallelforløb foreslås af hensyn til de studerende. Formålet er at sikre faste og gennemskuelige rammer for studerende, som kunne tænke sig at tage en del af deres danske  uddannelse  i  udlandet.  Muligheden  for  at  tage  et  parallelforløb  skal  således  fremgå  af  u  d- dannelsens studieordning. Parallelforløbet indebærer store fordele for de studerende, da der ikke vil opstå problemer med at få godkendt studieopholdet i udlandet eller med studietidsforlæ  ngelse. Jeg har til hensigt at gøre reglerne så enkle som muligt. Derfor vil de regler, jeg agter at udstede, primært   sigte   på   at   sikre,   at   parallelforløbene   følger   de   regler,   der   gælder   for   alle   andre uddannelsestilbud.     Herudover     skal     reglerne     sikre, at     der     er økonomiske     balance i studenterudvekslingen. Spørgsmål 23: Hvordan forholder lovforslaget sig til begrebet »joint degree «? Svar: Lovforslaget anvender ikke begrebet »joint degree«, som der ikke findes nogen entydig definition af. I nogle tilfælde forstår man begrebet »joint degree « som tildeling af en grad i form af et fælles eksamensbevis. Det fælles eksamensbevis udstedes som følge af, at den studerende har gennemført et  fælles  studieprogram  mellem  universiteter  fra  flere  lande.  I  andre  tilfælde  forstår  man  begr ebet bredere,  idet  der  kun  bliver  tænkt  på  et  studieprogram,  som  foregår  på  universiteter  i  flere  lande, men ikke på tildeling af et fælles eksamensbevis.    I forlængelse af Bologna-processen har EU etableret det såkaldte Erasmus Mundus -program, som bl.a.  omfatter  en  studiestipendieordning  med  det  formål  at  tiltrække  tredjelandsstuderende  til  u d- dannelser inden for EU og EØS, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF af 5. december  2003  (Erasmus  Mundus).  Erasmus  Mundus-programmet  omfatter  bl.a.  masteruddannel- ser,  som  skal  involvere  mindst  tre  videregående  uddannelsesinstitutioner  fra  tre  forskellige  me d- lemsstater  og  føre  til  tildeling  af  akademiske  grader  i  form  af  enten  »joint  degree«  (fælles  eksa- mensbevis), »double degree« eller »multiple degree« (flere nationale eksamensbeviser). Med lovforslagets § 1, nr. 1, om parallelforløb og fællesuddannelser skabes der bl.a. hjemmel til, at universiteterne kan indgå aftale med udenlandske universiteter om uddannelser, der er omfattet  af Erasmus  Mundus-programmet.  Erasmus  Mundus-programmet  bliver  herved  indarbejdet  i  dansk lovgivning på en sådan måde, at der tages højde for det danske uddannelsessystem. De danske u   d- dannelser er kendetegnet ved, at de skal godkendes af ministeren, bl.a. fordi uddannelserne finansie- res af staten. Endvidere er uddannelserne kendetegnet ved, at der bliver lagt stor vægt på de stud e- rendes retssikkerhed i overensstemmelse med den danske forvaltningstradition herfor.   Lovforslaget er ikke til hinder for, at et dansk eksamensbevis også kan indeholde påtegning, u  n- derskrift og lignende fra universiteter i andre lande. Eksamensbeviserne vil således kunne fremstå som fælles eksamensbeviser, men det er det danske universitet, som har ansvaret for, at eksamens- beviserne kan anvendes i Danmark, herunder for at de lever op til de danske regler herom. Herved sikres det bl.a., at informationerne på eksamensbeviserne er tilstrækkelige og tilpasset til det danske arbejdsmarked.