Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0047   Den Til Folketingets Skatteudvalg L 111   -   Forslag   til   Lov   om   ændring   af   en   række   love   som   følge   af skatteforvaltningsloven (Navnlig konsekvensændringer som følge af kommunalreformen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   4 af 21. marts 2005. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph
Side 2
Side 2 Spørgsmål 4:  I hvilket omfang bliver administrationen af arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde omfattet af den foreslåede Skatteforvaltningslov?   Svar: Arbejdsmarkedsbidraget er omfattet af skatteforvaltningsloven, som gælder for al lovgivning om skatter samt for lov om vurdering af landets faste ejendomme. Skatteforvaltningsloven   anvender   begrebet   skat   i   samme   brede   betydning   som grundlovens § 43. Anlægger man denne definition, er arbejdsmarkedsbidraget en skat på linje med indkomstskat, told, moms, punktafgifter, boafgift, ejendomsværdi skat m.v. Skatteforvaltningsloven  anvender  også  begrebet   ansættelse  af  indkomstskat,  som omfatter opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af en indkomst, herunder om opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag. Dette indebærer bl.a., - at ansættelse af arbejdsmarkedsbidrag foretages af told- og skatteforvaltningen, - at der kan opnås bindende svar om de arbejdsmarkedsbidragsmæssige virkninger af en disposition, - at der kan klages over ansættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene efter de almindelige klageregler, - at  der  gælder  samme  frister  for  ansættelse  af  arbejdsmarkedsbidrag  som  for ansættelse af indkomstskat i øvrigt, og - at arbejdsmarkedsbidrag er omfattet af samme regler om omgørelse o.lign. som indkomstskat i øvrigt.