Side 1 Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048    Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110 - Forslag til Lov om skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer mine bemærkninger til henvendelsen af 3. maj 2005 fra HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, L 110 – bilag 31. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph

Side 2 Handel, Transport og Service (HTS) anbefaler Skatteudvalget at ændre lovforslaget, såle des   at   skatteankenævnene   tillægges   kompetencen   til   at   behandle   klager   i selskabssager,  således  at  der  også  i  selskabssager  kan  vælges  mellem  at  starte  en klagesag  i  skatteankenævn  og  Landsskatteret.  HTS  finder,  at  dette  både  vil  kunne styrke retssikkerheden på skatteområdet og lette presset på Landsskatteretten.   Kommentar: Jeg   finder   det   indledningsvis   meget   tilfredsstillende,   at   HTS   tilslutter   sig   det hensigtsmæssige i at etablere en enstrenget skatteadministration og en parallelitet i klagebehandlingen,   som   giver   en   hovedaktionær   mulighed   for   at   få   sin   sag klagebehandlet  sammen  med  selskabets  sag.  Denne  parallelitet  er  i  lovforslaget tilvejebragt  ved,  at  der  i  §  5,  stk.  2,  er  indført  hjemmel  til,  at  afgørelser,  der  kan påklages   til   skatteankenævnet,   ef ter   klagerens   valg   i   stedet   kan   påklages   til Landsskatteretten.    HTS ønsker, at paralleliteten i stedet skal tilvejebringes ved, at skatteankenævnene igen tillægges kompetence til at behandle klager i selskabssager. Forslaget til skatteforvaltningsloven er baseret på reglerne i skattestyrelsesloven. Dette gælder bl.a. forslaget om at opretholde skatteankenævnene som 1. klageinstans i sager vedrørende personligning m.v. Der er således ikke foreslået ændringer i de typer af klager,   som   skatteankenævnene   kan   afgøre,   bortset   fra   at   skatteankenævnenes kompetence udvides til at omfatte klager over afgørelser om gaveafgift. Det er endvidere foreslået, at den enkelte borger får frihed til at vælge, om en klage skal behandles af skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Dette forslag er en liberalisering i forhold til den gældende ordning, hvor borgeren først kan gå til Landsskatteretten 3 måneder  efter,  at  klagen  er  indgivet  til  skatteankenævnet.  Denne  liberalisering  er begrundet med, at borgeren herved får mulig hed for at afpasse klagesagsbehandlingen efter sagens karakter og i øvrigt efter individuelle behov. Jeg mener ikke, at dette forslag om at give borgeren større fleksibilitet i sit valg af klageinstans fører til, som ønsket af bl.a. HTS, at klagesager vedrørende selskaber skal kunne  behandles  af  skatteankenævn  i  1.  instans.  Et  sådant  forslag  falder  efter  min opfattelse   uden   for   rammerne   af   de   justeringer,   der   er   fornødne   på   grund   af etableringen  af  enhedsforvaltningen  og  det  énstrengede  klagesystem.  Hensy net  til retssikkerhed, sagsbehandlingstid og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse for borgerne og det offentlige varetages fuldt ud ved, at klager i skattesager vedrørende selskaber som hidtil sker til Landsskatteretten i 1. instans. Jeg er således ikke enig  med HTS i, at det ville være en styrkelse af retssikkerheden at indføre en ekstra klageinstans.

Side 3 Jeg vil i den forbindelse understrege, at samlingen af den kommunale og den statslige skatteforvaltning til én statslig enhedsorganisation har indbygget en r ække styrker i sig, som samlet skal føre til, at både borgere og selskaber får afgjort deres sager hurtigt og korrekt  i  told-  og  skatteforvaltningen,  således  at  klagesagerne  begrænses  og  helst undgås. I det omfang klagesagerne ikke kan undgås, er det imidl  ertid også et formål med den nye struktur, at der hurtigt og enkelt kan ske de fornødne ressourcetilpasninger i klageinstanserne. Det gælder både skatteankenævnene og Landsskatteretten, som ved lovforslaget tilføres to ekstra retsmedlemmer.   Jeg  kan  såle des  ikke anbefale Skatteudvalget at følge HTS’s forslag om at placere klager over selskabers skattesager i de nye skatteankenævn.