Skatteministeriet J.nr.  2005-711-0048 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    110- Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed     fremsendes     i     5     eksemplarer     kommentar     til     henvendelsen     fra personalerepræsentanter Sønderborg-områdets skatteforvaltning, Nordborg Kommune og ToldSkat i Sønderborg af 11. april 2005 (L 110 – bilag 18). Kristian Jensen /  Birte Deleuran
Side 2 Henvendelse: Personalerepræsentanter    fra    Sønderborg-områdets    skatteforvaltning,    Nordborg Kommune og ToldSkat i Sønderborg har foretræde for Skatteudvalget onsdag den 13. april. Forud for foretrædet er der fremsendt materiale til Skatteudvalget. I materialet argumenteres for etablering af et skattecenter i Sønderborg. Der angives følgende argumenter: Et skattecenter i Sønderborg vil sikrer borgere og erhvervsliv mod helt urimelige serviceforringelser. Et ekstra skattecenter i Sønderborg sparer staten for op mod 200 mio. kr. Der er ”plads” til et ekstra skattecenter i Sønderborg. Et skattecenter i Sønderborg styrker skattecenter Tønder. Et skattecenter i Sønderborg bidrager positivt til energiforbruget. Kommentar: De  30  skattecentre  er  fastlagt  i  udmøntningsplanen  for  kommunalreformen,  som Regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftale om i september 2004. Placeringen af skattecentrene er sket ud fra 5 kriterier: Fordelingen skal understøtte en rationel og effektiv skatteforvaltning Der skal i videst muligt omfang ske genbrug af eksisterende struktur (store byer, kommunale ligningscentre/samarbejder og ToldSkat-regioner). Tidligere amtshovedstæder skal tilgodeses. Der skal sikres fortsat regional balance. Skattecentre og ankenævnssekretariater skal som hovedregel ikke ligge i samme by af hensyn til retssikkerheden og den geografiske fordeling. Placeringen af skattecentrene er udtryk for en samlet vurdering. Jeg har dog aldrig lagt skjul på, at regionalpolitiske hensyn har vejet tungt i placeringen af skattecenteret i Tønder. Ad. Service for borgere og virksomheder Den nye struktur med en statslig enhedsforvaltning og kommunale borgerservicecentre indebærer,  at  borgere  og  virksomheder  kan  henvende  sig  til  det  skattecenter  eller kommunale borgerservicecenter, som de finder er mest hensigtsmæssigt. Ved personlig henvendelse vil borgeren således kunne vælge mellem det ko mmunale borgerborgerservicecenter, en tilsvarende kommunal borgerbetjening – hvis der i den
Side 3 pågældende kommune ikke er etableret et borgerservicecenter  – eller et skattecenter. Borgeren vil således kunne henvende sig det sted, der er mest praktisk, uanset om det er det nærmeste. Borgeren vil også kunne kontakte skatteforvaltningen skriftligt pr. brev, via e -mail eller telefonisk.   I   den   nye   skatteforvaltning   vil   der   endvidere   blive   etableret   et kundekontaktcenter, der vil kunne kontaktes et betydeligt antal timer om dagen. Endelig vil borgeren kunne betjene sig selv via internettet. Det er uomtvisteligt, at Sønderborg ny kommune vil være den absolut største i området. Placeringen af et skattecenter i Sønderjylland skal imidlertid ses dels i sammenhæng med placeringen af øvrige statslige arbejdspladser i området og dels i et regionalpolitisk perspektiv, jf ovenfor om kriterierne for placering af skattecentrene. Argumenterne om henholdsvis den større koncentration af erhvervsvirksomheder i den østlige del af Sønderjylland samt om transporttiderne er isoleret set også rigtige. Der er i den sammenhæng imidlertid ikke taget højde for, at den nye skatteforvaltning, jf. ovenfor om borgerservice, kan tilbyde en bred vifte af kontaktformer mellem på den ene side borgere og virksomheder og på den anden side skatt eforvaltningen. Ad. Økonomiske fordele ved placering af et skattecenter i Sønderborg. Oplysningerne i henvendelsen om, at et ekstra skattecenter i Tønder sparer staten for op mod 200 millioner, er næppe dækkende for den faktiske situation. Skatteudvalget har bedt mig kommentere beregningerne, jf. L 110 – Spørgsmål 83. Jeg vil derfor besvare denne del af henvendelsen endeligt i den forbindelse. Jeg vil dog af hensyn til henvendelsen gøre mig nogle foreløbige betragtninger her. En stor del af de poster, der indgår i beregningen, bygger på forudsætni  nger, som der intet sikkert grundlag er for. Eksempelvis er det ikke besluttet, om Tønder kaserne skal anvendes som nyt skattecenter, eller hvordan en ombygning i givet fald skal foregå. Engangsudgifterne til lokaliseringen udgør en meget stor del af de engangsudgifter, der er anført i beregningen, og påvirker derfor i høj grad den samlede bere gning. En   række   af   de   nævnte   udgifter   i   beregningen   –   såvel   engangsudgifter   som driftsudgifter – vil skulle afholdes, uanset om der er tale om en flytning fra Sønderborg
Side 4 til  Tønder  eller  om  andre  flytninger.  Det  gælder  eksempelvis  edb-installationer, flytteudgifter og uddannelsesudgifter. Endelig  indgår  de  effektivisering sgevinster,  der  forudsættes  i  lovforslaget,  ikke  i beregningerne. Det gælder eksempelvis gradvis færre lønudgifter mv. som følge af færre medarbejdere samt bortfald af huslejeudgifter i de lokaler, der fraflyttes. Et  yderligere  skattecentre  i  området  vil  alt  andet  lige  reducere  sto rdriftsfordele  og sprede de faglige miljøer i området. Ad. Der er ”plads” til et ekstra skattecenter i Sønderborg Som nævnt ovenfor vil et yderligere skattecenter i området reducere stordriftsfordelene og sprede de faglige miljøer i området. Ad. Et skattecenter i Sønderborg styrker skattecenter Tønder Det er vigtigt for Regeringen, at der i den samlede placering af statslige arbejdspladser anlægges et regionalpolitisk perspektiv, der kan styrke beskæftigelsesmulighederne i udkantsområder, således at det   bidrager til opfyldelsen af målsætningen om et Danmark i balance. Det er i den forbindelse en udfordring i den nye skatteforvaltning at skabe gode betingelser for de medarbejdere, der skal arbejde de steder, hvor der ikke pt. er større skattearbejdspladser. Afslutningsvist vil jeg for så vidt angår de argumenter, der blev fremført på foretrædet den 17. november 2004 i øvrigt henvise til min besvarelse af alm. del spm. 115 (1. samling, Folketingsåret 2004 -05), hvor jeg kommenterer en række forhold vedrørende placering af skattecentre.