Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
9. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende in-
stitutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange vide-
regående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og
forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmønt-
ning af kommunalreformen for så vidt angår sygepleje- og radiografsko-
lerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensæn-
dringer) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2005 stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
Hvad er begrundelsen for, at dimittendorganisationerne, der siden 1992
har været inddraget i diskussionerne om antallet af studiepladser på pæ-
dagoguddannelsen, ikke mere skal inddrages heri?
Svar:
De færdiguddannedes organisationer vil også efter forslaget blive inddra-
get ved fastsættelsen af optagelsestallet til pædagoguddannelsen. Det vil
dog ikke ske gennem de nuværende praktikpladsudvalg, som nedsættes
af amtsrådene for blandt andet at afgive forslag til undervisningsministe-
ren om optagelsestallet til uddannelsen, der fastsættes af ministeren for
hver institution.
Som følge af at amtsrådene nedlægges, nedlægges udvalgene også.
Optagelsestallet på pædagoguddannelsen vil efter lovforslaget fortsat
blive fastsat af undervisningsministeren. Det vil ske efter dialog med
regionsrådene og kommunalbestyrelserne, som er de største aftagere af
de færdiguddannede. Regionsrådene og kommunalbestyrelserne er end-
videre i henhold til loven forpligtet til at stille praktikpladser til rådighed
for uddannelsen og medvirker på den måde også i uddannelsen.