Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
26. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring af
lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institu-
tioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregå-
ende uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og for-
skellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmøntning af
kommunalreformen for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og
centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. maj 1005 stillet mig følgen-
de spørgsmål:
Spørgsmål 15:
I forlængelse af debatten under 1. behandlingen af lovforslaget bedes
ministeren dokumentere sin påstand om, at det er Amtsrådsforeningen
med Per Kaalund i spidsen, der er skyld i, at der i Danmark er mangel på
læger og sygeplejersker.
Svar:
Det, som jeg sagde den 29. marts i år under 1. behandlingen af lovforsla-
get, var, - for at være helt korrekt at i 80erne og i begyndelsen af
90erne blev der uddannet præcis så mange sygeplejersker og læger, som
sygehusejerne ønskede.
Med hensyn til sygeplejersker har det både dengang og nu været amtsrå-
dene, der selv fastsætter optagelsestallet på uddannelsen.
Med hensyn til lægeuddannelsen har optagelsestallene været fastlagt cen-
tralt i forbindelse med de årlige finanslove.
Undervisningsministeriet har rettet henvendelse til Beskæftigelsesmini-
steriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at fremskaf-
fe oplysninger til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål. På
grunde af den korte svarfrist er oplysningerne endnu ikke fremkommet.