Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
9. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende in-
stitutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange vide-
regående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og
forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmønt-
ning af kommunalreformen for så vidt angår sygepleje- og radiografsko-
lerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensæn-
dringer) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2005 stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 12:
Gælder pligten til at stille egnede praktikpladser til rådighed - jf. lovfors-
lagets § 2, nr. 2 også den lønnede praktik i pædagoguddannelsen? Er
ministeren enig i, at et sådant krav vil kunne medføre afskedigelse af fast
personale for at skaffe løn til praktikanterne?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at pligten til at stille egnede praktikpladser til rådighed
også gælder den lønnede praktik i pædagoguddannelsen, og at antallet af
uddannelsespladser skal fastsættes ud fra det forventede behov for ud-
dannede pædagoger.
Jeg er ikke bekendt med, at den hidtidige ordning på området har ført til
afskedigelser af fast personale i nyere tid.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder