København den 11. maj 2005
Til
Folketingets Uddannelsesudvalg
Vedr. Lovforslag 106
Bestyrelsen for Nærum Amtsgymnasium har tidligere rettet henvendelse til
Undervisningsministeren vedrørende sammensætningen af de midlertidige
gymnasiebestyrelser (brev af 3. december 2004).
I henvendelsen fandt Bestyrelsen det betænkeligt, at de midlertidige bestyrelser skulle
sammensættes uden repræsentanter fra forældrekredsen, da den manglende
forældrerepræsentation betyder en svækkelse af brugerindflydelsen, o
g samtidig stemmer
dårligt overens med strukturreformens målsætninger om større borgerindflydelse og bedre
nærdemokrati.
Det er Bestyrelsens opfattelse, at brugerrepræsentation i de fremtidige selvejende gymnasiers
bestyrelser vil sikre dialog og forståe lse for beslutninger fra de vigtige interessenter i
fremtidens gymnasier. Hertil kommer, at de midlertidige bestyrelser i 2006 også vil skulle
varetage opgaver, som de hidtidige bestyrelser har varetaget, men nu ifølge lovforslaget
uden forældrerepræse
ntation.
Bestyrelsen ønsker med denne henvendelse endnu engang direkte overfor medlemmerne af
Folketingets Uddannelsesudvalg at opfordre til at lovforslag 106 ændres, således at der også i
de midlertidige bestyrelser sikres en forældrerepræsentation.
Kopi af denne henvendelse er også sendt til Undervisningsministeren.
Med venlig hilsen
Povl-Christian Jensen
(sign.)
Formand for bestyrelsen for Nærum Amtsgymnasium
Nærum Hovedgade 30
2850 Nærum