Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
31. marts 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring
af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål
med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsfø-
rende, herunder om danskkundskaber, tilsyn m.v.) har Folketingets Ud-
dannelsesudvalg i brev af 14. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5 :
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2005 fra Lone
Winkler, Brøndby, jf. L 105 bilag 7
Svar:
Lone Winkler er dybt forarget over en Dags Dato udsendelse om Kilde-
skolen i Århus. Hun spørger, hvordan en så fordrejet udsendelse kan få
lov til at ødelægge mange elevers fremtid.
Bl.a. følgende fremgår af Lone Winklers henvendelse: Vi er mange, der
beder til, at et demokratisk land, som det hedder sig Danmark er, kan få
lov til at beholde Kildeskolerne, så vores børn kan få et fundament til
deres videre færd gennem livet. Grundlovsretten til at drive en fri- eller
privatskole i Danmark skal ikke berøves nogen på et usagligt grundlag.
Jeg finder ikke anledning til at udtale mig om den pågældende fjernsyns-
udsendelse. Generelt kan jeg dog oplyse, at en fjernsynsudsendelse natur-
ligvis ikke er afgørende for en fri grundskoles eksistens.
De frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, og forberede eleverne til at leve i
et samfund med frihed og folkestyre. Derudover skal skolerne for at
være tilskudsberettigede opfylde en række betingelser, der fremgår af lov
om friskoler og private grundskoler, herunder om at være frie og uaf-
hængige.