Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 19. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål un- dervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 33: ” Det anføres i bemærkningerne, at det nye krav til undervisningsplaner, slut- og delmål betyder mulighed for større indsigt i indholdet og kvalite- ten af den undervisning, der finder sted på skolen (bemærkningerne side 8, 1. spalte). Er det ministerens indtryk, at der i dag er uklarhed og utryg- hed hos forældre og elever?” Svar: Jeg har ikke kendskab til, at der i dag er uklarhed og utryghed hos foræl- dre og elever. Det har jeg i øvrigt heller ikke påstået. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være behov for at skabe klare regler for, hvad det vil sige, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De nye krav om undervisningsplaner, slutmål og delmål, som jeg har fremsat forslag om i lovforslaget og de ændringsforslag her- til, som jeg har fremsat i dag, vil medføre bl.a., at forældre og elever får større mulighed for at få indsigt i indholdet og kvaliteten i af den under- visning, der finder sted på skolen. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder