Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 19. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) har Folketingets Ud- dannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 29: ”Er ministeren enig i, at det vil være afgørende for ministeriets vurdering i forbindelse med det målrettede tilsyn af en fri grundskole, hvordan eleverne gennemfører folkeskolens nationalt stillede test? Og forventer ministeren, at alle børnene vil være helt utrænede i at gennemføre folke- skolens test, da dette kan være afgørende for det ”målrettede tilsyn”s vurdering af skolen?” Svar: Der fremgår ikke af lovforslaget, at frie grundskoler skal gennemføre de nationale test, som regeringen ønsker indført i folkeskolen. Der er heller ikke givet udtryk for, at disse test skal anvendes i forbindelse med det målrettede tilsyn med frie grundskoler. Der kan, ifølge lovforslaget, an- vendes test i forbindelse med det målrettede tilsyn, når det drejer sig om at vurdere elevernes faglige færdigheder, forudsat at skolen indvilliger i dette.   En fri grundskole har mulighed for at tilrettelægge undervisningen ander- ledes end i folkeskolen, herunder at undervise i de enkelte fag på andre tidspunkter i skolegangen end i folkeskolen. Hvor test inddrages vil der derfor blive taget hensyn til skolens undervisningsplaner, delmål og slutmål.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder