Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
19. april 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål un-
dervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende,
herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) har Folketingets Ud-
dannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 25:
I bemærkningerne til L 105 angives på side 7, 2. spalte, at der vil blive
udarbejdet en vejledning til skolerne om udarbejdelse af slutmål, delmål
og undervisningsplaner. Ministeren bedes angive detaljeringsniveauet for
disse slutmål, delmål og undervisningsplaner, meget gerne i forhold til
folkeskolens detaljeringsniveau.
Svar:
Det er med lovforslaget overladt til den enkelte frie skole at fastsætte og
udarbejde egne slutmål, delmål og undervisningsplaner i overensstem-
melse med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen.
Der er fra ministeriets side ikke nogen forventning om en bestemt form
eller et bestemt omfang af slutmål, delmål og undervisningsplaner, og det
er dermed heller ikke lovforslagets intention, at disse mål og planer skal
have et omfang svarende til Fælles Mål. Men de skal have en udform-
ning, der gør det muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og
trinmål, der gælder for folkeskolen. Herudover skal det være muligt at
vurdere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde
og med et sådant indhold, at det kan dokumenteres, at skolen med sin
undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen
fastsatte slutmål.
Jeg henviser i øvrigt til de ændringsforslag til lovforslaget, som jeg har
fremsat i dag, og hvori det foreslås, at antallet af fag, hvori der skal fast-
sættes delmål, reduceres til dansk, regning/matematik, engelsk, geografi,
biologi og fysik/kemi. Samtidig præciseres det med bemærkningerne til