Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 19. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål un- dervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) har Folketingets Ud- dannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 24: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. april 2005 fra Efter- skoleforeningen, jf. L 105 - bilag 25.” Svar: Efterskoleforeningen giver i deres henvendelse udtryk for, at lovforslaget rokker ved forholdet mellem reel og formel frihed i dansk skolepolitik, og at det reducerer mangfoldigheden og viljen til at være eksperimente- rende. Jeg i er ikke enig med Efterskoleforeningen i disse synspunkter. Der er ikke noget i det fremsatte lovforslag, der reelt indskrænker skolernes frihed eller har til hensigt at reducere viljen til at være eksperimenteren- de. Derimod er jeg helt enig i, at såvel forskelligheden som samspillet mellem de offentlige og de frie skoler er en styrke.   Lovforslaget skal først og fremmest sikre et højt fagligt niveau i hele grundskolen og dermed give alle børn et godt fagligt fundament for fort- sat uddannelse og beskæftigelse. De undervisningsplaner, slutmål og delmål, som skolerne efter lovforslaget skal udarbejde, skal ikke være mage til folkeskolens, men de skal kunne stå mål med folkeskolens slut- mål og trinmål. At skolens undervisning i øvrigt tilrettelægges, så den er i overensstemmelse med skolens egen overbevisning, er samtidig sikret i lovforslaget.   På den måde mener jeg ikke, at der er en modsætning mellem frihed til selvvalgt udvikling og en forpligtelse til ”at levere varen”, som forenin-
2 gen skriver. Den frihed, som en fri grundskole har til at tilrettelægge sin undervisning i overensstemmelse med egen overbevisning, modsvares som hidtil af en forpligtelse til at give en undervisning, der på alle områ- der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Slutmål og trinmål skal ikke nødvendigvis have et omfang og indhold svarende til Fælles Mål. Men de skal have en udformning, der gør det muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkeskolen. Herudover skal det være muligt at vurdere, om under- visningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder