Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
19. april 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med
undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende,
herunder om danskkundskaber, tilsyn m.v.) har Folketingets Uddannel-
sesudvalg i brev af 12. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 21:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2005 fra Dansk Frisko-
leforening af 7. april 2005, jf. L 105 bilag 24.
Svar:
Dansk Friskoleforening har udarbejdet en skitse til ændrede tilsynsregler
på frie grundskoler. Foreningen foreslår, at forældrekredsen ved valg af
tilsynsførende gives to valgmuligheder.
Model 1 er den model, der er beskrevet i L 105. Derfor kan jeg ikke have
nogen indvendinger mod den.
Model 2 er overordnet karakteriseret ved, at en betydelig del af forældre-
nes nuværende ansvar for tilsynet flyttes over til ministeriet. Hertil kom-
mer, at model 2 som udgangspunkt helt fritager skolerne for at udarbejde
delmål for fagene, og at skolerne alene skal udarbejde slutmål for dansk,
matematik og engelsk.
Jeg kan på den baggrund ikke gå ind for model 2, hvilket jeg under mine
drøftelser med Friskoleforeningen har tilkendegivet, idet jeg dog samtidig
har givet tilsagn om, at der efter vedtagelsen af L 105 igangsættes en dia-
log mellem skoleforeningerne og ministeriet om tilsynet og tilrettelæggel-
sen heraf. Denne fremgangsmåde har Friskoleforeningens landsformand
over for mig tilsluttet sig. Hertil kommer, at jeg på baggrund af mine
drøftelser med skoleforeningerne har fremsat et ændringsforslag, som vil
betyde, at skolerne kun skal udarbejde delmål for visse centrale fag. Det-
te er begrundet i et ønske om at imødekomme foreningerne.