Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
8. april 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring
af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål
med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsfø-
rende, herunder om danskkundskaber, tilsyn m.v.) har Folketingets Ud-
dannelsesudvalg i brev af 29. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. marts 2005 fra Kar-
na Jensen, Rødovre, jf. L 105 bilag 17.
Svar:
Karna Jensen finder, at lovforslaget hænger skoler, der underviser efter
L. Ron Hubbards studiemetode, ud.
Årsagen til, at prøveresultaterne for forskellige grupper af skoler er med-
taget i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er, at Undervis-
ningsministeriet har aflagt tilsynsbesøg på en række skoletyper, der har
fælles karakteristika: skoler med hovedsageligt tosprogede elever, skoler,
der underviser efter L. Ron Hubbards studiemetode, kristne skoler, der
anvender ACE-undervisningsmateriale og de internationale skoler. Prø-
veresultaterne for de pågældende skolegrupper vedrører, som det frem-
går af lovforslagets bemærkninger, disse skoler, som ministeriet har be-
søgt. For så vidt angår Amager International School, kan jeg oplyse, at
skolen, som navnet antyder, er en international skole, og at dens prøve-
resultater derfor indgår i gruppen af internationale skoler.
Det er ikke hensigten med lovforslagets behandling af undersøgelsen af
prøvekarakterer at hænge enkelte skoleformer ud. Jeg mener ikke, at en
skoles undervisning vil kunne bedømmes alene på baggrund af de karak-
terer, som eleverne har opnået ved folkeskolens afgangsprøver. Karakte-
rer er imidlertid en indikator for skolens undervisning. Hvis en skoles
karakterer afviger væsentligt negativt fra landsgennemsnittet, kan det
være indikator for, at der eventuelt er problemer på skolen. Det kan give