Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
19. april 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med
undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende,
herunder om danskkundskaber, tilsyn m.v.) har Folketingets Uddannel-
sesudvalg i brev af 29. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2005 fra Syd-
thy Friskole m.fl., jf. L 105 bilag 16.
Svar:
En far til en elev på Sydthy Friskole og lederen af skolen har på vegne af
de frie skoler i Thy redegjort for, hvorfor de reagerer voldsomt imod L
105.
Jeg vil hertil generelt bemærke, at jeg efter Folketingets 1. behandling af
lovforslaget har været i dialog med både Dansk Friskoleforening og Frie
Grundskolers Fællesråd om lovforslaget, og at jeg på den baggrund nu
har fremsat nogle ændringsforslag til lovforslaget med henblik på at imø-
dekomme foreningerne. De synspunkter, som er fremsendt i den hen-
vendelse, som spørgsmålet omhandler, har indgået i mine overvejelser i
forbindelse med mine drøftelser med skoleforeningerne.
Særligt med hensyn til det spørgsmål om, hvorvidt L 105 er i strid med
grundloven, som er rejst i henvendelsen, skal jeg oplyse, at dette spørgs-
mål har jeg besvaret i mit svar af 10. marts i år på spørgsmål nr. S 80,
stillet af fru Margrethe Vestager (RV). Jeg vedlægger til udvalgets oriente-
ring en kopi det nævnte svar.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder