Til    Uddannelsesudvlget vdr. L105 Fra  Gudenådalens Friskole Det betyder L105 for vor Grundtvig-Koldske friskole Mindre tid til undervisning. Vi evaluerer dagligt vores elever, og vi justerer dagligt vores undervisningsplan ind efter det, og vi er regel- mæssigt og meget ofte i kontakt med forældrene, der således på   ingen måde har problemer med at følge med i hvor børnene er. Vi anser derfor enhver anvendelse af tid til udfærdigelse af mål, delmål, evalueringer og o  p- følgning på evalueringer for overflødig og nytteløs , fordi det er tid, der går fra undervisningen. På   vores skole har vi estimeret at det vil koste ca. 10% af lærertiden det første år og 5% de efterfølge nde år. Se bilag 1 Krav om sammenlignelighed med folkeskolen medfører metodestyring. I nogle fag f.eks. historie griber vi det helt anderledes an end i folkeskolen – fortællende historieundervisning er et grundlæggende princip i vores Grundtvig-Koldske pædagogik!! Det faglige resultat i 9. klasse er mindst på højde med folkeskolens, hertil kommer en del dannelse, Forløbet kan slet ikke sammenlignes med/indpasses ef- ter folkeskolens delmål. Hermed bliver krav om sammenlignelighed på delmål    umulig og i realiteten det samme som metodestyring. Vi mister vore engagerede lærere   Med statskontrollerede planer, mål, delmål og evalueringer på alle klassetrin tvinges    ambitionsniveauet ned på det nedskrevne. Som Grundfos’ grundlægger, Poul Due Jensen, engang sagde om grunden til Grundfos’ succes; ”Grunden til at Grundfos klarer sig så godt , som de gør, er, at der er så mange, der gør mere end det , der er be- skrevet for dem, at de skal gøre”. Vore lærere gør meget mere end det, der er beskrevet for dem, at de skal. Vi vil ikke nøjes med at opnå et godt fagligt niveau. Vi vil også have hele mennesker med mod på livet ud af det. Det er det ansvar, vi har givet vore lærere. Og det er det der motiverer dem. Se også bilag 2. Offentliggjorte evalueringer vil vildlede kommende forældre Når vi som ægte Grundtvig -Koldsk friskole vælger ikke at behandle vores børn som Strasbourg-gæs, der skal stopfodres for at være klar til slagtning til tiden, men i stedet i Kolds ånd venter til børnene er klar til at blive vist undere, herunder læsning, SÅ vil vores læsetæsk undskyld læsetest i 2. klasse være ringere end de omg  i- vende folkeskolers. Mulige kommende forældre, hvis første kontakt ikke er det levende ord, men et besøg på vores hjemmeside i opløsningen 1024*780 vil ikke turde vælge os, og vi vil få valget mellem at rette ind eller dø. Det er ikke ønskværdigt, at de frie skoler gøres til kopier af folkeskolen Hvorfor skal vi dog tvinges til at være ligesom den folkeskole, som politikerne falder over hinanden for at kriti- sere? Det er  for fattigt et mål at stille op, og ensretning vil fjerne det frodige pædagogiske eksperimentarium, som de frie skoler er. Vi er med til at fastholde den balance mellem Grundtvigs kærlighed til menneskelivet og Madvigs kærlighed til fagligheden, som er grobunden for den karakteristiske danske kreativitet, den balance som er det danske samfunds vigtigste trumfkort i globaliseringen, den balance som er så eftersp urgt af erhvervs- livet. Enhver asiatisk undervisningsminister kan teste sine elever sønder og sammen, men vi ved, eller måske rettere, vi vidste i Danmark, at man ikke kan teste sig klog, lige som man ikke bliver rask af at få taget sin te m- peratur. Man kan kun teste sig dygtig til at tage tests. Fire lag af professionaliseret tilsyn er: En hån mod forældrene, udtryk for en forældet kontroltank egang og i bedste fald en nytteløs omkostning for skolerne. Friskoleforældre betaler for en vare, de kan få gratis i  folkeskolen. Det gør de kun, hvis de får en vare, som er bedre end den gratis. Dette er den bedste og mest effektive form for tilsyn, man kan forestille sig. Hvis det ikke er nok, må det være fordi folk ikke ved , hvad der er bedst for dem selv, og dermed falder hele det liberale pro- jekt omkring 'frit valg' til jorden med et hult drøn. De frie skoler er det bedste, mest velfungerende eksempel på udlicitering i Danmarks historie. Når der er enkelte eksempler på  , at skolerne ikke lever op til den eksisterende lovgivnings krav om undervisningskvalitet, er der tilstrækkelig hjemmel i denne til at gribe ind, det viser de se- neste års historie. Se bilag 3 for forslag til a lternativ stramning af kontrol. Det er ikke sandt, at de muslimske friskoler leverer en dårl igere undervisning end folkeskolen Dette dokumenteres af professor Niels Egelund i en artikel i Friskolebladet, 2. marts 2005, side 82-84: Når der korrigeres for elevernes socialøkonomiske baggrund klarer de muslimske friskoleelever sig bedre i PISA-testen end folkeskoleelever generelt. Undervisningsministerens henvisning til et konkret tilfælde, hvor elever fra en muslimsk friskole må sættes et klassetrin ned, når de kommer videre i systemet, er således et irrelevant specia   l- tilfælde og kan håndteres ved me d den eksisterende lovgivning at sætte den pågældende friskole under skærpet tilsyn.

Til    Uddannelsesudvlget vdr. L105 Fra  Gudenådalens Friskole Bilag 1.  Overslag på tidsforbrug til opfyldelse af lovforslagets krav .    Skoleleder Uffe Kirk På en lille skole som vores  - 100 elever og 8,3 lærere ansat – er det en ganske urimelig arbejdsbyrde at udfærdi- ge det krævede i en form, der gør det egnet til at lægge ud på v ores hjemmeside. Fælles mål er over 30 hæfter på op til 80 sider hver  , og så indeholder de ikke noget om og opfølgning på eval  u- eringer. Hvis vi antager, at vi kan nøjes med 15 hæfter hver på ca. 100 sider  – som jeg læser lovforslaget , er det ikke helt klart, om vi skal lave, hvad der svarer til alle hæfterne – men hvis vi antagelsesvis kan nøjes med, hvad der svarer til 15 hæfter, og vi igen antager, at det minimum vil tage en mand 3 uger at lave et hæfte, vil arbejdsfor- bruget for vores lille skole være: 15 x 3uger = 45 uger eller hvad der ca. svarer til et årsværk. Et årsværk, som vi selv skal betale, da det jo udtrykkelig t står i loven at stat, amt og kommu ner holdes skadefri, Et årsværk sat i forhold til  8,3 ansatte = 12% Dette årsværk kan kun hentes et sted  – nemlig fra undervisningstiden - altså går der 12% undervisningstid fra børnene – det er voldsomt meget og ganske urimeligt, når loven angiveligt bl iver lavet for børnenes skyld! Og det er ikke kun det første år, for hvis der skal være mening i tingene skal beskrivelsen hele tiden og løbende ajourføres. (Man skulle næsten tro, at ideen var at få os til bruge folkeskolens ”fælles mål” og dermed opgive   vores egen- art.) Bilag 2.  Udtalelse fra Lisbeth Høstgård, Forælder og næstformand i bestyrelsen På vores skole evalueres elever og lærer hver dag. Vi har en løbende dialog lærer -elev, forældre-lærer og foræl- dre-elev. Det er et af vore stærke sider. Vi har en rigtig god fornemmelse for hinanden. Det vil sige, at såvel l æ- rer som forældre ved hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt. Vel at mærke uden at bruge tid på test og ti l- rette undervisningen efter sådanne. Vi, forældre, færdes meget på skolen og  oplever engagerede lærere. Det er lysten, der driver værket, men lysten kan hurtig drukne i det ene velmente centralistiske tiltag efter det andet, så ressourcerne må bruges på dok   u- mentation og ikke på sa mvær med børnene. Hvert år laves der emneuger, tem aforløb, teateruger, udflugter, lejrskole osv. Disse aktiviteter er med til at ud- vikle børnene til kreative, hele mennesker, så de løbende får muligheder for at afprøve andre kompetencer end de boglige. Vi er dog ikke i tvivl om, at det er de ikke boglige aktiviteter, der må vige, den dag der skal bruges lærerressourcer på at lave tests, trinmål og dokumentation til undervi  sningsministeriet. Vore lærere bruger mange flere ressourcer på deres arbejde på skolen  , end vi overhovedet kan forvente, og det gør de af en eneste årsag.  De kan li’ det!!! Og det kan børnene mærke. Det er stærkt motiverende for børn at omgås voksne, der sprudler og har overskud. Sådan skulle det gerne blive ved at være på vores skole. Bilag 3.  Forslag til mindre skadelig kontrol; Brug 9.kl. karaktergennemsnittet som indikator Vi anerkender folkeskolens 9.kl afgangsprøve som en fornuftig målestok for succesraten mht. til at leve op til det der almindeligvis kræves af folkeskolen. Så længe ”produkterne” fra en friskole lever op til lands gennem- snittet for folkeskolen, så kan det vel ikke gen ere, at vore elever har lidt mere mod på livet og kreativ skabe r- trang i behold. Derfor foreslår vi at: 9.kl. resultatet ,og kun det, for en skoles elever skal vises på deres hjemmeside . En skole med resultater på niveau med landsgennemsnittet fritages fra bestemmelserne om mål og delmål   . Med venlig hilsen Gudenådalens Friskole Susanne Andreassen       Forælder, formand i bestyrelsen Lisbeth Høstgård             Forælder, næstformand i bestyrelsen Poul Toft Frederiksen     Forælder, kasserer i bestyrelsen John Jacobsen                 Forælder, sekretær i bestyrelsen,, Kirsten Almind               Forælder,  bestyrelsesmedlem Mette Vigsø                    Forælder,  bestyrelsesmedlem Jens Tang                        Forælder,  bestyrelsesmedlem Uffe Kirk                         Forælder, skoleleder