Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. april 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål  for undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Ændringsforslag Undervisningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 2. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende under- visningsministeren sendte den 17. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004 - 05,  1.  samling)  alm.  del –  bilag  61.  Den  24.  februar  2005  sendte  undervisningsministeren  de  ind- komne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Ahi International School m.fl., Solveig Andersen, Frederiksberg, Tage Svenning Andersen, Rudkøbing, Bonnet Friskole m.fl., Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen, Foreningen Applied Scholastics Danmark, Frie Grundskolers Fællesråd, Gudenådalens Friskole, Hundborg Friskole, Højby Friskole m.fl., Karna Jensen, Rødovre, Berit F. Lindberg, Almind,

2 Løgumkloster Friskole, Middelfart Friskole, Nr. Lyndelse Friskole, Ryslinge Friskole m.fl., Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, Sydthy Friskole m.fl., Lone Winkler, Brøndby og Øresund Internationale Skole. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval- get. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Ahi International School m.fl. Bonnet Friskole m.fl., Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen, Foreningen Applied Scholastics Danmark, Frie Grundskolers Fællesråd, Gudenådalens Friskole, Hundborg Friskole, Højby Friskole m.fl., Ryslinge Friskole m.fl., Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark og Sydthy Friskole m.fl. Spørgsmål Udvalget har stillet 41 spørgsmål til  undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret]. 3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget: Det kan oplyses, at bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 om delmål for undervisni n- gen i visse fag træder i stedet for 2., 3. og 4. afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1, Ad 1. Krav til de frie grundskolers undervisningsmål:  »Forslaget indebærer, at skolen udarbej- der …»indtil« … udarbejdelse af slutmål, delmål og unde   rvisningsplaner«. Endvidere træder bemærkningerne i stedet for lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 a, stk. 3. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  S,  DF  og  KF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æn- dringsforslag. Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  finder,  at  vi  i  Danmark  har  en  flot  friskoletradition, som  Socialdemokratiet  gerne  vil  værne  om, men  der  har  vist  sig  at  være  en  række  problemer  på friskoleområdet,  som skal løses. Vi mener imidlertid ikke, at lo vforslaget løser alle disse problemer.

3 Socialdemokratiet  havde  gerne  set, at  der  i  lovforslaget  havde  været  inkluderet  et  statsligt  tilsyn med   friskolerne   og   de   frie   grundskoler,   der   sammen   med   det   forældrevalg te generelle tilsyn ville kunne virke som et godt, solidt tilsyn, der via dialog og vejledning kunne være med til at beva- re og u dvikle den frie skoleform. Som det mindste mener Socialdemokratiet, at der skal etableres en tilsynsmodel med en ministeri- el  godkendelsesordning  af  den  enkelte  forældrevalgte  tilsynsførende  frem  for  de  mere  diffuse krav, der ligger i lovforslaget, og partiet opfordrer undervisningsministeren til at tage hul på en s å- dan ordning hurtigst muligt for at sikre, at vi ikke ender i en tilsvarende situation om nogle år, hvor der  kan  laves  undersøgelser, der  viser, at  der  ikke  har  været  ført  et  ordentligt  og  kompetent  tilsyn på friskol eområdet. Set i lyset af den kommende kommunale strukturreform med store ændringer af Danmarkskortet er Socialdemokratiet enige med KL i, at det er alt for nemt at oprette og drive en friskole, og at der her burde være stramninger i loven i forhold til kravet om antallet af elever, der skal til for at oprette og drive en friskole de første år. Derudover havde Socialdemokratiet gerne set, at der i lovforslaget havde ligge en forpligtigelse til at deltage i evalueringer på lige fod med folkeskolerne. Det koster samfundet ca. 3,2  mia. kr. pr år at give tilskud til drift af de frie skoler, og derfor er det for os helt naturligt, at de frie skoler skal forpligtiges til at deltage i evalueringer af deres skoleform på lige fod med den øvrige uddannelse s- verden. Lovforslaget bærer præg af at være hastværk grænsende til lovsjusk og en lang række formulerin- ger  kan  forstås  på  flere  måder. Megen  uro  kunne  have  været  undgået,  hvis  de  ændringer, der  nu foreligger i form af ministerens ændringsforslag, havde været indarbejdet i lovforslaget fra starten. Socialdemokratiet mener dog, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, og stemmer derfor for lovforslaget med de foreslåede ændringer. Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil for ændringsforslag nr. 2-5 og 7 - 9, men vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det afgørende at fastholde, at vi i Danmark har  undervisningspligt  og  ikke  skolepligt.  Det  Radikale  Venstre  finder  det  afgørende,  at  grundlo- vens ord udleves i tillid til, at forældre vil det bedste for deres børn. Undervisningen skal stå mål med  folkeskolens  undervisning,  men  skolen  skal  ikke  være  folkeskolen.  Der  er  et  mål  af  frihed. Dette mål bliver nu langt mindre, og kravene til skolerne trækker dem over mod folkesk olen. I lovforslaget mener regeringen, at den præciserer de frie grundskolers frihed, nemlig at de er frie inden for lovens rammer. Denne såkaldte frihed efterfølges af ti nye  skal bestemmelser. Det Radika- le Venstre nævner her blot: Skolen skal udarbejde slutmål. Sko len skal udarbejde undervisningspla- ner og fastsætte delmål. Skolen  skal regelmæssigt underrette forældre og elever om udbyttet. Skolen skal  foretage  løbende  evaluering.  Skolen  skal  regelmæssigt  evaluere  den  samlede  undervisning. Skolen  skal  lave  en  plan  for  evalueringen.  Skolen  skal  offentliggøre  slutmål,  delmål,  undervi  s- ningsplaner, resultater og så fremdeles på skolens hjemmeside. Skolens frihed og virke bliver spu  n- det ind i en så lang række af bestemmelser, at det bliver bestemmende for skolens mulighed  for frit at drive skole. Baggrunden er ikke statens helt legitime ret til at stille krav, for undervisningen skal stå mål med folkeskolens undervisning, og skolerne modtager store offentlige beløb. Og derfor bliver der stillet krav og ført tilsyn. Det Radikale Venstre har medvirket til, at disse krav stilles, vi har selv formule- ret en lang række af dem. Det betyder, at man via den nuværende lovgivning kan finde ud af, hvor problemerne er, sådan at vi kan gå konkret efter dem og forsøge at løse dem.

4 Og  baggrunden  er  heller  ikke  den  gode  stats  varetagelse  af  barnets  tarv  over  for  dets  forældre. Det, der reelt er på spil, er borgernes frihed og den tillid, man må nyde som borger og forældre i et land som Danmark. Regeringens postulat synes at være, at staten tilsyneladende ved bedre end for- ældrene, hvad der er barnets tarv i forhold til skolegang, til læring og til demokratisk sindelag, en tænkning, som man ellers må hente inspiration til helt andre steder end i Danmark . Og så vil man endda fremhæve, at skolerne skal forberede til et liv i det danske samfund – med det danske som en tilsyneladende afgørende tilføjelse. Men når man går de såkaldte fakta efter, er der    i realiteten ikke noget, der tyder på, at man ikke kan have tillid til de forældre, der sender deres børn på friskole  – tværtimod. Og derfor er lovforsla- get ikke en ny og bedre balance mellem forældres rettigheder og barnets tarv. Lovforslaget er en ny holdning til forholdet mellem staten på den ene side og børn og forældre på den anden. En ny hol  d- ning uden tillid. Delmål skal således fortsat kunne sammenlignes med folkeskolens trinmål    – eventuelt gennem en beskrivelse  af,  »hvorledes  undervisningen  afviger  fra  kravene  i  til  undervisningen  i  folkeskolen«. Uanset  pænere  ord  i  bemærkningerne  til  ændringsforslaget  er  tankegangen  den  samme.  »Stå  mål med« skal op gennem skoleforløbet konkretiseres i en sådan grad,  at friheden snøres. Det tilbydes at skolerne kan følge folkeskolens Fælles Mål  – så  »skal den ikke udarbejde egne slutmål og de lmål«. Det samme gælder læseplanerne. Det  Radikale  Venstre  anerkender,  at  ændringsforslagene  betyder  en  forbedring  i  forhold  til  ind- fasning af lovforslaget og et tilløb til præcision i lovteksten. Det ændrer dog ikke på den grundlæ g- gende ånd og bogstav i lovforslaget: Fravær et af tillid til, at forældre og skolefolk kan forvalte fri- heden.   Det kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene. Socialistisk Folkeparti lægger afgørende vægt på, at vi i Danmark har en folkeskole, der er sådan, at det er et tilbud til alle forældre at benytte sig af den. Men SF lægger også afgørende vægt på, at forældre har mulighed for at vælge en anden form for undervisning til deres børn herunder mulig- hed for at vælge en fri skole. For SF er grundlovens bestemmelse om, at forældre ikke er pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen, men til gengæld er pligtige til at sørge for, »at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen  «. Derfor er det vigtigt, at samfundet sikrer sig slutmålet. Hvordan og hvornår de frie skoler når målene    , skal sam- fundet derimod efter SF’s opfattelse ikke blande sig i.   I forbindelse med vedtagelse af lovforslag nr. L 142 i folketingsåret  2001 - 02, 2. samling, indgik regeringen en stemmeaftale med SF og Det Radikale Venstre om nogle  ændringer, så også SF og Det Radikale Venstre kunne stemme for lovforslaget, som indeholdt nogle stramninger og præcise- ringer, som SF dengang  mente og fortsat mener,  er fuldt tilstrækkelige til, at samfundet kan sikre sig overholdelse af grundlovens bestemmelse om, at undervisningen står mål med den undervi  sning, som praktiseres i folkeskolen. Indholdet i dette lovforslag er til dels afledt af de ændringer i folkeskoleloven, som blev vedtaget i 2003 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. SF var imod denne ændring af folkeskoleloven, primært fordi den medførte en centralisering og øget statsstyring, som SF er imod. Det siger sig selv, at når SF er imod en øget statslig styring af den offentlige folk e- skole, er SF også imod en næsten tilsvarende centralisering, der nu ra mmer de frie skoler. Det er SF imod, fordi det griber ind i de frie skolers frihed, og fordi det er overflødigt.

5 Derfor vil SF stemme imod lovforslaget. SF vil stemme hverken for eller imod ændringsforslage- ne, selv om flere ændringsforslag indebærer præciseringer og ændringer, som gør lovforslaget min- dre uacceptabelt. Men da SF ikke vil have andel i lovforslaget, undlader SF at stemme i forbindelse med ændringsforslagene. Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod stillede ændringsforslag. Friskolerne er for Enhedslisten et supplement til folkeskolen: En mulighed for forældre til at lave skoler på deres egne betingelser , hvor kravet er, at undervisningen står mål med folkeskolen. Den frihed ønsker vi at bevare. Den danske tradition for frie skoler – den danske undervisningstradition – har været under angreb i de seneste 10 år:  Indgrebet mod Tvindskolerne, der var ulovligt. Etablering af Danmarks Evalue- ringsinstitut, som betyder en stigende tendens til at gøre alting op i tal og tabeller, og nu regeringens lovforslag, som – på trods af de nu stillede ændringsforslag  – reelt handler om at ensrette og umyn- diggøre friskolerne. Enhedslistens holdning er klar: Lad være med at ensrette og umyndiggøre de danske grundskoler, uanset om de er folkeskoler eller friskoler. Enhedslisten ser lovforslaget som  udtryk for, at den centralisering med præcise »klare« mål, som folkeskolen lider under, nu skal sættes igennem på de frie skoler. Hvis  undervisningsministeren  får  vedtaget  sine   obligatoriske  prøver  og  test,  skal  disse  vel  også gøres obligatoriske på de frie skoler. Børn udvikler sig forskelligt og i spring. Derfor skal den enkelte elev være i centrum for under- visningen. Overdreven centralisme, kombineret med flere prøver og test, vil øge sorteringen og ska- be endnu flere elever, der oplever nederlag. I Enhedslisten ønsker vi, at alle elever opnår selvværd, og at alle tilegner sig de nødvendige fæ r- digheder, kundskaber og personlige egenskaber. Vi vil gerne styrke tilsynet med de frie skoler. Vi ønsker et nationalt tilsyn, hvor Undervisnings- ministeriet  er  ansvarlig  for  at  se,  om  undervisningen  står  mål  med  folkeskolen  ,  men  ikke  gennem striber af ensrettende og umyndiggørende trinmål og test. Enhedslisten står på frisindet  s og frihedens side – mod centralisme og umyndiggørelse. Derfor er vi imod lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  et flertal (V, S, DF og KF): Til § 1

6 1) Nr. 3 affattes således: »3. § 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver § 1, stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.«« [Præciseret affattelse vedrørende menneskerettigheder] 2) I det under nr. 4 foreslåede  § 1 a , stk. 2, 2. pkt., udgår », fastsætte mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål) «. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 3) I nr. 4 indsættes efter det foreslåede § 1 a, stk. 2,  som nyt stykke: »Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (de lmål) .« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. [Delmål for undervisningen i visse fag] 4) I det under nr. 4 foreslåede  § 1 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 5) I nr. 4 indsættes efter det foreslåede § 1 a, stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke: »Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår. « [Udskydelse af krav for nyoprettede skoler] 6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer: »01. I § 5 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. Skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på skolens hjemmeside på i  n- ternettet.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10.« [Offentliggørelse af værdigrundlag] 7) Efter nr. 13 indsættes som ny t nummer: »02. I § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 7,« til: »§ 9, stk. 9,«.« [Konsekvensrettelse] 8) Efter nr. 14 indsættes som nye numre: »03. I § 23, nr. 4, og § 33, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 1, stk. 2, 2. pkt.« 04. I § 39 ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.« [Konsekvensrettelser] Til § 2

7 9) Stk. 4 affattes således: »Stk. 4. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1   a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk  , senest være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervi sningsplaner i § 1 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyop- rettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a , som af- fattet ved denne lovs § 1, nr. 4, for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. au- gust 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgnings- plan i § 1 b og § 1 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal senest være opfyldt den 1. august 2008.« [Udskydelse af tidspunkt for opfyldelse af krav] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I ændringsforslaget foreslås en kortere og mer e præcis formulering af skolernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den oprindeligt foreslåede fo r- mulering kunne give nogle anledning til den misforståelse, at den forpligtede skolerne til at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for hele den efterhånden ganske omfattende og udfy l- dende regulering af menneskerettighedsspørgsmålet, der i dag finder sted i forskellige fora, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er ikke – og har heller ikke været – tanken at kræve af skolerne, at de skal udvikle og styrke deres elever til at have kendskab til og respekt for hele den detaljerede regulering på menneskere t- tighedsområdet,  der  har  fundet  sted  i  de  sen ere  år,  og  som  må  forventes  fort  sat  at  ville  finde  sted fremover.  Det  gælder  især  den  udfyldende  regulering  ved  Den  Europæiske  Menneskerettigheds- domstol. Formålet med ændringsforslaget er således at præcisere, at kravet til skolerne er fokuseret på r   e- spekt  for  og  forståelse  af  de  grundl æggende  friheds-  og  menneskerettigheder,  jf.  navnlig  grundlo- vens kapitel VIII, og at kravet også omfatter retten til ligestilling mellem kø nnene. Kravet  indebærer,  at  der  ikke  med  statstilskud  efter  friskoleloven  kan  etableres  og  drives  en  fri grundskole, der bygger på et ekstremistisk værdigrundlag, og ikke forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det  er  også  fundet  hensigtsmæssigt  at  præcisere  i  bestemmelsen,  at  skolerne  skal  forberede  el e- verne til at leve i et samfund som det danske. Den ændrede formulering af bestemmelsen berører ikke indholdet af de krav til skolerne, der i øv- rigt er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 3. Til nr. 2 -4 Med  ændringsforslagene  begrænses  de  foreslåede  krav  til  delmål  til  alene  at  omfatte  krav  om delmål for dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Fagene dansk, re g- ning/matematik og engelsk står centralt i grundskolens undervisning. Det er således i disse fag, at det forældrevalgte tilsyn, jf. lovens § 9, stk. 4, skal føre tilsyn med elevernes standpunkt.

8 Med hensyn til geografi, biologi og fysik/kemi er ændringsforslagene begrundet i regeringens øn- ske om at styrke det naturvidenskabelige fagområde i grundskolen. Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening har p eget på, at der er meget omfattende arbejde forbundet med lovforslagets krav om delmål. Derfor foreslås begrænsni  ngen til de nævnte fag.   Den prioritering, der fremgår  af de foreslåede ændringer, ændrer ikke ved kravet om, at skolens samlede undervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Delmål skal beskrives på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan afgøres, om sk olens undervisning vil føre frem til slutmål, der står mål med folkeskolens. Delmål kan b    eskrives på andre tidspunkter i skoleforløbet end folkeskolens trinmål, og der vil derfor ikke altid kunne foret ages en direkte sammenligning mellem delmål og trinmål, når en fri grundskoles progression i undervisni   n- gen  afviger  fra  folkeskolens.  Skolerne  vil  kunne  nøjes  med  overordnede  og  mere  principielle  be- skrivelser af, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folkeskolen. Opga- ven med at udarbejde delmål vil desuden blive enklere på  grund  af,  at krav om delmål alene skal omfatte dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til selv at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes. Den enkelte frie grundskole bestemmer ligeledes selv inden for samme rammer, på hvilket klass e- trin eller alderstrin fagene skal placeres i skoleforløbet. Dog skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk tilbydes så tidligt i skoleforløbet, at barnet kan bygge videre herpå i den fortsatte kun  d- skabsindlæring inden for et normalt skoleforløb på ni år. Eksempelvis vil det kunne være tvivlsomt, om skolens undervisningsplan kan lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål, hvis undervisni n- gen  i  faget  er  planlagt  over  væsentligt  færre  klassetrin  end  den  tilsvarende  undervisning  i  faget  i folkeskolen. Ministeriets tilsyn vil i særlig grad have fokus på dansk, reg ning/matematik, engelsk, geografi, bi- ologi og fysik/kemi. Tilsynet med skolerne vil dog fortsat omfatte tilsyn med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fo  l- keskolen. Vedrørende  test  bemærkes,  at  ministeriets  konkrete  stillingtagen  til,  om  der  skal  anvendes  test som led i tilsynet, eller om anden lige  så egnet evalueringsform kan anvendes, vil ske på grundlag af dialog mellem ministeriet og skolen, hvor bl.a. hensynet til skolens eget pædagogiske grundlag vil indgå. Ændringsforslagene  berører  ikke  forslaget  om,  at  en  skoles  undervisningsplaner  og  slut-  og  del- mål skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For at tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) skal kunne vurdere, om det er tilfældet, kræver det, at slut- og delmål skal være b eskrevet sådan, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkeskolens unde rvisning i de obligatoriske fag  og  emner.  Heri  ligger  ikke  –  som  lovforslagets  bemærkninger  har  givet  nogle  anledning  til  at mene – et krav om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal have en detaljering s- grad i samme omfang som i folkeskolen. Kravet indebærer derimod, at det skal være muligt at vur- dere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Som en enkel måde at leve op til kravet på vil skolen overordnet og mere principielt kunne beskrive, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folke- skolen.

9 Med hensyn  til opgaven med at udarbejde slutmål fremgår det   af lovforslagets bemærkninger, at der med forslaget ikke er fastsat krav om, at skolerne skal udarbejde særskilte slutmål for hvert e n- kelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen, at skolerne som minimum skal fastsætte slut- mål for de fagområder,   som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (nemlig de humanistiske fag, naturfag og de praktiske/musiske fag), at slutmål  –  og delmål  –  kan udformes, så de stemmer med  skolens  overbevisning  og  tilrettelæggelse  af  undervisningen,  som  den  er  beskrevet  i  skolens undervisningsplan,  men  at  det  skal  være  muligt  at  vurdere,  om  den  frie  grundskoles  egne  slutmål står mål med folkesk  olens slutmål. Dette indebærer, at summen af en fri grundskoles slutmål samlet set skal stå mål med folkeskolens slutmål, og at    folkeskolens slutmål gælder for en fri grundskole, i det omfang skolens slutmål ikke står mål med folkeskolens slutmål.     I praksis vil dette indebære, at tilsynet skal kunne vurdere, i hvilket omfang skolens undervisningsplaner, slut- og delmål kan læ g- ges til grund for tilsynet med undervisningen. Undervisningsministeriet  vil  udarbejde  en  vejledning  til  skolerne  om  udarbejdelse  af  slutmål, delmål og undervi sningsplaner. Bemærkningerne træder – i det omfang de er i modstrid med lovforslagets bemærkninger – i ste- det for disse. Til nr. 5 Ændringsforslaget indebærer, at skolens ledelse og forældrene får en praktisk mulighed for sa m- men med lærerne at opfylde kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner. Til nr. 6 Lovforslaget  vil  indebære,  at  der  i  lovens  §  1  indsættes  en  bestemmelse  om  den  enkelte  frie grundskoles  grundlæggende  ret  til  at  have  sit  eget  værdigrundlag  og  dermed  være  et  alternativ  til folkeskolen. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1. Denne ret er central for de frie grund- skoler,  og  bestemmelsen  i  grundlovens  §  76  om  skolefrihed  og  undervisningspligt  bygger  herpå. Forældre, der ønsker, at deres børns skolegang sker i en fri grundskole i stedet for folkeskolen, læg- ger som regel stor vægt på skolens værdigrundlag. Det er på baggrund h eraf fundet naturligt samtidig med fastsættelse i loven af skolernes ret til at have  deres  eget  værdigrundlag  at  sikre  åbenhed  om  skolernes  værdigrundlag.  Der  foreslås  derfor indsat en bestemmelse i loven om, at den enkelte frie grundskole skal lægge oplysning på skolens hjemmeside om centrale værdier for skolens undervisning og virksomhed. Det gælder såvel religi ø- se værdier som særlige pædagogiske værdier eller principper, der kan være væsentlige for forældre- nes valg af skole for deres barn. Skolen skal tilsvarende oplyse, hvis den ikke har et værdigrundlag. Har  skolen  ikke  formuleret  centrale  værdier  for  sin  undervisning  og  virksomhed,  lægges  skolens vedtægtsbestemte formålsparagraf på skolens hje  mmeside.   Til nr. 7 og 8 Der er tale om konsekvensrettelser. Til nr. 9 I  ændringsforslaget  fastsættes,  at  kravene  om  slutmål,  delmål  og  undervisningsplaner  for  unde  r- visningen i dansk, regning/matematik og engelsk skal være opfyldt senest den 1. august 2006, for nyoprettede skoler senest den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisning  splaner for undervisningen i geografi, biolog og fysik/kemi skal være opfyldt senest den 1. august 2007, for

10 nyoprettede skoler senest den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og unde rvisningsplaner for øvrig undervisning  skal  være  opfyldt  senest  den  1.  august  2008,  for  nyoprettede  skoler  den  1.  januar 2009.   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby (V)   Louise Frevert (DF)   Søren Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)    Kirsten Brosbøl (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF)   Majbrit Berlau (EL) Tjóðv   eldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

11 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 105 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 4/3-05 fra Frie Grundskolers Fællesråd 4 Henvendelse af 7/3-05 fra Dansk Friskoleforening 5 Genomdeling af henvendelse af 8/12-04 fra Middelfart Friskole 6 Genomdeling af henvendelse af 1/5-05 fra Løgumkloster Friskole 7 Henvendelse af 13/3-05 fra Lone Winkler, Brøndby 8 Henvendelse fra Gudenådalens Friskole 9 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 10 Henvendelse af 17/3-05 fra Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark 11 Henvendelse af 17/3-05 fra Højby Friskole m.fl. 12 Bilag tilbagetaget 13 Henvendelse af 16/3-05 fra Ahi International School m.fl. 14 Henvendelse af 22/3-05 fra Efterskoleforeningen 15 Henvendelse af 18/3-05 fra Bonnet Friskole m.fl. 16 Henvendelse af 17/3-05 fra Sydthy Friskole m.fl. 17 Henvendelse af 22/3-05 fra Karna Jensen, Rødovre 18 Henvendelse af 15/3-05 fra Ryslinge Friskole m.fl. 19 Henvendelse af 27/3-05 fra Foreningen Applied Scholastics Danmark 20 Henvendelse af 30/3-05 fra Hundborg Friskole 21 Henvendelse af 4/4-05 fra Solveig Andersen, Frederiksberg 22 Henvendelse af 7/4-05 fra Løgumkloster Friskole 23 Henvendelse af 7/4-05 fra Nr. Lyndelse Friskole 24 Henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Friskoleforening 25 Henvendelse af 12/4-05 fra Efterskoleforeningen 26 Diverse materiale modtaget i forbindelse med foretræder for udvalget den 12/4-05 27 Henvendelse af 12/4-05 fra Ryslinge Friskole m.fl. 28 Henvendelse af 12/4 - 05 fra Bonnet Friskole m.fl. 29 Henvendelse af 15/4-05 fra Gudenådalens Friskole 30 Henvendelse af 14/4-05 fra Berit F. Lindberg, Almind 31 Henvendelse af 15/4-05 fra Tage Svenning Andersen, Rudkøbing

12 Bilagsnr.    Titel 32 Ændringsforslag fra undervisningsministeren 33 Udkast til betænkning 34 Betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren 35 Henvendelse af 20/4-05 fra Øresund Internationale Skole Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/3-05 fra Frie Grundskolers Fællesråd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/3-05 fra Dansk Friskolefor- ening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12 - 04 fra Middelfart Fri- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 5/1-05 fra Løgumkloster Fr i- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3 - 05 fra Lone Winkler, Brøndby, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om kommentar til henvendelse fra Gudenådalens Friskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Sammenslutnin- gen af Rudolf Steiner Skoler i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Højby Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. tilbagetages 10 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/3-05 fra Ahi International School m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Efterskolefor- eningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Bonnet Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Sydthy Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Karna Jensen, Rødovre, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Ryslinge Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om kommentar til henvendelse af 27/3-05 fra Foreningen Ap- plied Scholastics Danmark, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå

13 17 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Hundborg Frisko- le, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Solveig Andersen, Frederiksberg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Løgumkloster Fri- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Nr. Lyndelse Fr i- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Friskolefo r- ening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om præcisering af rækkevidden af bestemmelsen i § 6 a om, at lærerne skal beherske skriftlig dansk, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om præcisering af, hvad der ligger i udtrykkene »fundamentali- stiske og ekstremistiske«, jf. bemærkningerne til lovforslaget, til un- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Efterskolefor- eningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om detaljeringsniveauet for slutmål, delmål og undervisning  s- planer i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning til skolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om eksempler på en acceptabel fastsættelse af slutmål, delmål og undervisningsplaner i en friskole i forhold til det gældende i folke- skolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke krav ministeren vil fastsætte til evalueringer med henblik på den lovpligtige offentliggørelse på internettet, hvis skolens evalueringer er af kvalitativ karakter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvad ministerens forventning til den øgede reflektion over undervisningens organisatoriske indhold er, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om det vil være afgørende for ministeriets vurdering i forbin- delse med det målrettede tilsyn af en fri grundskole, hvordan eleverne gennemfører folkeskolens nationalt stillede test, til undervisningsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvad eksempelvis kan være udløsende for et »målrettet tilsyn«, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om eksempler på, hvad det er  for fundamentalistiske eller eks- tremistiske handlinger, det skal sikres ikke kan finde sted på eller fra en fri grundskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvad der konkret tænkes på, når det i bemærkningerne a  n- føres, at en skoles bestyrelse til skolens lærere og andre ansatte må

14 skulle skærpe skolens krav herunder det til enhver tid på skolen gæ l- dende dekorumkrav, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm., om det er ministerens indtryk, at der i dag er uklarhed og utryghed hos forældre og elever i forhold til undervisningsplaner, slut- og delmål, til undervisningsministeren, og ministerens svar he r- på 34 Spm., om det gør indtryk på ministeren, at så mange lærere, skolel  e- dere og forældre finder, at lovforslaget er uklart og en indskrænkning af muligheden for at drive en friskole, der er anderledes end folkesko- len, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille lovforslaget i bero og tage en substantiel drøftelse af andre muligheder for at løse de problemer, som regeringen finder, at de frie skoler er bærere af, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Ryslinge Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Bonnet Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Gudenådalens Friskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Berit F. Lindberg, Almind, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Tage Svenning Andersen, Rudkøbing, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Øresund Interna- tionale Skole, til undervisningsministeren