L 104 - 2004-05 (2. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet den 21. april 2005

1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 2. marts 2005. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.Tidligere behandlingLovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 80 i folketingsåret 2004-05, 1.samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 80,herunder de høringssvar, som den daværende undervisningsminister sendte til udvalget.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter, at hver enkelt kommune tager ansvar for attilrettelægge skolernes kapacitet, skoledistrikterne og mulighederne for frit valg med henblik på atgive både børn og forældre gode muligheder for skolevalg. Vi har noteret, at regeringen angiver, at75 pct. af kommunerne har frit skolevalg. I lyset af den del af strukturreformen, der indebærerkommunesammenlægninger, kan man formode, at stadig flere børn og forældre vil være omfattet affrit skolevalg. Da det i forbindelse med strukturreformen også er en del af regeringens retorik, atman må vise tillid til den kommunale opgaveløsning, forekommer nærværende lovforslag dels over-flødigt, dels at indebære et risikomoment i forhold til kapacitetsglidninger for at kunne imødekom-me det pligtmæssige frie valg. Den tidligere undervisningsminister kunne ikke oplyse, hvilken ledigkapacitet der er i en gennemsnitskommune, jf. svaret på spørgsmål 9 til lovforslag nr. L 80, folke-tingsåret 2004-05, 1. samling, blot at klassekvotienten i gennemsnit ligger på 19,77. Det fortællerintet om ledig kapacitet, da kommunerne selv fastsætter klassestørrelsen. Da frit skolevalg i dag i altovervejende grad afvises med hensyn til kapacitet, jf. svaret på spørgsmål 1 til L 80, folketingsåret2004-05, 1. samling, findes lovforslaget at kunne skabe falske forventninger hos børn og forældre.Da regeringen samtidig ønsker at indskrænke det pligtmæssige frie valg for børn, der har et »ikkeuvæsentligt« behov for undervisning i dansk som andetsprog, findes lovforslaget at være uhen-sigtsmæssigt asymmetrisk.

Det Radikale Venstre har den ambition, at alle skoler er gode skoler, jf. beslutningsforslaget om etlokalt forankret udviklingsprogram for folkeskolen, der vil blive fremsat senere i samlingen. Herfastslås, at det bl.a. er gennem samarbejdet om skolen og ikke gennem en centralt gennemført pligttil til- og fravalg af skolen, at kvaliteten fremmes.Da Det Radikale Venstre støtter, at kommunerne selv tilrettelægger det frie valg som en integreretdel af kommunens skolepolitik. Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte lovforslaget.Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at regeringen vil gøre det muligt at vælge folkeskoleinden for kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Selvfølgelig kun, hvis der er plads.Denne ret har man i rigtig mange kommuner i forvejen.Ganske få børn, der søger om en anden skole, afvises, og det sker altovervejende, fordi der ikke erplads. Og den tilstand ændrer lovforslaget altså ikke på.Enhedslisten ønsker, at den lokale folkeskole afspejler lokalområdet. Det er en styrke, at skolenafspejler den sociale og kulturelle mangfoldighed, der er langt de fleste steder i landet.Der er selvfølgelig et økonomisk spørgsmål. Hvordan vil en kommune, hvor den demokratiskvalgte kommunalbestyrelse har valgt at prioritere folkeskolen, økonomisk kunne håndtere, at nabo-kommunens forældre gerne vil have deres børn ind på dennes skoler, fordi nabokommunen harvalgt at prioritere en lavere kommuneskat? Særlig hvis udgangspunktet for betalingen over kommu-negrænsen bliver den laveste gennemsnitsbetaling.Samtidig udtrykker lovforslaget efter Enhedslistens opfattelse regeringens dobbeltmoral.Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre det meget lettere at tvangssprede tospro-gede elever. Mulighederne for at sprede tosprogede elever skal styrkes, og det bliver et kriterium isig selv, at de skal sendes hen på skoler, hvor andelen af tosprogede er mindre.Man kan altså konstatere, at regeringen ønsker mere valgfrihed – for de »rigtige«.Enhedslisten vil en anden vej. Vi vil gøre den lokale folkeskole til den bedst mulige skole – for al-le i lokalområdet. Vi vil ad frivilligheden vej forsøge at tiltrække forældrene i lokalområdet til lo-kalområdets skole.Vi tror på folkeskolen som en fantastisk vigtig del af samfundet, som skal prioriteres meget højt.Ikke løbende udsættes for nedskæringer, som denne regering har gjort.Lovforslaget er grundlæggende overflødigt, idet det frie valg eksisterer rigtig mange steder, og dalovforslaget risikerer at trække skolernes niveau nedad, kan Enhedslisten ikke støtte det.Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænk-ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til atkomme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Troels Christensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Britta Schall Holberg (V)Tina Nedergaard (V) Ellen Trane Nørby (V) Louise Frevert (DF) Søren Krarup (DF)Carina Christensen (KF)fmd.Allan Niebuhr (KF) Bjarne Laustsen (S) Carsten Hansen (S)Christine Antorini (S) Kirsten Brosbøl (S) Margrethe Vestager (RV)nfmd.Bente Dahl (RV)Pernille Vigsø Bagge (SF) Majbrit Berlau (EL)Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udval-get.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52Socialdemokratiet (S)47Dansk Folkeparti (DF)24Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)17Socialistisk Folkeparti (SF)11Enhedslisten (EL)Tjóðveldisflokkurin (TF)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Fólkaflokkurin (FF)61111

Bilag 1