Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. april 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 2. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 80 i folketingsåret 2004 -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 80, herunder de høringssvar, som den daværende undervisningsminister sendte til udvalget. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det Radikale Venstre støtter, at hver enkelt kommune tager ansvar for at tilrettelægge skolernes kapacitet, skoledistrikterne og mulighederne for frit valg med henblik på at give både børn og fo  r- ældre gode muligheder for skolevalg. Vi har noteret, at regeringen angiver, at 75 pct. af kommuner- ne har frit skolevalg. I lyset af den del af strukturreformen der indebærer kommunesammenlægnin- ger kan man formode, at stadig flere børn og forældre vil være omfattet af frit skolevalg. Da det i forbindelse med strukturreformen også er en del af regeringens retorik, at man må vise tillid til den kommunale  opgaveløsning  forekommer  nærværende  forslag  dels  overflødigt,  dels  at  indebære  et risikomoment  i  forhold  til  kapacitetsglidninger  for  at  kunne  imødekomme  det  pligtmæssige  frie valg. Den daværende minister kunne ikke oplyse hvilken ledig kapacitet, der er i en gennemsnits- kommune (i svaret på sp m. 9 til L80 2004/05 1. samling), blot at klassekvotienten i gennemsnit lig- ger på 19,77. Det fortæller intet om ledig kapacitet, da komm unerne selv fastsætter klassestørrelsen. Da frit skolevalg i dag i alt overvejende grad afvises med hensyn til kapacitet (jf. svaret på sp m. 1 til  L 80 2004-05, 1. samling)  findes lovforslaget  at kunne skabe falske forventninger hos børn og forældre.

2 Da regeringen samtidig ønsker at indskrænke det pligtmæssige frie valg for børn, der har et »ikke uvæsentligt«  behov  for  undervisning  i  dansk  som  andetsprog,  findes  lovforslaget  at  være  uhen- sigtsmæssigt asymmetrisk. Det Radikale Venstre har den ambition, at alle skoler er gode skoler, jf. forslaget om et lokalt for- ankret udviklingsprogram for folkeskolen, der vil blive fremsat senere i samlingen. Her fastslås, at det bl.a. er gennem samarbejdet om skolen og ikke gennem en centralt gennemført pligt til til- og fravalg af skolen, at kvaliteten fremmes. Da Det Radikale Venstre støtter, at kommunerne selv tilrettelægger det frie valg som en integreret del af kommunens skolepolitik. Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte L 104. Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at regeringen vil gøre det muligt at vælge folkeskole inden for kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Selvfølg elig kun, hvis der er plads. Denne ret har man i rigtig mange kommuner i forvejen. Ganske få børn, der søger om en anden skole , afvises og det sker altovervejende, fordi der ikke er plads. Og den tilstand ændrer lovforslaget altså ikke på. Enhedslisten  ønsker,  at  den  lokale  folkeskole  afspejler  lokalområdet.  Det  er  en  styrke,  at  skolen afspejler den sociale og kulturelle mangfoldighed, der er langt de fleste steder i landet. Der  er  selvfølgelig  et  økonomisk  spørgsmål.  Hvordan  vil  en  kommune,  hvor  den  demokratisk valgte kommunalbestyrelse har valgt at prioritere folkeskolen, økonomisk kunne håndtere, at nab o- kommunens  forældre  gerne  vil  have  deres  børn  ind  på   dennes  skoler,  fordi  nabokommunen  har valgt  at  prioritere  en  lavere  kommuneskat?  Særlig,  hvis  udgangspunktet  for  betalingen  over  kom- munegrænsen bliver den laveste gennemsnitsbetaling. Samtidig udtrykker lovforslaget efter Enhedslistens opfattelse regeringens dobbeltmoral. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre det meget lettere at tvangssprede tospro- gede elever.  Mulighederne for at sprede tosprogede elever skal styrkes, og det bliver et kriterium i sig selv, at de skal sendes hen på skoler, hvor andelen af tosprogede  er mindre. Man kan altså konstatere, at regeringen ønsker mere valgfrihed  – for de »rigtige«. Enhedslisten vil en anden vej. Vi vil gøre den lokale folkeskole til den bedst mulige skole – for al- le i lokalområdet. Vi vil ad frivilligheden vej  forsøge at tiltrække forældrene i lokalområdet  til lo- kalområdets skole. Vi tror på folkeskolen  som en fantastisk vigtig del af samfundet. Som skal prioriteres meget højt. Ikke løbende udsættes for nedskæringer, som denne regering har gjort. Lovforslaget er grundlæggende overflødig, idet det frie valg eksisterer rigtig mange steder, og da lovforslaget risikerer at trække skolernes niveau nedad, kan Enhedslisten ikke støtte det. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  S   iumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn  k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby (V)   Louise Frevert (DF)   Søren Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)    Kirsten Brosbøl (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF)   Majbrit Berlau (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflo    kkurin havde ikke medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 104 Bilagsnr.    Titel 1 Meddelelse om materiale, omdelt i folketingsåret 2004 -05, 1. samling 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning