Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
22. marts 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 102) Forslag til Lov om stipendier
til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående
uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 7. marts 2005
(L 102 spørgsmål 2, 2. samling) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
Skal naturvidenskabelige, højteknologiske og merkantile områder ses
som eksempler blandt mange andre på områder, hvor der vil kunne ud-
deles stipendier, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, eller
skal disse områder ses som de primære områder for stipendier, jf. (folke-
tingsåret 2004-05, 1. samling) L 22 - svar på spørgsmål 3 og 4?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1, hvor det fremgår, at de uddan-
nelsesområder, der er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, er eksem-
pler på områder, som regeringen vil fokusere tildelingen af stipendier
efter lovforslaget på. Det udelukker derfor ikke, at andre uddannelses-
områder vil kunne komme i betragtning.
De nævnte eksempler må dog anses for at dække de forventede primære
områder for stipendieordningen så vidt det kan bedømmes på nuværen-
de tidspunkt. Jeg bemærker yderligere, at de tre nævnte områder omfat-
ter et stort antal uddannelser, der således må anses for potentielle emner
for anvendelsen af ministerbemyndigelsen.
Da antallet af stipendier til uddeling er begrænset, skal der foretages en
målrettet udvælgelse af begunstigede uddannelsesområder, for at stipen-
dieordningen kan have en mærkbar effekt. Det er regeringens vurdering,
at erhvervslivets efterspørgsel i øjeblikket og inden for overskuelig frem-
tid er således, at stipendiemidlerne er bedst givet ud på de nævnte ud-
dannelsesområder.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder