L 101 Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    undervisningsministeren, tiltrådt af Til § 1 1) Nr. 4 udgår. Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6. [Ved forslaget udgår bestemmelsen om supplering af karakteroplysninger med oplysninger, der angiver skolens indsats] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Efter det fremsatte lovforslag kan undervisningsministeren med hensyn til grundskolen, herunder 10. klasse, bestemme, at de offentliggjorte karakterer efter lovens § 2, nr. 3, jf. stk. 1, skal ledsages af oplysninger fra Undervisningsministeriet, der angiver en måling af skolens indsats. Ved ændringsforslaget foreslås det, at denne bestemmelse udgår af lovforslaget. Regeringen vil på grundlag af regeringsgrundlaget "Nye mål" fremlægge en række forslag, der skal tjene til dokumentation af folkeskolens resultater, med henblik på, at skoler, lærere og foræ l- drebestyrelser med flere får bedre m ulighed for at vurdere fremskridtene i den enkelte klasse og styrke indsigten i hvilke faktorer, der fremmer gode faglige præstationer. Regeringen finder det fortsat vigtigt, at der bliver skabt et redskab, der kan give et mere retvisende billede af en skoles indsats end det, der opnås ved at lade karakteroplysningerne stå alene. Et sådant redskab skal placeres i sammenhæng med regeringens øvrige indsats for at styrke evaluering, kvali- tetsudvikling og resultatorientering i folkeskolen. Regeringen finder det derfor mest hensigtsmæs- sigt, at forslaget om at offentliggøre oplysninger, der angiver en måling af skolernes indsats, heru n- der indsatsen med hensyn til, hvordan folkeskolen bidrager til at nedbryde den negative sociale arv og til øget integration, inddrages i denne større sammenhæng. Til delvis opfyldelse af intentionerne med det hidtidige forslag vil Undervisningsministeriet led- sage ministeriets offentliggørelse af karakterer med en bemærkning om, at de offentliggjorte karak- terer ikke kan stå alene, når man vil vurdere en skoles indsats, idet der er en række forhold med hensyn til elevernes baggrund, som skolen ikke har indflydelse på. Skolerne vil kunne henvise til denne bemærkning i forbindelse med deres opfyldelse af oplysningspligten i henhold til loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Skolerne kan også vælge selv at give generelle oplysninger om baggrunden for skolens præstationer med hjemmel i § 2, nr. 1, stk. 5, i den gælden- de lov.