Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40006 Besvarelse af spørgsmål nr.  9 af 9. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10) Spørgsmål  nr. 9: ”Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan § 197, stk. 2, nr. 2, skal forstås i forhold til personer, der er kommet i gæld f.eks. på grund af misbrug, voldeligt sa m- liv, incest, psykisk sygdom, der hidtil i praksis ofte har givet gældssanering, selvom der f.eks. var tale om forbrugsgæld, stort brug af kontokort m.v. Vil der fortsat kunne gives gældssanering i disse sager, eller lægges der op til en ændring?” Svar: Lovforslaget indebærer, at betingelserne for at få  gældssanering kommer til at fremgå udtry kke- ligt af konkursloven, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3). Det foreslås, at skifteretten skal kunne afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldneren godtgør ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne  opfylde sine gældsfor- pligtelser, og det må antages , at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. forslaget til konkurslovens § 197, stk. 1. Er skyldneren håbløst forgæ l- det, og vil en gældssanering medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, foreslås det, at skyldneren som hovedregel skal meddeles gældssanering, me dmindre de forhold, der er nævnt i § 197, stk. 2, taler imod det. Bestemmelsen svarer til, hvad der må antages  alle rede at være gældende ret. Efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, kan kendelse om gældssanering i alminde- lighed ikke afsiges, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Dette omfatter bl.a. tilfælde, hvor en ikke uvæsentlig gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, er opstået som følge af, at skyldn e- ren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situat ion, er stiftet med henblik på forbrug  eller er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.

- 2 - Den endelige afgørelse af, om skyldneren opfylder betingelserne for at få gældssanering , beror både efter gældende ret og efter lovforslaget  på en konkret vurdering af den  enkelte sags samlede omstændigheder, jf. herved også  formuleringen ”i almindelighed” i forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2. I den juridiske teori er det i den forbindelse antaget, at skyldnerens særlige personlige forhold kan begrunde, at præventive hensyn – herunder hensynet til ikke at tilskynde til kritisabel gæld- sætning – må tillægges ringere vægt  end normalt ved vurderingen af, om skyldneren bør have gældssanering, jf. Mogens Munch, Konkursloven med kommentarer, 9. udgave, 2001, side 813. Der findes også i retspraksis  eksempler på, at en skyldners  særlige personlige forhold, f.eks. en tidligere psykisk sygdom, er indgået i vurderingen af spørgsmålet om gældss  anering. Som det fremgår af lovforslagets  almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3, er hensigten med den foreslåede ændring af konkurslovens §  197om betingelserne for at få gældssanering ikke gene- relt at udvide eller indskrænke det område, inden for hvilket der gives gældssan ering, men at medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling. En skyldners særlige personlige forhold vil således  fortsat ligesom efter gældende ret efter om- stændighederne kunne indgå i vu rderingen af, om skyldneren bør meddeles gældssanering.