Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40020 Besvarelse af spørgsmål nr. 44 4 af 28 88 8  . februar 2005 fra Folkeeeetingets tingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkurssskattelovenskatteloven (Revision af reglerne om gældsssansanee- ring) (L 10 00 0)))) Spørgsmål nr. 4:::: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. december 2004 fra Hans Eng- berg, jf. REU L 128 - bilag 6 (2004-05, 1. samling). Henvendelsen er genomdelt på L 10 – bilag 2.” Svar: I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg rejser Hans Engberg forskellige spørgsmål i relation til lovforslaget om revision af konkurslovens regler om gældssanering, jf. nedenfor. Ad henvendelsens punkt 1 (”Nægtelsesgrunde generelt”) Hans Engberg anfører, at forslaget til konkurslovens § 197, der nærmere beskriver betingelserne for at nægte gældssanering, ikke vil medvirke til en præcisering af den nugældende retstilstand, bl.a. fordi der fortsat skal foretages en række skønsmæssige vurderinger, herunder f.eks. om be- tydningen af gældens alder. Det anføres endvidere, at udtrykkelig angivelse af nægtelsesgrunde i loven vil kunne øge risikoen for, at antallet af gældssaneringskendelser bliver reduceret i forhold til i dag.   Som nævnt i pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med den foreslåede ændring af konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3), hvorefter betingelserne for at få gælds- sanering kommer til at fremgå direkte af konkursloven, at medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne med hensyn til en skyldners muligheder for at kunne få gældssanering. Det foreslås således, at det kommer til at fremgå ud- trykkeligt af konkursloven, at en skyldner, der er kvalificeret insolvent (”håbløst forgældet”) som udgangspunkt  kan  få  gældssanering,  medmindre  visse  nærmere  angivne  omstændigheder  taler imod,  f.eks.  at  skyldnerens  økonomiske  forhold  er  uafklarede,  at  skyldneren  har  handlet  ufor- svarligt  i  økonomiske  anliggender,  eller  at  en  ikke  uvæsentlig  del  af  gælden  er  pådraget  ved

- 2 - strafbare eller erstatningspådragende forhold, jf. forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2. Dette svarer til, hvad der gælder i dag på gældssaneringsområdet, således som gældende ret er kommet til udtryk i de overordnede domstoles praksis. Det er således ikke hensigten, at den foreslåede ændring  af  konkurslovens  § 197  generelt  skal  udvide  eller  indskrænke  det  område,  inden  for hvilket der efter gældende ret gives gældssanering. Som  anført  i  lovforslagets  bemærkninger,  vil  det  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke  være muligt  at  udforme  praktisk  anvendelige  regler,  der  udelukker,  at  skifteretten  skal  foretage  en konkret   vurdering   af   den   enkelte   gældssaneringssag.   En   sådan   retstilstand   vil   efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke være hensigtsmæssig, idet den endelige afgørelse af, om skyldneren opfylder betingelserne for  at få gældssanering bør bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Justitsministeriet finder således, at lovforslaget vil medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retstilstand på gældssaneringsområdet, samtidig med at der fortsat kan udøves det fornødne konkrete skøn vedrørende den enkelte skyldners forhold. Efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 3), skal der ved afgørelsen af, om der er forhold, der taler imod gældssanering, ligesom efter gældende ret lægges vægt på gældens  alder.  Bestemmelsen  er  udtryk  for  et  princip  om,  at  jo  yngre  gælden  er,  desto  mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne ved gældens pådragelse. Der  bør  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke  fastsættes  en  absolut  grænse  for,  hvornår  en gældspost har nået en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere   er   udelukket.   Gældens   alder   må   som   hidtil   vurderes   i   sammenhæng   med omstændighederne  ved  gældens  pådragelse,  herunder  grovheden  af  det  forhold,  der  udelukker gældssanering. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit I, pkt. 2. Ad henvendelsens punkt 2 (”Arbejdsløse mv.”) Hans Engberg peger endvidere på spørgsmålet om gældssanering for skyldnere, der er arbejdslø- se, under uddannelse eller har deltidsarbejde. Som nævnt ovenfor ad henvendelsens punkt 1, foreslås det i lovforslaget, at skyldneren som ho- vedregel skal meddeles gældssanering, hvis skyldneren er håbløst forgældet, og en gældssane- ring vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, medmindre visse nær- mere angivne forhold taler imod det, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr.

- 3 - 3). Det foreslås bl.a., at kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan afsiges, hvis skyld- nerens økonomiske forhold er uafklarede.   Som anført i bemærkningerne til forslaget til konkurslovens § 197, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal vurderingen af, om skyldnerens økonomiske forhold er afklarede, foretages i overensstem- melse med den nugældende retspraksis. Det indebærer bl.a., at en skyldners økonomiske forhold ligesom efter gældende ret i almindelighed må anses for uafklarede, hvis skyldneren er arbejds- løs eller under uddannelse. Den endelige afgørelse af, om skyldneren opfylder betingelserne for at få gældssanering, beror både efter gældende ret og efter lovforslaget på en konkret vurdering af den enkelte sags samlede omstændigheder, jf. herved også udtrykkeligt ”i almindelighed” i forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2.   Har skyldneren i en længere periode f.eks. været arbejdsløs, vil den pågældendes økonomiske forhold efter omstændighederne kunne anses for at være afklarede, uanset at skyldneren modta- ger arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Har en skyldner (eller dennes ægtefælle) eksempelvis gennem længere tid reelt ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet, og er den pågæl- dende uden nogen relevant uddannelse, er det i retspraksis antaget, at der vil kunne være til- strækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens (eller ægtefællens) fremtidige beskæftigelsessi- tuation og indtægtsforhold, så den pågældende kan få gældssanering, jf. herved Østre Landsrets kendelse af 18. maj 1998, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1245.   Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder f.eks. ansættelse på åremål, må det ligele- des bero på en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældende kan få gældssanering. Har en skyldner f.eks. igennem en årrække været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karak- ter, vil den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold således efter omstændighederne kunne anses for afklarede.   Ad henvendelsens punkt 3 (”Sammenhængen mellem de ændrede rådighedsbeløb og de udgifter, der særskilt kan trækkes fra”) I   overensstemmelse   med   Konkursrådets    forslag   indebærer   lovforslaget,   at   der   i   en bekendtgørelse  udstedt  af  justitsministeren  fastsættes  nærmere  regler  om  udarbejdelsen  af skyldnerens budget, dvs. opgørelsen af det beløb, som skyldneren typisk vil skulle betale til sine kreditorer som led i gældssaneringen og dermed af det beløb, som skyldneren har at leve for i

- 4 - afdragsperioden.   Forslaget   sigter   navnlig   mod   at   skabe   en   mere   ensartet   praksis   for skifteretternes  behandling  af  sager  om  gældssanering,  og  det  er  således  ikke  hensigten,  at præciseringen af reglerne generelt skal medføre en ændring af den levefod, som en husstand på landsplan  gennemsnitligt  må  antages  at  have  i  afdragsperioden,  og  dermed  af  det  beløb,  som skyldneren   skal   betale   sine   kreditorer   i   afdragsperioden,   jf.   lovforslagets   almindelige bemærkninger pkt. 4.3 og forslaget til konkurslovens § 216, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 11), og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet er i den forbindelse enig med Konkursrådet i, at størrelsen af rådighedsbeløbet (dvs. et uspecificeret beløb til dækning af husstandens nødvendige leveomkostninger som f.eks. mad, tøj og fritidsaktiviteter) bør fastsættes på grundlag af en opgørelse over de faktiske udgifter til de enkelte poster, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, og  at dette bør ske på grundlag af Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter. De satser for rådighedsbeløbet, der lægges op til  med  lovforslaget,  ses  i  den  forbindelse  ikke  at  være  lavere  end  de  vejledende  satser  for rådighedsbeløb, der i dag anvendes i Sø- og Handelsretten, som er landets største skifteret. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget og til den kommenterede høringsoversigt afsnit I, pkt. 4. Ad henvendelsens punkt 4 (”Husstandsprincippet”) Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt skyldnerens ægtefælle eller samlever skal bidrage til afviklingen af skyldnerens gæld, skal Justitsministeriet bemærke, at der i dag tages udgangs- punkt i husstandens samlede økonomiske formåen, når skyldnerens budget skal fastlægges. Det er således som udgangspunkt husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvor stort et beløb der kan tilbydes kreditorerne i forbindelse med en gældssanering.   Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.2, er Justitsministeriet enig med Konkursrådet i, at den nuværende retstilstand som udgangspunkt bør opretholdes for ægte- fæller og samlevere. Skyldnerens ægtefælle eller samlever må således i almindelighed antages at have haft mulighed for at forøge sin levestandard i kraft af den skete gældsætning. Lovforslaget indebærer endvidere, at skyldnerens ægtefælle eller samlever ikke skal bidrage økonomisk til skyldnerens kreditorer i videre omfang end, hvad der følger af retspraksis i dag, dvs. at skyldne- rens indkomst fortsat vil udgøre maksimum for, hvad der skal betales til dennes kreditorer.   Det foreslås samtidig i overensstemmelse med Konkursrådets forslag, at en skyldners nye ægte- fælle eller samlever ikke skal være med til at betale skyldnerens gamle gæld, dvs. gæld, der i al væsentlighed er stiftet inden samlivets etablering. Det foreslås således, at en ægtefælles eller

- 5 - samlevers indtægt ikke skal medtages i gældssaneringsbudgettet, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige er opstået før samlivsforholdets etablering. Herved sikres, at en skyldners ægtefælle eller samlever alene skal bidrage til gældens afvikling, hvis den pågældende har kunnet deltage i den forøgede forbrugsmulighed, gældssætningen har muliggjort eller tilsigtet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til konkurslovens § 216, stk. 6), og bemærknin- gerne hertil samt til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit I, pkt. 5. Ad henvendelsens punkt 5 (”Panterettigheder”) Med hensyn til det, der er anført af Hans Engberg om en særlig regel om behandling af panteret- tigheder i fast ejendom i forbindelse med en gældssanering, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.