Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40095 Besvarelse af spørgsmål nr.  23 af 26. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10). Spørgsmål nr. 23: ”Vil ministeren fremsætte ændringsforslag til konkurslovens § 95, således at den beskrevne situation i vedlagte bilag imødegås .” Svar: I det pågældende  bilag rejses spørgsmål om en lønmodtagers fortrinsstilling  efter konkurslovens § 95, stk. 1, for så vidt angår bidrag t  il lønmodtagerens pensionsordning, som en arbejdsgiver har undladt at indbetale til lønmodtagerens pensionsordning. Der kan om dette spørgsmål henvis es til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Ret sud- valg vedrørende lovforslaget. Denne besvarelse vedrører en henvendelse fra Forsikring & Pensi- onom det samme emne, og som det fremgår  heraf, bør overvejelser om eventuelt at ændre kon- kurslovens § 95 efter Justitsministeriets opfattelse foretages i en bredere sammenhæng med ind- dragelse af de øvrige bestemmelser i konkurslovens kapitel 10 om den såkaldte ko nkursorden, dvs. undtagelserne fra hovedprincippet om en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver til skyldne- rens kreditorer i forbindelse med en konkurs. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 3  vil Justitsministeriet derfor sende en kopi af besvarelsen til Konkursrådet med henblik på, at mater  i- alet kan indgå i rådets løbende overvejelser om revision af konkur  slovens regler, herunder Kon- kursrådets kommende overvejelser om konkurslovens regler om r ekonstruktion mv. På den  anførte baggrund finder jeg ikke grundlag for at fremsætte et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet. Et ændringsforslag om ændring af konkurslovens § 95 vedrørende lønmodtageres fortrinsstilling for løn mv. i forbindelse med konkurs ville i øvrigt ligge uden for rammerne af lovforslaget, som vedrører en revision af konkurslovens regler om gældssanering.