Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: MOA40030 Besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 17.  marts 2005 fra  Folketingets  Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10) Spørgsmål  nr. 21: ”Ministeren  bedes  forklare,  henset  til  grundlovens  §  73,  hvor  kort  afdragsperioder kan gives, jf. forslaget om at nedsætte afdragsperioden fra 5 til 3 år.” Svar: 1. Justitsministeriet har forstået det stillede spørgsmål således, at der på baggrund af grundl    ovens § 73 om ekspropriation ønskes en udtalelse dels om et mere generelt spørgsmål om, hvor kort en afdragsperiode der vil kunne fastsættes i tilfælde, hvor skifteretten ved  gældssaneringskendelse beslutter, at en skyldners gæld skal nedsættes, dels om det konkrete forslag om i sager om gælds- sanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs at afkorte den normale afdragsperiode på 5 år til som udgangspunkt 3 år, jf.    forslaget til konkurslovens § 216, stk. 6, og pkt. 4.3.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger. 2. Bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd: ”§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.” Det er kun indgreb i ”ejendom”, der kan indebære ekspropriation. Er der tale om et indgreb i en rettighed, der ikke har karakter af ”ejendom” i grundlovens forstand, vil der således, uanset in d- grebets karakter, ikke kunne være tale om ekspropriation, jf. også Henrik  Za hle, Dansk Forfat- ningsret 3 (3. udg., 2003), side 183. Det er imidlertid ikke enhver regulering i forhold til en ret, som er beskyttet af grundlovens § 73, der udgør ekspropriation. Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten  – uden at der foreligger ekspropriation – kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlo- vens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler om begrænsninger i bor-

- 2 - gernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer, jf. Max Sørensen, Statsfo rfatningsret (2. udg. ved Peter Germer, 1973), side 405. Det er almindeligt antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropri ation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Max Sørensen, a.st., side 412, og Alf Ross,  Dansk  Statsforfatningsret  (3.  udg.  ved  Ole  Espersen,  1980),  side  665  ff.  Som  momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peger man navnlig på indgrebets fo  rmål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få pers o- ner), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel retti ghed, om indgre- bet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt indgrebets  begrundelse. 3.  Justitsministeriet  finder  ikke,  at  det  er  muligt  nærmere  at  udtale  sig  om  det  mere  generelle spørgsmål om  forholdet mellem på den ene side grundlovens § 73 og på den anden side adga  n- gen  til  i  lovgivningen  at  fastsætte  regler  om  længden  af  en  afdragsperiode  i  tilfælde,  hvor  der træffes bestemmelse om, at gælden skal nedsættes. En nærmere udtalelse om forholdet til grund- lovens § 73 vil således afhænge af den  konkrete udformning af ordningen i den pågæ ldende lov- givning. Om det konkrete forslag vedrørende gældssanering i forbindelse med erhvervsdrivendes konkurs henvises til pkt. 4 nedenfor. 4. I forhold til det konkrete forslag om i sager om gældssanering for erhvervsdrivende i forbin- delse med konkurs at afkorte den normale afdragsperiode på 5  år til som udgangspunkt 3 år b  e- mærkes herefter følgende: Efter forslaget til konkurslovens § 216, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a.  fastsættelsen  af  afdragsperiodens  længde,  dvs.  den  periode,  hvor  skyldneren  som  led  i gældssaneringen skal betale til kreditorerne. Som anført i pkt. 4.3.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger, agter Justitsministeriet efter en vedtagelse af lovforslaget at udstede en bekendtgørelse om gældssanering, hvor afdragsperio- den for de ”almindelige” gældssaneringssager som udgangspunkt vil blive fastsat til 5 år, hvilket svarer til den nuværende normale afdragsperiode, som skifteretterne fastsætter i gældssanerings- sager. Med hensyn til sager om gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs lægges der med lovforslaget op til at afkorte den normale afdragsperiode på 5 år til 3 år. Baggrunden for denne kortere afdragsperiode skal ses i lyset af regeringens generelle politik på iværksæ tterom- rådet , hvor regeringen lægger vægt på , at det skal være nemmere at påbegynde  virksom hed igen efter en konkurs, og at konkursramte iværksættere, der vil starte op igen, får muli ghed for hurti-

- 3 - gere end i dag at få slettet resterende gæld. Efter regeringens opfattelse vil det kunne have positiv indflydelse på villigheden til at starte virksomhed, hvis den nuværende normale a fdragsperiode på 5 år afkortes til 3 år i gældssaneringssager, som behandles efter de særlige regler om gældss   a- nering vedrørende erhvervsmæssig gæld, jf. pkt. 4.10.3.2.7. i lovforslagets almindelige bemærk- ninger. Efter Justitsministeriets opfattelse rejser  en sådan afkortning  af den almindelige afdragsperiode på  5  år  til  3  år  i  sager  om  gældssanering  for  erhvervsdrivende  i  forbindelse  med  konkurs  ikke spørgsmål i forhold til grun dlov ens § 73. Justitsministeriet  har  herved  bl.a.  lagt  vægt  på,   at  det  også  i  sager  om  gældssanering  for  e r- hvervsdrivende  i  forbindelse  med  konkurs  fortsat  er  et  krav  for  at  opnå  gældssanering,  at  ve d- kommende skyldner ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, at afkortningen af afdragsperioden vil være en generel ordning, som er båret af saglige erhvervspolitiske samt erhvervs - og samfundsøkonomiske hensyn, og at en  kreditor  både   med  den  gældende  afdragsperiode  (på  typisk  5  år)  og   med  den  foreslå ede  af- dragsperiode på 3 år i almindelighed kun vil få en begrænset del af sin fordring dæ   kket.