Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. februar 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40046 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk K O M M E N T E R E T  O V E R S I G T over høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering I. Høringen Forslag   til   lov   om   ændring   af   konkursloven   og   konkursskatteloven   (L   10)   bygger   på Konkursrådets betænkning nr. 144 9/2004 om gældssanering (herefter ”betænkningen”). Betænkningen har været sendt til høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Proces bevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks  Domstole,  Advokatrådet,  Foreningen  Danske  Inkassoadvokater,   Dansk  Retspolitisk Forening,  Institut for Menneskerettigheder, Amtsråds foreningen, Kommunernes  Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring  &  Pension,  Forening  af  Firmapensionskasser,  HTS  Interesseorganisationen,  Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Hånd værksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening,  Danske  Finansieringsselskabers  Forening,  Dansk  Kredit  Råd,  Dansk Byggeri,   Liberale   Erhvervs   Råd,   Foreningen   af   Statsautoriserede   Revisorer,   Forening   af Registrerede     Revisorer,     Dansk     Ejendomsmæglerforening,     Landbrugsrådet,     Grundejernes Landsorganisation,    Boligselskabernes    Landsforening,    Lejernes    Landsorganisation,    Dansk Arbejdsgiverforening,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark, Handels-   og   Kontorfunktionærernes   Forbund,   Foreningen   af   Statsamtmænd,   Foreningen   af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp og Århus Retshjælp.

- 2 - Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv. 1. Generelt Præsidenterne   for   Vestre   Landsret,   Sø-   og   Handelsretten,   Københavns   Byret,   samt retterne  i  Århus,  Ålborg  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,   Procesbevillingsnævnet,  Den Danske   Dommerforening,   Institut   for   Menneskerettigheder,   Dansk   Industri,   Dansk Byggeri,    Liberale    Erhvervs    Råd,    Foreningen    af    Registrerede    Revisorer,    Dans k Ejendomsmæglerforening   og   Foreningen   af   Statsamtmænd   har   ikke   bemærkninger   til betænkningen. Præsidenten   for   Østre   Landsret  kan   tilslutte   sig   Konkursrådets   principielle   synspunkter, hvorefter  det  er  væsentligt,  at  gældssaneringsreglernes  karakter  af  konkrete  lempelsesregler bevares,  således  at  det  fortsat  vil  være  muligt  for  såvel  skifteretterne  som  de  overordnede domstole at træffe afgørelse i den enkelte sag på grundlag af en bedømmelse af dennes særlige omstændigheder.    Landsretten    finder    det    velbegrundet,    at    reglerne    om    behandlingen    af ansøgninger om gældssanering og sager om gældssanering udformes i lyset af de erfaringer, som er indvundet gennem de 20 år, hvor det gældende regelsæt har været i kraft. Præsidenten for retten i Odense har fremsendt skifteretten i Odenses notat om betænkningen. Skifteretten   kan   tiltræde   de   forslag   i   betænkningen,   som   ikke   kommenteres   særskilt   af skifteretten. Skifteretten  bemærker, at en  række af forslagene er særdeles  praktisk anvendelige, hvorfor skifteretten finder betænkningen velegnet som grundlag for et lovforslag. Dommerfuldmægtigforeningen finder,  at  det  bør  overvejes,  om  det  skal  gøres  obligatorisk  at antage en medhjælper, og henleder endvidere opmærksomheden på, at gældssaneringsblanketterne skal ændres, når de  nye regler træder i kraft. Efter konkurslovens § 219, stk. 1 (som ikke ændres på dette punkt), kan skifteretten i forbindelse med behandlingen af en gældssaneringssag antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre en række opgaver, der efter konkursloven henhører under skifteretten. Konkursrådet anfører i betænkningen side 32, at skifteretten allerede i dag som altovervejende hovedregel udpeger en medhjælper i forbindelse med indledningen af en sag om gældssanering. Konkursrådet  finder  på     denne  baggrund  ikke  behov  for  at  indføre  regler  om,  at  det  skal  være obligatorisk   for   skifteretten   at   antage   en   medhjælper.   Justitsministeriet   er   enig   heri,   og lovforslaget indeholder på denne baggrund ikke regler herom.

- 3 - Advokatrådet  udtrykker sin anerkendelse af Konkursrådets gennemarbejdede bud på, hvorledes der kan foretages en tilpasning og modernisering af gældssaneringsreglerne med en afbalanceret hensyntagen  til  dels  fordringshaverne,  dels  skyldneren  og  dennes  familie.  Advokatrådet  er overordnet  positiv  over  for  en  ændring  af  gældssaneringsinstituttet  i  overensstemmelse  med  de anvisninger,  der  fremgår  af  betænkningen.  Advokatrådets  høringssvar  er  vedlagt  et  notat  fra Advokatrådets Retsudvalg, hvor Advokatrådets synspunkter nærmere er uddybet. De  gældende  regler  om  vejledning  af  gældstyngede  danskere  er  efter  Advokatrådets  opfattelse ikke tilfredsstillende. I tilknytning til den offentlige debat, der den senere tid har været omkring dette spørgsmål finder Advokatrådet det afgørende, at der skabes bas  is for en målrettet, neutral og kvalificeret rådgivning på et så tidligt tidspunkt i forløbet som overhovedet muligt. De nuværende regler i retsplejelovens § 14, stk. 3, 2. pkt., og konkurslovens § 216, stk. 5, er efter Advokatrådets opfattelse ikke tilf redsstillende, og efter § 6, stk. 3, i retshjælpsbekendtgørelsen, jf.  bekendtgørelse  nr.  1140  af  13.  december  2002  om  offentlig  retshjælp  ved  advokater,  er gældssaneringssager  undtaget  fra  retshjælp.  Det  vil  efter  Advokatrådets  opfattelse  ofte  være påkræve t med rådgivning, inden der indleveres begæring om gældssanering til skifteretten. Advokatrådet  finder  endvidere,  at  det  nærmere  bør  overvejes,  hvilken  betydning  (betydende) fordringshaveres  (forhånds)tilkendegivelser  i  relation  til  skyldnerens  gældssane ringsforslag  bør have, samt i hvilket omfang der fra offentlige myndigheder skal indhentes oplysninger til brug for    stillingtagen    til    indledning    af    gældssaneringssag,    herunder    obligatorisk    krav    om fremskaffelse   af   formular   med   skatteoplysninger   og   eventuelt   en   forhåndsredegørelse   fra kommunerne/told- og skatteregionerne om sociale- og skattemæssige forhold. Med hensyn til spørgsmålet om rådgivning af skyldnere særligt med henblik på mulighederne for få    gældssanering    skal    Justitsministeriet    bemærke,    at    skif teretten    allerede    i    dag    efter retsplejelovens § 14, stk. 3, vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering. Det   bemærkes   i   den   forbindelse,   at   den   ændring,   der   foreslås   af   konkurslovens   §   197 (lovforslagets § 1, nr. 3), hvorefter betingelserne for at få gældssanering kommer til at fremgå direkte  af  konkursloven,  vil  medvirke  til  at  skabe  en  mere  ensartet  og  forudsigelig  retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne med hensyn til en skyldners muligheder  for at kunne få gældssanering. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.2.3. Lovforslaget   indebærer   endvidere,   at   der   i   en   bekendtgørelse   udstedt   af   justitsministeren fastsættes  nærmere  regler  for  udarbejdelse  af  skyldnerens  budget,  dvs.  hvilke  indtægter  og udgifter der indgår i opgørelsen af det beløb, som skyldneren typisk skal betale til sine kreditorer

- 4 - som led i gældssaneringen, jf. forslaget til konkurslovens § 216, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 11). Dette  vil  ligeledes   medvirke  til  en  mere  ensartet  og  forudsigelig  behandling  af  sager  om gældssanering og vil samtidig på forhånd sikre    skyldneren en bedre indsigt i, hvilke økonomiske forhold   den   pågældende   må   leve   under   i   afdragsperioden.   Der   henvises   til   lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.1, hvor det herom anføres, at dette ”[..]   muligvis   vil   kunne   indebære   en   mindre   nedgang   i   antallet   af   ansøgninger   om gældssanering,  der  alligevel  ikke  ville  være  endt  med  en  kendelse  om  gældssanering.  I  dag trækker   flere   skyldnere   efter   det   for   Konkursrådet   oplyste,   således   deres   begæring   om gældssanering tilbage, når de  – typisk på første møde i skifteretten, men undertiden først, når medhjælperen   har   udarbejdet   et   budget   –   erfarer,   hvilket   beløb   de   har   til   rådighed   i afdragsperioden. Kan skifteretterne allerede i forbindelse med den almindelige vejledning om betingelserne  for  og  fremgangsmåden  ved  indgivelse  af  ansøgning  om  gældssanering,  jf. retsplejelovens  §  14,  stk.  3,  oplyse  om  det  beløb,  som  skyldneren  vil  have  til  rådighe d  i afdragsperioden, vil det kunne skabe et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for den, der overvejer at søge gældssanering.” Det bemærkes  endvidere, at lovforslaget indeholder en særlig regel om skifterettens vejledning om  realisationstidspunktet  for  aktiver,  der  skal  indgå  i  gældssaneringssagen,  jf.  forslaget  til konkurslovens § 216, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 10), og bemærkningerne hertil. Med  hensyn  til  betydningen  af  eventuelle  tilkendegivelser  fra  væsentlige  fordringshavere  om skyldnerens gældssaneringsforslag mv. bemærkes, at der som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger  pkt.  4.1.2.3  påhviler  skifteretten  et  selvstændigt  ansvar  for,  at  betingelserne  for gældssanering er opfyldt og for, at indholdet af gældssaneringen ikke er i strid med almindelig praksis    fra    de    overordnede    domstole.    Det    er    således    principielt    uden    betydning,    om fordringshaverne  afholder  sig  fra  at  deltage  i  processen,  eller  om  de  ligefrem  tilkendegiver  en positiv holdning til spørgsmålet om gældssanering eller bes temte budgetmæssige spørgsmål, jf. herved også betænkningen side 51. Det  bemærkes  endelig,  at  spørgsmålet  om,  hvilke  oplysninger  der  skal  indhentes  fra  offentlige myndigheder mv.     i forbindelse     med     behandlingen af en     gældssaneringssag     efter Justitsministeriets opfattelse ikke er egnet til lovregulering i konkursloven. Dansk  Retspolitisk  Forening  anfører,  at  betænkningen  indeholder  forslag  til  en  lang  række klare  forbedringer  i  forhold  til  den  nuværende  lovgivning  og  praksis.  Dette  gælder  både  de forslag,    der    har    til    formål    at    effektivisere    sagsbehandlingen    og    betænkningens    mere indholdsmæssige forslag. Frederiksberg  Kommune  er  generelt  positiv  over  for  Konkursrådets  forslag,  idet  der  dog foreslås enkelte mindre ændringer, jf. nedenfor under pkt. 4 og 10.

- 5 - Finansrådet  anfører, at betænkningen indeholder en grundig analyse af problemstillingen, og at den indeholder en række hensigtsmæssige forslag. Særligt findes bestræbelserne på at skabe en ensartet praksis for gældssanering i landets retskredse og at fastsætte klare regler for opstilling af budgetter, håndtering af pensionsordninger mv. meget tiltrængte. Realkreditrådet    anfører,  at  det  ved  de  afvejninger,  der  skal  foretages  ved  udformning  af reglerne  om  gældssanering,  er  helt  afgørende,  at  hensynet  til  kreditgiverne  tillægges  stor  vægt. Uanset, at der er væsentlige hensyn at tage til skyldnerne, skal disse hensyn altid vejes op mod bl.a.  hensynene  til  kreditgiverne.  Det  bør  således  indgå  i  afvejningen,  at  reguleringen  ikke generelt påvirker kreditgivernes r etsstilling på en sådan måde, at dette kan have mere generelle negative effekter på kreditgivningen. Interesseorganisationen  HTS  anbefaler  generelt,  at  konkurslovens  afsnit  om  gældssanering revideres i overensstemmelse med Konkursrådets forslag. Dansk  Handel  &  Service  er  enig  i  behovet  for  at  forenkle  og  effektivisere  behandlingen  af gældssaneringssager. Håndværksrådet    støtter  de  forslag,  som  fremgår  af  betænkningen.  Det  er  helt  afgørende  for Håndværksrådet, at der   – som i Konkursrådets betænkning  – opretholdes en rimelig balance ved gældssanering   af   eksempelvis   iværksættere,   så   man   forholder   sig   til,   om   der   er   tale   om uansvarlige eller i værste fald tilsigtede sammenbrud for at fratage andre virksomheder betaling. 2. Betingelserne for gældssanering Præsidenten for Østre Landsret kan tilslutte sig, at betingelserne for at nægte gældssanering så vidt muligt beskrives i lovteksten. Skifteretten   i   Odense   anfører,   at   de   gældende   betingelser   for   at   meddele   en   skyldner gældssanering   i   konkurslovens   §   197   overlader   et   meget   vidtgående   skøn   til   den   enkelte skifteretsfuldmægtig, hvilket formentlig er baggrunden for de forskellige gældssaneringsprocenter  ved  skifteretterne.  Skifteretten  bemærker,  at  betænkningens  forslag  til betingelserne for at meddele gældssanering i udkastet til konkurslovens § 197, stk. 2 og 3, fortsat indebærer  et  skønsmæssigt  element,  og  at  det  dermed  også  fremover  bliver  overladt  til  den enkelte  skifteretsfuldmægtiges  ret  frie  skøn,  om  der  skal  indledes  gældssaneringssag  eller  ej. Dermed opnås der ikke ensartethed på landsplan på dette punkt.

- 6 - Om  Konkursrådets  udkast  til  konkurslovens  §  197,  stk.  3,  hvorefter  skifteretten  ved  afgørelsen om   gældssanering   skal   lægge   vægt   på   gældens   alder,   anfører   skifteretten,   at   den   brede henvisning til § 197, stk. 2, er egnet til at skabe misforståelser. Advokatrådet   er  skeptisk  over  for,  om  der  med  udkastet  til  konkurslovens  §  197,  stk.  2,  om hvilke forhold der i almindelighed bør udelukke gældssanering, vil være tale om præciseringer, der vil medvirke til at skabe større forudsigelighed, og finder, at det bør overvejes at regulere i en bekendtgørelse, hvilke forhold der normalt vil tale imod gældssanering. Den foreslåede ændring af konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3), hvorefter betingelserne for at få gældssanering kommer til at fremgå direkte af konkursloven, vil efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne med hensyn til en skyldners muligheder for at kunne få gældssanering.   Det foreslås således, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven, at en skyldner, der er kvalificeret insolvent (”håbløst forgældet”) som udgangspunkt kan få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler imod, f.eks. at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,  at  skyldneren  har  handlet  uforsvarligt  i  økonomiske  anliggender,  eller  at  en  ikke uvæsentlig  del  af  gælden  er  pådraget  ved  strafbare  eller  erstatningspådragende  forhold,  jf. forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2. Som  det  fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger,  vil  det  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke være muligt at udforme praktisk anvendelige regler, der udelukker, at skifteretten skal foretage en   konkret   vurdering   af   den   enkelte   gældssaneringssag.   En   sådan   retstilstand   vil   efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke være hensigtsmæssig, idet den endelige afgørelse af, om skyldneren opfylder betingelserne for at få gældssanering bør bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Justitsministeriets finder således, at lovforslaget vil medvirke til  at  skabe  en  mere  ensartet  og  forudsigelig  retstilstand  på  gældssaneringsområdet,  samtidig med at der fortsat i et vist omfang er plads til et konkret skøn vedrørende den enkelte skyldners forhold. Efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 3), skal der ved afgørelsen af, om der er forhold som nævnt i stk. 2, der taler imod gældssanering, som efter gældende ret lægges vægt på gæ ldens alder. Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne ved gældens pådragelse.  Der  kan  ikke  fastsættes  en  absolut  grænse  for,  hvornår  en  gældspost  har  nå    et  en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i stk. 2, er aftaget i  en  sådan  grad,  at  gældssanering  ikke  længere  er  udelukket.  Gældens  alder  må  som  hidtil vurderes i sammenhæng med omstændighederne ved gældens pådrag else, herunder grovheden af

- 7 - det   forhold,   der   udelukker   gældssanering.   Der   henvises   til   de   specielle   bemærkninger   til lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.2.3. Dansk Retspolitisk Forening finder det positivt, at der nu foreslås ændringer og ensretning af vilkårene for at opnå gældssanering. Foreningen finder det ligeledes positivt, at man nu foreslår at  vende  bestemmelse  om,  således  at  en  ansøger  som  udgangspunkt  skal  have  gældssanering, medmindre der er noget, der taler imod. De forhold, der angives at tale imod, svarer til hidtidig praksis. Foreningen anfører endvidere, at betingelserne for at meddele gældssanering bør tage højde for, at  udviklingen  på  arbejdsmarkedet,  særlig  for  mange  ledere,  mellem ledere  og  forskere,  går  i retning  af  åremålsansættelser.  I  den  situation  bør  der  således  være  mulighed  for  at  meddele gældssanering,  selv  om  skyldneren  har  uafklarede  forhold.  Det  foreslås,  at  der  eventuelt  kan indføres   de   samme   regler   for   åremålsansatte,     som   Konkursrådet   foreslår   skal   gælde   for iværksættere,  nemlig  en  lempelse  af  kravet  om  afklarede  indtægtsforhold  samt  mulighed  for skifteretten    til    at    genoptage    gældssaneringssagen,    hvis    skyldnerens    økonomiske    forhold forbedres væsentlig i afdragsperioden. Dansk Retspolitisk Forening anfører  endvidere,  at det efter hidtidig praksis har været muligt at opnå gældssanering, selv om gældsstiftelsen er sket som følge af de forskellige afskygninger af økonomisk  uansvarlighed,  der  er  opregnet  i  forslaget  til  §  197,  stk.  2,  som  efter  forslaget  bør medføre,  at  skifteretten  almindeligvis  skal  nægte  at  afsige  kendelse  om  gældssanering.  I  de tilfælde,    hvor    gælden    er    opstået    som    følge    af    højt    forrentede    lån    uden    forudgående kreditgodkendelser og med henblik på at indfr i ældre gæld, bør det efter foreningens opfattelse være muligt at meddele gældssanering. Udtrykket ”i almindelighed” i forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2, bør endvidere uddybes. Dansk Retspolitisk Forening  bemærker endvidere, at hensynet til forventet arv ikke bør indgå i de  kommende  regler  om  den  økonomiske  vurdering  i  forbindelse  med  behandlingen  af  en gældssaneringssag.    Baggrunden    herfor    er    dels,    at    reglen    næppe    kan    have    et    reelt anvendelsesområde, dels at det virker stødende på de fleste skyldn  ere og deres slægtninge, at der eventuelt   skal   indhentes   oplysninger   om   testamentariske   bestemmelser,   formueforhold   og helbredstilstand. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.2.3, kan Justitsministeriet tilslutte sig Konkursrådets  forslag til udformning af konkurslovens § 197, herunder angivelsen af, hvilke omstændigheder   der   i   almindelighed   bør   udelukke   gældssanering,   jf.   forslaget   til   stk.   2

- 8 - (lovforslagets § 1, nr. 3). De forhold, der nævnes i forslaget til stk. 2, svarer til, hvad der gælder i   dag   på   gældssaneringsområdet,   således   som   gældende   ret   er   kommet   til   udtryk   i   de overordnede  domstoles  praksis.  Det  er  således  ikke  hensigten,  at  den  foreslåede  ændring  af konkurslovens § 197 generelt skal udvide eller indskrænke det område,  hvor der efter gældende ret gives gældssanering. Justitsministeriet   er   således   også   enig   med   Konkursrådet   i,   at   det   ligesom   i   dag   som udgangspunkt bør være en betingelse for gældssanering, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold.   En   eventuel   usikkerhed   om   skyldnerens   økonomiske   forhold   har   betydning   for skifterettens vurdering af, om skyldneren kan godtgøre ikke at være i stand til og navnlig også i fremtiden  ikke  vil  blive  i  stand  til  at  opfylde  sine  økonomiske  forpligtelser,  ligesom  den  har betydning   for,   om   skifteretten   har   et   tilstrækkeligt   sikkert   grundlag   for   at   tilrettelægge skyldnerens  afdragsordning,  dvs.  størrelsen  af  det  beløb,  som  skyldneren  skal  betale  til  sine kreditorer i en periode efter kendelsen om gældssanering. Efter   forslaget   til   konkurslovens   §   197,   stk.   2,   nr.   1   (lovforslagets   §   1,   nr.   3),   vil   det   i overensstemmelse hermed i almindelighed udelukke gældssanering, hvis skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Som anført i de specielle bemærkninger til bestemmelsen skal vurderingen af,  om  skyldnerens  økonomiske  forhold  er  uafklarede,  foretages  i  overensstemmelse  med  den nugældende retspraksis på gældssaneringsområdet. Skyldnerens økonomiske forhold vil således f.eks. være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller  under  uddannelse.  Er  der  usikkerhed  om  skyldnerens  boligforhold,  vil  dette  typisk  også medføre,  at  skyldnerens  økonomiske  forhold  må  anses  for  uafklarede.  Har  skyldneren  i  en længere  periode  f.eks.  været  arbejdsløs,  vil  den  pågældendes  økonomiske  forhold  dog    efter omstændighederne   kunne   anses   for   at   være    afklarede,   uanset   at   skyldneren   modtager arbejdsløshedsunderstøttelse   eller   kontanthjælp.   Har   en   skyldner   (eller   dennes   ægtefælle) eksempelvis   gennem   længere   tid   reelt   ikke   været   tilknyttet   arbejdsmarkedet,   og   er   den pågældende uden nogen relevant uddannelse, er det i retspraksis antaget, at der vil kunne være tilstrækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens (eller ægtefællens) fremtidige beskæftigelsessituation og indtægtsforhold, så den pågældende kan få gæld    ssanering. Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder f.eks. ansættelse på åremål, må det lig e- ledes bero på en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesfo   r- hold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældende kan få gældssanering. Har en skyldner f.eks. igennem en å r- række været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karakter, vil den pågældendes arb ejdsmæssige og økonomiske forhold således efter omstændi g- hederne kunne anses for afklarede.

- 9 - Som  anført  i  de  specielle  bemærkninger  til  lovforslagets  §  1,  nr.  3  (forslag  til  konkurslovens  § 197),   må   skyldnerens   økonomiske   forhold   ligesom   efter   den   nuværend e   retspraksis   efter omstændighederne   anses   for   uafklarede,   hvis   det   må   lægges   til   grund,   at   ansøgeren   er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært forestående Finansrådet   kan  tilslutte  sig  forslaget  til  en  ny  §  197,  som  angiver  praksis  i  dag  og  har  til hensigt at skabe en ensartet behandling af gældssaneringssager i landets retskredse. Finansrådet er endvidere enig i, at forslaget til § 197 er i overensstemmelse med praksis. 3. Realisation af aktiver, herunder pensionsordninger Advokatrådet tilslutter sig Konkursrådets forslag om behandling af skyldnerens pensionsordninger  i  en  gældssanering,  men  bemærker,  at  det  bør  præciseres,  at  det  alene  er nettoværdien  (dvs.  efter  fradrag  af  skat  og  afgifter)  af  de  for  meget  indbetalte  beløb,  der  skal komme kreditorerne til gode. Finansrådet  er enig i, at udbetalinger fra forskellige pensionsordninger i videst muligt omfang skal behandles ens. Dette er et emne, som har givet anledning til stor usikkerhed i praksis, og det findes   derfor   hensigtsmæssigt   at   fastsætte   regler   for   håndteringen   af   pensionsordninger, indbetaling af uforholdsmæssigt store beløb mv. Indbetalinger foretaget på en privattegnet ordning efter tidspunktet for skyldnerens økonomiske sammenbrud skal efter betænkningen som hovedregel indgå i gældssaneringssagen. Finansrådet opfordrer  til,  at  det  nærmere  beskrives,  hvordan  tidspunktet  for  det  økonomiske  sammenbrud fastsættes. I   vurderingen   af,   hvor   stor   en   del   af   skyldnerens   pensionsopsparing,   der   skal   betales   til kreditorerne   i   forbindelse   med   gældssaneringen,   indgår   en   række   kriterier,   herunder   den forventede  pensionsalder.  Med  det  formål  at  stille  alle  gældssanerede  personer  lige  og  lette administrationen   af   reglerne   foreslår   Finansrådet,   at   der   i   beregningerne   anvendes   en   fast pensionsalder  på  f.eks.  65  år.  Herved  undgås  den  omgåelsesmulighed  skyldnerens  valg  af  en tilfældig pensionsalder kan indebære. Lovforslaget    indebærer    i    overensstemmelse    med    Konkursrådets    forslag,    at der    med udgangspunkt  i  den  seneste  retspraksis  på  området  u   dformes  lovregler  om  behandlingen  i gældssaneringssager  af  skyldnerens  pensionsordninger.  Det  foreslås,  at  hvis  skyldneren  har indbetalt    et    efter    den    pågældendes    forhold    på    det    tidspunkt,    betalingen    fandt    sted, uforholdsmæssigt  stort  beløb  på  en  pensionsor dning,  skal  et  beløb  svarende  til  det  for  meget

- 10 - indbetalte  i  almindelighed  indgå  i  gældssaneringssagen,  jf.  forslaget  til  konkurslovens  §  222  a (lovforslagets § 1, nr. 14). Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2. Efter forslaget beror vurderingen af, om der er indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb, på en konkret  vurdering  af  skyldnerens  økonomiske  forhold,  ansættelsesforhold  mv.  på  det  tidspunkt, hvor  indbetalingen  fandt  sted,  jf.  også  de  specielle  bemærkning er  til  lovforslagets  §  1,  nr.  14. Der tilsigtes med forslaget ingen ændring af den vurdering, som i retspraksis i dag foretages af dette  spørgsmål.  Efter  denne  retspraksis  lægges  der  bl.a.  vægt  på,  om  skyldneren  efter,  at  den gæld, der søges saneret, er opstået, har indb etalt på en pensionsordning, som den pågældende selv har oprettet. Er pensionsordningen oprettet som led i skyldnerens ansættelsesforhold, skal ordningen  kun  inddrages  i  gældssaneringssagen,  hvis  indbetalingerne  er  unormalt  høje  efter stillingens beskaffenhed. Der vil i givet fald alene skulle ske inddragelse i gældssaneringssagen, i det omfang der er indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb. Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14 (forslag til konkurslovens § 222 a), skal skyldneren dog i alle tilfælde kun tilbyde kreditorerne det beløb, der resterer efter fradrag  af  afgifter  i  henhold  til  pensionsbeskatningslovens  regler.  Dette  gælder  også  i  de tilfælde, hvor skyldneren på anden måde end ved ophævelse af pensionsordningen fr   emskaffer et beløb som kompensation for de uforholdsmæssige indbetalinger. Med     hensyn     til     behandlingen     af     udbetalinger     fra     skyldnerens     pensionsordninger     i afdragsperioden   (den   periode,   hvor   skyldneren   skal   betale   til   sine   kreditorer   som   led   i gældssaneringen) lægges der med lovforslaget op til, at udbetalinger fra en ratepension (dvs. en pension,    der    udbetales    f.eks.    i    månedlige    rater    over    en    vis    årrække),    der    falder    i afdragsperioden,  skal  inddrages  i  opgørelsen  af  det  beløb,  der  skal  betales  til  skyldnerens kreditorer, som en almindelig indtægt. En udbetaling fra f.eks. en kapitalpension (der udbetales med  et  engangsbeløb)  skal  derimod  inddrages  forholdsmæssigt,  og  det  foreslås,  at  dette  i almindelighed skal ske med 10 procent for hvert af de år, der er   tilbage af afdragsperioden fra udbetalingstidspunktet.   Hermed    vil   der   blive   overensstemmelse   mellem   behandlingen   af udbetalinger fra forskellige pensionsordninger. For   at   hindre   den   åbenbare   misbrugsmulighed,   der   ligger   i,   at   en   skyldner   udskyder udbetalingstidspunktet    for    hele    beløbet    (kapitalpensioner)    eller    den    første    udbetaling (ratepensioner) til efter udløbet af gældssaneringsperioden, peger Konkursrådet i betænkningen på, at det må være en forudsætning for at få gældssanering, at den skyldner, der har passeret, eller  i  afdragsperioden  vil  passere  den  alder,  hvor  man  kan  få  ordningen  helt  eller  delvist udbetalt, rent faktisk lader udbetalingen ske.

- 11 - Ønsker  en  skyldner  ikke  at  ændre  det  tidspunkt,  hvor  f.eks.  første  rate  af  en  ratepension  skal udbetales, til det tidspunkt, der efter lovgivningen og pensionsvilkårene er det tidligst mulige, må gældssanering  efter Konkursrådets  opfattelse  i  almindelighed  nægtes,  hvis  skyldneren  har  nået eller  når  denne  alder  i  afdragsperioden.  Dette  gælder  dog  kun  i  de   tilfælde,  hvor  skyldnerens alder er den eneste betingelse for pensionsordningens udbetaling, og det kan således f.eks. ikke kræves, at skyldneren opsiger sit arbejde for at få udbetalt pensionen. På samme måde bør det være  en  forudsætning  for  at  få  gældssa nering,  at  den  skyldner,  der  kan  afkorte  den  periode,  i hvilken  en  ratepension  skal  komme  til  udbetaling,  rent  faktisk  foretager  en  sådan  ændring,  så pensionen f.eks. udbetales over 10 år i stedet for over 15 år. Der  henvises  til  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  4.2.2.7.  Justitsministeriet  kan tilslutte sig Konkursrådets synspunkter vedrørende behandlingen af udbetalinger fra skyldnerens pensionsordninger  i  afdragsperioden  og  agter  efter  en  vedtagelse  af  lovforslaget  at  udstede  en bekendtgørelse  om  gældssanering,  der  vil  tage  udgangspunkt  i  Konkursrådets  overvejelser  og forslag herom, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.10. Forsikring & Pension, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er enige  i,  at  der  er  behov  for  lovregler  om  behandlingen  af  pensionsordninger  i  forbindelse  med gældssanering,  herunder  regler  der  sikrer,   at  pensionsordninger  ikke  kan  anvendes  som  et kreditorly. Med hensyn til den foreslåede regel til konkurslovens § 222 a, stk. 1, 1. pkt ., hvorefter et beløb svarende  til  det  for  meget  indbetalte  almindeligvis  skal  indgå  i  skyldneres  forslag  til  gældens sanering,  hvis  skyldneren  har  indbetalt  et  uforholdsmæssigt  stort  beløb  på  en  pensionsordning, anfører Forsikring & Pension, at det ikke i forslaget er beskrevet tilstrækkeligt præcist, hvornår en  indbetaling  udgør  et  uforholdsmæssigt  stort  beløb.  Det  anføres,  at  ønsket  om  supplerende indbetalinger  på  en  pensionsordning  kan  have  helt  legitime  formål,  herunder  f.eks.  for  den person,   der   er   kommet   sent   i   gang   med   en   pensionsopsparing,   eller   for   en   selvstændig erhvervsdrivende, der kan have meget uregelmæssige indbetalinger på en pensionsordning. Dette bør   efter   Forsikring   &   Pensions   opfattelse   ikke   give   anledning   til,   at   der   er   tale   om uforholdsmæssigt store beløb i konkurslovens forstand. Forsikring & Pension peger i den forbindelse på, at det i pensionsordninger tegnet som led i et ansættelsesforhold   ofte   vil   være   arbejdsgiveren,   der   foretager   den   faktiske   indbetaling   på ordningen,  uanset  om  det  er  skyldneren  eller  arbejdsgiveren,  der  finansierer  indbetalingen.  Det bør derfor præciseres, hvad der menes med ”skyldneren” i den foreslåede bestemmelse. Forsikring  &  Pension,  Dansk  Arbejdsgiverforening  og  Landsorganisationen  i  Danmark  finder endvidere,  at  forslaget  til  konkurslovens  §  222  a,  stk.  1,  2.  pkt.,  hvorefter  skifteretten  på  en

- 12 - skyldners begæring kan bestemme, at en pensionsordning, der er etableret som led i skyldnerens ansættelsesforhold, kan  ophæves, ikke er i overensstemmelse med de  aftalemæssige  forhold på arbejdsmarkedet, og at reglen bør udgå af et kommende lovforslag. Det   anføres   i   den   forbindelse,   at   det   forhold,   at   forpligtelserne   er   etableret   ved   kollektiv overenskomst,   indebærer,   at   en   ophævelse   af   en   pensionsordning   i   forbindelse   med   en gældssanering   ikke   vil   frigøre   arbejdsgiveren   fra   at   indbetale   til   pensionsordningen   efter overenskomstens bestemmelser. Derfor bør en ophævelse af en pensionsordning etableret inden for     rammerne     af     en     kollektiv     overenskomst     ikke     kunne     foretages.     Det     er     alene overenskomstparterne,  som  kan  dispensere  fra  overenskomstens  bestemmelser  og  dermed  sikre den enkelte arbejdsgiver mod at begå overenskomstbrud. Forsikring  &  Pension,  Dansk  Arbejdsgiverforening  og  Landsorganisationen  i  Danmark  finder endvidere, at Konkursrådets forslag om, at der ligesom i dag skal gives skifteretten mulighed for at   foretage   en   rimelighedsvurdering   af   de   samlede   udbetalinger,   der   må   forventes   ved skyldnerens  pensionering,  og  i  lyset  heraf  bestemme,  at  kreditorerne  i  særlige  tilfælde  skal kompenseres ved en delvis inddragelse af ordningen i gældssaneringssagen, ikke er rimelig. Det anføres  i  den  forbindelse,  at  der  bør  formuleres  nogle  klarere  kriterier  for  det  skøn,  som skifteretten  skal  udøve,  og  at  det  endvidere  bør  præciseres,  at  reglen  alene  kan  anvendes  i absolutte  undtagelsestilfælde,  således  at  alle  sædvanlige  ordninger   –  eksempelvis  dem,  der  er aftalt af arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne – ikke vil kunne inddrages i en gældssanering efter denne bestemmelse. Forsikring  &  Pension  og  Dansk  Arbejdsgiverforening  peger  også  på,  at  Konkursrådets  forslag om, at det skal være en forudsætning for at få gældssanering, at den skyldner, der har passeret, eller  i  afdragsperioden  vil  passere  den  alder,  hvor  man  kan  få  en  pensionsordning  helt  eller delvist udbetalt, faktisk får udbetalt ordningen, kan forstås sådan, at det i visse tilfælde vil være en betingelse, at personen træder tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis dette er en betingelse for at få udbetalt pensionsordningen. Forsikring  &  Pension  anfører  endelig  en  række  supplerende  bemærkninger  til  betænkningens beskrivelse af de forskellige pensionsordninger. Konkursrådet  foreslår,  at  skifteretten,  i  de  tilfælde  hvor  en  hel  eller  delvis  ophævelse  af  en skyldners   pensionsordning   kræver   samtykke   fra   skyldnerens   arbejdsgiver,   efter   skyldnerens begæring  skal  kunne  ophæve  ordningen,  selv  om  arbejdsgiveren  ikke  vil  give  samtykke  hertil. Skifteretten  skal  efter  forslaget  kun  kunne  ophæve  en  pensionsordning,  hvis  arbejdsgiverens samtykke er den eneste hindring for ophævelse af ordningen.

- 13 - I de ovennævnte høringssvar peges der på, at de ordninger, som en sådan regel vil vedrøre, er oprettet som led i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Indfø relsen af  en  sådan  regel  vil  derfor  rejse  en  række  principielle  spørgsmål  med  hensyn  til  indgreb  i forhold,    som    er    reguleret    i    aftaler    indgået    mellem    arbejdsmarkedets    parter.    Det    er overenskomstparterne, der fastlægger de overordnede rammer for arbejdsmarkeds- pensionsordningerne,    som    dermed    er    undergivet    de    særlige    aftalemæssige    vilkår    på arbejdsmarkedet. Som  anført  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  4.2.2.10,  har  Forsikring  &  Pension oplyst,  at  den  regel,  der  foreslås  af  Konkursrådet,  i  praksi   s  kun  vil  omfatte  forholdsvis  få pensionsordninger,  idet  der  i  forhold  til  det  samlede  marked  for  overenskomst-  og  firmaaftalte arbejdsmarkedspensioner  vil  være  ganske  få  tilfælde,  hvor  den  eneste  betingelse  for  genkøb  er arbejdsgiverens samtykke. På den ne baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at indføre   en   regel,   hvorefter   skifteretten   i   de   tilfælde,   hvor   en   ophævelse   af   en   skyldners pensionsordning  kræver  samtykke  fra  skyldnerens  arbejdsgiver,  får  mulighed   for  at  ophæve pensionsordningen, selv om arbejdsgiveren ikke vil give samtykke til ophævelsen, jf. lovforslagets almindelige  bemærkninger  pkt.  4.2.2.10.  I  de  sager,  hvor  en  arbejdsmarkedspension  helt  eller delvist vil skulle inddrages i gældssaneringssagen, må dette således ske på samme måde som for andre typer af pensionsordninger, der ikke kan genkøbes, dvs. ved en forlængelse af den periode, hvor  skyldneren  skal  afdrage  på  den  bestående  del  af  gælden  (afdragsperioden),  eller  ved,  at skyldneren    på    anden måde    end    ved    genkøb    af    pensionsordningen    tilvejebringer    et (engangs)beløb til kreditorerne. I overensstemmelse med  Konkursrådets forslag indebærer lovforslaget, at skifteretten ligesom i dag   i   særlige   tilfælde   efter   en   konkret   vurdering   af   skyldnerens   pensionsordning   og   den pågældendes    forhold    i    øvrigt    helt    eller    delvist    kan    inddrage     pensionsordningen    i gældssaneringssagen,  selv  om  der  for  så  vidt  ikke  har  været  tale  om  uforholdsmæssige  eller urimelige indbetalinger på ordningen, jf. forslaget til konkursl ovens § 222 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 14). Formålet med en sådan regel er at undgå de særlige situationer, hvor en skyldner, der  har  en  betydelig  pensionsopsparing  og  derfor  vil  få  usædvanligt  gode  økonomiske  forhold efter  udbetaling  af  ordningen,  vil  kunne  få  gældssanering,  uden  at  pensionsordningen  kan inddrages  i  gældssaneringssagen  til  fordel  for  kreditorerne.  Det  er  hensigten,  at  reglen  alene skal anvendes i særlige tilfælde med henblik på at undgå konkret stødende gældssaneringer. Der vil  såle des  f.eks.  ikke  kunne  ske  inddragelse  af  skyldnerens  pensionsordning,  hvis  der  alene  er tale om en sædvanlig og almindelig arbejdsmarkedspension.

- 14 - Med hensyn til udformningen af den foreslåede regel, hvorefter uforholdsmæssige indbetalinger på en pensions ordning kan inddrages i gældssaneringen, henvises til det, der er anført ovenfor i forbindelse med høringssvaret fra Finansrådet.  I lyset af høringssvaret fra Forsikring & Pension er  det  endelig  i  de  specielle  bemærkninger  til  forslaget  til  konkurslovens  §  222  a,  stk.  1 (lovforslagets  §  1,  nr.  14),  præciseret,  at  reglen  finder  anvendelse,  uanset  om  den  faktiske indbetaling er foretaget af skyldneren eller af skyldnerens arbejdsgiver. 4. Budgetforhold Dommerfuldmægtigforeningen   og   skifteretten   i   Odense   anfører,   at   skifteretterne   i   dag benytter  meget  forskellige  rådighedsbeløb,  navnlig  vedrørende  børn,   og  har  vidt  forskellig praksis   for,   hvilke   udgifter   der   kan   medtages   særskilt   i   gældssaneringsbudgettet.   På   den baggrund tiltrædes det, at disse spørgsmål nu  reguleres mere detaljeret, og at reglerne fastsættes af en politisk ansvarlig minister. Skifteretten  bemærker  dog,  at  de  satser  for  rådighedsbeløb,  som  Konkursrådet  foreslår,  i  visse retskredse,   herunder   eksempelvis   Odense,   vil   levne   et   mindre   beløb   til   skyldnerens   fri disposition i afdragsperioden efter kendelsen om gældssanering. Skifteretten peger herved på, at alene budgetposterne ”efterlønsbidrag” og  ”grundbeløb til transport”, som efter den nuværende retspraksis kan medtages særskilt på budgettet og  derfor ikke skal afholdes af rådighedsbeløbet, overstiger forhøjelsen af de foreslåede rådighedsbeløb. Skifteretten  foreslår,  at  man  i  stedet  for  det  foreslåede  faste  beløb  til  transport,  der  skal  indgå som  en  del  af  rådighedsbeløbet,  i  stedet  kunne  medt age  en  transportudgift  i  henhold  til  statens kilometertakst,  hvilket  overlader  det  til  skyldnerens  afgørelse,  hvilket  transportmiddel  der  skal vælges. Skifteretten  peger  på,  at  udformningen  af  regler  om  fastlæggelsen  af  skyldnerens  budget  og størrelsen   på    rådighedsbeløbet,   der   ikke   overlader    et   rimelighedsskøn   til   skifteretterne, udelukker,  at  skifteretten  fremover  kan  ”præmiere”  den  skyldner,  der  har  meget  faste  lave udgifter,  ved  at  forhøje  rådighedsbeløbet  og  ”kompensere”  den  skyldner,  der  har  lidt  for   høje boligudgifter, ved at nedsætte rådighedsbeløbet. Skifteretten  anfører,  at  efterlønsbidrag  efter  betænkningen  ikke  skal  kunne  fratrækkes  som  en særskilt udgift. Skifteretten anfører hertil, at efterlønsbidraget er af beskeden størrelse, rummer et kollektiv  element  og  er  udbredt  samt  sædvanligt.  Det  kan  efter  skifterettens  opfattelse  derfor være   vanskeligt   at   begrunde,   at   efterlønsbidraget   skal   behandles   anderledes   end   bidrag   til pensionsordninger,  der  er  oprettet  som  et  led  i  skyldnerens  ansættelsesforhold.  Desuden  kan skyldneren ikke vælge  at holde en pause med efterlønstillægsbetalingen i afdragsperioden, idet

- 15 - dette  kan  udelukke  skyldneren  fra  ordningen.  Det  anføres  endvidere,  at  Konkursrådets  forslag indebærer en ændring i forhold til retspraksis. Dommerfuldmægtigforeningen peger på, at der i betænkningen foreslås mulighed for, at ydelser på ægtefællens gæld kan fradrages i budgettet, hvis ægtefællen selv kan betale  ydelserne og en rimelig andel af de fælles udgifter, uden at der ses at være sat grænser for gældens karakter. Det bemærkes  endvidere,  at  (den  lempelige)  adgang  til  at  fradrage  ægtefællens  gæld  ikke  omfatter gæld vedrørende bolig og transportmiddel, eftersom adgangen til at fratrække disse gældsposter er  underkastet  rimelighedsbegrænsningen  i  bekendtgørelsesudkastets  §  4  og  §  3,  stk.  4,  nr.  3. Eftersom  en  ægtefælles  udgift  til  prioritetsgæld  og  billån  efter  hidtidig  praksis  har  kunnet fradrages,  når  de  har  kunnet  afholdes  af  ægtefællens  egen  indtægt  med  fradrag  af  et  rimeligt bidrag  til  familiens  øvrige  underhold,  findes  der  at  være  tale  om  en  væsentlig  stramning,  hvor husstandsprincippet tillægges nogle konsekvenser, som det ikke hidtil har haft. Dommerfuldmægtigforeningen  og  skifteretten  i  Odense  anfører  endelig,  at  det  generelt  bør overvejes  nærmere,  hvilke  spørgsmål  der  skal  reguleres  i  selve  loven,  og  hvilke  spørgsmål  der skal reguleres i den forudsatte bekendtgørelse. Frederiksberg Kommune anfører, at rådighedsbeløbet ikke synes forhøjet i et omfang, der fuldt ud svarer til de poster, der ændres fra særskilte budgetposter til en del af rådighedsbeløbet. I    overensstemmelse    med    Konkursrådets    forslag    indebærer    lovforslaget,    at    der    i    en bekendtgørelse   udstedt   af   justitsministeren   fastsættes   nærmere   regler   om   udarbejdelsen   af skyldnerens budget, dvs. opgørelsen af det beløb, som skyldneren typisk vil skulle betale til sine kreditorer som led i gældssaneringen og dermed af det beløb, som skyldneren har at leve for i afdragsperioden,    jf.    lovforslagets    almindelige    bemærkninger    pkt.    4.3.2    og    forslaget    til konkurslovens § 216, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 11), og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet er i den forbindelse enig med Konkursrådet i, at  størrelsen af rådighedsbeløbet (dvs. et uspecificeret beløb til dækning af husstandens nødvendige leveomkostninger som f.eks. mad, tøj og fritidsaktiviteter) bør fastsættes på grundlag af en opgørelse over de faktiske udgifter til  de  enkelte  poster,  som  skal  dækkes  af  rådighedsbeløbet,  og  at  dette  bør  ske  på  grundlag  af Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter. De satser for rådighedsbeløbet, der lægges op til med lovforslaget, ses i øvrigt ikke at være lavere end de vejledende satser for rådighedsbeløb, der i dag anvendes i Sø- og Handelsretten, som er landets største skifteret. Som   anført   i   lovforslagets   almindelige   bemærkninger   pkt.   4.3.2.5,   finder   Justitsministeriet ligesom    Konkursrådet,    at    der    ikke    bør    være    adgang    til    at    foretage    en    generel ”helhedsvurdering”  af  skyldnerens  økonomiske  forhold  i  forbindelse  med  udarbejdelsen  af

- 16 - skyldnerens budget, f.eks. således, at rådighedsbeløbet forhøjes for at ”belønne” den skyldner, der  har  lave  faste  udgifter.  De  foreslåede  regler  om  faste  budgetposter  og  rådighedsbeløb  vil således medvirke til at udjævne regionale forskelle i størrelsen af de fast e poster på budgettet, f.eks. boligudgifter, således at skyldnere som udgangspunkt vil have det samme rådighedsbeløb, uanset størrelsen på de faste udgifter, der kan medtages som en særskilt udgiftspost på budgettet. Har  en  skyldner  lave  faste  omkostninger,  bør  det  efter  Justitsministeriets  opfattelse  komme kreditorerne til gode i form af en højere dividende. Hertil kommer, at skifteretten efter de foreslåede regler har mulighed for at tillade, at der h elt undtagelsesvist  på  budgettet  kan  medtages  andre  fa ste  udgifter,  som  er  påkrævet  for  at  dække skyldnerens  og  dennes  husstands  helt  særlige  behov  –  og  dermed  tillade  en  forhøjelse  af  det beløb, som skyldneren skal kunne beholde af sin indtægt i afdragsperioden. Med hensyn til skyldnerens transportudgifter bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til, at disse udgifter som udgangspunkt skal dækkes af rådighedsbeløbet,   inden for hvilket der er afsat et   beløb   svarende   til   et   normalt   månedskort   til   offentlig   transport.   Yderligere   udgifter   til transport   vil   dog   kunne   medtages   som   en   særskilt   post   i   budgettet,   hvis   skyldneren   kan dokumentere  et  konkret  og  særligt  behov  for  at  benytte  motorkøretøj  til  erhvervelse  af  sin indkomst.  Det  er  herved  forudsat,  at  transporten  ikke  (uden  meget  væsentlig  ulempe)  kan foretages i offentlige transportmidler, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Det samme må gælde, hvis skyldnerens udgifter til offentlig transport i forbindelse med erhvervelse af  indkomst  overstiger  prisen  på  et  månedskort  til  den  regionale  offe  ntlige  transport.  Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3. Efter Konkursrådets forslag kan skyldnerens   indbetalinger til efterlønsordningen ikke medtages som en særskilt udgiftspost på skyldnerens budget, men må afholdes af rå    dighedsbeløbet, idet er reelt er tale om en opsparing til skyldnerens fordel. Justitsministeriet  er  enig,  at  indbetalinger  til  efterlønsordningen  for  så  vidt  må  anses  for  en opsparing for skyldneren, der – i det omfang efterlønsbidraget tillades medtaget som en særskilt udgiftspost   på   budgettet    –   i   realiteten   vil   blive   finansieret   af   skyldnerens   kreditorer,   idet indbetalingerne medfører, at der bliver et lavere beløb tilbage til kreditorerne ved opgørelsen af det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne. Efterlønsordningen   må   imidlertid   anses   for   at   være   almindeligt   udbredt   og   sædvanlig   på arbejdsmarkedet, ligesom der er en væsentlig offentlig finansiering af efterlønsordningen. Hertil kommer, at en skyldner, der stopper indbetalingerne til efterlønsordningen i afdragsperioden, i visse tilfælde vil kunne miste muligheden for senere at gå på efterløn. På denne baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at skyldnerens bidrag til efterlønsordningen kan medtages som en

- 17 - særskilt udgiftspost på budgettet, således at bidraget ikke skal afholdes af rådighedsbeløbet. Det bemærkes,  at  der  også  i  retspraksis  er  eksempler  på,  at  efterlønsbidraget  efter  de  gældende regler  er  medtaget  som  en  udgiftspost  på  skyldnerens  budget.  Der  henvises  til  lov forslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.5. Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2, lægges der med lovforslaget op til, at der i forbindelse med opgørelsen af skyldnerens betalingsevne ligesom i dag kan medtages ydelser på ægtefællens eller samleverens gæld som en særskilt udgiftspost på budgettet. Dette gælder dog alene i de tilfælde, hvor skyldnerens ægtefælle eller samlever efter fradrag af et beløb svarende til halvdelen af husstandens udgifter er i stand til af sin resterende nettoindkomst i givet fald at dække   afdragene   på   denne   gæld.   Ydelser   på   gæld,   som   vedrører   husstandens   bolig   eller transportmiddel,  er  dog  i  forvejen  medtaget  særskilt  på  budgettet  og  kan  derfor  ikke  medtages under denne budgetpost, medmindre hele skyldnerens nettoindkomst bliver anvendt til afdrag på den  gæld,  som  skyldneren  hæfter  for,  jf.  herved  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt. 4.4.2.1 ,  hvor  der  er  redegjort  for,  at  et  beløb  svarende  til  skyldnerens  nettoindkomst  efter Konkursrådets opfattelse bør v ære det maksimale, som skal betales til kreditorerne i forbindelse med  gældssanering.  I  sidstnævnte  tilfælde  vil  der  således  ikke  være  nogen  begrænsninger  i, hvilke gældsposter skyldnerens ægtefælle eller samlever kan afdrage på. Advokatrådet   hilser  det  velkomment,  at  der  søges  skabt  klarhed  over  behandlingen  af  de forskellige forsikrings- og pensionsordninger. Advokatrådet  kan  tiltræde  intentionerne  bag  Konkursrådets  forslag  om  alene  at  operere  med  et begrænset antal faste udgiftsposter. Formålet med en  fastlæggelse af udgiftsposterne og med en nærmere  fiksering  af  rådighedsbeløbet  er  at  skabe   større  forudsigelighed  og  gennemsigtighed  i budgettet. Advokatrådet advarer imidlertid mod i for høj grad at basere budgettet på faste poster, idet   der   bør   være   plads   til   et   individuelt   fornuftigt   skøn   i   gældssaneringssager,   hvor resocialiseringshensyn fortsat må tillægges betydelig vægt. Ved  fastsættelsen  af  rådighedsbeløbet   tiltræder  Advokatrådet,  at  der  tages  udgangspunkt  i  de husholdningsbudgetter, der er udarbejdet af Forbrugerinformationen. Advokatrådet kan principielt tiltræde, at der i bekendtgørelsesform sker en nærmere regulering af skyldnerens budgetforhold. Dette vil fremme ensartetheden og forudsigeligheden og vil givetvis medvirke  til,  at  der  hurtigere  vil  kunne  ske  ændringer  og/eller  tilpasninger  af  regelsættet,  når dette findes hensigtsmæssigt og/eller påkrævet. Advokatrådet frygter imidlertid, at en bekendtgørelse som den, der forslås i betænkningen, ikke i tilstrækkeligt  omfang  vil  medvirke  til  en  egentlig  præcisering  af  de  nærmere  betingelser  for  at

- 18 - meddele   gældssanering.   Det   peges   i   den   forbindelse   på,   at   det   bl.a.   ikke   fremgår   af Konkursrådets     forslag,     hvad     der     forstås     ved ”normal     prioritering”     af     skyldnerens beboelsesejendom.   Fastlæggelse   af   dette   begreb   kræver   efter   Advokatrådets   opfattelse   en nærmere  vejledning  i  relation  til  spørgsmålene  om  omprioritering,  omprioritering  med  ændret (forlænget)  løbetid  og  pauselån,  herunder  eventuelt  anvendelse  af  pauselån  ud  fra  synspunkter om at kompensere kreditorerne for en eventuel ”opsparing” i skyldnerens faste ejendom. Det   bør   endvidere   beskrives   nærmere,   hvilke   udgifter   der   må   anses   at   vedrøre   ”ordinær børnepasning”,  som  vil  kunne  medtages  som  en  særskilt  udgiftspost  på  skyldnerens  budget, ligesom   der   bør   være   mulighed   for   at   medtage   løbende   vedligeholdelsesomkostninger   til skyldnerens bil, hvis han eller hun får lov til at beholde den i forbindelse med gældssaneringen. Advokatrådet   anfører   endelig,   at   en   bestemmelse   om   regulering   af   rådighedsbelø  bet   bør overvejes nærmere. Justitsministeriet  kan  indledningsvis  henvise  til  det,  der  er  anført  ovenfor  om  de  foreslåede regler   om   skyldnerens   budgetforhold,   og   det   bemærkes   i   den   forbindelse,   at   forslaget   til konkurslovens § 216, stk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 11), indeholder en bestemmelse om regulering af   bl.a.   det   rådighedsbeløb,   der   efter   en   vedtagelse   af   lovforslaget   vil   blive   fastsat   i   en bekendtgørelse om gældssanering. Med   hensyn   til   spørgsmålet   om   prioritering   af   skyldnerens   beboelsesejendom   hen vises   til betænkningen side 222 f., hvor det bl.a. fremgår, at Konkursrådet har overvejet, om en skyldner skal ”kompensere[..]   sine   kreditorer   for   denne   opsparing   [i   skyldnerens   faste   ejendom   i afdragsperioden]    ved,    at    den    afdragsperiode,    der    skal    fastsættes    i    kendelsen    om gældssanering,   forlænges,   således   at   de   usikrede   kreditorer   får   en   merdividende,   der modsvarer den opsparing, der er opnået ved afdragene i boligen. Rådet finder dog ikke, at en sådan  generel  regel  er  fornøden,  idet  der  i  almindelighed   alene  vil  ske  en  opsparing  af marginal betydning. Er skyldnerens lån af en sådan karakter, at der sker en ikke uvæsentlig opsparing  i  afdragsperioden,  bør  skifteretten  efter  en  konkret  vurdering  kunne  forlænge afdragsperioden    skønsmæssigt.    Sker    der    en    væsentlig    opsparing    i    ejendommen    i afdragsperioden, vil det i almindelighed indebære, at skyldneren (for tiden) ikke kan meddeles gældssanering. [note i betænkningen: Det må dog i almindelighed antages, at den skyldner, der søger om gældssanering, ikke har lå n af en sådan karakter, at der foretages en væsentlig opsparing.  I  den  situation,  hvor  skyldneren  er  kvalificeret  insolvent,  vil  den  pågældende formentlig have omlagt sine lån i ejendommen for at opnå en realisering af friværdien eller en lavere månedlig y delse.]   De foreslåede regler hindrer ikke, at en skyldner, der måtte ønske dette, omlægger sine lån til afdragsfrie lån i forbindelse med gældssaneringen. Sker omlægningen, inden kendelsen om gældssanering  afsiges,  vil  det  medføre,  at  afdragsperioden  under  alle  omstændigheder  ikke

- 19 - skal  forlænges,  i  og  med  der  ikke  afdrages  på  gælden.  Dette  modsvares  af,  at  den  lavere ydelse  på  lånet  vil  resultere  i  lavere  boligudgift  og  dermed  øget  betaling  til  kreditorerne  i afdragsperioden.” Justitsministeriet kan tilslutte sig Konkursrådets overvejelser herom. Med lovforslaget lægges der op til, at udgifter til børnepasning medtages på skyldnerens budget, da det er en udgiftspost, hvis størrelse afhænger af, i hvilken kommune skyldneren har bopæl. Der kan i budgettet alene medtages udgifter til ordinær børnepasning, således at f.eks. udgifter til  en  privatantaget  børnepasser,  der  passer  skyldnerens  børn  i  få  timer  uden  for  skyldnerens arbejdstid,  ikke  kan  medtages.  Det  er  således  børnepasning,  der  sker  som  et  nødvend igt  led  i skyldnerens eller dennes ægtefælles varetagelse af lønarbejde, der kan medtages på budgettet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3. Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at den skyldner, der med henblik på husstandens erhvervelse  af  indkomst  får  lov  til  at  beholde  et  motorkøretøj  under  gældssaneringssagen,  kan afsætte   et   beløb   til   bilens   løbende   vedligeholdelsesomkostninger   som   en   særskilt   post   på budgettet.  Dette  beløb  vil  alene  skulle  dække  de  forventede  og  forudsete  udgifter  til  bilens løbende  vedligeholdelse  i  afdragsperioden,  hvorimod  der  ikke  i  budgettet  skal  tages  højde  for uforudsete  reparationsomkostninger,  jf.  de  specielle  bemærkninger  til  lovforslagets  §  1,  nr.  11 (forslag til konkurslovens § 216, stk. 6-7). Dansk Retspolitisk Forening anfører,  at  forslaget  til  i  bekendtgørelsesform  at  fastsætte  regler for, hvordan budgettet skal udfærdiges, har nogle klare fordele, herunder at der vil etableres en ensartet behandling. Foreningen   peger   dog   på,   at   det   bør   ov ervejes,   om   afdragsperiodens   længde   fortsat   som udgangspunkt skal være 5 år, idet skyldnerne typisk vil have været håbløst forgældet i 10  -15 år, inden  de  får  taget  initiativ  til  at  søge  gælden  saneret.  Foreningen  foreslår  derfor,  at  der  som udgangspunkt  fastsættes  en  afdragsperiode  på  3  år,  som  det  kendes  fra  andre  retssystemer.  En afdragsperiode  på  5  år  bør  alene  kunne  fastsættes  i  de  tilfælde,  hvor  skifteretten  finder  det rimeligt. Om  sanering  af  studiegæld  bemærker  foreningen,  at  Økonomistyrelsen  i  praksis  ofte  kræver afdragsperioden forlænget til 10 år, idet studiegæld betragtes som en langsigtet investering. Det foreslås, at der i forbindelse med ensretningen af gældssaneringsreglerne sker en regulering af de enkelte  gældsforhold indbyrdes, således  a t skyldnere med studiegæld ikke belastes hårdere  end andre skyldnere.

- 20 - Forslaget  til  fastsættelse  af  det  almindelige  husstandsbudget  forudsætter  som  noget  nyt,  at almindelige  udgifter,  der  kan  anses  som  sædvanlige  udgifter,  såsom  licens,  telefonabonnemen t og  indboforsikring  (for  skyldnere  der  ikke  er  boligejere),  skal  udredes  af  rådighedsbeløbet. Samtidig    er    rådighedsbeløbet    hævet    i    overensstemmelse    med    Forbrugerinformationens husholdningsbudget. Foreningen anfører, at en central fastsættelse af  rådigh edsbeløbet er et fremskridt, men såfremt visse  udgifter,  herunder  f.eks.  licens,  telefonabonnement  og  indboforsikring,  der  tidligere  har kunnet  fradrages  som  en  særskilt  post  i  budgettet,  skal  udredes  af  rådighedsbeløbet,  er  dette beløb sat for lavt i Konkursrådets forslag. Fastsættelsen  af  rådighedsbeløbet  tager  udgangspunkt  i  Forbrugerinformations  discountbudget, hvilket  indikerer,  at  man  i  dagens  Danmark  vanskeligt  kan  leve  for  færre  midler.  Alligevel  er rådighedsbeløbet i forslaget fastsat som et gen nemsnitsbeløb, hvilket indebærer, at der afsættes 4.180   kr.   månedligt   (2002 -tal)   til   alle   voksne   personer,   selv   om   Forbrugerinformations rådighedsbeløb f.eks. for en mand i alderen 30 -49 er 4.282 kr. Foreningen   anfører   endvidere,   at   når   Konkursrådet   i   fo  rbindelse   med   overvejelserne   om budgettet  anfører,  at  der  skal  tages  hensyn  til  rimelige  boligudgifter,  er  det  vigtigt,  at  denne vurdering følger den til tider meget stejlt stigende priskurve inden for boligmarkedet. Derfor bør det fremgå, at det kan være  nødvendigt også at acceptere forholdsvis høje boligudgifter, hvis en billigere erstatningsbolig ikke kan fremskaffes. Foreningen foreslår, at bidrag til efterlønsordningen skal kunne medtages som en særskilt post på gældssaneringsbudgettet. Foreningen  foreslår,  at  udgiften  til  en  almindelig  indboforsikring  skal  kunne  medtages  som  en særskilt post på gældsaneringsbudgettet. Konkursrådets forslag om, at dette beløb skal udredes af rådighedsbeløbet, stiller efter foreningens opfattelse lejere langt ringe re en ejendomsindehavere, idet  sidstnævnte  gruppe  har  fået  indregnet  bygnings -  og  brandforsikring  i  fastsættelsen  af  den rimelige husleje, jf. Konkursrådets udkast til bekendtgørelse om gældssanering. En brand hos en lejer vil have uoverskuelige konsekvenser, såfremt denne ikke er forsikret. Det samme vil gælde, hvis skyldneren rammes af vandskade eller tyveri. Med  hensyn  til  fastsættelsen  af  størrelsen  af  rådighedsbeløbet  og  behandlingen  af  skyldnerens indbetalinger   til   efterlønsordningen   henvises   til   det,   der   er   anført   ovenfor.   Som   anført   i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.5, er Justitsministeriet enig med Konkursrådet i,    at    rådighedsbeløbet    bør    fastsættes    på    grundlag    af    en    gennemsnitsberegning    af Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter, og at der som følge af de begrænsede forskelle

- 21 - i   de   forskellige   persongruppers   husholdningsbudgetter   ikke   er   grundlag   for   at   anvende forskellige  satser  for  voksnes  rådighedsbeløb  afhængig  af  køn  og  alder.  Hertil  kommer,  at Forbrugerinformationens  husholdningsbudget  synes  fastsat  med  en  vis  rummelighed,  herunder f.eks.  med  1.518  kr.  (2005-tal)  hver  måned  til  en  30 -årig  mands  udgifter  til  posterne  ”leg  og fritid” og ”faste fritidsaktiviteter”. Anvendelsen af faste satser for rådighedsbeløbet for voksne vil endvidere lette skifterettens og medhjælpers administration af reglerne om udarbejdelsen af budgettet. Konkursrådet har ikke fundet anledning til at anbefale en ændring af afdragsperioden, således at denne nedsættes fra de i dag sædvanlige 5 år til  f.eks. 3 år. Justitsministeriet er enig i, at der med henblik  på  at  opretholde  en  rimelig  balance  mellem  hensynet  til  skyldneren  og  hensynet  til kreditorerne  ikke  er  grundlag  for  generelt  at  ændre  den  normale  afdragsperiode  på  5  år,  og Justitsministeriet  agter  efter  en  vedtagelse  af  lovforslaget  at  udstede  en  bekendtgørelse  om gældssanering   i   overensstemmelse   hermed,   jf.   lovforslagets   almindelige   bemærkninger   pkt. 4.3.2.5.  Med  lovforslaget  tilsigtes  der  heller  ingen  ændring  med  hensyn  til  de  særlige  tilfælde, hvor der efter retspraksis i dag efter omstændighederne fastsættes en længere afdragsperiode. Særligt  med  hensyn  til  eftergivelse  af  studiegæld  bemærkes,  at  der  ved  siden  af  konkurslovens regler om gældssanering findes regler herom i lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998 om   tilskud   til   afvikling   af   studiegæld   og   om   eftergivelse   af   studiegæld,   jf.   lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2. Med  hensyn  til  udgifter  til  præmie  til  en  almindelig  indboforsikring  bemærkes,  at  der  med lovforslaget lægges op til, at den særskilte post til boligudgifter på skyldnerens budget også kan omfatte en almindelig ejendomsforsikring (brandforsikring mv.). Ønsker skyldneren herudover at tegne  en  almindelig  indboforsikring,  må  udgiften  hertil  afholdes  af  rådi   ghedsbeløbet,  hvilket gælder både for skyldnere, der bor i ejerbolig, og skyldnere, der bor i lejebolig. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3. Forbrugerrådet    finder,   at   det   er   vigtigt,   at   rådighedsbeløbet   ved   en   gældssaner ing   ikke forringes. Finansrådet   finder  det  meget  positivt,  at  der  gives  justitsministeren  hjemmel  til  at  fastsætte klare regler for beregning af afdrag, opstilling af budgetter, fastsættelse af rådighedsbeløb mv., således at der skabes en ens praksis. Fin ansrådet har dermed ikke taget stilling til rimeligheden af de i betænkningen angivne beløb for de forskellige budgetposter. Af  udkastet  til  bekendtgørelse  følger,  at  skyldneren  skal  betale  månedlige  afdrag.  Finansrådet finder  denne  regel  uhensigtsmæssig  for  både  skyldner  og  kreditorer,  da  der  for  skyldneren  kan

- 22 - være  en  del  omkostninger  forbundet  med  månedlige  betalinger  til  et  større  antal  kreditorer,  og det for kreditorerne vil betyde ekstra administration. Finansrådet fo reslår, at skyldneren i stedet indbetaler de månedlige  afdrag på  en konto, og at der herfra sker udlodning til kreditorerne én gang årligt, således som det over for Finansrådet oplyste er sædvanlig praksis i dag. Som   det   fremgår   af   de   specielle   bemærkninger   til   lovforslagets   §   1,   nr.    8   (forslag   til konkurslovens  §  216,  stk.  1),  indebærer  lovforslaget  ingen  ændring  af  den  gældende  praksis, hvorefter skyldneren normalt bør opspare de månedlige rater med henblik på én årlig udbetaling til  kreditorerne,  medmindre  der  på  grund  af  særlige  omstæ ndigheder  konkret  aftales  en  anden fremgangsmåde med kreditorerne. 5. Husstandsprincippet Skifteretten  i  Odense  finder,  at  Konkursrådets  forslag  har  karakter  af  en  mellemløsning,  idet skyldnerens ægtefælle fortsat i visse situationer indirekte skal medvirke til dividendebetalingen, hvilket ikke er i overensstemmelse med retsvirkningslovens hæftelsesprincip. Dansk Retspolitisk Forening finder, at det er et stort fremskridt, som Konkursrådet har taget i spørgsmålet  om  ægtefællers  og  samlevendes  pligt  til   at  hæfte  for  den  andens  partners  gæld. Konkursrådet burde dog efter foreningens opfattelse ”være gået linen ud” og lagt op til, at hvert individ skal vurderes hver for sig. Når  skyldnerens  budget  skal  fastlægges,  tages  der  i  dag   udgangspunkt  i  husstandens  samlede økonomiske  formåen.  Det  er  således  som  udgangspunkt  husstandens  samlede  indtægter  og udgifter,  der  skal  lægges  til  grund  ved  afgørelsen  af,  hvor  stor  en  dividende  der  kan  tilbydes kreditorerne i forbindelse med en gældssanering. Som det fremgå r af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.2, er Justitsministeriet enig med  Konkursrådet  i,  at  den  nuværende  retstilstand  som  udgangspunkt  bør  opretholdes  for ægtefæller  og samlevere,  idet  det  må  antages,  at skyldnerens  ægtefælle  eller  samlever   har  haft mulighed for at forøge sin levestandard i kraft af den skete gældsætning. Lovforslaget indebærer samtidig,  at  skyldnerens  ægtefælle  eller  samlever  ikke  skal  bidrage  økonomisk  til  skyldnerens kreditorer i videre omfang end, hvad der følger af retspraksis i dag, dvs. at skyldnerens indkomst fortsat vil udgøre maksimum for, hvad der skal betales til dennes kreditorer. I  overensstemmelse  med  Konkursrådets  forslag  indebærer  lovforslaget  dog  samtidig,  at   en  ny ægtefælles    eller    samlevers    indtægt    ikke    skal    medtages    i    gældssaneringsbudgettet,    hvis skyldnerens gæld i det væsentlige er opstået før samlivsforholdets etablering. Herved sikres, at en   skyldners   ægtefælle   eller   samlever   alene   skal   bidrage   til   gældens   afvikling,   hvis   den

- 23 - pågældende  har  kunnet  delt age  i  den  forøgede  forbrugsmulighed,  som  gældssætningen  har muliggjort eller tilsigtet. 6. Præklusivt proklama Dommerfuldmægtigforeningen peger på, at det i betænkningen er anført, at gældssanering må nægtes,  hvis  en  skyldner  bevidst  har  undladt  at  oplyse  skifteretten  om  enkelte  fordringshavere, og at en kendelse om gældssanering må ophæves, hvis det først efter denne erfares, at skyldneren bevidst  har  undladt  at  oplyse  skifteretten  om  en  fordringshaver.  Betænkningen  omtaler  herved kun den forsætlige udeladelse. Dommerfuldmægtigforeningen er imidlertid af den opfattelse, at også    den    groft    uagtsomme    undladelse    må    føre    til,    at    gældssanering    nægtes/ophæves. Dommerfuldmægtigforeningen   finder,   at   en   sådan   retsstilling   endvidere   vil   medføre   en bevismæssig lettelse, der navnlig kan begrundes med kreditorernes og skifterettens begrænsede muligheder for at undersøge forholdet. Dommerfuldmægtigforeningen finder endvidere, at det i lovudkastets § 208, stk. 2, bør angives, at det er skifteretten, der skal indrykke proklamaet. Advokatrådet    ser  med  nogen  betænkelighed  på,  at  der  søges  indført  en  bestemmelse  om præklusivt  proklama  i  gældssaneringssager,  specielt  når  der  ikke  søges  indført  en  ordning, hvorefter der foretages en egentlig fordringsprøvelse. Dansk Retspolitisk Forening bifalder indførelse af præklusivt proklama. Finansrådet   anfører,  at  en  meddelelse  i  Statstidende  uden  angivelse  af  skyldnerens  CPR- nummer vil være uden værdi for alle større kreditorer. Skyldnerens navn, (senest kendte) adresse mv.  er  ikke  tilstrækkelig  til  identifikation  hos  pengeinstitutterne,  og  en  del  af  Finansrådets medlemmer abonnerer derfor heller ikke på Statstidende i dag. Finansrådet er af den opfattelse, at der ikke er behov for indførelse af et præklusivt proklama for kendte kreditorers fordringer. Hvis det alligevel indføres, foreslår Finansrådet, at skifteretten ved indledning  af  en  gældssaneringssag  skal  give  meddelelse  herom  til  CPR-registeret.  Herfra  kan pengeinstitutternes datacentraler trække oplysningerne, ligesom det i dag sker ved dødsfald. For at begrænse eventuelle misbrugsmuligheder kunne CPR-numrene slettes efter anmeldelsesfristens udløb. Håndværksrådet   finder, at en proklamafrist på 8 uger som i dødsboskifteloven er for kort og i hvert fald bør forlænges til 10 uger.

- 24 - Med  henblik  på  at  undgå  de  vanskeligheder,  der  i  dag  kan  opstå  som  følge  af  efteranmeldte fordringer,  dvs.  fordringer,  der  anmeldes  efter  gældssaneringssagen,  er  sluttet,  foreslås  det  i overensstemmelse  med  Konkursrådets forslag, at   der indføres regler om præklusivt proklama i gældssaneringssager,  dvs.  at  kreditor  mister  retten  til  at  få  dividende  af  sin  fordring,  hvis kreditor  anmelder  sin  fordring  efter  udløbet  af  en  vis  frist,  eller  hvis  kreditor  helt  undlader  at anmelde  sin  fordring.  Denne  frist  foreslås  fastsat  til  8  uger,  hvilket  svarer  til  proklamafristen efter  reglerne  i  dødsboskifteloven.  Der  henvises  til  forslaget  til  konkurslovens  §§  208-208  b (lovforslagets § 1, nr. 5), og bemærkningerne hertil. Konkursrådet  har  overvejet,  om  bekendtgørelsen   af  proklamaet  bør  indeholde  oplysninger  om skyldnerens  CPR-nummer,  men  finder  ikke,  at  denne  oplysning  bør  medtages  i  proklamaet,  jf. lovforslagets     almindelige     bemærkninger     pkt.     4.5.2.2.     Konkursrådet     henviser     til     de misbrugsmuligheder,  som  offentliggørelse  af  en  skyldners  CPR-nummer  indebærer,  samt  de hensyn, der ligger bag persondataloven § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder (alene) kan behandle  oplysninger  om  personnummer  med  henblik  på  en  entydig  identifikation  eller  som journalnummer. I stedet bør bekendtgørelsen efter Konkursrådets opfattelse indeholde oplysning om skyldnerens fødselsdato, adresse og nuværende samt tidligere navne. Har skyldneren drevet en personligt ejet virksomhed, skal også dennes navn, adresse og CVR -nummer angives. Justitsministeriet  kan  tilslutte  sig  Konkursrådets  synspunkter,  og  lovforslaget  er  udformet  i overensstemmelse  hermed.  Det  bemærkes  endvidere,  at  skifteretten  som  anført  i  lovforslagets bemærkninger efter de foreslåede regler ved indledning af en gældssanerings sag skal sende en genpart af bekendtgørelsen om proklama til alle kendte fordringshavere, og at pengeinstitutterne i praksis må anses for at ville tilhøre kredsen af kendte fordringshavere. Hertil  kommer,  at  skyldnerens  undladelse  af  at  oplyse  skifteretten  om  en  kendt  kreditor  som udgangspunkt bør have som konsekvens, at skifteretten nægter gældssanering. Erfares det først efter en kendelse om gældssanering, at skyldneren bevidst har udeladt at oplyse skifteretten om en  fordringshaver,  bør  kendelsen  på  sa mme  måde  efter  omstændighederne  kunne  ophæves  af skifteretten, hvis dette begæres af fordringshaveren. Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til konkurslovens § 208), vil også skyldnerens groft uagtsomme undladelse  af  at  oplyse  skifteretten  om  enkelte  fordringshavere  kunne  føre  til  at  gældssanering nægtes, jf. konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2 (som ikke ændres), hvorefter gældsanering nægtes, hvis skyldneren ikke loyalt medvirker til sagens oplysning. I  lyset  af  høringssvarene  er  det  i  forslaget  til  konkurslovens  §  208  (lovforslagets  §  1,  nr.  5) præciseret,  at  det  er  skifteretten,  der  skal  indrykke  proklama  i  Statstidende.  Skifteretten  kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre opgaven, jf. konkurslovens §219, stk. 1.