NOTAT
Til:
Forsvarsudvalget
J.nr.:
104.Irak.2.
CC:
Bilag:
-
Fra:
Dato:
20. maj 2005
Emne:
Oversigt over den danske humanitære
bistand til Irak
Den hidtidige danske humanitære indsats er gået via følgende danske og internationale
organisationer:
Dansk Røde Kors (10 mio. kr.), støtter gennem ICRC hovedsagelig vandforsyning og
vandrensning, distribution af medicin og hospitalsudstyr til hospitaler/sundhedsklinikker
samt eftersøgningstjeneste. Herudover anvendes endvidere 1,5 mio. kr. af bidraget til
indkøb af specificeret hospitalsudstyr i EU.
Caritas Danmark (5,2 mio. kr.), udfører i samarbejde med Caritas Irak det internationale
Caritas' aktiviteter, særligt inden for distribution af medicin og retablering af sundheds-
klinikker, samt fødevarerationer til underernærede børn.
Folkekirkens Nødhjælp (i alt 14,3 mio. kr.) har udført humanitær minerydning i Basra-
området, hvor man arbejder med identificere og markere fareområder samt detonere
miner og ammunition. Arbejdet er afbrudt på grund af sikkerhedssituationen.
Dansk Flygtningehjælp (i alt 25 mio. kr.) Organisationens indsats vedrører en aftale ind-
gået med International Organisation of Migration (IOM) om at koordinere indsatsen for
internt fordrevne i Diyala-guvernoratet. Desuden undersøges behovene i Basra-området.
Hertil kommer, at der er indgået aftale med WFP om uddeling af fødevarer til internt
fordrevne og andre sårbare grupper. Desuden bidrager organisationen med udsendte til
dens beredskabsliste, hvorfra der har været 17 udsendte til FNs organisationer
(UNHCR, WFP, UNMAS og IOM).
Red Barnet (9,4 mio. kr.) deltager i den internationale Red Barnet Alliances indsats Irak,
hvor Red Barnet har fået ansvaret for alliancens uddannelsesaktiviteter. Aktiviteterne vil
være centreret omkring Bagdad og det sydlige Irak herunder den næststørste by Basra.
Danish Demining Group DDG (10 mio.kr): Indsatsen har til formål at støtte den
igangværende destruktion af miner og ueksploderet ammunition i og omkring Basra
med henblik på, at lokalbefolkningen igen kan leve et normalt liv. En væsentlig del af
DDGs indsats i 2004 har været opbygning af lokal minerydningskapacitet.