Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 25. maj 2005 (B 89 –  spørgsmål nr. 55) (offentligt) Spørgsmål nr. 55: ”Skal ministerens svar på spørgsmål 9 forstås således, at der er truffet beslutning om udsendelse af irakiske asylansøgere inden sikkerhedssituationen i de områder, de skal sendes til, er vurderet?” Svar: Integrationsministeriet har oplyst følgende: ”De afviste irakiske asylansøgere, som aktuelt er i udsendelsesposition i Danmark, har alle fået afslag på asyl. Der er således ikke noget asylretligt til hinder for, at de afviste irakiske asylansøgere udsendes tvangsmæssigt til Irak. Det er dog for tiden ikke muligt at udsende afviste irakiske asylansøgere tvangsmæssigt til Irak.