Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. maj 2005 (B 89 –  spørgsmål 13) (offentligt) Spørgsmål nr. 13: ”Vil det efter regeringens opfattelse give større stabilitet i Irak og regionen som helhed, at der er kraftige tilnærmelser mellem Iran og den nye irakiske regering?” Svar: Iraks forhold til nabolandene er hårdt belastet af arven efter Saddam Hussein. Efter Saddam Husseins fald har de irakiske regeringer bestræbt sig på at normalisere forholdene til nabolandene. En møderække blandt Iraks nabolande – hvor det seneste møde fandt sted i Istanbul den 29.-30. april - har udviklet sig til en veletableret ramme for regionalt samarbejde og koordination. En bedring af Iraks forhold til nabolandene og regionen bidrager tillige til stabiliteten i Irak.   Et besøg i Irak af Irans udenrigsminister, og den normalisering der er forbundet hermed, må ses i lyset heraf.