Forud for Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72 om legalisering af hash,  som  Enhedslisten  har  fremsat  den  13.  april  2005,  fremsender  jeg  hermed  til Sundhedsudvalgets orientering Sundhedsstyrelsens notat af 2. maj 2005 om Cannabis –  den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå fast, hvad der med al ønskelig tyd e- lighed fremgår af Sundhedsstyrelsens notat; nemlig at brug af hash er forbundet med en række skadevirkninger. Idet jeg for mere detaljerede oplysninger kan henvise til det omhandlede notat, skal jeg henlede opmærksomheden på, at der, for så vidt angår skadevirkningerne af den en- kelte rus, er tale om f.eks. risiko for angst- og panikreaktioner samt psykotiske reaktio- ner, forringelse af indlæringsevnen og forøgelse af risikoen for trafikulykker m.v. For så vidt angår skadevirkningerne af den læ ngerevarende brug, er der f.eks. tale om øget risiko for bl.a. såkaldte ”rygerlunger” og sandsynligvis også lungekræft . Hertil kommer en  øget  risiko  for   psykisk  sygdom.  Desuden  vil  den  intellektuelle  og  praktiske  funkti- onsevne  være   konstant  nedsat  ved  dagligt  brug,  og  bl.a.  hukommelsen  og  opmær k- somheden vil blive forringet ved intensivt brug, der stræ kker sig over flere år. Endelig finder jeg det vigtigt at pege på, at det særligt er børn og unge samt udsatte voksne, der er sårbare i forhold til skadevirkningerne. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen /   Lars Petersen Dato: 31. maj 2005 Kontor: 3.k.kt. J.nr.: 2005-14320-81 Sagsbeh.: LPE Folketingets Sundhedsudvalg . / .