Den næste sag på dagsordenen var:
18) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 63:
Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk folkepension skal kunne medtages til Grønland og Færøerne. Af Pia Kristensen (DF) m.fl. (Fremsat 12/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Med dette forslag ønsker forslagsstillerne, at dansk folkepension skal kunne medtages til Grønland og Færøerne efter de samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden for EU eller EØS.
     På baggrund af flere henvendelser fra en borger har jeg tidligere besvaret en række spørgsmål fra Folketinget om den gældende ordning vedrørende optjening og udbetaling af folkepension inden for rigsfællesskabet.
     Jeg har for nylig haft møde med det grønlandske landsstyremedlem, der har ansvaret for området, og hun oplyste, at man fra Grønlands side ikke ønsker en ændring af den nuværende ordning. Jeg har i flere af mine svar til Folketinget understreget, at en ændring af den gældende ordning kræver gensidighed. Det betyder, at Danmark efter regeringens opfattelse ikke ensidigt kan foretage de ændringer, som forslagsstillerne ønsker.
     Den nuværende ordning sikrer, at alle borgere, der bor i en del af rigsfællesskabet, har samme ret til folkepension. Hver del af rigsfællesskabet kan indrette pensionssystemet sådan, som det skønnes mest hensigtsmæssigt ud fra lokale ønsker og behov.
     For de mange mennesker, der i løbet af deres arbejdsliv har boet og arbejdet i både Grønland og Danmark, betyder det nuværende system, at de kun skal søge om pension et sted, nemlig der, hvor de bor, når de når pensionsalderen. Pensionen vil så blive beregnet på baggrund af bopælstiden i alle dele af rigsfællesskabet. Det er et simpelt og gennemskueligt system for den enkelte borger.
     Forslagsstillerne ønsker, at flytning til Grønland eller Færøerne skal sidestilles med flytning til et land uden for EU eller EØS. Forslaget vil imidlertid betyde, at det ikke er hele folkepensionen, der vil kunne tages med, og samtidig er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan tage sin folkepension med til lande uden for EU eller EØS og Norden.
     En dansker, der tager ophold i lande uden for EU eller EØS, kan kun medtage grundbeløbet og ikke pensionstillægget. For en enlig pensionist betyder det, at man kun kan medtage cirka halvdelen af pensionen. Grundbeløbet er på ca. 57.000 kr. om året. Da det grønlandske pensionsbeløb er på 88.000 kr., vil en enlig pensionist uden supplerende indtægter, der flytter fra Danmark til Grønland, altså tabe ved en gennemførelse af det stillede forslag.

     En yderligere betingelse for at kunne medtage sin pension til et land uden for EU eller EØS er, at man skal være dansk statsborger og have haft mindst 10 års bopæl i Danmark. Hvis man allerede bor i udlandet på det tidspunkt, hvor man når folkepensionsalderen, kan man ikke få tilkendt og udbetalt dansk folkepension, medmindre man er dansk statsborger og har haft bopæl i Danmark i mindst 30 år.
     En dansk statsborger, der har haft bopæl i Danmark i 25 år, men er flyttet til Grønland inden overgangen til folkepension, vil altså ikke efter forslaget kunne få ret til dansk pension, men vil heller ikke være berettiget til grønlandsk pension for denne periode. Det skyldes, at forslaget sidestiller flytning til Grønland og Færøerne med flytning til et land uden for EU eller EØS, hvilket rent logisk må betyde, at det er de almindelige optjeningsregler, der skal gælde. Det vil sige, at den danske pension kun kan beregnes på baggrund af bopælstiden i Danmark og ikke på baggrund af den samlede bopælstid i rigsfællesskabet. Tilsvarende vil i givet fald skulle gælde ved opgørelsen af den grønlandske pension.
     Det betyder, at de mange personer fra Grønland, der i en periode har ophold i Danmark, og de mange danskere, der i en periode har ophold i Grønland, vil skulle have beregnet og udbetalt en brøkpension fra henholdsvis Grønland og Danmark. Dette vil klart være mere administrativt besværligt end den nuværende ordning, og alene den øgede administration vil derfor medføre ekstra udgifter for både Danmark, Grønland og Færøerne.
     Forslaget har, så vidt jeg kan se, til hensigt at gavne de personer, der flytter mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet, efter at de er tilkendt folkepension, men det er der meget få personer der gør. Hvis forslaget gavner nogle, vil det således være ganske få, samtidig med at det for andre kan være en direkte ulempe.
     Forslaget vil medføre øgede udgifter for både Danmark, Færøerne og Grønland, og det vil være mere administrativt besværligt både for mange borgere og for det offentlige.
     I stedet for at gennemføre dette forslag vil jeg tage initiativ til, at kommunerne bliver informeret bedre om, hvilke regler der gælder for at modtage pension ved flytning fra Danmark til Grønland eller Færøerne. Den tidligere omtalte borgerhenvendelse er jo affødt af, at borgeren er blevet forkert vejledt af sin kommune, hvilket naturligvis er meget uheldigt. Også fra grønlandsk side er det blevet rejst som et problem, at personer, der flytter fra Danmark til Grønland, ikke bliver tilstrækkelig vejledt om konsekvenserne af en sådan flytning. Med henvisning til, at Danmark efter regeringens opfattelse ikke ensidigt kan gennemføre ændringer af den ordning, der gælder for rigsfællesskabet, og også de andre ulemper, som jeg har peget på, kan regeringen ikke anbefale beslutningsforslaget til vedtagelse.

Jeg er enig med socialministeren så langt, at der har været et svigt fra kommunernes side. De folkepensionister, som har henvendt sig til os, efter at vi har fremsat vores forslag, og det er faktisk ikke så få, siger netop, at de er blevet vildledt af både kommunerne og Den Sociale Sikringsstyrelse, at de er rejst til Grønland i den tro, at de kunne medbringe deres folkepension. Selvfølgelig må sådan noget præciseres, hvis det her beslutningsforslag ikke skulle blive vedtaget. Det er det ene.
     Men jeg kan ikke rigtig forstå det regnestykke, socialministeren stiller op. Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved, at der måske er folkepensionister, der kan miste penge på at medtage deres optjente danske folkepension. Men de henvendelser, vi har fået, er altså fra borgere, der fortæller os, at de har mistet ca. 2.500 kr. om måneden, fordi deres folkepension udløber, og så skal de have en grønlandsk alderspension, hvis det altså kan lade sig gøre. Det er altså et tab på ca. 2.500 kr. Vi kan måske få undersøgt i udvalgsarbejdet, hvordan de rigtige regnestykker ser ud.

Jeg skal gerne tilkendegive, at vi under udvalgsarbejdet kan få hentet en række eksempler frem og få belyst, hvad konsekvenserne vil være. Det afhænger jo helt og aldeles af den pågældendes situation, om det vil være en fordel eller det vil være en ulempe.
     Det er selvfølgelig en nok så interessant diskussion, hvad det her har af følgevirkninger, men jeg vil gerne en gang til understrege, at det er afgørende for regeringen, at det er et fælles ønske, hvis der skal ske ændringer, og det vil jeg understrege i respekt for den aftale, der er indgået inden for rigsfællesskabet.

     Som bekendt vil jeg gerne tage initiativ til, at vi sikrer, at kommunerne laver en bedre indsats for at informere om, hvordan de gældende regler egentlig er. Her skal jeg gerne medgive, at der nok er eksempler på, at kommunerne ikke er opmærksomme på de forskellige regler, og at man simpelt hen er nødt til at gøre et stykke arbejde for at sikre, at folk bliver vejledt ordentligt fra første færd af.

Tak til socialministeren.
     Så er det ordførerne. Først hr. Hans Andersen.

Dansk Folkeparti ønsker med dette forslag, at man skal kunne medtage sin danske folkepension til Grønland og Færøerne, ligesom man skulle kunne tage den med til lande uden for rigsfællesskabet.
     Forslaget er fremsat på baggrund af en række henvendelser fra en person, der uheldigt er kommet i klemme i systemet på grund af en fejlinformation fra sin kommunes side. Det kan derfor ved første blik synes sympatisk, at man skulle kunne tage sin danske pension med til andre dele af rigsfællesskabet, men det rokker imidlertid ikke ved, at forslaget her rummer en række problemstillinger.
     Ministeren har ved sin besvarelse af tidligere stillede spørgsmål klart redegjort for problemstillingerne, og dem synes jeg at forslagsstillerne lidt mangler at tage i betragtning. Sagen er jo, at der inden for rigsfællesskabet er gensidighed og samme ret til optjening af folkepension, uanset hvor i rigsfællesskabet man vælger at bosætte sig i optjeningsperioden. Til gengæld kan de enkelte dele af rigsfællesskabet selv indrette deres eget pensionssystem gennem deres eget lokale selvstyre. Ved udbetalingen af folkepensionen er det derfor bopælen i den aktuelle del af rigsfællesskabet, der er afgørende for størrelsen af den udbetalte folkepension.
     Konsekvensen af forslaget her, hvor sympatisk det end lyder, er, at man øger uligheden inden for de enkelte dele af rigsfællesskabet, hvis man kan tage den danske pension med til Grønland eller Færøerne, hvor systemet er indrettet anderledes. Med forslaget vil nogle borgere i rigsfællesskabet tabe og andre vinde, afhængigt af hvor og hvor længe de har opholdt sig i de enkelte dele af rigsfællesskabet.
     Konsekvensen vil endvidere være, at det som følge af optjeningsprincippet bliver meget administrativt tungt at skulle lave en brøkpension af de forskellige pensionssystemer. Man kan også spørge forslagsstillerne, om de ønsker ordningen konsekvent indført og at udvide den til alle sociale ydelser, hvad med eksempelvis førtidspensionen?
     I Venstre er vi tilhængere af rigsfællesskabet og den eksisterende ordning, der i bund og grund er simpel at administrere og gennemskuelig for den enkelte. Vi er tilhængere af optjeningsprincippet og den gensidighed, der ligger i det nuværende system. Men lad det ikke dermed være sagt, at kommunerne ikke kan og skal blive bedre til at informere om de regler og muligheder, der er i systemet. Det skal de. På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Hans Andersen.
     Så er det fru Karen J. Klint som ordfører.

Socialdemokraterne er enige i, at dansk folkepension bør kunne tages med ud af landet, uanset hvilket land man vælger at flytte til efter opnået ret til folkepension, og det virker lidt ulogisk, at der inden for rigsfællesskabet er begrænsninger heri.
     Som forslaget er udformet, kan det ikke udelukkes, at nogle stilles dårligere end i dag. Der er derfor forhold, som der skal ses mere på og findes andre løsninger på end dem, der er opstillet i beslutningsforslaget.
     Vi vil derfor gerne være med til at bede regeringen om sammen med hjemmestyret, både i Grønland og på Færøerne, at finde løsninger på de beskrevne problemer, så mobiliteten inden for rigsfællesskabet, også for pensionisterne, ikke begrænses negativt på grund af forskelligheden i pensionslovgivningen de tre steder.
     Vi er enige i målet, men vi skal finde en løsning på ophold i rigsfællesskabets lande, så pensionsalderen ikke kommer til at trække fra i ens pensionsberegning eller vil kræve en så omfattende administration, fordi forslaget her indregner, at Grønland og Færøerne pensionsmæssigt skal betragtes som værende lande uden for EU og EØS.
     Vi kan derfor ikke støtte forslaget, som det er i dets nuværende form, men vil gerne sende en opfordring til regeringen og hjemmestyret i de to øvrige lande i rigsfællesskabet om at se på problemerne.

Tak til fru Karen J. Klint.
     Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Forslaget handler jo om en ordning, som er meget teknisk kompliceret, specielt skal man, hvis man begynder at ændre på ordningen, i hvert fald meget, meget nøje overveje, hvad det er man gør, og være helt sikker på, hvad konsekvenserne bliver af de ændringer, man i givet fald laver.
     Fra konservativ side har vi den opfattelse, at hvis vi skal det, og det kan godt være, at vi skal gøre det, det er vi absolut åben over for, skal det ske i et tæt samarbejde i rigsfællesskabet, altså i et tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. Vi kan ikke bare ændre de her regler, uden at vi er enige om det.
     Det er vores opfattelse, at forslaget her er en udmærket anledning til, at vi får kigget på det. Vi har faktisk den opfattelse, at vi meget gerne vil se nærmere på forslaget, også under udvalgsbehandlingen. Det skal ikke nødvendigvis være på den måde, som forslagsstillerne her ridser det op, men vi vil se på, hvordan spillereglerne helt præcis er, og hvor vi i givet fald kunne lave nogle ændringer, således at det, der virker åbenbart urimeligt, forsvinder, uden at vi så bare får et andet system, som måske er mere uretfærdigt end det eksisterende.
     Det er det, som jeg måske er lidt bekymret for at man godt kan risikere at nå frem til med alle de forskellige regler omkring folkepensionens grundbeløb og tillæg, hvad man kan tage med sig, og hvad man ikke kan tage med sig, hele problematikken omkring bopælstidsreglerne, hvor længe man har boet det ene og andet sted, så forslaget vil give flere problemer, end det løser.
     Så der er en række tekniske ting i den her ordning, hvor vi er nødt til at være helt sikre på, hvordan det hænger sammen i dag, og så må vi i fællesskab diskutere, om der findes bedre løsninger, så det ikke virker åbenbart urimeligt, at man ikke kan tage sin pension med sig, som også forslagsstillerne er inde på. Vi er meget indstillet på under udvalgsbehandlingen at vurdere det og se på, om vi ikke kan komme i en dialog og prøve, om vi kan få lavet en mere rimelig ordning.
     Som forslaget ligger lige nu, tror jeg, at jeg vil anbefale forslagsstillerne at lade være med at tvinge os til at skulle til at stemme om det, for så bliver det meget sådan, at det præcis er om den løsning, som forslagsstillerne er inde på. Jeg tror faktisk, som også andre ordførere har været inde på, at det forslag her har en række negative konsekvenser, og dem er vi ikke villige til at tage med. Så lad os se på det i en større sammenhæng og lad os se lidt mere objektivt på det end bare at lægge os fast på én løsningsmodel allerede fra start af.

Tak til hr. Tom Behnke.
     Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Jeg forstår, at ministeren gerne vil udarbejde endnu en pjece, og det kan da sikkert være nyttigt nok. Det kan indimellem virke, som om vi har fået en pjeceminister.
     Jeg bliver næsten dårlig, når jeg hører, at det er meget besværligt med brøkregning i vore dage, og at det er meget besværligt at kombinere to systemer. I betragtning af de hjælpemidler, vi teknisk set har fået, virker det altså på mig en anelse hyklerisk at stå og tale om den slags ting. Det er ikke de der brøkberegninger, der er besværlige, det kan være regelsættet, der er besværligt.
     Jeg er så i øvrigt enig i, at hvis der skal foretages nogle ændringer, og det tror jeg faktisk at der skal - på den måde er vi positive over for forslaget, for vi mener, at der er nogle oplagte urimeligheder - skal det selvfølgelig for det første være grundigt undersøgt, og for det andet skal der være tale om gensidighed og ikke ensidighed i vores samarbejde med Færøerne og Grønland.
     Det er ligesom her fremgået både af ministeren og også af andre talere, at tingene er fuldstændig fastlåste. Sådan som jeg oplever diskussionerne i øjeblikket, er rigsfællesskabet ikke længere, hvad det har været, forstået på den måde at der er store selvstændighedstanker både i Grønland og på Færøerne. Det synes jeg er fair og ordentligt. Men netop det, at der er det, og netop det, at der på den måde også er mobilitet i tingene, synes jeg også gør, at vi andre også må være en smule mobile og kigge på, hvilke ordninger vi har i dag, og om de overhovedet svarer til dagens situation. Det føler jeg i virkeligheden ikke at de gør.
     Vi må konstatere, at mennesker rejser rundt i verden på en helt anden måde, end de har gjort før, og det synes vi i øvrigt er en god og positiv ting. Det bliver ikke en mindre god og positiv ting, når man faktisk har fået tid til det i sit pensionistliv, måske i højere grad end man havde det i sit arbejdsliv. Og så må det jo være om for os lovgivere at gøre det på en sådan måde, at det ikke virker hindrende på menneskers udfoldelsesmuligheder.

     Vi synes derfor, det er meget vigtigt, at vi får en meget grundig diskussion af det her forslag og muligvis - der kan vi jo så prøve at snakke med Grønland og Færøerne - også af nogle andre emner, der ligger på de her områder, så vi kan gøre tingene på en anden måde.
     Vi synes derfor, at regeringen bør være aktiv og ikke bare afvise forslaget, men prøve at gå ind i noget ikke bare sådan oplysende arbejde i forhold til udvalget - det er selvfølgelig nødvendigt - men også prøve at se på: Hvad er det for noget, vi kan ændre, og er det ikke rimeligt, at vi ændrer på nogle ting, når forholdet i rigsfællesskabet ændrer sig, når mennesker ændrer sig, og når verden i øvrigt ændrer sig?

Tak til fru Lone Dybkjær.
     Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Det er en kilde til undren for mig, at man kan tage til Spanien med sin folkepension, men ikke til Grønland. Derfor har Dansk Folkeparti jo ganske ret i, at det her er uholdbart, men som fru Karen Klint sagde, da hun nøje gennemgik reglerne, skal vi jo være opmærksomme på, at vi ikke ved bare at sige ja til det her placerer os i en situation, hvor vi kommer til at overse noget.
     Derudover er der det - og det synes jeg Dansk Folkeparti skal have skældud over - at vi ikke laver regler, som vedrører Grønland og Færøerne, medmindre selvstyret er med både i Grønland og på Færøerne. Det må være udgangspunktet for enhver form for lovgivning her i Danmark, at vi viser respekt over for de selvstyrende dele af Danmark. Grønland og Færøerne skal have mulighed for, naturligvis, at være med i en ændring af pensionssystemet på den måde, som Dansk Folkeparti har foreslået.
     Som udgangspunkt er vi positive, men vi bliver nødt til lige at få afdækket, at der ikke er problemer forbundet med det.

Tak til fru Anne Baastrup.
     Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Da vores ordfører ikke kan være til stede, vil jeg oplæse hendes ordførertale:
     Som altid, når det drejer sig om forhold i Grønland og på Færøerne, mener Enhedslisten, at det er helt centralt, hvad grønlændere og færinger selv mener. I den her sag falder repræsentanter for Grønlands principielle støtte til forslaget sammen med Enhedslistens principielle støtte. Det er fornuftigt, at der bliver lige ret for danskere og andre, der har boet i Danmark, og som ønsker at medtage folkepensionen til Grønland. Det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre på samme sæt og vis, som det kan lade sig gøre til andre lande.
     Men som også andre ordførere i øvrigt har påpeget, er der en række problemer i den måde, som forslaget er udformet på, som kan betyde, at intentionerne i forslaget ikke bliver opfyldt. Det er noget, som vi også vil se på under udvalgsbehandlingen, og vi håber, at vi sammen kan nå frem til et forslag, som er rimeligt og retfærdigt.
     Jeg vil også lige nævne, at der er nogle undertoner i enkelte passager i bemærkninger til forslaget, som vi tager afstand fra. Det er undertoner af, at det ville være godt, hvis grønlændere rejste hjem frem for at blive i Danmark i deres alderdom.
     I Enhedslisten mener vi, at det skal være et helt frit valg at ville rejse eller ikke rejse og ikke nogen undertoner af, at man er uønsket. Det er selvfølgelig muligt, at jeg tager fejl, men i så fald vil det kun glæde mig, at Dansk Folkeparti har ændret kurs i forhold til deres udmeldinger om mennesker af anden etnisk herkomst. Det nævnes også i bemærkningerne, at der er en sag, hvor en dansker er kommet klemme, og derfor vil jeg sluttelig foreslå, at vi i udvalgsarbejdet leder efter en mulighed for, at denne og andre, der er kommet i klemme på grund af mangelfuld lovgivning og vejledning, kan kompenseres for det tab, de har lidt, eksempelvis 3 år tilbage.

Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr.
     Så er det hr. Lars-Emil Johansen.

Jeg vil gerne indledningsvis sige tak til Dansk Folkeparti for dette gode initiativ, som i hvert fald principielt er et godt initiativ, og derfor kan støttes fra vores side. Hvis forslaget kan gennemføres på en sådan måde, at det medfører positive konsekvenser for pensionister, der er omfattet af forslaget, er det naturligvis noget, vi kan støtte. For det er jo noget, som også fru Lone Dybkjær var inde på, der forbedrer folks frihed til at bevæge sig frit inden for det danske kongerige.

     Jeg mener, at min opgave som politiker er at medvirke til forbedringer, og i den udstrækning det kan medføre forbedringer for de pågældende persongrupper, vil jeg naturligvis også støtte forslaget.
     Når det er sagt, må også jeg erkende, at der er en række tekniske besværligheder, der bør kigges meget omhyggeligt på. Jeg mener, at det både kan ske i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold og i Færøudvalget med henblik på at finde løsninger, så vi kan undgå de eventuelle problemer, som det ville kunne medføre.
     Jeg vil med andre ord meget gerne medvirke til en ordning, hvorefter det sikres, at ingen stilles ringere end i dag, og at eventuelle nyordninger, der måtte indføres, måtte være frivillige for folk fra Danmark, Færøerne og Grønland.
     Med disse ord vil jeg endnu en gang gerne sige tak til Dansk Folkeparti for et positivt initiativ. For os er det ikke så afgørende, hvor afsenderen kommer fra, det er indholdet. Det er muligt, at nogle af formuleringerne ikke er helt så elskværdige, som man kunne ønske sig, men initiativet, sådan som jeg forstår det, udspringer af et godt formål. Derfor støtter jeg på vegne af Den Nordatlantiske Gruppe og på vegne af mine kolleger i Den Nordatlantiske Gruppe principielt forslaget.
     I øvrigt vil jeg tilslutte mig fru Lone Dybkjærs opfordring til regeringen om at være aktiv med henblik på at indføre tiltrængte forbedringer.

Tak til hr. Lars Emil Johansen.
     Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kristensen.

Jeg må da sige, at det er dog positivt. Det er dog en god aften i aften. Jeg er i hvert fald meget glad for, at det her forslag bliver positivt modtaget, selv om det måske ikke er så godt, som det kunne være. Men der er da stemning for, at man her i Folketinget ønsker, at folkepensionister, der rejser til Grønland, kan medtage en dansk folkepension. Det synes jeg er positivt.
     Socialministeren var inde på, at vi under udvalgsarbejdet kan få belyst både fordele og ulemper, og det er vi enige i. Det er vi mere end villige til. Vi vil da også godt se nogle beregninger på de forskellige regnestykker, der er stillet op.
     Som sagt er vi meget positive, og vi siger tak til alle ordførerne.
     Vi har fremsat det her forslag, hvor vi opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden for EU- og EØS-området. Det er vores opfattelse, at det er urimeligt, at dansk folkepension ikke kan medtages ved flytning til Grønland og Færøerne, som jo er en del af rigsfællesskabet. Det kan sagtens lade sig gøre at medtage folkepensionen til en lang række lande uden særlig tilknytning til det danske rige, det være sig Australien, Argentina, Grækenland, Guatemala, Finland og Filippinerne.
     På baggrund af en konkret sag om en dansk borger, der flyttede til Grønland og oplevede, at han mistede sin folkepension, har der været stillet en række spørgsmål til socialministeren om problemstillingen vedrørende Grønland og Færøerne.
     På et af spørgsmålene svarer socialministeren, at det eksisterende regelsæt efter lov om social pension har været gældende siden denne lovs indførelse i 1984. Der er således tale om en ordning af ældre dato. Ordningen er en naturlig og direkte følge af, at Danmark og Grønland har selvstændige pensionslove, samtidig med at den nordiske konvention om socialsikring ikke gælder i forholdet mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet. Der optjenes derfor ikke ret til pension, uanset hvor man bor i rigsfællesskabet, men den udbetalte pension afhænger af, hvor man bosætter sig som folkepensionist.
     Vi mener, det strider mod det princip, at folkepensionen er en såkaldt eksportabel ydelse, som man godt kan tage med til andre lande, og det gælder navnlig landene inden for EU- og EØS-området og de lande, som Danmark har indgået konventioner med.

     Det er vores opfattelse, at udbetaling af dansk folkepension skal ske efter danske regler til dem, der har krav på pension, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres pensionisttilværelse. Vi mener, der skal ske en ligestilling på området.
     Under forarbejdet med beslutningsforslaget overvejede vi at ændre reglerne, således at folkepensionen skulle kunne medtages, som om der var tale om en flytning inden for ét land, nemlig Danmark. Men den løsning forudsætter, så vidt vi forslagsstillere kan vurdere, at pensionssystemerne gøres ensartede i Danmark, på Grønland og Færøerne. For det første er det en operation, der vil tage mange år, og for det andet kunne det fra grønlandsk og færøsk side blive opfattet som et indgreb i den suverænitet, de ønsker at have på dette område. Det respekterer vi.
     Derfor er det faktisk helt bevidst, at forslaget er udformet, således at Grønland og Færøerne fremover skal betragtes som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan Folketinget så selv bestemme, at danskerne, der flytter til de to lande, skal have folkepensionen efter de velkendte regler.
     Som jeg tidligere har nævnt, er det på baggrund af en helt konkret sag, at vi er blevet gjort bekendt med problemstillingen. Men vi har efter fremsættelsen af dette forslag fået flere henvendelser fra danske pensionister, der har bosat sig i Grønland, som har fortalt os, at de er i samme båd som den pågældende person, og at de har mistet ca.
2.500 kr. om måneden, da de blev sat på grønlandsk alderspension. Vi ved også, at der er grønlændere, der gennem mange år har været bosat i Danmark og rigeligt har optjent ret til dansk folkepension. De vil gerne rejse tilbage til Grønland og nyde pensionisttilværelsen der. Men som de nuværende regler er, afholder mange sig fra den mulighed, på trods af at de savner landet, kulturen, maden, familien og vennerne. I Dansk Folkeparti kan vi ikke finde en egentlig begrundelse for at opretholde den nugældende ordning. Det nærmeste, vi er blevet præsenteret for, er en påstand om, at en ændring ville være et indgreb i Grønlands selvstyre. Hvad det angår, er jeg for nylig blevet bekendt med, at det grønlandske hjemmestyre ikke har noget imod en lovændring af ordningen, således at dansk folkepension kan medtages ved flytning til Grønland. Jeg er blevet gjort bekendt med, at landsstyremedlem Josef Motzfeldt, der var til stede ved mødet i Nordisk Råd for nogle måneder siden, har udtalt, at man i landsstyret er åben over for, at reglerne ændres, og han havde ikke noget imod at blive citeret for dette. Her i aften har hr. Lars-Emil Johansen også udtrykt sig positivt om, at ordningen ændres. Så hvis alt det her står til troende, kan vi jo kun konstatere, at så sidder abekatten altså nu her i det danske Folketing. Så nu er det op til os politikere at ændre på forholdene. Jeg vil afslutte med at sige, at det inden for, hvad der stadig kaldes et rigsfællesskab, alene må være den optjente ret til at modtage folkepension, der tæller, og ikke en tilfældig bopæl. Ellers opretholdes en form for stavnsbånd for ældre, og det kan Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder støtte. Jeg vil sige, at vi med det her forslag har ønsket at debattere og skabe en forståelse for, at mennesker, der i mange år har bidraget til folkepensionens økonomiske grundlag, ikke skal snydes for deres pension blot ved at flytte inden for, hvad der reelt er samme land. Jeg vil sige tak for de meget positive tilkendegivelser, der har været her i aften, og så vil jeg sige, at det er muligt, at det her forslag ikke løser problemet, at det ikke er godt nok, men vi er mere end villige til at se på, om der skal ske nogle ændringer, om der skal laves et andet forslag. Hovedsagen for os er, at vi får lavet et godt og gedigent forslag, så vi kan få ændret på de regler, som vi mener er meget, meget uretfærdige. Så vi ser rigtig meget frem til udvalgsarbejdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.