Jeg må da sige, at det er dog positivt. Det er dog en god aften i aften. Jeg er i hvert fald meget glad for, at det her forslag bliver positivt modtaget, selv om det måske ikke er så godt, som det kunne være. Men der er da stemning for, at man her i Folketinget ønsker, at folkepensionister, der rejser til Grønland, kan medtage en dansk folkepension. Det synes jeg er positivt.
Socialministeren var inde på, at vi under udvalgsarbejdet kan få belyst både fordele og ulemper, og det er vi enige i. Det er vi mere end villige til. Vi vil da også godt se nogle beregninger på de forskellige regnestykker, der er stillet op.
Som sagt er vi meget positive, og vi siger tak til alle ordførerne.
Vi har fremsat det her forslag, hvor vi opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden for EU- og EØS-området. Det er vores opfattelse, at det er urimeligt, at dansk folkepension ikke kan medtages ved flytning til Grønland og Færøerne, som jo er en del af rigsfællesskabet. Det kan sagtens lade sig gøre at medtage folkepensionen til en lang række lande uden særlig tilknytning til det danske rige, det være sig Australien, Argentina, Grækenland, Guatemala, Finland og Filippinerne.
På baggrund af en konkret sag om en dansk borger, der flyttede til Grønland og oplevede, at han mistede sin folkepension, har der været stillet en række spørgsmål til socialministeren om problemstillingen vedrørende Grønland og Færøerne.
På et af spørgsmålene svarer socialministeren, at det eksisterende regelsæt efter lov om social pension har været gældende siden denne lovs indførelse i 1984. Der er således tale om en ordning af ældre dato. Ordningen er en naturlig og direkte følge af, at Danmark og Grønland har selvstændige pensionslove, samtidig med at den nordiske konvention om socialsikring ikke gælder i forholdet mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet. Der optjenes derfor ikke ret til pension, uanset hvor man bor i rigsfællesskabet, men den udbetalte pension afhænger af, hvor man bosætter sig som folkepensionist.
Vi mener, det strider mod det princip, at folkepensionen er en såkaldt eksportabel ydelse, som man godt kan tage med til andre lande, og det gælder navnlig landene inden for EU- og EØS-området og de lande, som Danmark har indgået konventioner med.
Det er vores opfattelse, at udbetaling af dansk folkepension skal ske efter danske regler til dem, der har krav på pension, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres pensionisttilværelse. Vi mener, der skal ske en ligestilling på området.
Under forarbejdet med beslutningsforslaget overvejede vi at ændre reglerne, således at folkepensionen skulle kunne medtages, som om der var tale om en flytning inden for ét land, nemlig Danmark. Men den løsning forudsætter, så vidt vi forslagsstillere kan vurdere, at pensionssystemerne gøres ensartede i Danmark, på Grønland og Færøerne. For det første er det en operation, der vil tage mange år, og for det andet kunne det fra grønlandsk og færøsk side blive opfattet som et indgreb i den suverænitet, de ønsker at have på dette område. Det respekterer vi.
Derfor er det faktisk helt bevidst, at forslaget er udformet, således at Grønland og Færøerne fremover skal betragtes som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan Folketinget så selv bestemme, at danskerne, der flytter til de to lande, skal have folkepensionen efter de velkendte regler.
Som jeg tidligere har nævnt, er det på baggrund af en helt konkret sag, at vi er blevet gjort bekendt med problemstillingen. Men vi har efter fremsættelsen af dette forslag fået flere henvendelser fra danske pensionister, der har bosat sig i Grønland, som har fortalt os, at de er i samme båd som den pågældende person, og at de har mistet ca.
2.500 kr. om måneden, da de blev sat på grønlandsk alderspension. Vi ved også, at der er grønlændere, der gennem mange år har været bosat i Danmark og rigeligt har optjent ret til dansk folkepension. De vil gerne rejse tilbage til Grønland og nyde pensionisttilværelsen der. Men som de nuværende regler er, afholder mange sig fra den mulighed, på trods af at de savner landet, kulturen, maden, familien og vennerne. I Dansk Folkeparti kan vi ikke finde en egentlig begrundelse for at opretholde den nugældende ordning. Det nærmeste, vi er blevet præsenteret for, er en påstand om, at en ændring ville være et indgreb i Grønlands selvstyre. Hvad det angår, er jeg for nylig blevet bekendt med, at det grønlandske hjemmestyre ikke har noget imod en lovændring af ordningen, således at dansk folkepension kan medtages ved flytning til Grønland. Jeg er blevet gjort bekendt med, at landsstyremedlem Josef Motzfeldt, der var til stede ved mødet i Nordisk Råd for nogle måneder siden, har udtalt, at man i landsstyret er åben over for, at reglerne ændres, og han havde ikke noget imod at blive citeret for dette. Her i aften har hr. Lars-Emil Johansen også udtrykt sig positivt om, at ordningen ændres. Så hvis alt det her står til troende, kan vi jo kun konstatere, at så sidder abekatten altså nu her i det danske Folketing. Så nu er det op til os politikere at ændre på forholdene. Jeg vil afslutte med at sige, at det inden for, hvad der stadig kaldes et rigsfællesskab, alene må være den optjente ret til at modtage folkepension, der tæller, og ikke en tilfældig bopæl. Ellers opretholdes en form for stavnsbånd for ældre, og det kan Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder støtte. Jeg vil sige, at vi med det her forslag har ønsket at debattere og skabe en forståelse for, at mennesker, der i mange år har bidraget til folkepensionens økonomiske grundlag, ikke skal snydes for deres pension blot ved at flytte inden for, hvad der reelt er samme land. Jeg vil sige tak for de meget positive tilkendegivelser, der har været her i aften, og så vil jeg sige, at det er muligt, at det her forslag ikke løser problemet, at det ikke er godt nok, men vi er mere end villige til at se på, om der skal ske nogle ændringer, om der skal laves et andet forslag. Hovedsagen for os er, at vi får lavet et godt og gedigent forslag, så vi kan få ændret på de regler, som vi mener er meget, meget uretfærdige. Så vi ser rigtig meget frem til udvalgsarbejdet.