Til beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   16. juni 2005 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. [af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen  (S)] 1. Ændringsforslag Der  er  af  Socialdemokratiets  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  stillet  1  æ  n- dringsforslag. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1. behandling den 7. juni 2005. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. Spørgsmålene og svarene er optrykt s  om bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  DF  og  KF)  indstiller  beslutningsforslag  til  forkastelse.  Flertallet  kan stemme for det stillede ændringsforslag. Flertallet finder således, at der ikke bør g  ælde et   egentligt lovkrav om mærkning og registrering af ejerkatte. Dette svarer til anbefalingen fra Det Dyreetiske Råd, som bl.a. lægger vægt på, at i mod- sætning til hunde, hvor mærkningen er afgørende i for bindelse med spørgsmål om ansvar og eve  n- tuel erstatning, er der ikke det samme behov, når det gælder   , som erfaringsmæssigt ikke giver a  n- ledning til større skader eller erstatningssager. Fordelen ved, at katte er mærke  de og registrerede, er, at bortkomne katte i langt de fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved en mærkningsordning, og hvis mærkningen for e- tages i forbindelse med kastration/sterilisation, er der ikke nogen væsentlig udgift ved mærkni ngen. Det skal være ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres og er ajou rført.  Disse registre tilbyder enhver katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig være mest effektivt og økonomisk, at disse registre udby   g- ger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier, kattehjem og katteejere. Herved behøver det o   f- fentlige ikke at blive inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det bør sikres, at katteregist e- ret  råder  over  tilstrækkelige  edb   -ressourcer,  sikkerhedskopiering  m.v.,  så  katt eregisteret  til  enhver

2 tid er intakt. Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at Den Danske Dyrlægeforening og en ræ k- ke af de dyreværnsorg  anisationer, der er aktive på katteområdet, er gået sammen om at etablere et register ved navn »Det Danske Katteregister«. Flertallet er umiddelbart enig i, at det skal sikres, at kommunerne tager hånd om de herreløse ka  t- te, eventuelt som led i  gennemførelse af handlingsplaner.   Kommunerne  bør eventuelt pålæ gges at reagere på henvendelser fra borgere, der klager over gene r fra herreløse katte. Komm unens reaktion kan eventuelt bestå i  en orientering om de gældende regler og   oplysning om, hvilke løsninger ko m- munen kan tilbyde. Kommunen vil eksempelvis kunne have indgået aftaler med  et dyreinternat, en dyrlæge  eller  eventuelt    kommunens  egen  gartnerafdeling.  Kommunen  bør  eventuelt   udsende  en skriftlig orientering om den påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks. advisere beboere i o m- rådet  eller  fastsætte  en  tidsfrist  for,  hvornår  indfangning  iværksættes  m.v.  Hvis  indfangnin g  eller aflivning besluttes, bør det ske på fuldt betryggende måde.    Efter flertallets opfattelse kræver en e  n- delig stillingtagen til kommunernes forpligtelser på dette punkt imidlertid en nærmere drøftelse med bl.a. Kommunernes Landsforening, der har vurderet, at det på land splan vil koste omkring 50-100 mio. kr.     at gennemføre beslutningsforslaget . Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende katte bør erstattes af nye regler. Problemet er, at det ikke er muligt for en privatperson at vide, om en kat virkelig er omstrejfende, eller om den er neutraliseret  og  registreret.  Det  bør  derfor  ikke  være  tilladt  for  privatpersoner  at  skyde  katte.  Det bør i stedet fastslås, at katte   – som udgangspunkt    – kun må indfanges i godkendte fælder, og afli v- ning kun foretages af en dyrlæge eller  anden uddannet person. Spørgsmålet bør   imidlertid drøftes nærmere med bl.a. Skov  - og Naturstyrelsen, som har gjort opmærksom på, at der er he   nsyn at tage til de i Danmark hjemmehørende vildtlevende dyr . Efter flertallets opfattelse bør r esultatet af disse drøftelser derfor foreligge, før der træffes nogen endelig beslutning om et fo rbud . Efter de oplysninger flertallet er i besiddelse af, forventer regeringen, at de lovgivningsinitiativer, som  drøftelserne   med  bl.a.  Kommunernes  Landsforening  og  Skov-  og  Naturstyrelsen  måtte  give anledning til, vil kunne fremlægges i 1. halvår af    2006. Flertallet  finder  endelig  grund  til  at  understrege  vigtigheden  af,  at  dyreværnslovgivningen  med den plads, katten har i samfundet, til enhver tid sikrer kattenes velfærd og menneskers ansvar he  r- for. Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at alle dyrs velfærd skal sikres   – også ka    ttes. Katte er levende væsener, der kan føle smerte, opleve glæde og føle frygt. De kan sulte og tørste, og de kan lide. Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker påtager sig et ansvar ved at fodre ka   t- tene. Det skaber et kunstigt højt fødegrundlag,   så der bliver for mange katte. Derfor må menneskene også erkende deres ansvar og tage sig af kattene eller begrænse antallet af katte gennem neutralis   e- ring, så der bliver det antal, som man er i stand til at tage sig af. Beslutningsforslaget tager sigte på at beskytte katte. Det skal ske ved, at katteejerne fastholdes på deres ansvar og kommunerne forpligtes til at tage ansvar for herreløse ka tte. I  øjeblikket  findes  der  to  katteregistre  i  Danmark:  Det  Danske  Katteregister  (Kattens  Værn)  og Dansk  Katteregister  (Inges  Kattehjem).  Det  Dyreetiske  Råd  anbefaler,  at  der  etableres  èt  samlet katteregister. S og SF finder nu tiden inde til, at der, hvad angår katteregistre,  fremover kun skal være   ét funkti- onsdygtigt katteregister. Sagen er, at med to registre, får  man en langt dårlige situation for dyrene, og dermed kommer det til at gå ud over dyrene i stedet for at hjælpe dem. Og da det samt   idig har

3 vist sig vanskeligt for de forskellige foreninger at nå til enighed på dette område, mener S og SF,    at problemet skal løses ad lo vgivningens vej. Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget og det stillede ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  havde  ikke  medlemmer  i  udvalget  var  på  tid    s- punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde de r- med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsfor   slag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S og SF), tiltrådt af  et flertal (det øvrige  udvalg med undtagelse af RV): Til teksten 1) Ordene », som skal sendes i offentligt udbud« udgår. [Etablering af registeret skal ikke sendes i offentligt udbud] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslag  et bortfalder kravet om, at et samlet register for katte skal sendes i offentligt udbud. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Birthe Rønn  Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get.

4 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 60 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar 2 1. udkast til betænkning 3 2. udkast til betænkning 4 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 60 Spm.nr. Titel 1 Spm., om dyrlæger kan vælge mellem katteregistrene, når katte reg i- streres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om der har været problemer med registrering i de eksisterende registre, til justitsministeren,og ministerens svar h  erpå 3 Spm., om den nuværende retstilstand   her givet anledning til proble- mer for dyrlægerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 1 er op  trykt efter ønske fra SF og S , og spørgsmål 2 og 3 er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål 1: Kan ministeren bekræfte, at dyrlæger kan vælge mellem registrene, når katte reg istreres? Svar: Justitsministeriet lægger ved besvarelsen af spørgsmålet til grund , at der med udtrykket »registre- ne«  sigtes  til  dels  det  katteregister,  der  i  øjeblikket  administreres  af  Inges  Kattehjem  og  dels  det katteregister, som Den Danske Dyrlægeforening og en række af de dyreværnsorganisati oner, der er aktive på katteområdet, er   gået sammen om at etablere ved navn  »Det Danske Katteregister«. Justitsministeriet kan oplyse, at der hverken i dyreværnsloven eller i administrative forskrifter u  d- stedt i medfør heraf er fastsat regler om, at en dyrlæge skal mærke og efterfølgende regist rere en kat i et af de to nævnte registre. Det er således op til den enkelte dyrlæge i samråd med ejeren af en kat at træffe beslutning om, hvorvidt katten skal mærkes og reg istreres, og i givet fald i hvilket register. Spørgsmål 2: Kan ministeren oplyse,  om der har været problemer med registreringerne i de eksisterende  reg  i- stre? Svar: Jeg er ikke bekendt med, at der har været problemer med registreringerne i de eksisterende reg  i- stre. Jeg kan endvidere oplyse, at Kattens Værn og Inges Kattehjem telefonisk   i dag over for Justitsmi- nisteriet har oplyst, at der ikke har været og heller ikke er problemer med registreringerne i de to foreningers katteregister. Spørgsmål 3: Har den nuværende retstilstand givet anlednin  g til problemer for dyrlægerne? Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet telefonisk i dag indhentet en udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening. Den  Danske  Dyrlægeforening  har  henvist  til  foreningens  høringssvar  over  Det  Dyreetiske  Råds udtalelse om katte, der vedlægges.   Høringssvaret er tidligere oversendt til Folketingets Retsudvalg den 4. maj 2005, jf. B 60 – bilag 1. Heru   dover har Den Danske Dyrlægeforening oplyst, at det ikke giver anledning til problemer for dyrlægerne, at der i øjeblikket er to katter   egistre.