Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 29. april 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5432-0002 Dok.: CAG40167 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR vedrørende Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte 1.    Indledning Udtalelsen har været sendt i høring hos: Alle Dyrs Ret, Amtsrådsforeningen,  Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,Dansk Landbrug, Dansk Industri, Dansk Land - og Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Racekatte Klub (DARAK), Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Det Veterinære Sundhedsråd, Direkt oratet for Fødeva- reErhverv, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, DyreværnsOrganisati- onernes SamarbejdsUdvalg (DOSU), Dyreværnsrådet, Felis Danica, Fo rbrugergruppen for Dyre- velfærd,  Forbrugerrådet,  Fødevaredirektoratet,   Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet,  Inges  Katte- hjem,  Jysk  Racekatte  Klub  (JYRAK),  Katteklubben,  Kattens  Værn,  Kommunernes  Landsfor- ening, Landbrugsraadet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mini- steriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Politidirektøren i København, Politimesterforenin- gen,  Racekatten,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Samarbejdende  Dyreværnsforeninger  i  Dan- mark,  Scandinavian  Cat  Protection  Society,  Skatteministeriet,  Skov-  og  Naturstyrelsen,  Social- ministeriet, Vildtforvaltningsrådet,  WSPA og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer:

- 2 - Amtsrådsforeningen,  Danmarks Jægerforbund, Dansk Land- og Strandjagt af 1991, Dansk Skov- forening,  Den  Danske  Dyrlægeforening,  Dyrenes  Beskyttelse,  Dyreværnsrådet,  Felis  D anica, Forbrugerrådet,   Gruppen   For   Dyrevelfærd,   Inges   Kattehjem,   Kattens   Værn,   Kommune rnes Landsforening,  Landbrugsraadet  (tillige på vegne af Dansk  Landbrug),  Ministeriet for  F amilie- og  Forbrugeranliggender  (tillige  på  vegne  af   Fødevarestyrelsen),  Politidirektøren  i  København, Politimesterforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Skatteministeriet,  Skov-  og  Natursty- relsen, Socialministeriet og Vildtforvaltningsrådet. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. 2.    Generelle bemærkninger til udtalelsen Amtsrådsforeningen, Politimesterforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skattem ini- steriet og Socialministeriet har ikke haft bemærkninger til udtalelsen. Forbrugerrådet  har meddelt, at rådet af res sourcemæssige årsager ikke har mulighed for at fo r- holde sig til udtalelsen. Dyreværnsrådet, Felis Danica, Inges Kattehjem  og Kattens Værn har tilkendegivet en over- ordnet positiv holdning til udtalelsen. Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Gruppen for Dyrevelfærd, Kommunernes Landsforening, Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet  har tilkendegivet en over- ordnet negativ holdning til udtalelsen. Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk Landbrug)  finder generelt, at udtalelsen er afba- lanceret.  Landbrugsraadet  anfører  endvidere,  at  eftersom  Vildtforvaltningsrådet  repræsent erer relevante parter på natur - og vildtforvaltningsområdet, og diskussionen her således vil være rel  e- vant for den videre stillingtagen, vil Landbrugsraadet vente med at kommentere disse aspekter i Det Dyreetiske Råds udtalelse til efter Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2004. (J  u- stitsministeriet har ikke modtaget et sådant supplerende høringssvar fra Landbrug sraadet). Den Danske Dyrlægeforening er stort set enig med Det Dyreetiske Råds anbefalinger. Fo renin- gen er dog uenig i rådets tøvende stillingtagen til en egentlig lovgivning på området, lig   esom den heller ikke er enig i det af rådet foreslåede frivillighedsprincip, når det gælder mær   kning af katte. Politidirektøren i København bemærker, at spørgsmålet om, hvorledes samfundet bør forho lde sig til herreløse katte og generende ejerkatte først og fremmest er et politisk spørgsmål. Polit iets og anklagemyndighedens interesse i sagen kan således indskrænkes ti l en stillingtagen til even-

- 3 - tuelle  overtrædelser  af  dyreværnsloven  og  til  en  mulig  belastning  af  politiet  i  forbindelse  med anmeldelser om generende katte og i tilknytning hertil til nabostridigheder og selvtægt. Hvis alle kommuner kan pålægges en pligt til  at sørge for at indfange og aflive de herreløse katte, der er til gene,  vil  dette  efter  Politidirektøren  i  Københavns  opfattelse  formentlig  løse  en  del  problemer. Der  vil  dog  fortsat  være  problemer  i  relation  til  ejerkatte,  der  kan  være  generende  for  ejerens naboer, idet kattene færdes overalt. Dansk Land- og Strandjagt af 1991 er enige i mange af synspunkterne i udtalelsen. Efter for- eningens  opfattelse  bærer  udtalelsen  imidlertid  præg  af  et  markant  urbant  synspunkt  på  ka tte. Udtalelsen  mangler  endvidere  i  højere  grad  konkrete  foranstaltninger  for  katte,  der  antræffes  i skove og på markeder langt fra menneskeboliger. Endvidere finder foreningen, at de fo reninger, der har ”beskyttelse af katte” i deres fundats, selv må betale for de nævnte progra mmer, såled es at det ikke skal belaste almindelige skatteborgere. Dyrenes Beskyttelse undrer sig over fraværet  af egentlige  etiske overvejelser i udtalelsen. Det Dyreetiske Råds anbefalinger løser endvidere efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse ikke de pr o- blemer, som foreningen har i dens daglige arbejde. Dyrenes Beskyttelse havde forventet, at rådet i sin udtalelse tog udgangspunkt i at løse de velfærdsmæssige problemer, der ifølge foreningen eksisterer for katte, og som foreningen meget ofte bliver konfronteret med. Skov- og Naturstyrelsen finder det problematisk, at udtalelsen kun referer til gener i forhold til mennesker, hvorimod den ikke behandler gener i forhold til den øvrige natur. Danmarks Jægerforbund finder, at den eksisterende lovgivning vedrørende katte er tilfredsstil- lende og hensigtsmæssig i det omfang, at lovgivningen bliver overholdt af befolkningen og kon- trolleret  af  myndighederne.  Danmarks  Jægerforbund  anbefaler  derfor,  at  der  ikke  foretages grundlæggende ændringer i kattenes juridiske status eller i lovgivningen om katte.   3.    Bemærkninger til Det Dyreetiske Råds enkelte anbefalinger 3.1. Kommunernes pligt til at udarbejde handlingsplaner – forvaltningen af herreløse katte Danmarks  Jægerforbund støtter  udarbejdelsen  af  handlingsplaner  i  kommunerne  som  udtryk for en konsekvent forvaltningslinie, der har som overordnet mål, at katte ikke optræder frit i n a- turen.

- 4 - Felis Danica finder, at ansvaret for de herreløse katte bør være placeret entydigt hos kommuner- ne. Kattens Værn finder, at der er behov for at placere et ansvar både overfor katteejerne og ko m- munerne for så vidt angår de herreløse katte. Kattens Værn oplyser i den forbindelse, at foreni  n- gen igennem flere år har serviceret omkring 60 kommuner. Foreningen er fortsat in dstillet på at udføre dette arbejde, selv om foreningens midler, som alene fremkommer gennem arv og frivilli- ge bidrag, sætter sine naturlige begrænsninger for dette arbejde. Den Danske Dyrlægeforening er enig med Det Dyreetiske Råd i, at kommunerne må påtage sig ansvaret for overvågningen af herreløse katte og de hermed forbudne udgifter. Dy rlægerne vil i den forbindelse gerne bistå kommunerne i arbejdet  – dog ikke uden betaling. Dyrenes Beskyttelse finder, at Det Dyreetiske Råds anbefaling om udarbejdelse af ko mmunale handlingsplaner ikke er tilstrækkelig detaljeret. Det fremgår således ikke klart af rådets udtale   lse, hvad kommunerne præcist skal forpligtes til ud over at sikre et beredskab og udarbejde en hand- lingsplan. Der er i udtalelsen ikke anført noget om handlingsplanernes indhold, ligesom Det Dy- reetiske  Råd  heller  ikke  kommer  med  forslag  til,  hvad  kommunerne  skal  gøre,  hvis  borgerne henvender sig med konkrete problemer med katte. Dyrenes Beskyttelse finder, at kommunernes ansvar  for  at  tage  sig  af  herreløse  katte  skal  fastlægges  i  lovgivningen,  idet  foreningen  ellers frygter,  at  der  ikke  vil  komme  til  at  ske  meget.  Efter  Dyrenes  Beskyttelses  opfattelse  bør  det  i den forbindelse endvidere være en kommunal opgave at træde til og hjælpe foderværter i de til- fælde, hvor bestanden af fodrede katte bliver meget stor, idet foderværterne ofte er mindrebemid- lede personer. Dyrenes  Beskyttelse  finder  endvidere,  at  der  er  behov  for  at  gøre  en  indsats  over  for  de  katte, som  har  et  tilhørsforhold,  men  som  ikke  er  mærket  og  registreret.  Efter  foreningens  opfattelse bør det således være forbudt for private at indfange katte ved brug af tvang eller særlige i nstru- menter  uden  særskilt  godkendelse  fra  kommunen.  Endvidere  bør  kommunerne  forpligtes  til  at fremlyse katte, så en ejer/besidde r får mulighed for at melde sig  – i hvilken forbindelse det bør være muligt at kræve af ejeren/besidderen, hvis han/hun melder sig, at katten bliver mærket og registreret. Kommunerne bør endvidere forpligtes til at indgå aftaler med f.eks. dyr eværnsorga- nisationer om formidling af de katte, der er egnet hertil. Endelig ser foreningen gerne, at der bli- ver taget initiativ til oplysningskampagner, der opfodrer katteejere til at erkende deres ansvar for de katte, som de fodrer, og f.eks. få dem mærket og registr eret. Dansk Skovforening finder ikke, at der er basis for at pålægge samtlige kommuner en pligt til at udarbejde en handlingsplan, der inddrager både mulighed for programmer med neutralis ering og genudsætning og mulighed for aflivning. Efter foreningens opfattelse skal dette bl.a. ses i lyset

- 5 - af, at eventuelle handlingsplaner givetvis alligevel vil komme til at afspejle de forskelle og lokale vilkår,  der  all erede  i  dag  eksisterer  kommunerne  imellem.  Foreningen  går  i  den  forbindelse  ud fra, at man dér, hvo r der er lokale problemer, netop løser disse lokalt. At etablere og finansiere et beredskab er derfor efter Dansk Skovforenings opfattelse overflødigt, når det i udtalelsen samt i- dig anføres, at der ikke generelt er problemer. Kommunernes  Landsforening  finder  ikke,  at  der  er  hjemmel  i  miljøbeskyttelseslovens  be- stemmelser om skadedyr og/eller offentlig hygiejne til at pålægge kommunerne en forpligte lse til at udarbejde en handlingsplan i forhold til herreløse katte, der enten er forhutlede og syge eller er til gene for mennesker.  Efter Kommunernes  Landsforenings opfattelse vil en realisering af Det Dyreetiske Råds anbefalinger på dette punkt derfor kun kunne realiseres med en ændring af d  y- reværnsloven. Ifølge Kommunernes Landsforening er det i øjeblikket kun få st eder, at kommu- nerne bruger ressourcer  på reguleringen af bestanden af vilde katte og/eller bor tløbne huskatte. Indsatsen  består  i  disse kommuner  typisk  i,  at  kommunen  har  indgået  en  aftale  med  en  private dyre- eller katteværnsorganisation, som kommunens borgere henvises til, hvis de mener sig ge- neret  af  vilde  katte.  Det  vil  derfor  medføre  en  ekstraudgift  for  landets  kommuner,  hvis  de  skal pålægges  at  udarbejde  de  af  Det  Dyreetiske  Råds  foreslåede  han   dlingsplaner.  Størrelsen  af ekstraudgiften kan vanskeligt vurderes – men efter Kommunernes Landsforenings opfattelse vil en handlingsplan koste mindst 50.000 kr. Hertil kommer udgifter til gennemførelse af handlings- planen.  Det  bør  derfor  efter  Kommunernes  Landsforenings  opfattelse  nøje  overvejes,  hvorvidt generne  er  så  væsentlige,  at  de  står  mål  med  de  udgifter  en  gennemførelse  af  Det  Dyreetiske Råds anbefaling vil me dføre.   3.2. Mærkning og registrering af katte Kattens Værn er enige med Det Dyreetiske Råd i, at det ikke skal være lovpligtigt at mærke  og registrere katte. Det er efter Kattens Værn ikke en realistisk mulighed alene af den grund, at det vil være uhyre svært at skelne imellem de forskellige typer af katte. Kattens Værn ser dog gerne, at der – måske via forsikringsordninger  – foretages en bearbejdelse af folks holdninger således, at de lader deres kat mærke og registrere.   Felis Danica støtter, at det skal være frivilligt at registrere sin kat i et kommende fælles register. Herudover oplyser foreningen, at der i foreningens regi allerede er truffet beslutning om, at alle foreningens  opdrættere  fra  1.  januar  2007  skal  have  mærket  deres  avlsdyr.  Foreningen  vil  nu imidlertid – set i lyset af Det Dyreetiske Råds udtalelse  – overveje, hvorvidt man generelt skal stille krav om, at alle foreningens racekatte er mærkede.

- 6 - Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk Landbrug)  er enig med Det Dyreetiske Råd i, at der ikke bør være krav om mærkning og registrering af katte. Det bør således være op til den enkelte ejer at bestemme dette, idet mærkningens primære formål må være at sikre, at event  uelle bort- komne katte kan komme tilbage til deres ejere. Den  Danske  Dyrlægeforening  er  uenig  med  Det  Dyreetiske  Råd  i,  at  det  bør  være  frivilligt, hvorvidt man ønsker at mærke sin kat. Foreningen finder endvidere, at chipmærkning er en mere sikker og mere permanent mærkningsform sammenlignet med tatovering, selv om chipmærkning kræver, at der er adgang til elektronisk aflæsning. Det må ifølge foreningen endv idere forventes, at efterhånden som adgangen til chiplæs ere bliver mere udbredt, vil tatovering helt blive afløst af chipmærkning.  Registreringen  bør  efter  foreningens  opfattelse  naturligvis  sikres  i  forbindelse med mærkningen, og dyrlægerne vil – forudsat at der findes et fælles katteregister – kunne fore- tage denne, ligesom det i dag sker ved mærkning af hunde. Dyrenes Beskyttelse finder det afgørende nødvendigt, at der bliver et lovkrav om, at alle katte- ejere skal registrere deres katte i ét enkelt katteregister i forbindelse med, at kattene bliver mæ r- ket.  Dette  vil  efter  foreningens  opfattelse  sikre,  at  katteejerne  kan  fastholdes  på  deres  a nsvar. Dyrenes Beskyttelse finder det således helt uholdbart, at der i dag er to registre. Endv idere finder Dyrenes  Beskyttelse ikke, at det skal være muligt for katteejere at frasige sig ejerskabet ved at afmelde katten i katteregisteret. Selve etableringen af registeret skal efter  Dyrenes Beskyttelses opfattelse ske ved lov, ligesom det skal sendes i offentligt udbud. Den bedste løsning vil i øvrigt efter foreningens opfattelse være et samlet hunde- og katteregister. 3.3. Neutralisering eller aflivning af overskydende kattekillinger Inges Kattehjem finder ikke, at det bør overlades til den enkelte katteejer eller fodervært at vur- dere,  hvorvidt  man  ønsker  at  neutralisere  katte  eller  aflive  eventuelle  overskydende  killinger. Inges Kattehjem finder det endvidere etisk forkert at regulere en bestand ved at slå ihjel. Et synspunkt, der støttes af Felis Danica og Gruppen for Dyrevelfærd . Gruppen for Dyrevelfærd finder endvidere, at det  bør overvejes om ikke et beskedent beløb i forbindelse med køb/salg fra hold og opdræt af katte kan medfinansiere neutralisering af katte til omsorg for og begrænsning af bestanden af katte. 3.4. Lovgivningen om katte

- 7 - Dyrenes Beskyttelse finder, at Det Dyreetiske Råds anbefaling om, at de berørte myndigh eder og  organisationer  bør  udarbejde  f.eks.  pjecer  eller  andet  informationsmateriale,  der  samler  de relevante  oplysninger  om  reglerne  for  katte  kræver,  at  f.eks.  dyreværnsorganisationerne  tolker lovgivningen rigtigt, og  at Justitsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet sørger  for at samordne deres opgaver, så alle relevante områder dækkes. Hvis disse myndigheder allig  evel skal ofre tid og ressourcer på dette, bør der efter Dyrenes  Beskyttelses opfattelse i stedet startes en  proces,  der  fører  frem  til,  at  lovgivningen  vedrørende  katte  bliver  samlet,  ligesom  katte  (og hunde) tages ud af mark - og vejfredsloven. Den Danske Dyrlægeforening finder, at der er basis for en lovgivningsmæssig ramme for hold og forvaltning af katte. Der er således efter foreningens opfattelse et klart behov for i lo vgivnin- gen at få fastslået ejerskab og ansvar for katte. Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk Landbrug)  støtter Det Dyreetiske Råds opfatt else af,  at  katte  ikke  er  retsløse,  men  anser  det  samtidig  for  hensigtsmæssigt  at  samle  lovgivningen vedrørende katte i ét regelsæt. Dette vil betyde større overskuelighed, ligesom det vil ku nne lette administrationen af reglerne. Inges Kattehjem finder ikke, at det er muligt at lave ens regler for alle katte. 3.5. Mark- og vejfredsloven, herunder forbud mod at skyde katte Kattens Værn, Felis Danica og Gruppen for Dyrevelfærd støtter Det Dyreetiske Råds anb efa- lingen om, at det skal være forbudt at skyde katte. Gruppen for Dyrevelfærd finder  dog  ikke,  at  dette  forbud  skal  være  totalt.  Det  bør  efter  for- eningens opfattelse således fortsat være tilladt at skyde katte, hvis aflivning skønnes nødve ndigt, og  indfangning  er  forsøgt  uden  held.  Der  skal  dog  efter  Gruppen  for  Dyrevelfærds  opfattelse  i sådanne tilfælde altid indhentes en tilladelse til skydningen. Foreningen mener, at kun personer, der er uddannet i at aflive dyr, må aflive ka tte. Dyrenes Beskyttelse finder, at mark- og vejfredsloven giver problemer for kattene ved at åbne mulighed for, at private kan indfange katte, der færdes på deres ejendom. Hvis private indfa nger katte  med  fælder  er  der  f.eks.  ingen  garanti  for,  at  fælderne  er  rigtigt  udformet,  bliver  anvendt korrekt eller bliver tilset med den hyppighed, som de skal. Det bør derfor efter foreningens opfat- telse være forbudt for private at indfange katte, hvis det kræver brug af særlige instrumenter.

- 8 - Politidirektøren i København finder, at for at forhindre overtrædelser af dyreværnsloven er det nødvendigt med lovregler, der gør det muligt for eventuelle plagede naboer til katteejere at kun- ne gribe ind med lovlige midler, således som muligheden er ifølge mark - og vejfredslovens § 14. Det bør endvidere være  muligt at udstede bøder  til katteejeren, jf. samme lovs § 13. Hvis man fjerner disse regler, risikerer man efter Politidirektøren i Københavns opfattelse en udvidet brug af selvtægt og aflivninger i strid med dyreværnsloven. Hvorvidt aflivning bør ske ved skydning eller på anden måde, må iføl   ge Politidirektøren i København afgøres af dyrlæger, der bedst ved, hvilke metoder der er bedst for katten. En regel om, at katten kun kan indfanges og afleveres hos en   dyrlæge   til   aflivning,   vil   efter   Politidirektøren   i   Københavns   opfattelse   næppe   være tilstrækkelig, da indfangning kan være umulig, ligesom dyrlægen vil kræve betaling af den, der kommer med katten. Det kan også tænkes, at en dyrlæge slet ikke vil medvirke til en aflivning, medmindre ejeren har givet samtykke hertil. Skov- og Naturstyrelsen anfører, at  katte er rovdyr, der jager, selv om de fodres godt hjemme. Katte  er  således  ”lystjægere”.  En  gennemførelse  af  Det  Dy reetiske  Råds  synspunkt  om,  at  det som udgangspunkt ikke længere skal være muligt at skyde katte vil efter Skov- og Naturstyrel- sens opfattelse indebære, at katte vil komme til at nyde en unødig stor beskyttelse i forhold til de øvrige rovdyr, der findes i den danske natur. Kattes jagt på små pattedyr og fugle udgør ifølge Skov  - og Naturstyrelsen ikke en generel trussel mod disse arters overlevelse i Danmark. Katte vil imidlertid lokalt kunne have stor indflydelse på tilstedeværelse af fuglearter, ligesom det efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse ikke kan ude- lukkes, at katte kan være en trussel mod fåtall ige arter. Herudover vil kattes jagt ifølge Skov- og Naturstyrelsen betyde, at der alt andet lige vil blive et mindre fødegrundlag for de hjemmehøren- de,  vildtlevende  rovdyr.  Kattes  tilstedeværelse  betyder  således  efter  Skov -  og  Naturstyrelsens mening, at der et mindre antal vildtlevende rovdyr i naturen end der ellers ville have været. Skov- og  Naturstyrelsen  finder på den baggrund, at huskatten ikke bør betragtes som  en hje m- mehørende art i den danske fauna/natur. Efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse har Det Dyre- etiske  Råd  ikke  anført  argumenter,  der  kan  begrunde  ændringer  i  den  eksisterende  retsti lstand, hvorefter det i visse tilfælde er tilladt at skyde katte. Der bør derfor også fremover være muli g- hed for at regulere katte i naturen, ligesom der er behov for at intensivere en forebyggende ind- sats mod katte i naturen. Et  synspunkt  som  støttes  af  Vildtforvaltningsrådet ,  Danmarks Jægerforbund, Dansk Skov- forening og Dansk Land- og Strandjagt af 1991. 3.6. Krav til erhvervsmæssigt hold og opdræt af katte

- 9 - Dansk  Skovforening  finder  det  rimeligt,  at  der  udarbejdes  regler  for  erhvervsmæssigt  hold  af katte i lighed med de regler, der eksisterer for hunde. Foreningen kan i den forbindelse tilslutte sig Det Dyreetiske Råds anbefalinger til indholdet af sådanne regler. Felis Danica finder, at Det Dyreetiske Råds anbefalinger vedrørende krav til hold og opdræt af katte er relevante. Foreningen er dog en smule forbeholden over for rådets anbefaling om, at der bør stilles krav til personalet, idet langt størstedelen af de ”erhvervsmæssige” hold af katte, der findes i Danmark i dag, er ren hobbyvirksomhed med mellem et eller tre kuld kattekillinger om året, hvor der næppe er mere end en enkelt person eller allerhøjest familien, der tager sig af o p- drættet. Der eksisterer således ikke e t eneste momsregistreret ”katteri” i Danmark. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (tillige på vegne af Fødevarest yrelsen) er enig i Det Dyreetiske Råds anbefaling om, at der bør fastsættes en aldersgrænse på 12 uger for overdragelse  af  kattekillinger  (medmindre  særlige  forhold  gør  sig  gældende).  Efter  ministeriets opfattelse vil det dog være hensigtsmæssigt tillige at forbyde indførsel af killinger under 12 uger for  at  forhindre,  at  der  opstår  lignende  problemstillinger  som  dem,  der  var  årsag    til  den  nylige ændring af bekendtgørelsen om forbud mod overdragelse af hundehvalpe. Den  Danske  Dyrlægeforening  savner  videnskabelig  dokumentation  for,  at  killinger  skal  være minimum 12 uger gamle, før de må videreformidles. 3.7.  Generelle  krav  til  hold  af  katte,  herunder  indendørs  hold  af  katte  og  begrænsning  i antallet af katte i en husstand Gruppen for Dyrevelfærd mener, at det er uacceptabelt at holde dyr uden, at de har adgang til det fri. Foreningen tager således skarpt afstand fra, at katte holde s i stalde for at fange mus og rotter uden mulighed for at komme ud. Endvidere tager foreningen afstand fra, at katte holdes i bur og/eller små rum. Efter foreningens opfattelse bør der sættes grænser for tætheden af katte i en enkelt husstand ved hjælp af krav til arealer, faciliteter, muligheder for udfoldelse, muligheder for ikke at være tæt sammen med andre katte og/eller mennesker uden at skulle løbe væk hjem- mefra (hvis det er muligt) og dermed øge antallet af herreløse katte.