Jeg vil gerne indlede med at sige, at et flertal i dag vil nedstemme dette beslutningsforslag, men at flertallet ikke gør det, fordi vi ikke vil kattene det godt. Man kan nærmest sige, at kattene vil få det bedre, og det sker på trods af det her beslutningsforslag, for i modsætning til SF og Socialdemokratiet har det været væsentligt for regeringen, også i de forhandlinger der har været med Dansk Folkeparti om vores fælles betænkningsbidrag, at sikre, at tingene foregår på en ordentlig måde.
Jeg vil gerne understrege over for både SF og Socialdemokratiet, at det at pantsætte ens politiske frihed hos Dyrenes Beskyttelse i en sådan sag virker højst mærkværdigt. Sagen er jo den, at Den Danske Dyrlægeforening og en række dyreværnsorganisationer er gået sammen om at etablere et register ved navn Det Danske Katteregister. Jeg er klar over, at Dyrenes Beskyttelse er meget sure over det, for de havde forventet, at de havde fået den ekstra tjans, men at SF og Socialdemokratiet trækker en sådan sag ind i Folketingssalen, efter at de selv er nået til enighed, må jeg sige skuffer mig meget, og jeg synes, det er under det niveau, de to partier normalt står for i dyrevelfærdssager.
Det næste er så, at man kommer rendende med et forslag, der er blevet førstebehandlet her i løbet af juni måned, og hvor man i ramme alvor siger, at man vil pålægge kommunerne en udgift på mellem 50 mio. og 100 mio. kr. her og nu. Der er selvfølgelig ikke anvist nogen form for finansiering, og jeg vil gerne sige til SF og Socialdemokratiet: Hvis I bare var halvt så seriøse i dyrevelfærdssager som hr. Christian H. Hansen, gjorde I jeres arbejde godt nok og indgik i en fornuftig drøftelse med de parter, der skal føre de i øvrigt fornuftige tanker, der er i beslutningsforslaget, ud i livet.
Vi har klart tilkendegivet, at vi meget gerne tager en drøftelse med KL, så der kan blive udarbejdet handleplaner, men vi vil ikke påføre KL en pligt, som kommer til at koste mellem 50 mio. og 100 mio. kr., og på nuværende tidspunkt har jeg hverken hørt Socialdemokratiet eller SF fortælle, hvor de penge skal komme fra.
Det næste er, at vedrørende nedskydning af omstrejfende katte tilkendegav jeg under førstebehandlingen, at jeg har meget sympati for, at vi strammer reglerne på det område. Men man må altså lytte til Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningen, der bl.a. siger, at hvis man laver et totalforbud, vil man ødelægge andre vildtlevende dyrs mulighed for at overleve i naturen, og dyrevelfærdsmæssigt kan det da ikke på nogen som helst måde være en forbedring, at man laver nogle regler, der betyder, at andre vildtlevende dyr dør. Det ville blive resultatet, hvis man stemte ja til beslutningsforslaget.
Endelig vil jeg gerne sige - og det er det, der er grunden til, at min forargelse måske er lidt større, end den normalt ville være - at jeg synes, denne anden behandling er udtryk for en meget ufin måde at drive politik på. Da vi for første gang her i Folketinget behandlede et forslag om at forbedre kattenes velfærd, var det hr. Christian H. Hansen, der kom med forslaget. Det skete i maj 2003, og her blev hr. Christian H. Hansen behandlet særdeles dårligt af de fleste af Folketingets partier - ja, jeg vil nærmest sige, at man grinede lidt ad forslaget. I dag står vi så i den modsatte situation, hvor Socialdemokratiet og SF ligesom forsøger at tilrane sig den mærkesag, det har været for hr. Christian H. Hansen, og i og med at man ved, at hr. Christian H. Hansen ikke er her i dag, kan man yderligere træde rundt i det.
Jeg vil meget gerne understrege, at jeg fortsat er af den opfattelse, at alle partier her i Folketinget vil kattene det godt. Men det er efter min mening fuldstændig urimeligt at påstå, at fordi vi tager en diskussion med Kommunernes Landsforening og drøfter den berettigede bekymring, som Skov- og Naturstyrelsen har givet udtryk for, skulle det være ensbetydende med, at vi ikke vil kattene det godt. Jeg tror, det klogeste er, at man drøfter nye initiativer med de organisationer, der skal føre dem ud i livet, og det er netop det, betænkningsbidraget lægger op til.
Lad mig afslutningsvis sige, at jeg synes, det er godt, at alle partier i Folketinget nu tager kattenes velfærd alvorligt, og at det eneste gode og positive, man kan udlede af behandlingen af dette beslutningsforslag, er, at vi også fremover må forvente, at alle partier går seriøst ind i drøftelserne. Men hvis man vil kattene det vel, nedstemmer man dette uigennemtænkte og helt uforberedte beslutningsforslag og afventer, at der finder drøftelser sted med de organisationer, der skal føre de sympatiske tanker ud
i livet.