Den næste sag på dagsordenen var:
20) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 60:
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S). (Fremsat 6/4 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil gerne indledningsvis takke forslagsstillerne for, at de har taget initiativ til, at vi i dag endnu en gang får en lejlighed til at drøfte kattes velfærd. Det er ikke så længe siden, at vi drøftede kattes velfærd her i Folketinget, det var i maj måned 2003, hvor førstebehandlingen af Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte fandt sted.
     Der var dengang bred enighed om, at vi burde afvente Det Dyreetiske Råds udtalelser om katte og de berørte organisationers bemærkninger hertil, inden vi gjorde endeligt op med de elementer, der var indeholdt i beslutningsforslaget. Formålet hermed skulle også være at få et kvalificeret grundlag for en stillingtagen til eventuelle nye regler om kattes velfærd.
     Nu har Det Dyreetiske Råd så afgivet sine udtalelser om katte, og udtalelsen har efterfølgende været sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer. Der er indkommet en del høringssvar, og mine embedsmænd og jeg er i øjeblikket ved at overveje, hvilke tiltag udtalelsen og høringssvarene giver anledning til.
     Efter forslagsstillernes opfattelse er Det Dyreetiske Råds udtalelser imidlertid ikke tilstrækkelig forpligtende for de involverede katteejere, myndigheder m.v., hvorfor de har valgt at fremsætte dette forslag til folketingsbeslutning.
     Med hensyn til de enkelte punkter i beslutningsforslaget har jeg følgende bemærkninger: De to første punkter vedrører spørgsmålet om etablering af et samlet register for katte, som skal sendes i offentligt udbud, og påbud om, at katte, der er mærket, bliver registrerede.
     Regeringen er enig med forslagsstillerne og Det Dyreetiske Råd i, at den rigtigste løsning er, at alle ejerkatte er mærkede og registrerede. Det Dyreetiske Råd anerkender dog i modsætning til forslagsstillerne, at dette ikke er muligt i praksis for alle ejere af alle katte, hvorfor der efter rådets opfattelse heller ikke bør gælde et decideret lovkrav om mærkning og registrering af ejerkatte, et synspunkt, som regeringen er enig i.

     Regeringen lægger i den forbindelse ligesom Det Dyreetiske Råd også vægt på, at i modsætning til hunde, hvor mærkningen er afgørende i forhold til ansvar og eventuel erstatning, hvis hunden har forvoldt skade, er der ikke det samme behov i relation til katte, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til større skader eller erstatningssager.
     For så vidt angår spørgsmålet om etablering af et samlet register for katte, udsendte Kattens Værn den 30. marts 2005 en pressemeddelelse om et nyt katteregister. Det fremgår heraf, at Kattens Værn nu sammen med Den Danske Dyrlægeforening har besluttet at stifte en ny forening ved navn Dansk Katteregister. Formålet vil primært være at sikre, at bortkomne eller hjemløse katte kan finde tilbage til deres hjem og deres rette ejermænd.
     Enhver dyreværnsorganisation, som har umiddelbar interesse i at registrere katte, kan ifølge pressemeddelelsen optages i foreningen. En række af de dyreværnsorganisationer, der er aktive på katteområdet, her tænker jeg på DoSu, Dyrefondet og Felis Danica, har tilkendegivet, at de gerne vil deltage i arbejdet, og der er den 31. maj 2005 blevet afholdt konstituerende bestyrelsesmøde i Dansk Katteregister. Bestyrelsen forventer, at Dansk Katteregister vil være klar til at modtage nye registreringer fra og med den 1. oktober 2005.
     Regeringen er enig med Det Dyreetiske Råd i, at en løsning på privat basis klart er at foretrække, og regeringen kan som tidligere nævnt ikke støtte op om et decideret lovkrav om mærkning og registrering af alle ejerkatte.
     Det næste punkt i beslutningsforslaget lægger op til, at kommunerne skal forpligtes til at sikre, at al indfangning af katte kun sker med kommunernes eller katteejernes godkendelse, at indfangne katte fremlyses, og at der udarbejdes en handlingsplan, der forebygger problemerne for katte.
     Som udgangspunkt finder regeringen, at det er et udmærket forslag, at der af kommunerne udarbejdes handlingsplaner vedrørende herreløse katte. Dette svarer da også til, hvad Det Dyreetiske Råd anbefaler i sin udtalelse. Der er dog grund til, navnlig når man læser Kommunernes Landsforenings høringssvar, lige at stoppe op og undersøge tingene lidt mere grundigt, før man begynder at pålægge samtlige kommuner en hel række forpligtelser. Det er bl.a. Kommunernes Landsforenings opfattelse, at fremlysning af indfangne katte erfaringsmæssigt sjældent har nogen effekt. Landsforeningen sætter også spørgsmålstegn ved, hvem der skal betale for udgifterne, der er forbundet hermed.
     For så vidt angår forslaget om, at kun syge og nødlidende katte må aflives, bemærker Kommunernes Landsforening, at under 5 pct. af de indfangne katte ifølge Kattens Værn er egnede til afsætning fra internat. Eventuelle indfangne tamkatte kan enten afleveres til ejerne eller udsættes igen, men stort set alle øvrige indfangne katte er vilde, underernærede eller syge og bør derfor aflives.
     Endvidere finder Kommunernes Landsforening, at det vil være helt ude af proportioner at stille krav om, at alle kommuner udarbejder en handlingsplan. Det er i den forbindelse efter Kommunernes Landsforenings mening vigtigt at være opmærksom på, at administrationen og udgifterne i kommunerne hertil i så fald vil stige væsentligt, hvilket landsforeningen forventer kommunerne bliver kompenseret for økonomisk.
     Kommunernes Landsforening har over for Justitsministeriet oplyst, at foreningen skønner, at det i gennemsnit vil koste et halvt årsværk pr. kommune at gennemføre beslutningsforslaget i landets kommuner. Det svarer til mellem 50 og 100 mio. kr. på landsbasis.
     Som jeg har nævnt, er regeringen ikke afvisende over for eventuelt at pålægge kommunerne nye forpligtelser i forhold til de herreløse katte. Men omfanget og karakteren af sådanne forpligtelser må fastlægges efter nærmere drøftelser heraf med Kommunernes Landsforening. Og regeringen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag støtte dette punkt i beslutningsforslaget.
     For så vidt angår det fjerde punkt i beslutningsforslaget, forbud mod privates indfangning af katte ved brug af tvang, mener regeringen, at private også fremover som udgangspunkt skal have mulighed for at indfange katte. Regeringen kan derfor med andre ord ikke støtte dette punkt i beslutningsforslaget.
     Regeringen lægger bl.a. vægt på, at hvis en person ønsker at indfange f.eks. naboens kat, der er til gene, ja, så skal det naturligvis ske på en måde, der er i overensstemmelse med dyreværnslovens § 1, dvs. på en måde, hvor katten behandles forsvarligt, og hvor den beskyttes mest muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Dette er efter regeringens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af katten. Regeringen lægger i den forbindelse også vægt på, at Det Dyreetiske Råd i sin udtalelse ikke har anført, at der skulle være problemer på dette område.
     Det sidste punkt i beslutningsforslaget er et forslag om, at det fremover som udgangspunkt skal være forbudt at skyde katte. Forslagsstillerne er således enige med Det Dyreetiske Råd i, at skydning af katte, uanset om katten har en ejer eller ej, kun kan accepteres i særlige tilfælde, når aflivning er påkrævet, og katten ikke kan indfanges og aflives på anden måde. Endvidere bør det fortsat også være muligt at skyde katte, hvis ejeren af katten er indforstået hermed, eller hvis en jæger foretrækker at aflive sin egen kat på den måde.

     Jeg har meget sympati for dette forslag om, at det som udgangspunkt skal være forbudt at skyde katte. En række høringsparter, bl.a. Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet, har imidlertid udtalt sig stærkt imod en forbud mod at skyde katte. Skov- og Naturstyrelsen har således bl.a. anført, at forbud vil indebære, at katte vil nyde en unødig stor beskyttelse i forhold til de øvrige rovdyr, der findes i den danske natur.
     Kattes jagt på små pattedyr og fugle vil ifølge Skov- og Naturstyrelsen lokalt kunne have stor indflydelse på tilstedeværelsen af fuglearter, ligesom det ikke kan udelukkes, at katte kan være en trussel mod fåtallige arter. Herudover vil kattes tilstedeværelse i naturen betyde, at der vil være et mindre antal vildtlevende rovdyr, end der ellers ville have været. Skov- og Naturstyrelsen finder derfor, at det også fremover skal være muligt at skyde katte i naturen.
     Der er på den baggrund behov for at undersøge dette punkt i beslutningsforslaget nærmere, inden vi træffer en endelig afgørelse. Jeg er derfor indstillet på, at sagen drøftes med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen med henblik på at tilvejebringe et bedre grundlag for en afvejning af de modsatrettede hensyn i denne sag. Lad mig derfor afslutningsvis kort opsummere:
     Regeringen finder ikke, at der er behov for yderligere regulering af forholdene for ejerkatte. Den eksisterende lovgivning sammenholdt med de private organisationers initiativer på dette område yder efter regeringens opfattelse kattene og deres ejere en tilstrækkelig beskyttelse.
     For så vidt angår de herreløse katte, er regeringen indstillet på at tage en nærmere drøftelse med Kommunernes Landsforening om den fremtidige regulering og administration heraf. Og endelig vil Justitsministeriet som sagt tage en drøftelse med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen om forslaget om et forbud mod at skyde katte. Mit udgangspunkt vil her være, at jeg som nævnt har stor sympati for et forbud.
     Selv om vi fra regeringens side således ikke er enige i intentionerne bag dele af beslutningsforslaget, og vi er enige i andre, kan vi altså samlet set ikke støtte dette.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi går over i ordførerrækken. Værsgo til hr. Michael Aastrup Jensen.

Tilbage i 2003, hvor kattens velfærd sidst blev debatteret, ønskede man i bred, generel enighed at afvente Det Dyreetiske Råds udtalelser og bemærkninger, inden der skulle tages stilling til eventuelt nye regler omkring kattens velfærd.
     I dag står vi så med Det Dyreetiske Råds udtalelser, og hvad er det så, beslutningsforslaget indebærer? Er det et beslutningsforslag på baggrund af en lang række af forslag, Det Dyreetiske Råd er kommet med? Nej. Forslagsstillerne mener, at en lang række af forslag imidlertid ikke er forpligtende nok for de involverede katteejere, myndigheder
m.v. Det synspunkt respekterer og anerkender jeg naturligvis, selv om jeg ikke er helt på linje med forslagsstillerne i alle sider af sagen. Lad mig starte med at slå fast, at Venstre ligesom Det Dyreetiske Råd er enig i, at det er vigtigt at sikre, at alle ejerkatte er registrerede og mærkede, men dermed også sagt, at vi i Venstre ikke finder behov for yderligere regulering af forholdene for katteejere, et synspunkt, som Venstre i øvrigt deler med Det Dyreetiske Råd. Suppleret med de private organisationers initiativer og løsningerne på privat basis mener vi, at det er langt bedre end et decideret lovkrav om mærkning og registrering af katte. Det er dermed også Venstres opfattelse, at kattene og ejerne derved sikres en tilstrækkelig beskyttelse. Venstre finder det som udgangspunkt udmærket, at der udarbejdes handlingsplan, der forebygger problemerne for kattens velfærd. Men så bliver jeg nødt til at spørge forslagsstillerne: Hvem havde de tænkt sig skulle betale de ekstraudgifter, man forsøger at pålægge kommunerne? Måske vi først skulle undersøge karakteren og især omfanget af sådanne nye forpligtelser i samråd med Kommunernes Landsforening først. Vedrørende de øvrige delelementer af denne del af forslaget, som også pålægger kommunerne en lang række forpligtelser, mener Venstre, at der ligeledes er behov for, at vi lige overvejer en ekstra gang, hvad det nu er, vi er i gang med at pålægge landets mange kommuner. Om forslagsstillernes forslag til forbud mod indfangning af katte ved brug af tvang eller særlige instrumenter mener Venstre, at det er fornuftigt, at de private fortsat har mulighed for at indfange katte. Det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med dyreværnslovens § 1.

     Det sidste punkt i beslutningsforslaget indebærer et forbud mod nedskydning af katte, hvorfor forslaget også følger anbefalingen fra Det Dyreetiske Råd.
     Venstre er som udgangspunkt positivt indstillet over for dette element i forslaget, men vi vil gerne høre udtalelser fra både Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet, før vi gør vores stilling endeligt op. Dermed sagt støtter vi intentionerne i forslaget, men ikke selve forslaget.

Venstres ordfører spørger, hvem der skal betale de omkostninger, som pålægges kommunerne. Det er selvfølgelig et godt spørgsmål. Jeg vil så gerne spørge Venstres ordfører, om ikke Venstres ordfører føler, at det er vigtigt, hvis folk finder en kat, der har det skidt, er dårlig, er syg, er blevet halvvejs kørt over, at der så er et sted, hvor man kan henvende sig. Føler Venstres ordfører ikke, at det ville være ganske naturligt, at det var kommunen, der havde sådan et beredskab?

Allerførst synes jeg selvfølgelig, det er helt i orden, hvis privatpersoner tager deres ansvar på sig med hensyn til at hjælpe dyr i nød, deriblandt katte. Jeg mener også, at med de nuværende regler, der er, bl.a. med brug af Falck og lignende, er der også en lang række værktøjer, man kan bruge på det her område.
     Jeg mener, det er meget forkert, hvis vi begynder at beslutte en lov, vi reelt ikke ved hundrede procent hvad vil have af økonomiske konsekvenser for kommunerne, uden at vi har været i dialog med Kommunernes Landsforening først. Derfor siger vi: Lad os få den dialog med KL, og på den baggrund kan vi så diskutere det videre.

Nu fornemmer jeg, at Venstres ordfører mener, at det kan Falck godt klare. Men er det ikke også sådan, at Falck nødvendigvis skal have lidt betaling for at have et beredskab, der skal klare det, som vi måske ellers synes kunne ligge hos kommunerne?

Nu sagde jeg, at Falck kunne være en af de muligheder, der er. Jeg mener også, at man som privatperson selvfølgelig skal være sin opgave voksen med hensyn til at hjælpe de dyr, der nu engang er i nød. Men jeg synes, det er meget forkert, at man synes, det er helt i orden at pålægge kommunerne en lang række udgifter, man reelt ikke ved hvor store er. Vi sender så at sige begmanden videre fra Folketingets side, og det synes jeg er forkert.
     Jeg synes derimod, vi skal tage en konkret dialog med Kommunernes Landsforening og så på den baggrund diskutere, hvordan og hvorledes vi ser på forslaget.

Det fremgår meget tydeligt af Venstres ordførers ordførertale, at man lægger mere vægt på økonomien og på de gener, kattene giver, end man lægger vægt på dyrevelfærd for kattene. Er det ikke noget, der generer Venstre, at man så ensidigt fokuserer på den ene side i den her sag? Generer det slet ikke Venstre, at det dyrevelfærdsmæssige ligger meget langt væk fra det, vi kunne forvente?

Det generer Venstre, at SF's ordfører desværre ikke hørte rigtigt efter, hvad jeg sagde i min ordførertale. For hvis SF's ordfører havde gjort det, ville han nemlig have hørt, at vi absolut synes, at det er vigtigt, at katte i nød bliver hjulpet. Det har jeg sagt gentagne gange, også efter at hr. Frode Sørensen stillede spørgsmål om det.
     Jeg synes bare, det er meget forkert, at vi begynder at sende en begmand videre til kommunerne, når vi reelt ikke ved, hvor stor begmanden reelt er kroner-øre-mæssigt. Det mener jeg ærlig talt er en forkert måde at føre politik på. Jeg synes derimod, dialogvejen er meget bedre, så lad os tage den dialog med KL og på den baggrund finde ud af, om forslaget kan lade sig gøre eller ikke kan lade sig gøre.

Det har jo været mange partiers opfattelse, at det ville være godt med ét fælles katteregister eller ét register for kæledyr. Det er bare et samarbejde, der er kørt skævt her tidligere i vinter. Hvordan har Venstre det med, at det nu altså står meget klart, at vi ikke får ét register, men i al fald får to, i og med at Inges Kattehjem har meddelt, at de føler, de er blevet brændt af, og dermed vil køre videre med et register? Er det ikke sådan for Venstre, at det er et problem, at vi nu altså ikke får ordnede forhold på området?

Jeg kan også kun beklage, at de foreninger ikke kunne finde sammen. Jeg synes også, det ville have været meget bedre med kun ét register frem for de to, som der er i dag, og jeg kan da kun appellere til, at de to foreninger går sammen igen i den konstruktive dialog, jeg næsten havde fornemmelsen af de var godt i gang med, og så forhåbentligvis finder sammen.
     Det tror jeg altså stadig væk også på at de kommer til. På et eller andet tidspunkt finder de ud af, at fordelene ved at være en frem for to er langt større. Det mener vi bare ikke skal tvinges ned over dem. Vi mener ærlig talt, det er de private foreninger, der så at sige er private og derfor selv kan få lov til at bestemme det.

Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen, at det forholder sig sådan med økonomien, at det var store udgifter, der skulle pålægges de enkelte kommuner. Justitsministeren var inde på, at det kunne være op til 50-100 mio. kr.
     Dansk Folkeparti har jo været årsagen til, at vi på finansloven har noget, der hedder en dyrevelfærdspulje. Vil Venstre gå ind for, at man styrker denne pulje i forbindelse med finanslovforhandlingerne, således at man via den vej kunne skaffe nogle midler til nogle af de organisationer, der sidder i dag og arbejder med de her ting, så de kunne søge af den pulje og netop påtage sig den opgave, som jo ligger mere klart for dem, for det er også dem, der har den faglige ekspertise til det? Det vil også svare meget til det beslutningsforslag, Dansk Folkeparti i sin tid fremsatte.

Jeg synes, forslaget lyder rigtig spændende, og jeg vil da absolut ikke afvise, at det er noget i den retning, Venstre kunne se meget positivt på. Jeg synes, det lyder rigtig spændende, så lad os fortsætte den dialog.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Frode Sørensen.

Alle dyrs velfærd skal sikres, også kattes. Vi mennesker påtager os et ansvar, når vi fodrer katte, det giver ifølge videnskaben grobund for et højere fødselsgrundlag, og der bliver måske for mange katte. Derfor må vi mennesker altså også påtage os et ansvar for, at der ikke bliver så mange, at vi ikke kan tage os af dem. Det er nemlig ikke rimeligt og skal heller ikke være det at aflive sunde og raske katte, blot fordi der er for mange.
     Det her forslag, som Socialdemokratiet er medforslagsstiller til, indebærer, at vi foreslår, at der etableres et samlet register for katte. Det kan så sættes i offentligt udbud. Der er for øjeblikket to katteregistre. Jeg synes, det var meget praktisk, hvis der kun var et. De to, der er, kan selvfølgelig byde ind, men det kunne jo også være, at f.eks. Dansk Hunderegister var så dygtige til det der, at de meget gerne ville og kunne håndtere et register for katte.
     En anden del er, at katte, der er mærket, skal registreres. På den måde gør vi det muligt at finde ejeren, når katten løber bort, eller når den f.eks. generer sine omgivelser. Det er vigtigt, at en katteejer ikke bare kan afmelde en kat fra registeret, når den bliver herreløs. Vi kunne måske have lidt på fornemmelsen, at justitsministeren var inde på, at en kat godt bare kunne aflives eller i det her tilfælde afmeldes.
     En tredje del er, hvilket vi var lidt inde på før, at vi mener, at kommunerne skal have et beredskab, hvor folk kan henvende sig, når de ser syge og nødlidende katte. Jeg kan faktisk ikke se andet, end at det er aldeles rimeligt, at kommunerne påtager sig en sådan opgave, og så tror jeg da også nok, at kommunerne i tiden fremover vil kunne klare den økonomiske byrde.
     Det er vigtigt, at det bliver sat i system, også når herreløse katte skal indfanges. Vi mener, at det bør forbydes private at indfange herreløse katte ved hjælp af tvang eller opsætning af fælder. Jeg tror, det er sådan, at alt for mange amatører på det her område vil komme til faktisk at skade kattene. Det tror jeg ikke der er nogen der kan have lyst til at se. Hvis katte eventuelt skal indfanges f.eks. for at skulle aflives af den ene eller anden årsag, skal det efter vores mening være på kommunens foranledning, og det skal foregå under opsyn af en dyrlæge.
     Det sidste punkt, jeg skal nævne, er nedskydningen af katte. Det må efter vores mening kun foregå i absolut nødstilfælde, det vil sige, når alle mulige andre ting er afprøvet uden større held.
     Det er mit håb, at vi ikke mindst for kattenes skyld, men også for de mange katteelskeres skyld, kan finde et flertal her i Folketinget, så vi får reguleret det her på en fornuftig og god måde, så vi får reguleret antallet af katte
i Danmark, sådan at det antal passer til det antal mennesker, der har lyst til at tage sig af dem, og så vi får registreret
i ét register og kommunerne forpligtes til at tage sig af disse problemer.

Tak til ordføreren. Så er det næste ordfører, hr. Christian
H. Hansen.

Tak for det. Forslaget her er Dansk Folkeparti fortrinsvis positiv over for. Jeg vil så sige, at det faktisk er lidt en glædens dag, for i maj 2003 kan jeg huske at SF's ordfører sagde: Vores katteordfører er desværre ikke til stede. Ordføreren lavede sådan lidt grin med det forslag, der var fremsat dengang.

     Socialdemokratiet havde lidt pænere bemærkninger, men alligevel lå det i undertonen, at det var man slet ikke parat til på nuværende tidspunkt, og der blev nævnt noget om, at vi havde en dyreværnslov, som tog sig af katte, heste, elefanter og undulater, så hvorfor dog komme med noget sådant.
     Men det er rart med det gamle ordsprog, der siger, at som tiden går, bliver man klogere. Det er ikke altid, det holder i politik, men her er i hvert fald et eksempel på, at det virkelig har holdt. Derfor er jeg overvejende positiv over for, at der nu ser ud til at være et flertal i Folketinget, som kan begynde at gå ind for nogle af de elementer, der var i B 138, som Dansk Folkeparti fremsatte.
     Jeg vil om opgaverne for kommunerne sige, at det efter Dansk Folkepartis opfattelse er mere korrekt, hvis man får præciseret det på en måde, så det bliver således, at kommunerne skal indgå de fornødne aftaler enten med en dyrlæge eller et dyreinternat om at løse de problemer, der kan være ude i kommunerne, som jo også er beskrevet lidt i beslutningsforslaget her.
     Vi er bange for, at det, hvis man skal til at lave handlingsplaner osv., ender, som det også plejer at gøre her
i Folketinget, når vi nedsætter en arbejdsgruppe. Så går der rigtig, rigtig lang tid igen, før der rigtig sker noget, og sådan går det også så tit med handlingsplaner. Derfor ville det være bedre, hvis man sagde, at kommunerne fik en forpligtelse til at indgå nogle aftaler med fagfolk, der har forstand på det. Der er det, vi netop har denne her dyrevelfærdspulje, som Dansk Folkeparti har fået indarbejdet i finansloven, hvorfra organisationerne kan have mulighed for at søge midler til det arbejde, der skal laves der. De andre ting, der ligger i beslutningsforslaget, vil jeg sige at vi er positivt indstillet over for. Så er der de her bemærkninger om registeret. Der tror jeg simpelt hen, forslaget har været fremsat, før det blev konstateret, at der var dannet et register, som hedder Dansk Katteregister bestående af en masse af dyreværnsorganisationerne. Der har så været lidt fremme i debatten om, at der var nogle af dyreværnsorganisationerne, som ikke var gået med ind i registeret af den ene eller den anden årsag, men jeg tror ikke, vi skal have en længere debat om det her i dag, for jeg tror simpelt hen ikke, vi bliver færdige i dag, hvis alle de ting skal frem her. Men i Dansk Folkeparti hilser vi det initiativ, der er taget af Den Danske Dyrlægeforening og nogle andre organisationer, meget velkommen, og vi håber på, at man opnår enighed, således at andre foreninger også kan tilslutte sig det register. Det, der er vigtigst, er jo, at vi har fået et register og får et register, og det er også meget fint, at Dyrlægeforeningen er inde over det. For når mærkningen skal ske, foregår det som regel hos dyrlægen, og hvad ville så være mere nærliggende, end at dyrlægerne var med i det arbejde? Til forslaget her kan man jo meget nemt sige: Det køber vi, alt det, der står i det. Det gør vi sådan set også, men vi synes bare, man skal gå lidt videre med det. Vi synes, at nogle af de ting, som Dyreetisk Råd er kommet med over for justitsministeren, også skal tages med ind i det. Så kan jeg også oplyse Folketinget om, at det, der i sin tid hed B 138, nemlig Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som er meget mere omfattende og har mange flere punkter, bliver fremsat igen. Så tror jeg, vi alle sammen kan ende med en fælles beretning, så det ender med noget godt, så vi får nogle ordentlige forhold for katte. Det, det handler om, er nemlig ikke, hvilken forening der får lov at fremsætte noget, hvilken forening der får lov til at stå bag noget. Det handler kun om én ting, og det er kattenes velfærd.

Først til hr. Christian H. Hansens bemærkning om, at vores ordfører skulle have været ironisk, da Dansk Folkepartis forslag var til behandling sidst:
     Sådan husker jeg det ikke. Det er rigtigt, at vores ordfører dengang sagde, at vores kattepolitiske ordfører ikke var til stede. Men i øvrigt er de bemærkninger, SF har givet til Dansk Folkepartis forslag, positive hele vejen igennem.

     Mit spørgsmål til hr. Christian H. Hansen er, om ikke det bekymrer Dansk Folkeparti, at Inges Kattehjem i deres leder i månedsbladet i maj måned meget klart giver udtryk for, at det ikke bliver ét register og kun ét register, vi vil komme til at se, fordi de føler sig meget svigtet i de forhandlinger, der har været. Bekymrer det ikke Dansk Folkeparti?

Det bekymrer mig altid, når der er nogle dyreværnsforeninger, som ikke kan finde ud af at samarbejde til gavn for dyrene, men går ind i en dialog, som i sin karakter handler mere om mennesker end det, den burde handle om.
     Det burde være sådan, at når man var dyreværnsorganisation, lagde man alle menneskelige uenigheder på hylden og arbejdede kun for en ting, og det var dyrene. Og, jo, det bekymrer mig, at der er den tendens, men den håber jeg bliver udvisket hen ad vejen.

Jeg noterer mig selvfølgelig hr. Christian H. Hansens positive meldinger om forslaget. Jeg ville bare godt have uddybet lidt, om ikke Dansk Folkeparti mener, at det er uendelig vigtigt, at vi får ét og kun ét register, sådan at vi sikrer, at kan det ikke lade sig gøre på den ene måde, så må vi prøve på den anden, så vi får egentlig ordnede forhold på området.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der bliver ét register, og at der bliver denne her mærkning, der er lagt op til i forslaget, og som der i øvrigt også blev lagt op til i Dansk Folkepartis eget forslag. Men vi har i Dansk Folkeparti altid sagt, at det er bedst, at det kommer til at foregå i regi mellem foreningerne, og vi tror også på, at det her ender ud i ét register. Vi tror på, at man får skrinlagt de her diskussioner, der har været, og at man så vælger at se bort fra økonomiske og menneskelige interesser, men kun kigger på dyrene. Det er sådan set det, det handler om. Det håber vi inderligt i Dansk Folkeparti sker, og det vil jeg også gerne have lov til at sende appel til samtlige dyreværnsforeninger om.
     Nu skal det jo så siges, at det jo er langt de fleste dyreværnsforeninger, der har bakket op om det her register, og registeret har jo ikke meddelt nogen af dem, at de ikke senere kan komme med ind i samarbejdet. Det står nemlig åbent, og der står også bestyrelsespladser parat til dem, som ønsker at indgå i det kommende arbejde.

Tak til ordføreren.
     Så går vi over i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose, værsgo.

I Det Konservative Folkeparti ser vi flere rigtig gode hensigter i det beslutningsforslag, vi her behandler. Lad mig starte med det, som diskussionen med den tidligere ordfører sluttede med, nemlig Dansk Katteregister.
     I Det Konservative Folkeparti er vi af den overbevisning, at det naturligvis er bedst, at der er et samlet register. Vi mener også, at det bedst ligger i privat regi, og vi håber derfor, at det nu vil være muligt at bakke op om det register, som er lavet, og, som den tidligere ordfører var inde på, at vi og dyreværnsorganisationerne her tænker på kattene og ikke på interne uenigheder. Med hensyn til de kommunale forpligtelser er vi i Det Konservative Folkeparti som udgangspunkt enige i, at kommunerne har et ansvar for, at bortløbne eller herreløse katte bliver ordentligt behandlet, og vi vil også meget gerne medvirke til at finde en form, hvor vi sikrer os, at kommunerne tager et sådant ansvar seriøst og tager det på sig. Vi vil bare helst ikke lægge os fast på, og særlig ikke uden en dialog med kommunerne, nogle ganske bestemte og stive rammer for, hvordan det ansvar skal tages seriøst. Igen må det jo handle om, hvordan man bedst sikrer kattens forhold, og ikke præcis inden for hvilke rammer man gør det. Man kan f.eks. sagtens forestille sig, at kommunerne også, selv om de nu bliver noget større, har et samarbejde om, hvordan man bedst hjælper kattene. Man kunne forestille sig, at nogle kommuner deler særlige områder, hvor der f.eks. er et stort antal katte. Derudover må det jo også være sådan, at de ressourcer, man så bruger, bliver brugt der, hvor det nytter, og at man altså sørger for, når det bliver oplyst, at her er altså en kat, der må være løbet væk, at bruge ressourcerne der, hvor det realistisk ser ud, som om det her faktisk er en kat, der formentlig savner sine ejere og omvendt, og at man så sikrer, at de bliver lykkeligt genforenet, uden at man bare i blinde går ud og sætter en masse billeder op af katte, som man måske nok godt ved er herreløse.

     Jeg noterede mig derfor, at ministeren også lægger op til, at det her kan drøftes med kommunerne, og det ser vi naturligvis frem til.
     Så er der forbuddet mod, at private må indfange katte. Jeg mener faktisk, der er flere sider af den sag. Det er jo åbenlyst, at et sådant forbud vil være rigtig rart og betryggende for katteejerne og selvfølgelig også for katten, når man har den sikkerhed for, at katten ikke bare bliver indfanget, men jeg forestiller mig alligevel også den situation, hvor katten f.eks. er til gene for andet dyreliv, altså situationen, hvor en kat konstant skræmmer livet af hønsene i en hønsegård, og man derfor er nødt til f.eks. af hensyn til andre dyr at få indfanget den her kat og dermed tage vare på andre dyr.
     Der er altså to sider af den sag, og vi har derfor i Det Konservative Folkeparti også noteret os, at Det Dyreetiske Råd ikke mener, at der er et problem på det her område. Det samme gælder muligheden for at skyde katte. Der er også flere sider af den sag, for helt naturligt reagerer jeg og Det Konservative Folkeparti også mod, at man bare må skyde uden at kende dens forhold i øvrigt.
     Til gengæld noterer vi os også de bemærkninger, der er om, at katten kan være til gene eller fare for andre dyr, andet dyreliv. Men her oplever vi jo så til gengæld, at Det Dyreetiske Råd siger, at der er et problem, og derfor må det også være nødvendigt, at vi på det her område så går ind i den dialog, som det tydeligvis er nødvendigt at få taget, for at få løst det problem, som der er på det her område.
     Alt i alt er der altså nogle ting, vi finder positive i det her forslag, og andre ting, som vi stiller os mere tvivlende over for, og vi kan derfor alt i alt ikke støtte forslaget.

De Konservative kan bakke op om det register, der nu er lavet, og så udtrykker de håbet om, at man vel finder sammen om det efterhånden. Jeg må jo sige, at håbet er lysegrønt, men er det også realistisk? Er det virkelig De Konservatives opfattelse, at det bliver muligt på baggrund af det forløb, der er kørt mellem dyreværnsforeningerne, at ville kunne finde ét og kun ét register i fremtiden?

Som jeg vist også fik sagt i mit indlæg, er det jo også sådan, at Den Danske Dyrlægeforening bakker op om det her register. Jeg synes faktisk, det er ret relevant at se på det antal af foreninger og de foreninger, der nu bakker op om det her. Og så mener jeg faktisk, at vi også skylder det her initiativ, og vi skylder de katte, som jo helst skal have mulighed for at finde deres rette ejermænd, hvis de bliver væk, at vi så også fra politisk side bakker op og siger: Nu må vi så sørge for, at det her rent faktisk bliver en løsning.
     Så mener jeg også, at vi må sørge for, og det må foreningerne også, at katteejerne ser de fordele, der jo også er ved at have deres katte mærket og registreret, sådan at de kan finde dem igen, hvis de skulle blive væk. Det mener jeg faktisk også at den enkelte katteejer må have som sigte. Og derfor har jeg en ret stor forhåbning om, at det her nu rent faktisk vil lykkes, særlig hvis vi også fra politisk hold siger, at vi altså nu bakker op om, at det her skal ske.

Det er rigtigt, at Den Danske Dyrlægeforening og Kattens Værn har lavet en aftale, men når man tænker over, hvad det har givet af konfrontationer og frustrationer i andre foreninger, så er det, at jeg spørger De Konservative, om man virkelig realistisk tror på, at vi dermed opnår ét register og kun ét. Er der sådan et realistisk belæg for det? Sagen er jo, at får vi to, så har vi jo en langt dårligere situation for dyrene, og dermed går den her situation jo ud over dyrene i stedet for at hjælpe dem.

Som hr. Kristen Touborg jo netop er inde på, er det ikke til gavn for de danske katte og de danske katteejere, at der er to registre. Og det er jeg helt overbevist om at man også i de foreninger, som jo netop beskæftiger sig med katten og forsøger at varetage kattens velfærd, lige præcis også kan indse. Derfor mener jeg også, det er vigtigt, at vi fra politisk hold må gøre det og på måde hjælpe til, at det her bliver et register til gavn for danske katte og katteejere, når nu også f.eks. Den Danske Dyrlægeforening, som jo er dem, der foretager mærkningen, bakker op om det her.

Det er til fru Charlotte Dyremose på baggrund af, at der nogle gange i Folketingssalen er blevet nævnt de utrolige forhandlinger, der har været, med alle de problemer, der har været - der har så været nogle forhandlinger mellem nogle dyreværnsorganisationer, og der er så nogle i salen, der mener, at de har været så voldsomme, at det er endt ud i det, det er endt ud i.
     Nu har jeg ikke nogen viden, og når man ikke har nogen viden omkring nogle ting, så kan man jo godt søge hjælp til at få viden. Kan fru Charlotte Dyremose oplyse mig om, om hun er vidende om, om der har været nogle politikere til stede under de forhandlinger, som dermed kan udtale sig om, hvad der direkte er foregået?

Jeg kan kun sige, at jeg ikke er vidende om, at der har været politikere til stede under de forhandlinger.

Den næste ordfører er hr. Naser Khader.

Det er et sympatisk forslag, Socialdemokraterne og SF'erne kommer med i dag. Det er et forslag, der tager udgangspunkt i Det Dyreetiske Råds redegørelse, og så går man lidt videre.
     Det Radikale Venstre hilser altid initiativer, der fremmer dyrs velfærd, velkommen. Vi støtter også et samlet katteregister, hvor alle katteejere skal registrere deres katte i et enkelt katteregister på samme måde som hunderegistre. Det er uholdbart, at der i dag er to registre.
     Vi har også sympati for, at kommunerne påtager sig et større ansvar med hensyn til indfangning af syge og nødlidende katte. Men vi frygter lidt, at det, der foreslås med handleplaner osv., måske er ude af proportioner. Det er vigtigt, at vi diskuterer, hvad det præcis er, kommunerne skal forpligtes til, og det er også vigtigt, at vi diskuterer, hvad det præcis har af økonomiske konsekvenser.
     Om det element, der handler om nedskydning af katte: Vi har også sympati for et forbud mod nedskydning af katte sådan uden videre uden ejerens samtykke. Alt i alt et sympatisk forslag, som vi støtter, men det er vigtigt, at vi får en afklaring af det, der handler om kommunerne og deres forpligtelser.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen.

Da jeg på baggrund af de indlæg, der er kommet i debatten, har en meget klar fornemmelse af, at der i virkeligheden er et flertal i Folketinget for at gennemføre i hvert fald de intentioner, der ligger bag det her forslag, skal jeg ikke trække debatten meget i langdrag. Jeg vil bare sige, at vi i Enhedslisten også er enige i, at det er meget fornuftigt at få etableret et register. Vi ser sådan set gerne, at det sker
i samarbejde med de dyreværnsorganisationer, der er på området. Jeg kan forstå, at der er nogle stridigheder. På den måde afviger dyreværnsorganisationer åbenbart ikke fra politiske partier og andre organisationer, heller ikke hvad angår interne stridigheder. Og det er klart, at hvis de stridigheder ikke kan løses, sådan at man kan få et register på det her område, hvad der er mange gode grunde til, så må vi jo på et eller andet tidspunkt træde i karakter og gribe ind. Men jeg synes godt, at man i hvert fald kunne overveje, at prøve at finde ud af, om de problemer, der er der, ikke kan løses, også selv om jeg har fået forskellig udlægning af teksten, der tyder på, at der godt kan være nogle problemer. Vi er også meget enige i, at det er fornuftigt at sikre, at de katte, der er mærket, bliver registreret. Vi er også enige i, at det er meget fornuftigt at pålægge kommunerne en forpligtelse. Jeg synes sådan set ikke, at det her forslag er vældig detaljeret om, hvordan kommunerne konkret skal leve op til den forpligtelse. Der er nogle intentioner og nogle opgaver, men de opgaver kan jo sagtens løses på forskellig måde, og det synes jeg sådan set heller ikke der er noget problem i. Det er naturligvis klart, at Enhedslisten bekymrer sig meget om kommunernes økonomi, og jeg er da glad for, at også regeringspartierne gør det i dag. Det er selvfølgelig meget godt, og derfor skal økonomien i det selvfølgelig også på plads.

Men jeg mener bare, at hvis udgangspunktet er, at de her opgaver skal løses, og at kommunerne på en række områder skal have et ansvar for det, så må det være med det udgangspunkt, at man går ind i økonomiske forhandlinger om det her, og så er udgangspunktet jo ikke, at man efterfølgende finder ud af, at udgifterne er for store og det derfor ikke kan blive til noget.

     Jeg har før debatten i dag også haft fornøjelsen af at kunne studere det lidt ældre forslag fra Dansk Folkeparti, og hvis der kan komme en beretning ud af det her fra udvalget, som tager udgangspunkt i de to beslutningsforslag, der ligger her, kan jeg faktisk ikke se andet, end at vi i hvert fald i løbet af de kommende måneder vil kunne få nogle resultater, der vil være meget, meget positive for kattenes velfærd og dermed også for dyrevelfærden, og det ser jeg sådan set frem til.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristen Touborg.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. Jeg synes, der har været en gennemgående positiv linje, en positiv holdning til forslaget, lidt med nuancer mellem de forskellige politiske partier, og det er jo også fair nok. Jeg er meget enig i de betragtninger, Enhedslistens ordfører kom med, om, at der burde være mulighed for, at forslaget, som Dansk Folkeparti stillede for et par år siden, og forslaget, vi har stillet nu, kan danne grundlag for, at vi laver en fælles aftale, en beretning om, hvordan vi synes, at forholdene her skal ordnes, sådan at kattene kan få et bedre liv. For der er sådan set ikke nogen, der har sat spørgsmålstegn ved intentionerne i forslaget her.
     Det meste af debatten og vel også uenighederne er gået på, om det ville være muligt at skabe ét og kun ét register på baggrund af den situation, vi står i nu. Jeg vil godt om ikke svare hr. Christian H. Hansen så i hvert fald udtrykke, at jeg heller ikke har været til stede under de forhandlinger, men jeg refererede fra og citerede sådan set også lederen i Inges Kattehjems månedsblad, hvor det meget klart udtrykkes, at man er ret forbitret over det handlingsforløb, der har været.
     Kan vi gøre det i frivillighed, synes jeg det er fint. Det er jeg indstillet på. Jeg tror ikke meget på, at vi kan gøre det i frivillighed, og derfor har jeg sådan set lagt op til, at det nok bliver nødvendigt, at vi laver en politisk beslutning om, hvordan vi får ét og kun ét register.
     Men jeg synes alt i alt, at der er nogle positive toner over for forslaget, og derfor ser jeg frem til, at vi får gjort noget ved det i nærmeste fremtid.

Hr. Kristen Touborg var inde på, at der kunne opnås en enighed på baggrund af Dansk Folkepartis forslag og så det forslag fra SF og Socialdemokratiet i dag. Jeg er meget glad for at få den tilkendegivelse. Det er rart at se, når man har igangsat noget arbejde for mange år siden, at det så endelig kan blive til noget.
     Men der skal vist nok være et spørgsmål i det her til hr. Kristen Touborg, så det skal jeg komme frem til nu. Med hensyn til de her forhandlinger, der har været mellem de forskellige organisationer, er det rigtigt nok, at lederen - jeg tror nok, det var i Inges Kattehjems blad - har sagt noget andet; der har været skrevet en leder i Kattens Værns blad, som siger noget helt modsat, og der har også været andre ledere andre steder, som siger noget helt andet. Dem kan man jo altid forholde sig til.
     Men med de nye registre, som Dyrlægeforeningen er med i, vil det være sådan, at det er dyrlægerne, der skal registrere de her katte, og dermed vil dyrlægen automatisk sikkert også bruge det nye register, der kommer. Så hvis man skal tage udgangspunkt i det, ender det vel til sidst med, at der kun er ét register tilbage. Er det ikke korrekt?

Jeg tror, at man må sige, at på lang sigt har hr. Christian
H. Hansen ret. Jeg synes bare, det er lidt ærgerligt for kattene i mellemtiden, at der skal gå så mange år, inden vi når dertil.

Så kunne man jo bruge den model, som lå i Dansk Folkepartis forslag, B 138, nemlig at de her oplysninger blev tilgængelige på internettet. Så ville der slet ikke være nogen problemer overhovedet. Det tror jeg faktisk godt at der kunne opnås enighed om.
     Er hr. Kristen Touborg enig i, at det kunne være en løsning, hvis det andet ikke kan opnås?

Jeg tror, at den mest enkle måde at gøre tingene på er, at vi politisk set sætter rammerne for, hvordan vi gør det her, og dermed hurtigst muligt og til fordel for kattene sikrer, at vi får et funktionsdygtigt register til at køre - ét og kun ét register.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.