Til beslutningsforslag nr. B 50 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Socialudvalget den   9. juni 2005 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunale madordninger [af Pia Kristensen (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2005 og var til 1. behandling den 12. maj 2005. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse  , som denne har besva- ret.  Udvalgets  spørgsmål  til  socialministeren  og  ministerens  svar  herpå  er  optrykt  som  bilag  2  til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  kan  tilslutte  sig gennemførelse  af  en  landsdækkende undersøgelse af kommunale ma dordninger til pensionister omhandlende: - Ernæringsperspektivet  , - beskrivelse af miljøer, der støtter sociale relationer for pensionister der er tilmeldt kommunal madordning og - muligheder for inddragelse af interesserede pensionister i tilberedelsen af måltiderne. S finder,  at det vil være af stor betydning for pensionisternes samlede tri  vsel, at madordningerne tilrettelægg  es på  en  måde,  hvor  sociale  fællesskaber  og  aktiviteter  forbundet  med  fremsti lling  af måltiderne, inddrages  som en naturlig del af pensionisters hverdag. S mener, sammenhæng i t  ilrette- lægning af tilberedning af måltidern   e samt sociale fællesskaber i forbindelse med   gennemføre lse af måltiderne  bør  være en   naturlig del af det forebyggende arbejde. S ved, at pensionister indlægges på medicinske afdelinger    som følge af  fejl- og underernæ  ring. S mener,  det  er  muligt  at forebygge  en  del  af  disse indlæggelser    ved  at  tilbyde  en  sundere  og  mere varieret kost, og hvor tilberedelsen foregår i  miljøer, hvor pensionister kan inddrages.  At måltide rne for mange pensionister er langt mere end et spørg smål om ernæring, er ude   nfor enhver tvivl. Ofte er måltiderne  dagens højdepunk t, og omgivelserne har stor betydning for pensionistens lyst til at spise.

2 En  undersøgelse  af  nuværende  madordninger  kan  bidrage  positivt  i udviklingen  af  sammenhæ  n- gende  madordninger,  ligesom  det  er  interessant  at  få  et   overblik  over,  hvorledes  madordningerne udvikler sig i den fremtidige kommunale struktur. Beslutningsforslagets  forslag  om  fastsættelse  af  maksimalpriser  for  kommunale  madordnin  ger finder S ikke  giver mening forud for  gennemførelsen af undersøgelse  n. S mener, at  resultaterne af en  landsdækkende  undersøgelse skal  danne  baggrund  for drøftelser  med  kommune rne,  om  der i forbindelse  med  kommunale  madordninger er noget, der  kan gøres  bedre.  Den  landsdæ   kkende undersøgelse  skal  netop  bidrage  til  at  kvalificer ede  drøftelser  om  emnet,  hvorfor  S   ikke  stø t- ter en forudgående konklus ion vedrørende maksimal pris. Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  mener,  det  er  påkrævet  at  gen   nemføre  en  landsdæ   k- kende  undersøgelse,  der  tager  fat  om  en  række  centrale  problemer,  der  vedrører  de  kommunale madordninger. Det er vigtigt at understrege, at mange kommuner tilbyder gode madordninger med sund og næ- rende mad af høj kvalitet til rimelige pr iser, så man kan ikke generelt sige , at standarden i landets kommuner er for ringe, men både kvaliteten af maden og det sociale samvær ved deltagelse og ti   l- beredning varierer meget fra kommune til kommune. Der har med rette, i de seneste år, været kritik af de kommunale madordninger, en kritik der er kommet fra de ældre selv, fra pårørende og Ældr e- rådene. DF mener, at kommunerne skal se de ældres kost   som en vigtig del af det forebyggende arbejde. Ved strukturreformen er det netop et centralt element, at kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse, og madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv. Mange ældre er undere  r- nærende, hvilket fører til hyppige indlæggelser , som bestemt ikke er befordrende for et ældre me  n- neske. Ældre  klager over,  at  den  udbragte  mad  undertiden  er  kedelig,  farveløs  og  smagsløse.  De  store centralkøkkener og  den lange transport af maden er efter DFs mening en medvirkende å rsag til, at mange  ældre  er  undervægtige  og  hurtigere  kommet  til  at  lide  af  sygdomme,  idet  immunf orsvaret nedbrydes. Socialt samvær og   selskab befordrer appetitten og styrker dermed helbredet og livskvaliteten, der- for skal der lægges vægt på det sociale, både ved tilberedelse af måltidet og ved spisningen. I u d- landet er der foretaget undersøgelser , som fremhæver vigtigheden af netop disse forhold. Priserne for måltider varierer meget fra kommune til kommune. For mennesker i arbejde kan det være  uinteressant  om  madordninger  ,  der  henvender  sig  til  pensionister,  koster  30  eller  60  kr.  om dagen, men i den virkelighed pensionister lever i, er de økonomiske perspektiver anderlede s. Derfor mener DF, at den kommunale mad skal være til at betale. Prisniveauet kan selvfølgelig diskut   eres. Ved  førstebehandlingen  af  b eslutningsforslaget  udtaltes  der  såvel  af   socialministeren  og  af  flere ordførere  kritik  af  den  del  af  b eslutningsforslaget,  der  omhandlede  central  fastlæggelse  af  maks  i- malpriser  for  kommunale  madordninger.  Dette  var  en  væsentlig  årsag  til   ,  at  partierne  ikke  kunne støtte  beslutningsforslaget. DF må erken de, at der ikke kan skabes et flertal for vores beslutningsforslag, men det er positivt, at  socialministeren  klart  tilkendegiver,  at  hun  støtter  intentionerne  i   beslutningsforslaget.  DF  ser frem til, at socialministeren vil søge satspuljepartiernes opbakni ng til, at der igangsættes en stø   rre undersøgel se af den kommunale madservice, som skal afdække, hvilke problemstilli  nger, som gør sig gældende i forb  indelse med den kommunale madservice, samt belyse hvilke problemstillinger,

3 der  allerede er sat fokus på i  indretning af madområdet, jf.  de spørgs mål og svar , der  er  optrykt i betænknin  gen. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Hans Andersen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Inge-Lene Ebdrup (V) nfmd. Inger Støj berg (V)   Pia Kristensen (DF) fmd.  Birthe Skaarup (DF)   Tina Petersen (DF) Tom Behnke (KF)   Per Ørum    Jørgensen  (KF)   Hüseyin   Arac (S)   Lise von Seelen (S) Mette Frederiksen (S)   Sandy Brinck (S)   Lone Dybkjær   (RV)   Ole Glahn (RV) Pernille Vigsø  Bagge (SF)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðve   ldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 50 Bilagsnr.    Titel 1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 50 Spm.nr. Titel 1 Spm. om iværksættelse af en undersøgelse af den kommunale ma d- service, til socialministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministeren vil pålægge kommunerne at udarbejde en ko   m- munal kostpolitik, til socialministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvor mange kommuner der yder personligt tillæg til den kommunale madservice, til socialministeren, og ministerens svar her- på 4 Spm. om ældres egenbetaling til de kommunale madordninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

5 Bilag 2 Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar her  på Optrykt efter ønske fra DF Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af den kommunale madservice inden for en oversku e- lig fremtid?  I forbindelse med strukturreformen  er det netop et  centralt element, at kommunerne  i fremtiden har ansvaret for forebyggelse, og madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv. Svar: Tilbud om madservice for ældre er en af de centrale forudsætninger for en velfungerende ældrep o- litik i kommunerne. Gode og fleksible kommunale madordninger har så mange p ositive sundheds- mæssige og sociale aspekter for de ældre, at det bør prioriteres. Det handler om de ældres livskval i- tet. Flere undersøgelser og de meldinger, jeg modtager fra ældre og kommunerne, peger på, at der er visse vanskeligheder med at få madområde  t til at fungere optimalt, så det både opfylder behovet for fleksibilitet og medindflydelse på egen spisesituation og kravene til madkvaliteten  og økonomien . Derfor  ser  jeg  gerne,  som  jeg  tilkendegav  under  1.  behandlingen  af  B50,  at  der  iværksætte s  en bredere  og  mere  helhedsorienteret  undersøgelse,  som  kan  være  med  til  at  belyse  aspekterne     i  for- hold til organiseringen af den kommunale madservice i kommunerne, så der i videst mulig omfang tages hensyn til måltidets kvalitet og næringsindhold, samt det social   e samvær og de ældres val g- muligheder. Jeg vil derfor søge satspuljepartiernes opbakning til, at der igangsættes en større undersøgelse af den  kommunale  madservice,  som  skal  afdække,  hvilke  problemstillinger,  som  gør  sig  gældende  i forbindelse med den kommunale madservice, samt belyse hvilke problemstillinger, der allerede er sat  fokus  på  i  litteraturen.  Med  henblik  på  forslag  til  forbedringer/  løsninger  til  en  mere  hensigt   s- mæssig indretning af madområdet. Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren pålægge kommunerne    at udarbejde en kommunal kostpolitik? Svar: Det er vigtigt at have fokus på, at der skal føres en helhedsorienteret kostp  olitik, som tager hensyn til de ældres sundhed og livskvalitet  . Det er en helt naturlig del af kommunernes opgave at tilrette- lægge de k  ommunale madordninger så de  er med til at forebygge og understøtte, at de ældre lever sundt, og har mulighed for at væ  lge noget mad de kan lide. Den kommunale madservice er et element, når kommunalbestyrelsen én gang årligt skal udarbe j- de  kvalitetsstandarder  for  personlig  og  praktisk  hjælp.  Indholdet,  omfanget  og  udførelsen  af  den kommunale madservice bliver dermed synliggjort, og er således et godt udgangspunkt for formul e- ringen af en god kostpolitik. Kommunerne har et selvstændigt ansvar for at sætte de ældres kost på dag   sordenen, og der findes vejledningsmateriale  fra  bl.a.  Fødevarestyrelsen,  som  løbende  kommer  med  forslag  til,  hvordan man kan indrette madtilbudene bedst muligt.

6 Det er en del af det kommunale selvstyre at fastlægge ældrepolitikken lokal t, herunder madområ- det.  Det er nu engang kommunalbestyrelsens ansvar, og jeg mener ikke, at der er behov for centralt fastsatte retningslinier på dette område. Spørgsmål 3: Ministeren  bedes  oplyse,  hvor  mange  kommuner  der  yder  personligt  tillæg  til  den  k  ommunale madservice. Svar: Personlige tillæg tildeles af kommunerne til folkepensionister efter en nærmere konkret og indiv i- duel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der  er  ikke  krav  om,  at  kommunerne  skal  registrere  hvilke  typer  af  udgifter  kommunerne  yder personlige tillæg til, og der findes derfor heller ikke en central registrering af dette. Det følger heraf, at   Socialministeriet ikke har data/statistik om, hvor mange kommuner der  yder personlige tillæg til pensionister som hjælp til betali ng for den kommunale madservice, og der fore- ligger ingen undersøgelser herom. Spørgsmål nr. 4: Er ministeren enig i, at  det er afgørende  at sikre, at ældres egenbetaling  til de kommunale ma   d- ordninger er tilstrækkeligt lave, så ingen pensionister af økonom iske grunde er forhindret i at benyt- te sig af ordningen? Svar: Kommunerne har mulighed for at opkræve betaling for udgifterne til madservice. Det gælder dog, at  kommunen  ved  fastsættelsen  af  betalingen  højst  kan  medregne  de  samlede  udgifter,  der  er  fo   r- bundet  med  tilbudet.  Det  er  op  til  den  enkelte  kommunalbestyrelse,  som  led  i  fastlæggelsen  af kommunens  serviceniveau,  at  bestemme,  hvor  stort  et  tilskud,  kommunen  ønsker  at  yde  til  den kommunale madservice. De fleste kommuner vælger dog at give et tilskud til   madservice, så ege n- betalingen kun dækker en del af udgifterne. For mig er det afgørende, at alle ældre, som er visiteret til madservice også skal have råd til at b e- nytte sig af den. Såfremt det ikke er tilfældet, har kommunen mulighed for at yde fx person   ligt til- læg.