Den sidste sag på dagsordenen var:
23) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 4:
Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer. Af Svend Auken (S) m.fl. (Fremsat 1/3 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Socialdemokratiet har fremsat forslag til beslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et såkaldt ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer.
     Regeringen støtter en fortsat udvikling og anvendelse af vindenergi i Danmark. Hensynet til miljø og forsyningssikkerhed betyder, at vindenergi også fremover vil spille en vigtig rolle på det liberaliserede elmarked. Regeringens udgangspunkt er, at det er markedet og de politisk fastlagte overordnede rammer for markedet, der skal bestemme udviklingen. Det vil være langt det mest effektive både økonomisk og miljømæssigt.
     Vi skal samtidig satse på at fastholde vor førerposition med hensyn til udvikling af vindenergiteknologier. Det gøres bedst med markedsorienterede løsninger kombineret med en aktiv forsknings- og udviklingsindsats. Hvis vi tilrettelægger rammerne fornuftigt, er der gode muligheder for, at energipolitiske, miljøpolitiske og økonomiske hensyn kan gå hånd i hånd.
     Regeringen er således enig i, at der skal ske en øget indsats inden for energiforskning, udvikling og demonstration på energiområdet.
     Regeringen har foreslået, at EU's budget for forskning og udvikling fordobles, og vi vil arbejde for, at en væsentlig del af et sådant budget skal gå til videreudvikling af nye miljøvenlige energiteknologier, herunder vedvarende energi.
     Forslaget om, at andelen af vedvarende energi i EU's samlede energiforsyning skal øges fra 12 til 25 pct. i 2010, finder vi dog ikke realistisk. EU-Kommissionen har vurderet, at EU-landenes nuværende indsats kun kan nå et niveau på 10 pct. i 2010.
     I oktober kommer Kommissionen med en ny rapport, som skal danne grundlag for en debat om nye vindenergimålsætninger i EU for tiden efter 2010. Regeringen vil gå aktivt og ambitiøst ind i den debat.

     Med hensyn til forslaget om, at Danmark skal klare 75 pct. af Kyotoforpligtelserne herhjemme, må jeg afvise en sådan fast grænse. Det er ikke internationalt noget kvantitativt krav, og det vil også være uhensigtsmæssigt i forhold til regeringens ønske om, at indsatsen skal være så omkostningseffektiv som mulig.
     Princippet om supplementaritet handler om, at vi i de industrialiserede lande skal gå foran og opfylde en væsentlig del af vores forpligtelser hjemme. Dermed demonstrerer vi en vilje til at feje for egen dør, og vi baner vej for den teknologiske udvikling, der er nødvendig for at løse klimaproblemet på længere sigt. Den udvikling er lige præcis, hvad der vil ske med regeringens klimastrategi.
     Vi har allerede gjort en betydelig indsats herhjemme, ikke mindst på energiområdet. Med hensyn til den udestående manko er det ingen hemmelighed, at den danske elsektor må forventes at skulle bidrage med en væsentlig andel af den nødvendige stramning, når vi næste år skal fastlægge CO₂-kvoterne fra 2008 til 2012.
     I forbindelse med denne indsats er jeg ikke i tvivl om, at gennemførelse af JI- og CDM-projekter vil spille en relativt mindre rolle. Danmark har brug for en langsigtet og ansvarlig energipolitik. Det får vi kun, hvis vi betragter udfordringerne både realistisk og i sammenhæng. Det er det, regeringen arbejder for: en fornuftig strategi og det liberaliserede elmarked, hvor udvikling og anvendelse af vindkraft i Danmark vil spille en positiv rolle. En rolig markedsorienteret vindkraftudbygning vil være mere samfundsøkonomisk rentabel og vil spille bedre sammen med de langsigtede klimaudfordringer. Et flertal i Folketinget har aftalt, at regeringen skal udarbejde et oplæg til en langsigtet energistrategi og en infrastrukturhandlingsplan for eltransmissionsnettet. Her vil regeringen præsentere sit forslag til en langsigtet strategi for bl.a. elmarkedet og vedvarende energi frem til 2025, herunder en langsigtet indsats inden for energiforskning og udvikling. Det vil være en balanceret strategi for, hvordan vi på en gang sikrer forsyningssikkerheden, et effektivt langsigtet klimabidrag fra den danske energisektor og fastholdelse af udbygning af danske erhvervsmæssige styrkepositioner, samtidig med at der tages hensyn til elpriser og konkurrenceevne. Jeg ser frem til at debattere den langsigtede energipolitik med udgangspunkt i regeringens oplæg. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslag nr. B 4.

Det var forventeligt, at ministeren ville sige, som ministeren gjorde, men ikke desto mindre er det stadig væk skuffende. Det eneste, det blev pakket ind i, var lidt om, hvad EU ville og burde, og så blev der ellers lagt op til, at resten skulle afklares i forbindelse med den kommende strategi fra regeringen.
     Men jeg kunne da godt tænke mig, at ministeren ville gå ind i substansen i det her forslag og spørge: Er man parat til at have en ordentlig og sober diskussion af, at vi skal have syvdoblet vores udvikling af havvindmølleparker frem til 2015? Er man parat til at gå ind i en ordentlig og sober diskussion af, om det i 2015, hver gang vi hver især tænder for stikkontakten, rent faktisk er 40 pct. af det, der kommer ud derfra, der er fra vedvarende energi?
     Det er ikke sikkert, man er parat til det, men man er i hvert fald nødt til det, for ministerens egen partifælle, miljøministeren, har sagt, at det er meget nødvendigt, hvis vi overhovedet skal have en chance for at leve op til vores klimamål.

Jeg forstår ikke helt hr. Torben Hansens spørgsmål, for jeg synes faktisk - men jeg talte måske for hurtigt, fordi der foregår så spændende ting i vores samfund - at jeg var meget imødekommende.
     Jeg afviste godt nok forslaget, fordi jeg syntes, der var skudt over målet, men jeg lagde faktisk op til en bred debat om det og henviste til vores strategiplan for 2025. Så jeg forstår slet ikke, at hr. Torben Hansen kan opfatte mit indlæg som decideret negativt i relation til Socialdemokratiets forslag.
     Jeg sagde som udgangspunkt, at man er gået for vidt, at det ikke er realistisk, men der er da meget fornuft i forslaget, og det vil vi gerne diskutere.

Ikke desto mindre var det i hvert fald en afvisning fra ministeren. Anderledes kunne man jo ikke tolke det. Så kan man diskutere, om det var en positiv eller en negativ afvisning.
     Men det var meget sjovt, at der så var den diskussion, hvor det blev sagt, at det ikke var realistisk.

Jeg vil da godt henvise til, at Venstres ordfører, som jo også er en del af regeringen, eller som i hvert fald er medlem af et regeringsparti, den 20. december 2004, da det her forslag komr frem, egentlig siger det stik modsatte, ja, nærmest siger, at det ikke engang er særlig ambitiøst, men realistisk. Det er trods alt også Venstres energiordfører, der også skal sidde med en del af det her, så jeg kunne da godt tænke mig en klar melding fra regeringen. Mener man, at det er realistisk, eller mener man, at det er urealistisk? Nu har vi indtil videre fået to forskellige meldinger.

Jeg kan bekræfte, hvad hr. Torben Hansen siger: at det her er en positiv afvisning. Men vi er altså også nødt til at bevare realismen. Vi kan jo ikke bare sætte os udenfor og sige: Det, der sker i den øvrige verden, det, der sker overalt, også i Europa, kommer ikke os ved.
     Vi synes, der er meget at forhandle om. Det går vi åbent ind i. Men forslaget går for vidt, og derfor har jeg som udgangspunkt afvist det, men for nu at bevare hr. Torben Hansens terminologi har jeg positivt afvist det.

Tak til ministeren. Næste taler er hr. Lars Christian Lilleholt.

Man kan måske sige, at dette forslag kommer en postgang for tidligt, da det jo også er Socialdemokraterne bekendt, at regeringen i løbet af ganske kort tid vil fremlægge et forslag til en energistrategiplan frem til 2025. Jeg tror, at regeringens strategi vil komme til at indeholde en række af de elementer, der er i det fremsatte socialdemokratiske beslutningsforslag, om end måske i en mere omkostningsbevidst form end det, der er tilfældet i det foreliggende forslag.
     Venstre er enig i intentionen om, at der fortsat skal satses på vedvarende energi. Det fremgår rent faktisk også af regeringens arbejdsgrundlag, hvoraf det fremgår, at vi netop vil støtte udviklingen af grøn teknologi. Derfor er vi også indstillet på en fortsat udbygning af vedvarende energi, men det skal ske på et økonomisk ansvarligt grundlag og med et markedsøkonomisk sigte. Vi kan ikke bare påføre elforbrugerne nye store udgifter.
     Heldigvis er der også megen vedvarende energi, hvor prisen er tæt på at være konkurrencedygtig med el frembragt på grundlag af kul. Det gælder bl.a. vindenergi, og derfor skal der også fortsat satses på udbygning af vindenergi både til lands og til vands, ligesom der også skal satses på udvikling af biobrændsler og anden vedvarende energi.
     Danmark er i front med vedvarende energi. Vi er det land
i EU, der har den største andel af vedvarende energi i vores energiforbrug, og den andel vil stige i de kommende år. Vi skal fortsat udvikle den vedvarende energi, og vi skal fortsat også i EU presse på, for at der bliver brugt flere midler netop på energiforskning. Der er ingen tvivl om, at forskning og udvikling af vedvarende energi er et af de områder, der kan skabe nye job, og hvor danske virksomheder allerede i dag står meget stærkt. Der er en række af forslagene her, som vi gerne vil diskutere, og som jeg mener naturligt skal indgå i den debat, der bliver forude for debatten og vedtagelsen af regeringens energipolitiske handlingsplan frem til 2025. På den baggrund afviser vi forslaget.

Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Man kan jo ikke andet end at få den følelse, at man lige nu bliver kvalt af en kvæler, der har et smil om munden, og som siger, at det slet ikke er så slemt.
     Det er til det der med den omkostningsbevidst form. Jeg regner med, at Venstres ordfører kender Danmarks Miljøundersøgelser og den rapport nr. 507, som de har lavet om de ekstra omkostninger, der er ved kulfyrede kraftværker. Der siger de, at det meget konservativt sat er 7,5 mia. kr. til sundhedsudgifter og øvrig forureningsbekæmpelse plus det, man så skal lægge oveni på CO₂-området. Når man netop skal være omkostningsbevidst, som Venstres ordfører siger, vil det så ikke betyde en forstærket udbygning af vedvarende energi og en neddrosling af produktionen baseret på fossile brændstoffer?

Lars Christian Lilleholt (V):
Jeg tror, at vi også i de kommende år vil se en fortsat udbygning af vedvarende energi. Vi har nu en havvindmøllepark
i udbud, og der vil også blive taget andre initiativer på energiområdet for at forstærke udviklingen med vedvarende energi.

     Vi er det land i EU, der har den største andel af vedvarende energi i vores energiforsyning. Jeg tror, det er 20-25 pct. af elforbruget, der er baseret på vedvarende energi, og jeg er sikker på, at den bliver øget i fremtiden.

Tak til ordføreren. Næste taler er fru Tina Petersen.

Vi skal her i dag førstebehandle beslutningsforslag nr. B 4, som er fremsat af Socialdemokraterne. Forslaget hedder i sin enkelthed: »Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer.«
     I beslutningsforslaget nævner Socialdemokraterne bl.a., at en væsentlig del af forklaringen på Danmarks overskud på statsbudgettet og betalingsbalancen skyldes en fremsynet energipolitik. Den tidlige danske satsning på vindkraft har skabt et overvældende resultat. I dag er hver anden vindmølle i verden bygget med dansk teknologi. De danske producenter omsætter for ca. 20 mia. kr. årligt og beskæftiger i dag ca. 20.000 mennesker i Danmark. 90 pct. af omsætningen går i dag til eksport og er et langt større økonomisk aktiv for Danmark end baconeksporten, som tidligere var vores flagskib inden for eksporten. Men fortsætter man med at læse, skifter tonen dog, hvilket kan undre. Socialdemokraterne mener, at den energipolitik, som føres i dag, på visse punkter kan være skadelig og kan have konsekvenser for regeringens energipolitik i fremtiden. Dansk Folkeparti er ikke enig i dette. Dansk Folkepartis holdning er helt på linje med regeringens, nemlig at Danmark har brug for en langsigtet og en ansvarlig energipolitik, hvor der ikke opstår hovsaløsninger eller er urealistiske mål. Tingene skal ske støt og roligt, hvor markedet kan følge med. Dansk Folkeparti henviser også til den aftale fra den
29. marts 2004 om det PSO-finansierede område samt til dobbeltreguleringsområdet, som er indgået med den forhenværende minister. Dansk Folkeparti kan nemlig godt frygte, at med dette beslutningsforslag bliver den enkelte forbruger sorteper og igen med sådan et forslag, som Socialdemokraterne har fremsæt her, oplever skjulte skatter. Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte beslutningsforslag nr. B 4.

Nu kan jeg forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at man er bange for, at den enkelte forbruger bliver sorteper. Men når man netop ser på de velfærdsøkonomiske beregninger, som Danmarks Miljøundersøgelser har fremlagt her i februar, viser de jo, at inden for det kulfyrede er - kan vi sige - ekstraomkostningen til forureningsbekæmpelse, sygehuse og alt muligt andet som minimum 25 øre pr. kWh.
     Får det ikke Dansk Folkeparti til at tænke sig om en ekstra gang, inden man afviser et langsigtet forslag, der går frem til 2015, som netop vil betyde, at vi får flyttet energiproduktionen fra, hvor man har de forureningsomkostninger, til der, hvor man ikke har?

Jamen Dansk Folkeparti er helt klart ikke enig med Socialdemokratiet i, at det ser så dårligt ud herhjemme, og vi forholder os til, at de fakta, der er i det forslag, som Socialdemokratiet er kommet med, ikke er realistiske.

Jamen det er da glædeligt, at Dansk Folkeparti forholder sig til fakta. Men hvis man så gør det, viser Danmarks Miljøundersøgelser, rapport nr. 507 fra februar 2005, netop sort på hvidt, at man har de ekstra omkostninger ved at bruge fossile brændstoffer, kulfyrede kraftværker osv., kunne Dansk Folkeparti så ikke, når man hele tiden taler om omkostninger, at det skal være så billigt som muligt for forbrugerne, ud over den miljømæssige fordel ved at bruge vedvarende energi se den økonomiske fordel ved ikke hele tiden læne sig op ad de kulfyrede kraftværker? Her har Dansk Folkeparti inden for energiområdet mulighed for at være med i noget, der peger fremad.

Set med vores øjne er det ikke sådan, at vi ikke kigger på alternative løsninger, men lige netop det her forslag, B 4, kan vi ikke støtte, fordi det for os er meget urealistisk og en hovsaløsning, hvor man går ud over niveauer, som ikke er realistiske. Længere er den ikke.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

Jeg vil tillade mig stadig væk at tage en smule hensyn til min stemme og først og fremmest henvise til den konservative ministers tale.
     Jeg vil dog sige, at for os at se står vi netop i Danmark stærkt, når det gælder vedvarende energi, og det mener vi sådan set også vi skal blive ved med. Derudover har vi, som jeg var inde på tidligere, en række andre teknologier, som det globale klima kan nyde godt af. Det mener vi at der er stort behov for at vi også sikrer sker.
     Derfor min henvisning til ministerens tale om en balanceret strategi, og vi venter med stor spænding på regeringens udarbejdelse af den langsigtede energistrategiplan, som vi ser meget frem til.
     Vi mener bl.a. af hensyn til mulighederne for at bruge teknologier udeomkring i verden til energibesparende projekter ikke, at vi kan støtte det forslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Lidegaard.

Fra radikal side vil vi gerne takke Socialdemokratiet for at have fremsat det her beslutningsforslag. Vi kan tilslutte os alle de overordnede sigtelinjer i det. Vi kan støtte udbygningen af mere vindenergi i Danmark; vi kan støtte, at vi får lagt et loft, som måske er meget fornuftigt, på 75 pct. over, hvor stor en del af vores Kyotoforpligtelse vi skal hente hjemme; vi kan støtte mere forskning, mere udvikling, hvor Socialdemokratiet har lagt et konkret beløb frem. Vi kan altså støtte de overordnede sigtelinjer.
     Man kan jo altid diskutere hvor meget og hvilke tal. Fra radikal side har vi både foreslået mere og mindre i forhold til det, der ligger her, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kunne forhandle en rigtig god energihandlingsplan med Socialdemokratiet og SF. Vi er flere partier, der skal i gang med det. Det går vi ind i, og det er fint at få denne her offensiv på banen.
     Der er kun en ting, jeg ærgrer mig lidt over og savner i beslutningsforslaget, og det er hele det trafikale spørgsmål. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men nogle gange kan man altså få den fornemmelse, at der måske er, om jeg så må sige, en diskussion i Socialdemokratiet om, hvor offensiv man skal være på det trafikale område. Det gælder både i forhold til roadpricing, og det gælder i forhold til veje og kollektiv trafik.
     Vi er jo alle sammen enige om, det ikke er et enten-eller osv., men jeg synes, at det er meget sigende, at når man så laver en samlet plan for hele Danmarks fremtidige energiforbrug, har man ikke transportsektoren med, som dog immervæk æder ca. 25 pct. af vores energiforbrug.
     Derfor håber jeg, at hvis vi nogen sinde skulle få det her forslag til realitetsbehandling, at Socialdemokratiet vil være velvilligt indstillet på også at tænke transportsektoren ind i de løsninger, vi skal finde for fremtidens energisektor.

Vi er i SF stærkt optaget af, hvordan vi håndterer klimaudfordringen, og hvordan vi klarer den. Og vi er stærkt optaget af at komme ud af den fælde, som vi synes den politiske debat har befundet sig i i en del år, hvor man ser klimaudfordringen som en trussel, men lader være med at se den som en mulighed.
     Vi betragter den som en mulighed, hvor vi har chancen for at sige, at hvis vi investerer ambitiøst i vedvarende energi, både kendte teknologier og de teknologier, der ikke er kommet ind på markedet endnu, og hvis vi satser ambitiøst på energibesparelser, har vi muligheden for faktisk at skabe fremtidens job og skabe dem på et bæredygtigt grundlag. For vi ved jo godt, og det tror jeg at vi ved alle sammen, at det er den vej, vi skal.

     Vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcer, hvad enten det er fossile brændsler eller andre typer naturlige ressourcer, som om vi næsten var den sidste generation her på kloden. Den går simpelt hen ikke. Den går måske, hvis man lader være med at kigge kommende generationer i øjnene, men det er bare svært, for de fleste af os har børn og børnebørn. Så vi bliver konfronteret med problemet og problemstillingen.
     I stedet for at sige, hvor svært det er, eller hvor lidt vi kan nå, handler det derfor om, at sige: Nej! Lad os nu tænke ambitiøst, og lad os gøre ikke bare Danmark, men også EU til et internationalt udstillingsvindue for, hvordan man kan håndtere klimaproblemerne, og vende det om og gøre det til en investering, som skaffer os forsyningssikkerhed, og som også skaffer os nogle af de job, som vi selv og fremtidige generationer skal leve af. Set gennem de briller er vi selvfølgelig positive over for Socialdemokraternes forslag. Der er nogle ting, jeg mangler i det. Jeg mangler mangler energibesparelser, som jeg synes er meget, meget vigtige, og hvor vi har et meget stort potentiale, vi kan bruge. Som Venstres ordfører sagde tidligere i dag, er en sparet krone en vundet krone. Jeg synes også, at jeg mangler trafikspørgsmålet i det. Det ville også have været dejligt, hvis det var inde. Jeg tror ikke, det er, fordi Socialdemokraterne ikke mener det, for i alle de diskussioner, vi har haft, har vi sådan set været enige om, at vi her har en af de rigtig svære nødder at knække, nemlig transportsektorens stigende forbrug af olie og dermed det stigende udslip af drivhusgasser. En ting, jeg også mangler, kom jeg til at tænke på, da transport- og energiministeren holdt sit indlæg heroppe, hvor han sagde, at det er markedet, der skal sikre, at det her går rigtigt. Det er overvejelserne over, hvordan vi kan bruge markedet, og hvordan vi ikke kan bruge markedet. For en ting er i hvert tilfælde blevet rimelig klart, og det er, at energimarkedet med dets lange investeringshorisonter ikke selv klarer at få de nye teknologier ind på markedet, sådan at vi også får gavn af det kæmpe potentiale, der ligger i f.eks. solenergi, bølgeenergi, biogas og biomassen i det hele taget. Det kræver, at man tager politisk stilling, og at man bruger nogle mekanismer, hvor man presser markedet til at bruge det her, og det synes jeg ville have været dejligt, hvis det også var indgået. Men det er ikke nogen kritik, for det er faktisk et problem, som vi alle sammen synes er svært at håndtere. Hvordan skaber vi de mekanismer, som sikrer, at vi ikke misbruger vores forskningsmidler, ved at vi på den ene side siger, at der skal forskes, og at der skal forskes mere og ifølge det her forslag rigtig meget på det her område, men på den anden side ikke sikrer, at der kan komme et udbytte af ikke nødvendigvis al forskning, men en del af forskningen, sådan at den resulterer i prototyper og demonstrationsanlæg og kommer ud på markedet? Den mekanisme mangler vi. Der vil jeg godt sige til ministeren, at jeg også tror, at ministeren på et tidspunkt kommer til at erkende, at det ikke er nok at sige, at markedet skal sikre det her, for det gør markedet simpelt hen ikke, når vi er på det her område. Der skal faktisk nogle politiske initiativer til. Så er det fint for os også at bruge markedsmekanismerne, men de kan bare ikke stå alene.

Det er i hvert fald ikke den energipolitiske debat, der foregår i Folketinget i dag, som gør, at det her er et historisk øjeblik. Det synes jeg roligt man kan sige. For der er en afgrund mellem de udfordringer, vi står over for med hensyn til at sikre en radikal omlægning af vores energipolitik, og så den reaktion, der kommer på det socialdemokratiske forslag. Det, man nu kan forestille sig, er, at det store, forkromede energipolitiske flertal i dette Ting vil gå i gang med at forhandle, og så vil vi få en dybt udvandet udgave af det, Socialdemokratiet har fremlagt i dag, og det vil i hvert fald på ingen måde modsvare de behov, vi har for at sikre en reel omlægning af energiproduktionen i Danmark.

     Man kan selvfølgelig søge optimisme mange steder. Man kan søge den i ungdomsparlamentet, der i går vedtog et forslag om det her, hvor de klart gav udtryk for en forståelse af, at det altså handler om både at frigøre sig far afhængigheden af olie og de andre fossile brændstoffer og at føre en politik, der kan føre til masser af nye arbejdspladser i Danmark. De var også indstillet på, at der skal bruges penge til det, hvis disse ting er målet.
     Der findes selvfølgelig klarsyn og et håb for fremtiden. Problemet er bare, at selv om de, der skal leve i fremtiden, godt ved, hvad det er, der skal til, er det os her i dag, der skal træffe beslutningerne, og det synes jeg mildt sagt at det skorter på vilje til.
     Det socialdemokratiske forslag kunne såmænd være et godt, lidt forsigtigt pragmatisk udgangspunkt for en forhandling med nogle partier, som havde nogle visioner på det her område. Derfor var der også engang, hvor der indimellem blev vedtaget ting om vedvarende energi her i Folketinget, som havde noget mere schwung i sig end det, vi ser i dag. Det er også derfor, Danmark i dag på mange områder er længere med vedvarende energi end andre lande i Europa.
     Jeg vil bare pege på et par ting afslutningsvis, som man godt kunne have gjort lidt mere ud af i det socialdemokratiske forslag. Det drejer sig om spørgsmålet om bølgeenergi, som også er et spørgsmål om, hvordan det sikres, at der bliver udbygget en energiteknologi, ikke bare ved på den ene side at have forskning og på den anden side at have en forventning om, at markedet, når forskningsresultaterne er der, vil tage over, men også ved at have et bud på, hvordan man kunne have udviklingsprogrammer, etablering af offentlige testsites af bølgekraft og en sikret høj mindstepris for bølgestrøm i en indkøringsperiode.
     Det er sådan nogle elementer, som kunne komme med, hvis det var sådan, at Socialdemokraterne kunne lave energipolitik sammen med os, men hvordan det skal gå, når man skal lave det med de borgerlige partier, tør jeg slet ikke tænke på.
     Så er der det med finansieringen af det her, for det er jo sådan, at der i de her måneder hives masser af penge ud af energisektoren, fordi man efter vores opfattelse temmelig tåbeligt går i gang med at sælge offentligt ejede energivirksomheder, hvilket efter vores opfattelse vil få en lang række negative konsekvenser. Det er i hvert fald aldrig blevet sandsynliggjort, at der skulle være nogle positive.
     Men hvorfor bruger man så ikke de milliarder, der nu fosser ud, på investeringer i vedvarende energi? Her er jo milliarder af kroner, som det ville være meget fornuftigt at målrette mod og fastholde i energisektoren. Jeg har på baggrund af et svar, jeg har fået i dag, konstateret, at det åbenbart heller ikke er muligt, for det strider også mod en aftale, som det store, forkromede energipolitiske flertal i Folketinget har lavet. Det er jo bare beklageligt.
     Vi må håbe, at fremtidens folk og ungdommen hurtigt kommer på banen og forsøger at sætte lidt mere perspektiv i vores diskussion om energipolitik her i Folketinget.

Tak. Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torben Hansen.

Vind eller forsvind. Så enkelt kan det egentlig siges med et lille ordspil fra vindmølleindustrien. Frem til 2002 var Danmark sådan set et hestehovede foran andre lande inden for vedvarende energi, eksempelvis vind-, sol-, bølgeenergi osv. Det forspring blev desværre via VK-regeringens ideologiske korstog mod alt, der var vedvarende, reduceret fra et hestehovede til maksimalt et mulehår.
     Det var utilgivelig dumt både af hensyn til miljø og forsyningssikkerhed og ud fra rent kommercielle synsvinkler - et synspunkt, som også industrien selv har fremhævet i Berlingske Tidende den 9. september 2004, hvor den ene industrikoncern efter den anden, der beskæftiger sig med det her, siger, at det var utilgivelig dumt. Berlingske Tidende kan jo ikke anklages for at være et kernesocialdemokratisk foretagende, så jeg vil da anbefale, at man læser det igen. Det er fra den 9. september.
     Energiaftalerne fra sidste år pegede den rigtige vej med skrotningsordning for gamle vindmøller og to havvindmølleparker. Men det er ikke nok, hvis vi i Danmark skal sikre vores forsyningssikkerhed, skabe et ansvarligt dansk bidrag til løsningen af vores globale klimaproblemer og også i sidste ende, hvilket er en fantastisk sidegevinst, sikre vores egen udvikling og produktion og dermed også arbejdspladser.
     Med det her beslutningsforslag har vi forsøgt at lægge nogle linjer for dansk energipolitik, der også kunne medføre en omstilling og en omlægning til en, kan vi sige mere grøn retning.

     Første punkt er, at vi skal have øget kapaciteten i vindmølleenergi med 3.000 mW ud over de 400, der allerede er besluttet. Det vil sige, at vi sådan set skal mere end syvdoble i forhold til vores nuværende beslutninger. Der skal så også udarbejdes en ny og langsigtet plan for det.
     Andet punkt er, at vi i 2015, hver gang vi hver især trykker på kontakten, ved, at 40 pct. af den energi, der så kommer ud derfra, er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder. Det betyder også, hvilket EU's grønbog fra 2001 også har påpeget indtil flere gange, at vi på europæisk plan er nødt til at sikre vores egen energiforsyning. Ellers bliver vi simpelt hen alt for afhængige af lande, der er mindre stabile rent demokratisk end dem, vi omgiver os med lige heromkring.
     Som det tredje punkt mener vi rent faktisk også, at Danmark skal forsøge, hvilket også blev diskuteret med hensyn til ånden i Kyotoaftalen helt tilbage fra 1997, at leve op til, at 75 pct. af det enkelte lands reduktionsforpligtelser rent faktisk løses ved hjælp af nationale tiltag. Der er ikke megen fremtid i køb, uanset om man kalder det varm luft eller lun luft. Det er skidt for miljøet, det er skidt for dansk industri, og i sidste ende mener jeg rent faktisk også, at det er skidt for vores omdømme.
     Jeg mener også, at det, der ligger i det her forslag med, at vi ud af de voksende forskningsbudgetter bruger 5 mia. kr. de kommende 10 år, er vigtigt, og bemærk, at det her ikke bare er et spørgsmål om vind, det er også brint, det er solenergi, det er biomasse, brændselsceller og bølger. Vi kommer altså hele vejen rundt om vedvarende energi eller det, vi kan kalde transportører af vedvarende energi. Vi er nødt til det, og det kræver en bevidst og energisk indsats.
     Som også flere ordførere har sagt, har vi i dag solstrålen, om man vil, vindmøllerne. Der er godt og vel
20.000 beskæftigede og en eksport på mere end 20 mia. kr. Det er en sværvægter i dansk økonomi, som man desværre var ved at slå ihjel, og det kan jo ses derved, at det i eksempelvis 2004 er under ti vindmøller, der samlet er opstillet på land herhjemme. Det sidste ben, som også ligger i det her beslutningsforslag, er hele EU-benet. Der er det, at Danmark skal være betydelig mere aktiv med hensyn til at få EU op på mærkerne i forbindelse med det her. Derfor er det, der er sket på forårstopmødet her den 22. og 23. marts, også dybt skuffende, hvor det i hvert fald umiddelbart ser ud, som om det ben, der også var i Lissabonprocessen i forbindelse med miljø og energi, mere eller mindre med regeringschefernes, kan vi sige billigelse er blevet koblet af. Det synes jeg er utilgivelig kortsigtet. Til slut synes jeg også, det er værd at nævne de beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser - jeg har henvist til dem før - der viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved almindelige, konventionelt fyrede kraftværker rent faktisk er temmelig store. De er på 7,5 mia. kr. plus CO₂-omkostningerne. Beløbet er meget konservativt sat, for, som det også står i DMU's undersøgelser - eller beregninger om man vil - fra februar 2005, er omkostningerne sandsynligvis betydelig større i de bynære områder, og der nævnes eksempler som Esbjerg og København. Hvis man regner de 7,5 mia. kr. om til, hvad der så er ekstra omkostninger pr. produceret kWh på et konventionelt kraftværk, er det rent faktisk 25 øre pr. kWh. Det viser jo også med al klar tydelighed, at hvis vi går ind og diskuterer, hvordan vi mest omkostningsbevidst får produceret den nødvendige energi herhjemme, vil det vise sig, at det ikke er de konventionelle kraftværker, vi udelukkende skal basere vores energiproduktion på. Så er vi nødt til at gå seriøst ind og diskutere en kraftigere udbygning af vedvarende energi. Det er godt for miljøet, det er godt for danske arbejdspladser, men det er rent faktisk også helt fantastisk godt med hensyn til samfundsomkostningerne. Jeg skal takke for den positive afvisning. Et eller andet sted er en kurv vel en kurv, uanset om den er givet med et smil om munden eller ej, men jeg kan så heller ikke helt finde ud af, hvad det er, regeringen egentlig mener, for jeg kan høre på ministeren, at der blev sagt, at det ikke er realistisk. Så kan jeg samtidig referere Venstres tidligere energiordfører, hr. Kim Andersen, der den 20. december sagde, at det her er yderst realistisk. Hvad er egentlig regeringens pejlemærker i det her? Det er jeg meget i tvivl om, ud over at regeringen er enig om, at den i hvert fald ikke vil have diskussionen i dag. Regeringen vil udsætte den, til den samlede plan kommer.

     Det er også fint nok, hvis det så betyder, at regeringen lader sig inspirere af det her beslutningsforslag, for med al den velvilje sluttende med en afvisning betyder det jo også, at vi selvfølgelig vil studere det, man så har sagt omkring velvilje, meget grundigt og se, om det også er indeholdt i det endelige forslag, der kommer engang hen over sommeren.
     Også tak til Det Radikale Venstre for det omkring trafikken. Nu er det her forslag så meget specifikt omkring vedvarende energi, men jeg synes, det er meget rigtigt, at vi også hele tiden i vores klimapolitik får indregnet hele transportsektoren. Og der kan vi jo så glæde os over, at energi og transport nu ligger hos den samme minister. Det giver så også mulighed for, at vi kan trykke lidt ekstra på dér, og det vil vi meget, meget, meget gerne deltage i. Også tak til SF og Enhedslisten for støtten.
     Jeg håber meget, at det her så, på trods af at det er, skal jeg forstå, en kurv, der er kommet med et smil omkring munden, giver anledning til, at regeringen skærper målsætningen, når man kommer med den endelige plan, for de her positive ord, der er kommet fra regeringen og fra ordførerne, vil vi selvfølgelig følge op på, så vi kan se, om man også her forsøger at lade handling følge ord.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.