Må jeg ikke indledningsvis sådan helt uden for nummer kvittere for hr. Søren Krarups indlæg. Jeg synes, at det, også i forhold til hvad vi ellers har diskuteret i dag, var meget positivt over for det helt nødvendige i en mellemfolkelig udveksling og i, at integration handler om, at man mødes og gensidigt oplever hinanden og tager ved lære af hinandens kultur og udnytter det i den ånd, man nu bedst kan. Jeg synes, at det er meget positivt, at hr. Søren Krarup ved den her lejlighed har udtrykt, at det er også det, Dansk Folkeparti ønsker.
Tilbage til forslaget: Det Radikale Venstre er meget optagede af, hvordan vi kan styrke det frivillige arbejde. Vi ved fra andre lande, at det er utrolig vigtigt og meget succesfuldt for integrationen, når det frivillige arbejde styrkes og får en væsentlig rolle i den; det ved vi bl.a. fra Canada. Derfor ønsker vi at finde flest mulige veje til at inddrage hele den frivillige sektor mest muligt i integrationsarbejdet.
Der er mange frivillige organisationer, der er i gang på det her område, måske især for de nytilkomne. Man kan derfor spørge, om man ikke i virkeligheden burde udvide målgruppen, fordi det måske ikke kun er de nytilkomne, der har brug for at få venskabsfamilier, men faktisk også nogle af dem, der har været her lidt længere, og som stadig væk ikke har kontakt med danskere - ikke bare for deres skyld, men også for de danskeres skyld, som måske kunne have god fornøjelse af at lære en indvandrerfamilie at kende.
Endvidere kan man sige, at et af problemerne her måske også er, at det, mens det skal være en frivillig dansk familie, ikke helt klart fremgår, hvordan det så er med flygtningefamilien. Kan den sige nej tak til at deltage i ordningen? Det var måske noget, vi godt lige kunne få belyst, når vi engang får en lejlighed til det.
Vi er altså generelt meget enige i intentionen bag forslaget, og vi synes, at ideen om venskabsfamilier er meget stærk. Men vi vil gerne overveje, om en lovgivning om en kommunal ordning er det rigtige, eller om vi bedre kan styrke intentionen bag forslaget på andre måder. Her tænker jeg særlig på, om det ikke i virkeligheden er et ressourcespørgsmål, hvor de organisationer, som bærer den frivillige ild, om man så må sige, kunne styrkes på en måde, så de bærer det frem, sådan at det bliver rent frivilligt og ikke en kommunal ordning.
Jeg tror nemlig i virkeligheden, at alle kan være enige om, at det ville være ønskværdigt, hvis vi kunne dække landet med et net af frivillige, som kunne løse det, helt uden kommunal indblanding. Derfor vil jeg sige, at vi gerne vil overveje, om der er andre og bedre måder at styrke ideen på, for vi er fuldstændige enige i konceptet, som det er lagt frem.