Den sidste sag på dagsordenen var:
30) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 31:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod seksuelt misbrug af dyr. Af Christian H. Hansen (DF) m.fl. (Fremsat 18/3 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører forbud mod seksuelt misbrug af dyr og dyrepornografi, og som indebærer, at overtrædelse skal straffes på linje med andre overtrædelser af dyreværnsloven.
     Jeg vil godt starte med at slå fast, at det er uden for enhver tvivl, at dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Mishandling, vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser, som samfundet bør slå hårdt ned på. Det er en vigtig opgave for retssystemet så vidt muligt at sikre, at gerningsmænd til den slags handlinger straffes.
     Allerede i dag er menneskers seksuelle misbrug af dyr omfattet af dyreværnslovens § 1, som fastslår, at dyr skal beskyttes bedst mulig mod smerte, angst, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe. Derudover indeholder § 17 i dyreværnsloven et forbud mod at bruge dyr til filmoptagelser og lignende, hvis dyret i den forbindelse udsættes for væsentlig ulempe.
     Straffen for vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er bøde eller fængsel i op til 1 år, mens straffen for mishandling af dyr er fængsel i op til 1 år og i gentagelsestilfælde op til 2 års fængsel.
     Efter min opfattelse indeholder dyreværnsloven dermed allerede i dag en tilstrækkelig beskyttelse mod, at mennesker misbruger dyr seksuelt, hvis misbruget medfører smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe for dyret.
     Forslaget til folketingsbeslutning vil derfor alene have retlig betydning i det tilfælde, hvor menneskers seksuelle omgang med dyr ikke er i strid med dyreværnsloven og altså ikke volder dyret eksempelvis smerte, lidelse eller angst. Det afhænger i høj grad af etiske og moralske overvejelser, om vi skal forbyde menneskers seksuelle omgang med dyr ud over de tilfælde, der allerede er omfattet af dyreværnsloven.
     Hidtil har jeg og regeringen været afvisende over for at lovgive om et moralsk spørgsmål. Selv om jeg personlig fuldstændig som forslagsstillerne tager stærk afstand fra menneskers seksuelle omgang med dyr, bør man efter min opfattelse have for øje, hvad formålet med en udvidelse af forbuddet skulle være.
     Hvis formålet skulle være at markere samfundets afstandtagen fra, at mennesker har seksuel omgang med dyr, så er det faktisk min overbevisning, at denne seksuelle tilbøjelighed allerede i dag mødes med almen fordømmelse. Et forbud, der rækker videre end de gældende bestemmelser i dyreværnsloven, vil derfor næppe have nogen nævneværdig præventiv effekt.
     Derudover vil den praktiske håndhævelse af et udvidet forbud antagelig medføre betydelige vanskeligheder, bl.a. fordi politiet vil være henvist til at sætte lid til private anmeldelser, som i sager af denne karakter formodentlig vil være forbundet med stor usikkerhed. I den forbindelse vil der også kunne rejses det spørgsmål, om ikke politiets indsats i forbindelse med overgreb på dyr bør være koncentreret om sager om egentlig mishandling og vanrøgt m.v.
     Jeg må alligevel medgive forslagsstillerne, at der mangler viden på området, og at der er anledning til at få spørgsmålet om menneskers seksuelle misbrug af dyr undersøgt nærmere. Det er derfor regeringens opfattelse, at vi bør anmode Det Dyreetiske Råd om en udtalelse om spørgsmålet om menneskers seksuelle omgang med dyr. En behandling i rådet vil sikre en fyldestgørende behandling af problemstillingens etiske aspekter. En behandling i rådet vil også sikre, at vi får en samlet gennemgang og vurdering af de undersøgelser, der foreligger om menneskers seksuelle omgang med dyr. Hvis rådet måtte finde behov for et forbud, der rækker videre end dyreværnslovens bestemmelser, vil rådet kunne udtale sig om den nærmere udformning af et forbud mod seksuel omgang med dyr og et forbud mod dyrepornografi.
     Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget til folketingsbeslutning på det foreliggende grundlag, men finder, at en endelig stillingtagen til et eventuelt forbud må bero på Det Dyreetiske Råds udtalelse om sagen.

Allerførst: Jeg kunne have et ønske om at ændre forretningsordenen, så man kunne stille mange flere spørgsmål, men det kan vi nok ikke drøfte nu.
     Jeg forstod det sådan på det, ministeren oplyste, at der var meget etik og moral i det her, nemlig at man skulle tage moralsk afstand fra det og sådan noget. Jeg vil godt spørge ministeren, om det her egentlig handler om moral, for egentlig burde der vel i det danske samfund være vide rammer for - nu siger jeg det direkte - fri sex.
     Men handler det her ikke om, at grænsen går, når man påfører andre smerte, og er det i virkeligheden ikke det, vi taler om her?

Jeg vil sige til hr. Christian H. Hansen, at det er min klare opfattelse, at visse typer af sex meget berettiget vækker den største afsky blandt de fleste danske borgere, og her er sex med dyr nok den type, hvorom man kan sige, at den almene befolkning ikke kun generelt - men faktisk en meget, meget høj procentsats af befolkningen - tager klart afstand fra det. Noget mere afskyeligt kan man faktisk ikke forestille sig.
     Det, jeg tilkendegiver her, er, at hvis man forvolder smerte på, lidelse for eller angst hos et dyr, er det allerede i dag omfattet af dyreværnsloven. Det må man ikke, og så kan man straffes for det. Men man kan jo sagtens forestille sig et retstomt rum, hvor dyret ikke lider varig skade, men hvor vi moralsk stadig væk finder det anstødeligt, hvad der foregår. Derfor synes jeg også, det er rigtigt, og jeg har været glad for, at Det Dyreetiske Råd faktisk selv har tilkendegivet, at de ønsker at tage den her problemstilling op, fordi det måske er et område, hvor der er behov for yderligere tiltag. Det er regeringen altså positivt indstillet på at gøre, bl.a. også fordi det er et område, der optager utrolig mange mennesker i det danske samfund, og derfor synes jeg også, man skal tage problemet alvorligt.

Det er da glædeligt, at Det Dyreetiske Råd nu vil tage det her op og kigge på det, men det forkaster sådan set ikke det faktum, at Det Veterinære Sundhedsråd både i 1999 og i 2000 har udtalt, at uanset den dyreværnslov, vi har i dag, så er sodomi at betragte som lovligt i Danmark. Er justitsministeren klar over - det tror jeg ikke justitsministeren er, men nu er den viden så også kommet ind
- at det faktisk forholder sig sådan? Når man nu tager så stor moralsk afstand fra det, hvorfor så ikke sørge for, at det lige bliver indskrevet i loven - det er ikke meget, der skal ændres - at det her faktisk er ulovligt i Danmark? Det sidste spørgsmål - nu blinker lampen, men jeg skal nå det: Gjorde det indtryk på ministeren, at hun forleden fik overrakt 46.603 underskrifter fra modstandere mod sodomi?

Det gjorde et meget stort indtryk. Og jeg vil til hr. Christian H. Hansen om den debat, vi har i det danske Folketing, sige, at det jo er en lignende debat, der er i mange andre parlamenter rundtomkring i de lande, vi sådan normalt følger meget nøje. Alle steder fornemmer jeg, at der er en meget stor interesse for, at vi går ind og ser på, at der klart er et retstomt rum, fordi man altså skelner mellem, om dyr får varige men, lider skade, er angste eller har lidelser. Hvis dyret ikke føler noget, er det i dag tilladt, og det kan ikke komme bag på nogen, at retstilstanden er sådan i dag.
     Derfor er det også en meget, synes jeg, kompleks problemstilling at tage stilling til, hvis man siger, at der skal sættes en stopper for det, for hvis udgangspunktet er, at man vil lovgive for at signalere en moralsk afstandtagen, så har jeg tilkendegivet, at den afstandtagen mener jeg faktisk allerede er i det danske samfund. Der er en moralsk afstandtagen til sodomi, til dyresex.
     Men hvis det, man vil, er at retshåndhæve området, påpeger jeg så, at der er nogle problemstillinger vedrørende, hvordan man så skal gøre det i praksis. Derfor synes jeg også, det er rigtigt, at Det Dyreetiske Råd laver en samlet gennemgang af området.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører.

Michael Aastrup Jensen (V):
Jeg går næppe for vidt ved at sige, at vi vist alle herinde er enige om, at alle dyr har krav på at blive behandlet omsorgsfuldt og forsvarligt og dermed ikke udsættes for smerte. Samfundet skal naturligvis ikke tillade, at seksuelt misbrug af dyr finder sted. Det vil være det samme som at se bort fra vanrøgt og mishandling af vores dyr.
     Jeg kan af beslutningsforslaget forstå, at Dansk Folkeparti mener, at den pågældende lovgivning, dyreværnsloven, ikke fungerer i tilstrækkeligt omfang i dens nuværende udformning.
     Overordnet mener Venstre, at der allerede i den pågældende og i den gældende lovgivning reguleres for menneskers seksuelle misbrug af dyr. Derudover er det også i den gældende lovgivning cementeret, at dyr ikke må bruges i filmoptagelser og lignende, såfremt dyret udsættes for væsentlig ulempe.
     Jeg kan ud fra loven ikke tolke det anderledes, end at dyreværnsloven allerede i dag indeholder en bestemmelse om, at mennesker ikke må misbruge dyr seksuelt, såfremt misbruget bevirker angst, smerte, lidelse, varige men eller andre former for egentlig ulempe for dyret.
     Såfremt vi skulle vedtage en folketingsbeslutning, ville det således alene i retlig betydning være knyttet til de tilfælde, hvor seksuel omgang med dyr ikke skulle være i strid med dyreværnsloven. Det kan således kun være etiske og moralske overvejelser, som afgør, hvorvidt forbuddet skal gælde ud over det, som allerede er omfattet af dyreværnsloven.
     Jeg vil derfor godt understrege, at vi i Venstre tager klart afstand fra menneskers seksuelle omgang med dyr, men vi er også samtidig af den opfattelse, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, hvorfor vi i den forbindelse på linje med ministeren mener, at Det Dyreetiske Råd skal anmodes om en udtalelse om spørgsmålet, før vi kan tage endelig stilling til, hvorvidt der er behov for et forbud, der er mere vidtgående end den gældende lovgivning, nemlig dyreværnsloven, som den foreligger i dag.
     Venstre kan således på det foreliggende grundlag ikke støtte forslaget til folketingsbeslutning. Vi har megen sympati og fuld forståelse for intentionerne i forslaget, men vi vil gerne afvente stillingtagen til et eventuelt forbud, indtil Det Dyreetiske Råd har udtalt sig nærmere om sagen.

Så må jeg spørge hr. Michael Aastrup Jensen: Det er rigtigt, at de her paragraffer er i dyreværnsloven, men hvordan skal man kunne se, om eksempelvis et hundyr har fået skadet vagina eller vaginaslimhinden? Hvis man siger, at det handler om, at der er en skade, dækker vi os ind under dyreværnsloven, og så er det den, der dækker, men hvordan skal man kunne se det, hvordan skal man kunne konstatere det? Det er bare sådan et lille veterinært spørgsmål, men det er jo meget vigtigt i denne her debat.

Allerførst må jeg sige, at jeg hverken er juridisk ekspert eller dyreekspert. Vi mener på baggrund af det sådan rent juridisk, at der allerede i dag er en stram lovgivning på området, men vi er villige til, hvis andre, deriblandt Det Dyreetiske Råd, mener det modsatte, at tage diskussionen op om en eventuel stramning.

Vil det sige, at jeg kan få en bekræftelse på og en lovning af, at hvis Det Dyreetiske Råd udtaler sig til fordel for, at der skal indføres et forbud mod sodomi, så følger Venstre det? Vi har jo tidligere i dag set, at de udtalelser, som Det Dyreetiske Råd kommer med, blæser man på. Så nu vil jeg godt have fastslået, at i denne her sag følger Venstre Det Dyreetiske Råd.

Nu giver vi ikke carte blanche til nogen som helst ekspertgrupper. Det, vi derimod gerne vil have, er, at vi som baggrund for den debat, der skal være i folketingsgruppen, gerne vil høre mange interessenter, deriblandt Det Dyreetiske Råd, før vi tager endelig stilling. Men vi giver ingen carte blanche til nogen som helst.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen.
     Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører.

Dyrs velfærd omfatter naturligvis også, at mennesker ikke omgås dem på en upassende måde, som seksuelt samkvem i form af sodomi er. Derfor forstår vi udmærket forslagsstillernes holdning, nemlig at seksuelt misbrug af dyr og dyrepornografi helt og udtrykkeligt skal forbydes som en del af dyreværnsloven.
     Vi sætter ikke et øjeblik spørgsmålstegn ved, om sodomi skal straffes, og at dyr skal behandles godt. Vi vil heller ikke finde os i de eksempler på vanrøgt og mishandling, der af og til bliver bragt til offentlighedens kendskab.
     Som forslagsstillerne noterer sig, er omgangen med dyr, herunder også sodomi, en del af dyreværnsloven, således at det her og nu både er strafbart at have seksuelt samkvem med dyr og at bruge dyrene i eksempelvis film, og at strafferammen for disse lovovertrædelser i reglen går op til
1 års fængsel. Forslaget går ud over dyreværnslovens rammer derved, at det vil kriminalisere seksuelt misbrug af dyr, når misbrugets karakter ikke forvolder dyret ulemper eller smerter. Det er derfor grundlæggende set et etisk forslag. Det skal understreges kraftigt, at Socialdemokraterne finder det helt uacceptabelt, at mennesker for egen fornøjelse eller indtjenings skyld misbruger dyr. Desværre er vi ikke sikre på, at en yderligere præcisering i dyreværnsloven vil have de effekter, som forslagsstillerne har for øje. Derfor vil vi i stedet for pege på to muligheder. For det første skal de partier, som forhåbentlig her i løbet af sommeren indgår et nyt poiltiforlig, gøre en skærpet indsats for dyrevelfærden og sørge for, at politiet har en høj bevidsthed om overgreb mod dyr. Og jeg vil godt give ministeren det tilsagn, at Socialdemokraterne som forhåbentlig kommende forligspartner vil være til at tale med på dette område. For det andet, og det ligger i direkte forlængelse af det netop nævnte, skal vi bede politiet om at gribe ind over for danske internetudbydere, hvis de har hjemmesider liggende, som indeholder dyresex. Vi må kunne motivere indehaverne af de danske nethoteller til at lukke disse hjemmesider og hindre, at der kan dukke links op til internationale hjemmesider med det samme indhold. Vi takker for, at forslagets bemærkninger så grundigt gennemgår tidligere danske love og gældende internationale love på området helt tilbage til tredje Mosebog, men for god ordens skyld vil jeg da afvise at bruge denne kilde som forbillede for vor lovgivning, ligesom anvisningerne i Christian V's danske lov fra 1683 om bål og brand heller ikke er i overensstemmelse med vores opfattelse af nutidig human straf og retspleje. Så vi er mere indstillet på at følge ministerens ønske om at bede Det Dyreetiske Råd komme med en stillingtagen og tilslutter os den linje, at vi vil lade muligheden for et eventuelt forbud stå åben, afhængig af hvad Det Dyreetisk Råd må udtale. Derfor kan vi ikke på det foreliggende grundlag støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil ikke kommentere de sidste humoristiske bemærkninger. Jeg tror, at de, der hører debatten, selv kan sætte det i perspektiv.
     Jeg vil derimod citere noget af det, som blev sagt af hr. Frode Sørensen: at politiet kunne gå ind i de her sager, de har jo dyreværnsloven, så er alt godt, men at man kunne få det præciseret lidt i forbindelse med politiforliget. Det var sådan en invitation, kan jeg forstå, til noget helt andet, nemlig at komme med i nogle forhandlinger, men nu må vi se, om det så lykkes.
     Jeg har en udtalelse her fra en dyrlæge, Lene Kattrup, som oplyser, at flere og flere politifolk har oplyst, at man simpelt hen ikke kan gøre noget ved de her anmeldelser, der rejses ikke tiltale i sagerne, for der er ikke baggrund i dyreværnsloven til at gøre noget. Gør det indtryk på hr. Frode Sørensen?

Alt, hvad der vedrører dyremishandling, herunder sodomi, gør indtryk, og vi vil gerne være med til at sikre, at politiet har ressourcer, så de også kan efterforske de sager, som vi her diskuterer.

Men det er jo sådan set ikke det, det handler om. Hr. Frode Sørensen siger, at redskabet ligger der i dag, og nu handler det bare om ressourcer. Men når der så er flere, der konstaterer, at redskaberne faktisk ikke er der, at der mangler en præcisering i lovgivningen til at kunne gøre noget, så hjælper det jo ikke meget med flere ressourcer, men det er måske ikke gået op for hr. Frode Sørensen?

Jeg ved ikke, hvad hr. Christian H. Hansen vil med det spørgsmål. Det, jeg tilkendegiver her, er, at vi i Socialdemokratiet tager afstand fra enhver form for sodomi. Vi vil gerne være med til at gøre noget ved det, og hvis der er tale om manglende ressourcer hos politiet, som jeg går ud fra at hr. Christian H. Hansen er enig med mig i er dem, der skal tage sig af de her sager, må vi se på den side af sagen.

Tak til hr. Frode Sørensen.
     Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, fortsat ikke har mulighed for at deltage i debatten her i dag, er jeg blevet bedt om at læse dette op:
     I den konservative folketingsgruppe tager vi skarpt afstand fra al form for misbrug af dyr. Dyr, der er i menneskers varetægt, skal til enhver tid behandles bedst muligt, og de skal ikke udsættes for unødige krænkelser og overgreb. Derfor tager vi også skarp afstand fra seksuel omgang med dyr. Som ministeren har været inde på, er der heldigvis allerede i dag en beskyttelse i dyreværnslovens § 1, der skal sikre, at dyr beskyttes bedst muligt mod smerte, angst, lidelse, varige men og væsentlig ulempe, ligesom dyreværnslovens § 17 indeholder et forbud mod at bruge dyr til filmoptagelser og lignende, hvis dyret udsættes for væsentlig ulempe.
     I princippet mener vi, at disse paragraffer er dækkende for de gener, som dyr udsættes for i forbindelse med dyresex og dyrepornofilm. Vi mener derfor ikke, at det største problem i forhold til at undgå, at dyr udsættes for disse helt uacceptable overgreb, ligger i lovgivningen. Det største problem ligger desværre i at finde de skyldige og ikke mindst
i at bevise skylden. Dyrene kan jo desværre ikke svare for sig, og de er derfor helt og aldeles afhængige af, at vi mennesker tager ansvar og sikrer dem den nødvendige beskyttelse. Derfor er det helt afgørende for os, at den lovgivning, vi har til beskyttelse af dyrene, er så god og dækkende som muligt, og at den ikke får en karakter, hvor den kan misbruges, og hvor man derfor mister respekten for den. Derfor finder vi ministerens initiativ om at bede om en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd meget rigtigt. For os virker det åbenlyst, at de allerede eksisterende regler i dyreværnsloven burde dække de lidelser, som dyr udsættes for i forbindelse med dyresex, men vi finder samtidig, at det er helt gennemgribende nødvendigt at være sikre på, at alle situationer er fuldt dækket ind, og lige så vigtigt er det for os, at en eventuel lovændring også betyder, at det er muligt at gå efter krænkeren. Vi skal udforme lovgivningen på en måde, så vi ikke risikerer, at der udelukkende bliver tale om påstand mod påstand og dermed en masse situationer, hvor vi bruger ressourcer på, at mennesker bruger dyrene som skyts i en mellemmenneskelig hetz, frem for at der bliver taget fat på de egentlige krænkelser af dyr. Derfor støtter vi tanken i dette beslutningsforslag. Selvfølgelig er det forkasteligt og helt uacceptabelt at have seksuel omgang med dyr. Selvfølgelig skal man kunne retsforfølges for at krænke dyr. Men hvis vi laver en fremtidig ændring, så lad os sikre os, at vi også rammer det tænkte mål, og lad os derfor, før vi beslutter noget her i Folketinget, lytte til Det Dyreetiske Råd. Selv om vi ikke kan støtte forslaget, vil vi godt benytte lejligheden til at takke Dansk Folkeparti for, at de med forslaget har sat gang i denne vigtige proces.

Først tak for de positive bemærkninger, for de var der faktisk, og dem har jeg noteret mig. Det, jeg bare gerne vil vide, er: Man læner sig meget op ad Det Dyreetiske Råd, og det er også fair nok, at man gør det, og det er også fair nok, at man venter på et udspil fra dem, men vil hr. Per Ørum Jørgensen så love, at man virkelig lytter til dem denne gang?

Venstres ordfører fik det samme spørgsmål. Det er jo svært at stå her og give en garanti. Vi i Det Konservative Folkeparti er glade for, at man har sat den her proces i gang, og vi mener også, det er rigtigt, at ministeren har taget initiativ til at spørge Det Dyreetiske Råd, og så er vi selvfølgelig klar til også konstruktivt at arbejde videre med den her sag.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen.
     Så er det hr. Naser Khader som ordfører.

Vi i Det Radikale Venstre har sympati for forslagets intentioner. Selvfølgelig skal vores dyr behandles ordentligt og ikke misbruges i seksuelle sammenhænge. Man væmmes over den seneste tids tilfælde af hestemishandling, som nogle mener har et seksuelt motiv, og vi tager selvfølgelig kraftigt afstand fra det og al anden form for misbrug af dyr seksuelt, det er meget uetisk. Alligevel kan vi ikke af flere grunde på nuværende tidspunkt støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

     Man må rose forslagsstillerne for deres grundighed - vi starter helt fra Bibelen og frem - men trods denne grundighed er det ikke lykkedes dem at afdække problemets omfang. Hvor stort er problemet? Jeg synes, at forslagsstillerne lægger lidt for meget vægt på udsagn fra én pervers yngre anonym mand fra Nordjylland i et interview i Tidens Mand.
     Vi er enige med justitsministeren i, at yderligere lovgivning på området ikke løser problemet. Vi er også enige i, at et forbud vil være vanskeligt at håndhæve og samtidig være ressourcekrævende. Desuden er der allerede i dag lovhjemmel i dyreværnsloven. Disse forhåbentlig få sager kan godt efterforskes og retsforfølges under den eksisterende dyreværnslovgivnings §§ 1 og 2, som flere ordførere har omtalt.
     Forslagsstillerne mener, at det vil være svært at bruge disse bestemmelser, fordi man skal påvise, at dyret har lidt overlast, smerte, væsentlig ulempe eller varige men. Men til det kan man anføre, at hvis man kan påvise, at der har fundet seksuelt misbrug sted, har man også et rimeligt indicium for, at det involverede dyr har lidt overlast.
     Alt i alt kan vi ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt.

Der er ingen korte bemærkninger. Så siger vi tak til hr. Naser Khader.
     Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

SF finder, at menneskets kønslige omgang med dyr er uetisk og
i øvrigt også i strid med dyreværnslovens bestemmelser. Loven fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelser, varige men og væsentlig ulempe. Så skulle man tro, at tingene var meget godt i orden og på plads, for her står jo sådan set, hvordan tingene skal være, og hvis de bliver fulgt, skulle der egentlig ikke være flere problemer i det. Men i det rigtige liv er det jo desværre lidt anderledes, og det har ministeren faktisk også redegjort for. Der er en gråzone, som ikke er så nem at afdække, og som også er vanskelig at trænge ind i. Derfor synes jeg, det er udmærket, at ministeren giver løfte om, at Det Dyreetiske Råd skal udtale sig i sagen. Jeg vil bare godt vide, hvornår det sker. Er det sådan noget, som man vil se at få gjort noget ved? Det er nok ikke en overvejelse, som Det Dyreetiske Råd behøver at have så voldsom lang tid til, og jeg synes, at der er behov for, også på baggrund af de oplevelser, vi havde i Vest- og Midtjylland sidste år med skæmninger af heste, at vi får gjort noget ved det og bruger anledningen, som Dansk Folkeparti har skabt her, til at sikre, at vi får sat gang i tingene nu. Det fremgår af det, jeg har sagt her, at jeg helt klart mener, at der er behov for, at vi skal have strammet op på området. SF kan støtte principperne i forslaget, og vi håber, at der sker noget i den nærmeste fremtid.

Tak til hr. Kristen Touborg.
     Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører for forslagsstillerne.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det ved lov skal forbydes at have kønslig omgang med dyr. Dette gælder ligeledes enhver anden form for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af dyr samt fremstilling og udbredelse af dyrepornografi.
     Danmark har en dyreværnslov, der stiller krav om, at dyr skal behandles omsorgsfuldt og ikke må udsættes for smerte, men i modsætning til mange andre lande har vi ikke forbud mod kønslig omgang mellem mennesker og dyr.

     Vi har heller ikke forbud, som bare tilnærmelsesvis kommer i retning af de strafferammer, der er lagt i andre lande. Den uhyggelige kendsgerning synes desværre ikke at have interesseret myndighederne eller medierne før indtil for nylig.
     Det kan godt være, at vi ifølge dyreværnsloven skulle være dækket ind også imod frembringelse af pornografisk materiale, som omhandler seksuelt samvær mellem mennesker og dyr, men det laves faktisk her i Danmark, og der er en eksport af det. Vi kan bare gå ind og bruge internettet, så har vi de usmagelige billeder direkte inde i stuerne.
     Så er der nogle, der har været fremme i dag med: Jamen hvordan skal vi dog få skudt det her væk, hvordan skal vi dog få talt os uden om, at vi sådan direkte kan støtte forslaget? Og så finder man på at sige sådan et eller andet om, at det søreme også er svært at undersøge det her. Ja, det er det, det er også svært at undersøge pædofilisager, men dem undersøger man da trods alt, og dem gør man også noget for at få opklaret, man gør også noget for at få fjernet det fra internettet. Men det synes altså i det her tilfælde ikke at være lige så vigtigt.
     Jeg må også konstatere af debatten, at det har været sådan - hvordan skal jeg udtrykke det - jo, det kunne da godt være, men så er det vel et tja, et tja til, at nogle af intentionerne er gode nok. Der er selvfølgelig sket noget siden valgkampen, hvor partierne også blev spurgt om det her, og hvor man var meget mere begejstret, men der var der selvfølgelig også valg. Nu er valget overstået, og Folketinget er blevet sammensat, og så er det blevet til et tja. Det mest positive, jeg har hørt i dag, var fra SF.
     Når jeg siger det, er det, fordi det her med, at man spiller på banen og bruger bolden og så skyder den over til et hjørnespark, og man sørger så også for, at derovre, hvor hjørnesparket skal tages fra, er der gravet et dybt hul, så bolden falder ned, og så kan den ligge dernede i lang tid. Det var så Det Dyreetiske Råd, som skulle have det her til udtalelse. Derfor ville det være interessant, det fik vi ikke så oplyst af ministeren, at vide: Hvor dybt er det hul gravet? Hvor lang er stigen, hvor mange trin er der, og hvor mange år går der, inden bolden kommer op af hullet? Hvornår kommer der en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd? Det fik vi ikke oplyst noget om.
     Det, der er afgørende for mig i de her dyrevelfærdsdebatter, er faktisk, at dyr er underlagt mennesker, og dyrene har ingen mulighed for at sige fra. Selv om jeg skal, og det ved jeg også, og jeg tror næsten også, at det blev hvisket til mig på vej herop - jeg siger ikke, hvem det kom fra - at nu skulle jeg altså gå op og være bare lidt positiv, kan jeg alligevel ikke være det på dyrenes vegne i dag. Det må jeg indrømme, det kan jeg ikke. Som jeg siger: Dyr er underlagt mennesker, og de kan ikke selv sige fra. Med det her Folketing og med den sammensætning, det har, på nær nogle få, og her må jeg jo så rose hr. Kristen Touborg, er dyrene virkelig underlagt mennesker, og det er dog en sørgelig skæbne, de er underlagt.

Tak til hr. Christian H. Hansen.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.