Jeg kan jo lige så godt erkende, at der var en enkelt kritik af forslagene, der ramte meget præcist og meget hårdt.
Hr. Jørn Dohrmann sagde, at forslagene på mange måder er utilstrækkelige, forstået på den måde at de ikke kan garantere mod, at der f.eks. sker nedsivninger til grundvandet. Det er jo fuldstændig rigtigt, at forslagene ikke er tilstrækkelige, når man ser på det, der burde være den langsigtede vision og plan for dansk landbrug, nemlig at man, som den radikale ordfører var inde på, burde komme i den situation, at man kunne foretage en udfasning af giftstoffer og pesticider i landbruget, altså drive et giftfrit landbrug. Ud fra det synspunkt er forslagene selvfølgelig ikke tilstrækkelige.
Men jeg vil nu alligevel sige, at det går i den rigtige retning, og når hr. Dohrmann får tænkt sig lidt grundigt om en dag, vil han nok også erkende, at en af grundene til, at Venstre og De Konservative ikke støtter vores forslag, skyldes, at de i hvert fald med hensyn til midlerne går noget mere håndfast til værks end det, som Venstre og De Konservative vil være med til.
Hvis hr. Dohrmann foretager en nærmere granskning af, hvad miljøministeren sagde i sin tale om, hvordan man administrerer og fremover vil administrere mulighederne for at lave randzoner omkring drikkevandsområder, var udgangspunktet netop, at der skulle være en alvorlig risiko, før man greb ind. Men jeg kunne måske fornemme, at hr. Dohrmann i virkeligheden - i hvert fald hvis han mente det alvorligt - sagde, at vores lagde op til en lidt mere restriktiv og lidt mere forsigtighedsorienteret praksis, og at det kunne blive interessant at se, om det kunne udvikle sig til noget fornuftigt. Jeg synes i hvert fald, at det, man gør i praksis i dag, nok er noget, vi godt kunne bruge lidt energi på at diskutere i udvalget, også med henblik på måske at få gennemført nogle opstramninger.
Vores forslag har to elementer i sig, og det ene element handler om randzoner omkring drikkevandsområder. Det er helt klart og helt indlysende, som også andre har været inde på i dag, at det kræver, at man gennemfører en konkret vurdering af det enkelte område og ser på, hvad der skal til. Vores synspunkt er, at vi gerne ser, at man foretager en restriktiv vurdering, altså at udgangspunktet sådan set er, at man vælger et udpræget forsigtighedshensyn. Jeg kan ikke helt gennemskue, om der rent faktisk allerede er mulighed for det med den lovgivning, vi har i dag. I så tilfælde er det jo svært at få ændret på den administrative praksis, men ellers må vi også se på lovgivningen.
Det andet, som vi har lagt en del vægt på, er, at både når der er tale om naturområder og andre naboer til det, man så venligt her i Danmark kalder konventionelt landbrug - man kunne lige så godt kalde det et landbrug, hvor der anvendes gift, det ville jo være en mere præcis betegnelse - skal man sikre naboerne mod, at der flyver pesticider over hegnet. Det er ikke kun et spørgsmål om godt naboskab, det er også et spørgsmål om, at der regerer nogle naturkræfter som vind og den slags her i landet, og det gør, at hvis man ikke etablerer områder, hvor der ikke sprøjtes, er det meget svært at undgå. Det er også rigtigt, som enkelte andre har været inde på, at det kræver en konkret vurdering af, hvilke områder der skal være tale om.
Der har jo været meget positive reaktioner fra det, der engang bliver et flertal i Folketinget, og det er selvfølgelig meget positivt, for så kan vi for alvor få taget fat på tingene. Vi har godt nok en diskussion med De Radikale om gmo'er til gode, men derudover deler jeg faktisk meget de visioner, som hr. Lidegaard gav udtryk for.
Til gengæld vil jeg sige, at når man hører synspunkterne fra Venstre, er det lidt forunderligt at være vidne til den meget fundamentalistiske holdning, Venstre har til, at det er midlerne, der er det vigtige. Man vil godt opstille nogle meget ambitiøse mål, men stillet over for spørgsmålet, om man er villig til at vælge andre midler, hvis det er nødvendigt for at nå målene, har man kun ét svar, og det er, at man er glad og optimist og lykkelig. Jeg vil gerne sige, at jeg ønsker alt godt for alle mennesker, så jeg håber da, at Venstres ordfører kan bevare glæden og optimismen. Det kan jeg såmænd også godt selv, selv om jeg ikke altid ved, hvor jeg henter denne glæde og optimisme fra her i denne sal.
Pointen er, at det er underligt at have en så fundamentalistisk holdning til, at midlerne er vigtige. Når vi snakker landmænd og landbrug, er midlerne åbenbart frivillighed og belønning, og set i forhold til, hvordan Venstre indimellem går ind for, at man skal agere på folkeskoleområdet og andre områder, er det altså en meget mild og blød linje, man har her. Jeg synes måske, det ville være mere rimeligt, hvis man spredte det lidt ud, så man var lidt mindre mild på dette område og lidt mildere på andre områder.
Hr. Jørn Dohrmann vil alt det gode, men så kan man bare undre sig over, hvorfor han har allieret sig med dem, som kun vil gøre det i et meget, meget langsomt tempo. Men det er jo rigtigt, at når vi snakker økologi, vil vi også i fremtiden i forbindelse med landdistriktsstøtteordninger og andre ordninger få god anledning til at drøfte og diskutere, hvordan vi kan sikre, at det økologiske, det giftfrie landbrug kan få en god fremtid. Der er penge at hente her, hvis viljen er der, også viljen til at sikre afsætning og distribution osv., så der er nogle gode muligheder.
Afslutningsvis skal jeg bare give udtryk for det synspunkt, at jeg ikke ved, om jeg kan love fru Inger Støjberg, at vi vil genfremsætte forslagene. Men jeg kan love fru Inger Støjberg én ting, og det er, at vi fortsat vil tage diskussionen om området op, og det kan jo ske på mange måder. Det kan ske ved at holde øje med, om regeringen lever op til den aftale, den har lavet med Dansk Folkeparti, og når frem til de mål, man har sat sig, og det kan naturligvis også ske ved at fremsætte ændrede forslag. Det kan jo godt være, at nogle af argumenterne om, at vores forslag kunne medføre nogle problemer, kunne gøre, at vi ville radikalisere og stramme vores forslag op, så de mere præcist udtrykker, hvad vores målsætning er, og det vil vi selvfølgelig også gøre.
Jeg synes ellers, det har været en meget god og fornuftig debat, og da jeg nærer stor tiltro til, at Folketingets sammensætning ændres om ikke så mange år, kan vi nok også få vedtaget noget fornuftigt om ikke så mange år.