28. september 2005 KØ. RDA Besvarelse af spørgsmål 43 af 14. september 2005 fra Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilken analyse der er foretaget, og hvilke overvejelser der har ført Økonomistyrelsen til at konkluderer, at man vil fortsætte med at benytte det skandaleramte lønsystem SLS, jf. styrelsens pressemeddelelse fra 19. august 2005: ”Statens lønudbetalinger skal fortsat være i SLS, Statens Lønsystem”. Desuden bedes ministeren uddybe, hvorledes det stemmer overens med Økonomistyrelsens overordnede strategi, der beskrevet af direktør Claus Juhl er ”at gå fra egenudviklede systemer til standardsystemer, hvis det er det mest effektive”, jf. IT-avisen ComOn af 11. november 2004.”   Svar: Statens Lønsystem (SLS) blev sat i drift ved årsskiftet 2002/2003, og alle statens institutioner er nu tilsluttet systemet. Der var en række vanskeligheder i forbindelse med udviklingen og implementeringen af SLS, men systemet fungerer nu tilfredsstillende. SLS har siden det blev sat i drift løst den primære opgave for systemet, nemlig korrekt beregning og anvisning til tiden af løn og pension til statens ansatte. Samtidig er udgifterne til drift af systemet reduceret siden idriftsættelsen, og det er Økonomistyrelsens forventning, at der også i de kommende år vil kunne fremvises yderligere udgiftsreduktioner. Økonomistyrelsen har kontrakt med CSC Danmark A/S om drift og udvikling af SLS til og med 2007, hvorefter der skal gennemføres et nyt udbud af disse opgaver. Økonomistyrelsen har som forberedelse af denne opgave i foråret 2005 gennemført en mindre kortlægning af mulige alternativer til SLS. På baggrund af kortlægningen er det ud fra en række forskellige hensyn overvejet, om man skulle fortsætte med SLS eller åbne op for andre lønsystemer i forbindelse med den kommende udbudsforretning. I forbindelse med beslutningen om at basere udbuddet på en fortsættelse af SLS er der lagt vægt på, at implementeringen af et nyt lønsystem – selvom dette måtte være et standardsystem med de fordele der følger af dette – vil være forbundet med et betydeligt tids- og ressourceforbrug. Dette er sat overfor, at SLS i dag med stor sikkerhed løser opgaven vedrørende beregning og anvisning af de statslige lønninger og pensioner og det forhold, at staten råder over eget lønsystem, gør samarbejdet og koordinationen med den statslige arbejdsgiverfunktion lettere. Samtidig er det indgået i vurderingen, at der er mulighed for at udvikle SLS til at varetage nye opgaver. Til november 2005 vil alle statslige lønsedler blive digitaliserede, og SLS har nemt kunne håndtere denne nye funktionalitet. Endelig er der lagt vægt på, at der i forbindelse med, at ca. 20.000 medarbejdere overføres
2 til staten i perioden frem til 2007 som følge af kommunalreformen, er stor sikkerhed for en korrekt lønmæssig håndtering heraf. Beslutningen om at fortsætte med SLS ændrer ikke Økonomistyrelsens overordnede strategi om at erstatte egenudviklede systemer med standardsystemer, hvis det er det mest effektive. Det er imidlertid vurderingen, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at udskifte SLS og igangsætte en omfattende proces med implementering af et nyt lønsystem, da SLS nu fungerer tilfredsstillende. Når der på et senere tidspunkt skal findes et lønsystem, der skal erstatte SLS vil det – som tilfældet bl.a. har været med de statslige regnskabssystemer – blive undersøgt, om et standardsystem mest effektivt vil kunne varetage den statslige lønanvisningsopgave.