Svar på spørgsmål 21 til finansministeren af 28. april 2005
stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi
Spørgsmål: I forlængelse af samrådet den 20. april 2005, jf. UVT alm. del
samrådsspørgsmål B-G, bedes ministeren redegøre for sammensætnin-
gen af det udgiftsskøn, der er givet for it-relaterede udgifter i forbindelse
med kommunalreformen, herunder hvilke faktorer der er indeholdt i ud-
giftsskønnet f.eks. udgifter til software, hardware, efteruddannelse, ud-
vikling m.v. samt udgifter i forbindelse med henholdsvis kommune-
sammenlægninger og opgaveflytninger.
Svar: I forslaget til Lov om revision af den kommunale inddeling er der til
belysning af de mulige engangsudgifter forbundet med kommunesammen-
lægningerne bl.a. taget udgangspunkt i erfaringerne fra Bornholm. De
samlede sammenlægningsudgifter er på den baggrund forsigtigt og
skønsmæssigt sat til 1,2 mia. kr. Heraf skønnes IT-mæssige tilpasninger at
udgøre ca. 750 mio. De 1,2 mia. kr. indeholder endvidere et skøn
over generelle udgifter til efteruddannelse (ikke kun it-relateret) i forbin-
delse med kommunesammenlægningerne.
Skønnet på 750 mio. kr. er udelukkende relateret til udgifterne vedrørende
de kommunale it-samkøringer og indeholder ikke it-udgifter forbundet
med opgaveflytninger.
Udgifter til ny hardware er ikke inkluderet i skønnet, da evt. indkøb heraf
må forudsættes afholdt uafhængigt af kommunalreformen. Alt andet lige
kan behovet for nyindkøb af hardware forventes mindsket som følge af
kommunesammenlægningerne, idet større enheder må forventes at føre til
stordriftsfordele.