Svar på spørgsmål 21 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: I forlængelse af samrådet den 20. april 2005, jf. UVT alm. del – samrådsspørgsmål B-G, bedes ministeren redegøre for sammensætnin- gen af det udgiftsskøn, der er givet for it-relaterede udgifter i forbindelse med kommunalreformen, herunder hvilke faktorer der er indeholdt i ud- giftsskønnet – f.eks. udgifter til software, hardware, efteruddannelse, ud- vikling m.v. – samt udgifter i forbindelse med henholdsvis kommune- sammenlægninger og opgaveflytninger. Svar: I forslaget til Lov om revision af den kommunale inddeling er der til belysning af de mulige engangsudgifter forbundet med kommunesammen- lægningerne bl.a. taget udgangspunkt i erfaringerne fra Bornholm. De samlede sammenlægningsudgifter er på den baggrund forsigtigt og skønsmæssigt sat til 1,2 mia. kr. Heraf skønnes IT-mæssige tilpasninger at udgøre ca. 750 mio. De 1,2 mia. kr. indeholder endvidere et skøn over generelle udgifter til efteruddannelse (ikke kun it-relateret) i forbin- delse med kommunesammenlægningerne. Skønnet på 750 mio. kr. er udelukkende relateret til udgifterne vedrørende de kommunale it-samkøringer og indeholder ikke it-udgifter forbundet med opgaveflytninger.   Udgifter til ny hardware er ikke inkluderet i skønnet, da evt. indkøb heraf må forudsættes afholdt uafhængigt af kommunalreformen. Alt andet lige kan behovet for nyindkøb af hardware forventes mindsket som følge af kommunesammenlægningerne, idet større enheder må forventes at føre til stordriftsfordele.  
2 Svar på spørgsmål 22 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for udviklingen i de kommunale, amtslige og statslige it-udgifter for de seneste 10 år. Svar: Det er ikke muligt på baggrund af de kommunale og statslige regn- skabs-  og  budgetsystemer  at  udsondre,  hvor  store  udgifterne  til  IT-drift og IT-investeringer er i dag og har været de seneste 10 år. Det skyldes, at IT-udgifter  indgår  som  del  af  drifts-  og  anlægsudgifterne  på  forskellige konti.    Vedrørende udviklingen i de statslige it-udgifter kan henvises til en under- søgelse gennemført i forbindelse med Budgetredegørelsen 2003. Her blev it-udgifternes udvikling fra 2000 til 2002 undersøgt via en spørgeskema- undersøgelse på samtlige ministerområder. Undersøgelsen viste en stig- ning i de statslige it-udgifter i perioden 2000 til 2002 fra godt 1,9 mia. kr. til knap 2,7 mia. kr. i 2002-priser svarende til en stigning på knap 40 pct. Væksten i it-udgifterne kan for hovedpartens vedkommende henføres til stigninger i investeringerne til udvikling. Mens udgifterne til it-udvikling er steget med over 500 mio. kr. fra 2000 til 2002, er driftsudgifterne steget med 200 mio. kr. Driftudgifternes andel af de samlede it-udgifter er såle- des faldet fra 67 pct. i 2000 til 56 pct. i 2002, mens andelen af udgifter til it-udvikling steget fra 33 pct. til 44 pct. Det er ikke på baggrund af under- søgelsen muligt at udlede, hvorledes de statslige it-udgifter har udviklet sig efter 2002. IT-udgifterne på de kommunale områder skønnes at udgøre mellem 3,5 mia. kr. og op mod 5 mia. kr. årligt. Skønnet bygger på en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra januar 2002, oplysninger fra analysevirksomhe- den IDC samt på størrelsen af KMDs omsætning sammenholdt med KMDs skønnede markedsandel.   For så vidt gælder amterne anslår analysevirksomheden IDC, at de samle- de amtskommunale IT-udgifter i 2004 udgjorde godt 2,3 mia. kr. I undersøgelser fra Danmarks Statistik fra 2002-2005 varierer kommuner- nes forventninger til IT-udgifternes udvikling noget, men peger typisk i opadgående retning. Tilsvarende gør sig gældende for amterne og staten.   Materialet giver ikke grundlag for mere præcist at bedømme udgiftsudvik- lingen.
3 Svar på spørgsmål 23 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: Hvad vil ifølge ministerens vurdering være de samlede kom- munale it-udgifter, i forbindelse med indførelsen af nye opgaver, som ikke er medtaget i KL’s markstudie? Svar: Det er stadig for tidligt at give noget særskilt bud på kommunernes IT-udgifter i forbindelse med opgaveflytningerne, da de endelige modeller for overflytninger endnu ikke er færdigudviklede og endeligt besluttet på alle sektorområder. Der er heller ikke i nogle af de lovforslag i forbindelse med kommunalreformen, der blev fremsat i Folketinget d. 24. februar 2005, anført særskilte kommunale it-udgifter i forbindelse med opgave- overflytninger. Spørgsmålet om engangsudgifter i tilknytning til kommu- nalreformen og finansieringen af disse vil kunne drøftes som led i for- handlingerne om kommunernes økonomi for 2006.   Der er dog klare forskelle på omfanget af de kommunale it-udgifter, der kan forventes i forbindelse med hhv. kommunesammenlægninger og op- gaveoverflytninger. Ved kommunesammenlægningerne kan der være ens- artede opgaver, der hidtil er udført med forskellige it-systemer i forskelli- ge kommuner, men som fremover skal løses med samme it-system. Opga- veflytninger, derimod, kræver ikke nødvendigvis større ændringer i de eksisterende it-systemer, idet opgaverne pr. definition er nye hos de mod- tagende myndighed. De må derfor antages ofte kun i begrænset omfang at kræve samkøring af eksisterende it-systemer. Det skal dog bemærkes, at der kan være store forskelle på den it-mæssige kompleksitet områderne imellem.  
4 Svar på spørgsmål 25 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: I forlængelse af samrådet den 20. april 2005, jf. UVT alm. del – samrådsspørgsmål B-G, bedes ministeren oplyse, om de foretagende studier og undersøgelser indeholder en vurdering af udgifter til såvel sammenlægninger som opgaveflytninger? Svar: De foretagne studier og undersøgelser indeholder kun vurderinger af udgifterne forbundet med selve it-sammenlægningerne. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 23.  
5 Svar på spørgsmål 26 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, om de foretagende studier og un- dersøgelser indeholder en vurdering af udgifter til efteruddannelse og op- gaveefterslæb, ud over udgifter til hard- og software? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 21.
6 Svar på spørgsmål 28 til finansministeren af 28. april 2005 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi Spørgsmål: I forlængelse af samrådet den 20. april 2005, jf. UVT alm. del – samrådsspørgsmål B-G, bedes ministeren give eksempler på realiserede rationaliseringsgevinster ved it-processer/omlægninger, der er sammen- lignelige med strukturreformens sammenlægninger og opgaveflytninger, samt investeringerne ved disse projekter. Svar: Strukturreformens sammenlægninger og opgaveflytninger er på mange måder helt unikke. Der er derfor ikke direkte sammenlignelige er- faringer at trække på, hvor rationaliseringsgevinster ved it- processer/omlægninger er særskilt opgjort. De umiddelbare erfaringer fra sammenlægningen på Bornholm er, at Bornholm i perioden 2003-2005 har sparet godt 82,6 mio. kr. som følge af sammenlægningen. Fratrukket de udgifter på 34,6 mio. kr, der har været i forbindelse med sammenlægningen, har Bornholm høstet samlede gevin- ster på 48 mio. kr. fordelt på de tre år.   Disse  besparelser  henføres  særligt  til  stordriftsfordele  på  indkøbssiden, reduktioner  af  personalet  og  i  antallet  af  politikere  i  kommunen.  Det  er imidlertid  ikke  særskilt  opgjort,  i  hvilket  omfang  forskellige  kilder  til  be- sparelser  (herunder  f.eks.  stordriftsfordele  ved  indkøb  til  it-drift  og  sup- port) har muliggjort disse besparelser.   Der kan endvidere henvises til erfaringerne fra det såkaldte VSK- samarbejde mellem de Vest-Sønderjyske kommuner Bredebro, Højer, Lø- gumkloster, Skærbæk og Tønder. Her har stor- og samdrift på IT-siden givet anledning til væsentlige besparelser både i forhold til anvendelsen af interne ressourcer og i forhold til eksterne IT-udgifter til systemanskaffel- ser, licenser og løbende drift mv. Blandt andet er der på fællesindkøb af programpakker opnået en besparelse på mellem 20 og 50 pct. Endelig kan henvises til erfaringerne fra fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark i 2000. Her gennemførtes it-samkøringerne på et år og i et omfang svarende til kommunesammenlægningerne. Merforbrug til it- budgetterne i gennemførelsesperioden var omkring 1 mia. kr., hvilket skal ses i lyset af et hidtidigt samlet it-budget i de to organisationer på om- kring 3,8 mia. kr. Allerede fra året efter gav samkøringen anledning til årlige besparelser til rent it-mæssige udgifter på 600 mio. kr. Derudover var erfaringen, at der blev markante produktivitetsgevinster som følge af ændrede arbejdsgange i den nye samlede organisation.