Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 355110 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 24 (Alm. del   - bilag ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 29. april 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 24 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 29. april 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del  - bilag ) Spørgsmål 24 Er ministeren enig i, at det vil forøge effektiviseringspotentialet  ved kommunalreformen, såfremt der i forbindelse med reformen indføres et sæt fælles offentlige standarder for dataudveksling mellem systemerne, således at disse er implementeret pr. 1. januar 2007? Svar: Regeringen er opmærksom på, at der på en række omr åder kan være et effektiviseringspotentiale ved udbredelsen af fælles offentlige standarder for dataudveksling, og der foregår derfor i øjeblikket et analysearbejde i regeringen, der skal afdække dette område. Videnskabsministeriet koordinerer allerede et tværoffentl  igt samarbejde om udviklingen af åbne standarder. Som nævnt i forbindelse med samrådet om digital forvaltning og kommunalreformen i Udvalget om Videnskab og Teknologi d. 20. april forventer Videnskabsministeriet snart at kunne offentliggøre et opdateret katalog over offentlige it-standarder. Kataloget vil desuden løbende blive opdateret, revideret og udvidet frem mod 1. januar 2007. Offentlige myndigheder kan bruge disse standarder i forbindelse med kommunalreformen, når myndighedens it -arkitektur skal fastlægges og i fremtidige udbud af it-løsninger. Kataloget vurderer forskellige standarder for software ud fra hensyn til åbenhed, udbredelse og anvendelsesområde. Der findes dog ikke p.t. velegnede og klare valg for standarder på alle områder. K  ataloget søges løbende koordineret med tilsvarende arbejde i andre lande.