Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 344021 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i fem eksemplarer svar på spørgsmål nr. 17 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. marts 2005. Med venlig hilsen Helge Sand er

Spørgsmål nr. 17 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. marts 2005 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del) Spørgsmål 17 Vil ministeren kommentere kritikken af dekommissioneringen i vedlagte artikler fra henholdsvis Politiken af 20. februar 2005 og Ingeniøren af 25. februar 2005? Svar Jeg henviser til min besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 9, stillet af MF Mette Gjerskov (S) den 24. februar 2005. Besvarelsen af 4. marts 2005, inkl. bilag, vedlægges, idet   de efterfølgende artikler i Ingeniøren ikke giver mig anledning til yderligere bemærkninger. ./.

Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørg  smål S 9 stillet af Mette Gjerskov (S) den 24. februar 2005. Med venlig hilsen Helge Sander

Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål S 9 stillet af Mette Gjerskov (S) den 24. februar 2005 Spørgsmål S 9 Vil ministeren kommentere dagbladet Politikens omtale søndag den 20. februar 2005 af en unødig sikkerhedsrisiko ved den metode, man har valgt ved nedrivningen af atomreaktorerne på Forskningscenter Risø? Svar Indledningsvis vil jeg gerne for en god ordens skyld fastslå, at projektet vedrørende afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø ikke kan gennemføres uden godkendelser fra uvildige eksterne myndigheder.    Vi har at gøre med en teknisk meget kompleks opgave, som e r unik for Danmark i og med, at den er et enkeltstående tilfælde. Det centrale omdrejningspunkt har hele tiden og skal naturligvis også fremover være, at opgaven gennemføres på sikkerhedsmæssig og miljømæssig fuld forsvarlig vis. Derfor har forberedelsen af det beslutningsgrundlag, som mundede ud i et enigt Folketings vedtagelse af beslutning B 48 fra marts 2003, da også taget lang tid og inkluderet en bred faglig ekspertise. Fremhæves kan f.eks. COWI-konsortiet, som efter et EU-udbud blev valgt som Videnskabsministeriets uafhængige rådgiver i sagen, og udarbejdelsen af en VVM-redegørelse i regi af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Jeg har på den baggrund fortsat fuld tillid til, at det faglige grundlag for B 48 er i orden. I forhold til processen efter B 48, dvs. den nærmere detailplanlægning og selve gennemførelsen af projektet, vil jeg gerne understrege, at der heller ikke her kan ageres uden involvering af uvildige eksterne aktører. Som forudsat i B 48 har overdragelsen af ansvaret for de nukleare anlæg fra Risø til DD fordret en godkendelse af DD som anlægsindehaver fra de nukleare tilsynsmyndigheder (Statens Institut for Strålehygiejne under Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet). I den forbindelse har DD naturligvis skullet dokumentere, at de nødvendige kompetencer var tilstede i organisationen.

Tilsvarende er den overordnede plan for afviklingen godkendt af tilsynsmyndighederne, og først herefter er den egentlige detailplanlægn   ing og projektering blevet igangsat.   Endelig kan de enkelte delprojekter ikke implementeres uden en forudgående myndighedsgodkendelse af det enkelte projekt samtidig med, at Finansudvalget løbende vil få forelagt aktstykker på projekterne. DD har ønsket  at starte med afviklingen af DR1-reaktoren, som er det mindste anlæg, sådan at det kan bruges som lærestykke, inden projektet afsluttes med den store DR3-reaktor. Denne kadence har tilsynsmyndighederne ikke haft indvendinger imod. Jeg føler mig tryg ved  en proces, der sikrer, at der i alle opgavens faser er en uvildig kontrollant i forhold til de tekniske sider samtidig med, at de bevilligende myndigheder er inddraget i de løbende delprocesser. Dertil kommer, at vi efter min opfattelse ikke skal undervurdere vigtigheden af, at en række af de medarbejdere, der på DD skal sikre afviklingen af anlæggene rent faktisk har været ansat på Risø og været beskæftiget med anlæggene, mens de var i drift.   Jeg finder derfor på det foreliggende grundlag ikke anlednin g til at stille spørgsmålstegn ved projektets gennemførelse. Til brug for en mere teknisk-detaljeret besvarelse af spørgsmålet har Videnskabsministeriet desuden indhentet en udtalelse fra DD, som vedlægges sammen med fire notater fra DD. ./.

28. februar 2005 J.nr. DD 2005-0121 -4 Ref. jkk/okn Administrations- og Sikkerhedskontoret Bidrag til VTU til besvarelse af spørgsmål fra MF Mette Gjerskov (S) stillet 25. februar 2005 I Politikens artikel sættes spørgsmålsteg    n ved den overordnede prioritering for dekommission e ringen, hvorefter den største og mest komplicerede af reaktorerne, DR3, dekommissioneres sidst i forløbet. Artiklen sætter endvidere spørgsmålstegn ved planen for håndtering af de mest radioaktive dele af reaktoren i den såkaldte AH -hal. DR3 DR3 er som sagt den største og mest komplicerede af DD’s tre reaktorer. Dekommissioneringen kræver af samme grund en meget omhyggelig planlægning. Et overordnet hensyn er, at det er hensigtsmæssigt med så lang en nedkølingstid som muligt, så henfaldet af radioaktivit  eten i reaktoren er størst muligt inden for den tidsramme, der er givet til d ekommissioneringen af de nukleare anlæg (11  -20 år). Det vil betyde færre strålingsdoser til det personale, der skal gennemfør e den praktiske nedbrydning af anlægget.

Mængden af radioaktivitet i de to mindre reaktorer, DR1 og DR2, er mindre. Det er ideelt, at vi kan inddrage erfaringer fra disse, før vi går i gang med dekommissioneringen af DR3. Når det i artiklen fremføres, at   man skal gå i gang med nedri vning af DR3 med det samme, finder DD det således sikke rhedsmæssigt mindre forsvarligt i forhold til at følge ovennævnte strategi. At gå i gang med det samme vil bet    yde mangelfuld planlægning, ingen erfaringer fra de mindre kom  plicerede reaktorer samt begrænset henfald af radioaktiviteten og dermed øgede doser til personalet. Som det fremgår af artiklen støttes den valgte prioritering af de nukleare tilsynsmyndigheder. Der er ligeledes støtte til fre mgangsmåden fra DD’s internationale ekspertpanel og vore egne helsefysikere (se vedlagte notat af 15. december 2003, ”Hels efysiske betragtninger vedrørende rækkefølgen for dekommissioneringen af Hot Cell og DR 3”). Der er dog allerede taget fat på nogle indledende og forber edende arbejder på DR3. Karakterisering  – dvs. analyser af o mfanget og arten af radioaktiviteten og kontaminationen i reaktoren – skal gennemføres i 2005 med bistand fra professor Povl Ølgaard, der også har forestået karakteriseringen af DR1 og DR2. Det skal danne grundlag for en overordnet analyse og planlægning af projektet. Der vil desuden løbende blive gennemført en nedtagning af de sekundære syst   emer og anlæg, der er knyttet til reaktoren. Blandt andet til sidstnævnte formål er der afsat 6 mio. kr. på finanslo ven i 2005. Det fremgår af Politikens artikel, at myndi ghedernes plan for at nedrive reaktoren er både mangelfuld, alt for dyr og fyldt med fejl. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at der endnu ikke foreligger en plan for nedrivning af DR3. I øvrigt er det DD, der skal udarbejde en sådan plan, og ikke myndighederne, som dog skal godkende planen inden arbejdet kan igangsættes. Og pl  anen skal netop baseres på ovennævnte karakterisering af reaktoren. Udarbejdelsen af den egentlige plan er p.t. fastlagt til at begynde i 2008. Inden planen sendes til myndighedernes godkendelse vil den blive forelagt DD’s internationale ekspertpanel til kommentering. En meget væsentlig del af planlægningen er at sikre, at arbe jdet tilrettelægges, så personalet ikke    modtager unødige str å lingsdoser. AH-hallen Ved nedbrydning af anlæggene opstår en række radioaktive emner, som skal behandles på hver sin måde. De skal dog alle først måles for at vurdere omfanget af aktiviteten, og hvordan emnerne mest hensigtsmæssigt

håndteres. Dernæst vil nogle emner skulle fragtes direkte til mellemlagring, da de ikke vil kunne dekontamineres (”rengøres”) i et tilstrækkeligt omfang, mens andre emner vil skulle fragtes til den dekontamineringsfacilitet, som vil være oprettet til fo  rmå let. Den såkaldte AH -hal (”Active Handling”) har gennem hele DR3’s driftstid været anvendt til arbejde på radioaktive emner fra DR3. DD har siden 2003 planlagt at indrette AH-hallen til brug for dekontaminering af radioaktive emner med det formål at kun ne frigive de dele, der efter rengøringen er under frigivelsesn iveauerne. I løbet af efteråret 2004 blev denne plan dog ændret. I første omgang vil DD i stedet indrette en mindre dekontamineringskabine i en anden bygning. Hensigten er at kunne rengøre fo rurenet materiale fra DR1 og DR2. Dette projekt blev primo januar 2005 sendt i EU-udbud. Først i 2008 vil DD færdi   ggøre projektet vedrørende AH  -hallen, da dette projekt skal planlæ  gges sideløbende med og fungere i tilknytning til DR3 - projektet. Projektet skal godkendes af de nukleare tilsynsmyndigheder. Bevillingsmæssigt fremgår ovenstående i øvrigt af Finanslov 2005. Af artiklen fremgår blandt andet, at ledelsen ville have meda rbejdere til at flytte de mest radioaktive dele fra reaktoren ud i AH-hallen, hvor de skulle skæres op, hvilket ville me dføre en spredning af aktiviteten og medføre unødigt høje strålingsdoser til pe   rsonalet. Som nævnt ovenfor er der endnu ikke udarbejdet planer for nedbrydningen af DR3, og det kan således kun være foreløbige ideer   , der henvises til. DD har som meget væsentligt mål at begrænse spredning af radioaktive emner i videst muligt omfang. Og en væsentlig b  egrundelse for den ovennævnte prioritering, hvorefter vi venter med dekommissionering af DR3, er netop at vi dermed begrænser doserne til medarbejderne. Det skal i den forbindelse nævnes, at alle   strålingsdoser til pe rsonalet indberettet efter faste intervaller til Statens Institut for Strålehygiejne, som vil gribe ind, hvis der forekommer doser over det tilladelige niveau. DD finder det endvidere væsentligt at pointere, at Forskning  scenter Risø / DD traditionelt har haft som sit fremmeste princip, at omegn, lokalbefolkning og medarbejdere skal beskyttes mod radioaktiv forurening. Dette princip vil også fremover være det    væsentli  gste princip og mål for DD’s virke. DD opretholder således et måleprogram i forhold til luft  - og vandmiljøet, der sikrer, at eventuel radioaktiv forurening, som  mod forventning skulle

opstå under nedbrydningen, straks reg istreres, og de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger træffes. I forhold til omegnen og lokalbefolkningen blev der, inden dekommissioneringen blev igangsat, gennemført en VVM -redegørelse. I denne konkluderes det blandt andet, at ”HUR vurderer, at de samlede myndighedsmæssig  e initiativer, som vil være en væsentlig del af den forestående opgave, vil sikre at opgaven såvel organisatorisk som miljø   - og sikkerhedsmæssigt vil foregå på forsvarlig vis” (side 15). I forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af AH   -hallen vil d er naturligvis blive taget alle nødvendige miljø  - og sikkerhedsmæssige hensyn. Rengøringen af de radioaktive e mner vil blive nøje overvåget og kontrolleret for derved i videst mulig omfang at begrænse risikoen for, at radioaktivt materiale kan spredes. Øvrige forhold af betydning for sikkerheden I artiklen hævdes det, at en stor del af eksperterne i DD er fo  rsvundet, og at ét af kardinalpunkterne ved planlægning af d   ekommissioneringen netop har været at bruge ekspertisen på stedet. En række medarbejder  e vil fratræde på grund af alder, inden dekommissioneringen er endelig gennemført. Der ligger derfor en udfordring i løbende at fokusere på vidensdeling og sid  emandsoplæring, på alle niveauer i organisationen, så vi sikrer en institutionalisering af den nø dvendige viden og kompetencer vedrørende ikke mindst sikkerhedsmæssige og nukleare fo  rhold. DD råder over en række kompetente medarbejdere med erf   aring fra driften af DR3, og andre medarbejdere med mangeårig erfaring fra arbejdet med strålingssikkerhed på   DD´s nukleare anlæg. For tiden er der i DD’s organisation fem ingeniører, der har deltaget i driften af DR3 i en årrække, samt en driftsleder med 35 års erfaring fra DR3. DD råder således over den fornødne ekspertise til at sikre en sikkerhedsmæssigt for  svarlig dekommissionering. DD arbejder systematisk med at sikre et højt vidensniveau i DD i forhold til de opgaver der skal l øses både på kortere og længere sigt: - Alle vore nyansatte ingeniører har gennemført en inte  nsiv og omfattende intern oplæring i omr  åder som str å lingssikkerhed, reaktorfysik og -teknik og sikkerhedsforhold ved nukleare anlæg. Ansvarlig for denne oplæring har været DD’s erfarne helsefysikere samt professor Povl Ø  lgaard.

- Ingeniørerne er desuden i gang med en langvarig sid emandsoplæring hos de ældre og erfarne kolleger, der har kendskab til anlæggene m.v. - Desuden inddrager DD al den fornødne viden fra vores omverden. Det sker bl.a. via deltagelse i netværk, a  rbejdsgrupper og udvalg under Euratom og IAEA. Det sker også via vort internationa le ekspertpanel. Et af medlemmerne herfra kommer fra den engelske virksom hed UKAEA, som ejer en række nukleare anlæg, heru nder 3 forsøgsreaktorer, som er af samme type som DR3. To af disse har gennemført første fase af dekommissi  oneringen.  Endelig deltager vi på udvalgte og relevante konferencer og virksomhedsbesøg i udlandet. Samlet set er DD overbevist om, at vi er og fortsat vil være i stand til at løfte den opgave, som Folketinget har givet os – nemlig at gennemføre dekommissioneringen sikkerhedsmæssi  gt fuldt forsvarligt og økonomisk effektivt. DD er for indeværende i fuld gang med at gennemføre det fø    rste projekt, nedbrydningen af DR 1. Arbejdet skrider frem som planlagt – det vil sige uden sikkerhedsmæssige problemer af nogen art samt inden for den   givne tidshorisont og økonomiske ramme. 17. februar 2005 Ref  jkk Administrations- og Sikkerhedskontoret

Notat vedr. kritik af Dansk Dekommissionering (DD) På baggrund af telefonsamtale g.d. med journalist Matias Seid elin, Politiken, har DD forstået følgende kritik af DD’s opgavev  aretagelse: 1) gennemførelse af DR3 -projektet 2) AH-hal projektet 3) Udbud af dekontamineringskabinen 4) Slutdepot 5) ledelsesforholdene i DD 6) håndtering af personalesag DD har følgende respons til de fremførte kritikpunk  ter: Ad 1. DR3-projektet Den samlede tidsplan for dekommissioneringen, herunder også DR3 - projektet, indgår i den endelige overordnede dekommi ssioneringsplan, som de danske nukleare tilsynsmyndigheder (Statens Institut for Strålehygiejne og Beredskabsstyrelsens Nukleare Kontor) har godkendt uden bemærkninger til tidspl  anen. Den samlede tidsplan har endvidere været forelagt DD’s inte   rnationale ekspertpanel (april 2003) som en del af det davære  nde udkast til en overordnet dekommissioneringsplan. Ekspertpanelets primære kommentar til tidsplanen var, at tidsplanen (16 år) synes generøs. Et af de fem udenlandske medlemmer af panelet spurgte dog til rækkefølgen af reaktorernes dekommissionering. Dertil svarede vi, at vi vil starte med det mindst komplicerede før st for at lære af det. Dog vil vi p  arallelt hermed gennemføre mindre dekommissioneringspr ojekter på DR3. Et andet af de fem medlemmer støttede klart disse argumenter. Der var ikke yderligere kommentarer fra panelet til dette. Af DD’s resultatkontrakt med VTU for 2004-2005 fremgår bl.a., at dekommissioneringen af DR1 skal gennemføres i 2005. DR1 -projektet skal gennemføres som et ”lærestykke”, så der gives input til planlægningen og gennemførelsen af de to noget større anlæg DR2 og DR3. DD skal endvidere ifø lge kontrakten igangsætte planlægningen af de øvrige anlæg. En konkret milepæl er udarbejdelse af DR2  -projektet i 2005 samt revision af den samlede tidsplan i 2005 som følge af de opnåede erfaringer af DR1  - projektet. I december 2003 har DD’s sektion for strålingssikkerhed, A nlægshelsefysik, vurderet hensigtsmæssigheden af at fremme tidspunktet for dekommissioneringen af DR 3. Baggrunden herfor var en forespørgsel fra Forskningscenter Risø, om vi kunne rykke DR3 frem i tidsplanen og i stedet rykke dekommissioneringen af Hot Cell tilbage, da Hot Cell er placeret i en bygning, som Risø p.t. bruger.

Af hensyn til en række strålingsmæssige forhold, konkluderes det entydigt i notatet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fremme tidspun ktet. Årsagen er først o g fremmest, at det vil medføre forøgede doser til det personale, der skal gennemføre dekommissioneri ngen. Dette vil i høj grad være i modstrid med det væsentligste princip, der gælder for opgaven – nemlig at dekommissioneringen skal foregå på et højt sikke   rhedsmæssigt niveau. Dette princip er bl.a. fastlagt i Folketingets beslutning B48 fra marts 2003 om at igangsætte dekommissioneringen. Mht. karakteriseringen af DR3 er dette arbejde videreført under ledelse af Kurt Lauridsen (grundet projektlederen for DR3’s sygefravær) og med konsulentbistand fra professor Povl Ølgaard. Dette a  rbejde forventes gennemført i løbet af 2005. Det er DD’s vurdering – og denne støttes af Povl Ølgaard – at det vil være hensigtsmæssigt at afvente karakteriseringen af DR3, før de   r foretages en fornyet vurdering af tidsplanen for DR3, da resultatet af karakteriseringen vil medføre overvejelser og analyser af, hvordan dekommissioneringen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Det skal dog understreges, at der er planlagt en række m  indre dekommissioneringsprojekter på DR3 i indev æ  rende år. Således er det opnået hjemmel på Finansloven for 2005 til at deko  mmissionere det til DR3 hørende fjordkøleanlæg og køletårnsfu ndament. Desuden er DD i færd med at fjerne det sekundære system på DR3   , benævnt 04  -systemet. DR3-projektet vil sål edes ikke stå i dvale. Der arbejdes på såvel karakterisering og efterfølgende planlægning af projektet som på dekommissionering af sekundære systemer og mindre tilh  ørende anlæg. Det er alene fjernelse af de indre dele af DR3-reaktoren DD set fra et sikkerheds- og strålingsmæssigt syn   spunkt finder formål stjenstligt at udsætte. De nødvendige godke ndelser fra de behørige myndigheder til at igangsætte dekommissioneringen foreligger således. Ad 2. Indretning af AH-hal til dekontaminering. I forbindelse med dekommissioneringen af de nukleare anlæg opstår der en masse materiale, som er kontamineret i mindre grad. Frem for at skulle deponere dette materiale som radioaktivt affald kan det i mange tilfælde være hensigts  mæssigt at dekontaminere materialet (”rense for radioaktivitet”), så det kan frigives som værende ikke -radioaktivt. Til dette formål blev det i 2003 besluttet, at AH -hallen skulle indrettes.

Imidlertid har lederen af DR3-projektet fremført, at det vil vær   e hensigtsmæssigt at afvente denne opgave, til der foreligger beslutninger om håndteringen DR3 -projektet. De to projektet bør med andre ord ses i sammenhæng. DD’s ledelse besluttede i efteråret 2004 at følge denne anbefaling. (Af finansloven for 2005 fremgår i øvrigt, at der er afsat 5,3 mio. kr. til AH-projektet i 2008. Dette er en udskydelse i forhold til FL 2004, som følge af førnævnte beslutning i DD). Imidlertid eksisterer der allerede nu på DD en del affald, som med fordel kan dekontamineres. Der vil endvidere i forbindelse med dekommissioneringen af DR1 og DR2 komme yderligere affald. Det blev derfor besluttet, at indkøbe en dekontamin eringskabine. Det blev overvejet, om kabinen bedst placeres i AH-hallen eller i bygning 217 (CB-hallen). Efter en gennemgang af de to bygninger, blev det besluttet, at 217 var det optimale sted. Ad 3. Udbud af dekontamineringsfaciliteten. DD gik i november 2004 i EU-udbud vedrørende indkøb af en dekontamineringskabine. Efter offentliggørelsen af udbudsmaterialet ble v DD på ba ggrund af en række tekniske og kritiske spørgsmål fra forskellige leverandører opmærksom på, at funktionen ”dry blasting” ikke er hensigtsmæssig, idet denne funktion vil fordyre indkøbet v æ  sentligt uden at medføre en tilsvarende gevinst. DD vurderede på baggrund af rådgivning fra Kammeradvok  aten, at de minimumskrav om ”dry blasting”, som DD gerne ville ændre, fyldte/vægtede så meget i udbudsmaterialet, at der vil være tale om en grundlæggende ændring af kravene til tilbuddene. DD fandt det derfor nødvendigt i henhold til udbudsreglerne at annullere udbuddet og annoncere på ny, hvilket skete medio januar. Ad 4. Slutdepot. DD har ingen indflydelse på valg af tidspunkt for etablering af slutdepotet mv. Det vil til sin tid være op til Folketinget. DD har som følge af ove nfor omtalte Folketingsbeslutning B48 fået opgaven at gennemføre dekommissioneringen af de nukl eare anlæg på Risø inden for en tidshorisont på 11 -20 år. DD skal endvidere som omtalt i samme Folketingsbeslutning bidrage til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til Folketinget om sikkerhedsprincipper m.v. i forbindelse med deponering af det lav- og mellemaktive affald. Dette arbejde pågår i regi af Indenrigs  - og Sundhedsministeriet.

Ad 5. Ledelsesforholdene i DD. Direktionen i DD igangsatte i foråret 2004 en proces vedrørende ledelses  - og organisationsudvikling. Processen har bl.a. vedrørt følgende: - ledelsesseminar i 2004 med fokus på DD’s værdier og god ledelse - en personaledag i sommeren 2004 med fokus på DD’s værdier - to halve dages opfølgning på personaledagen i efteråret 2004 med fokus på hhv. værdier og god ledelse - en dags opfølgning for ledelsesgruppen i januar 2005 med fokus på direktionens ledelse og medarbejdernes forventninger. I alle disse sammenhænge har man   – enten i  ledelsesgruppen eller i hele medarbejdergruppen - åbent diskuteret forholdene omkring god ledelse. Der har været rejst konkrete kritikpun  kter, hvilket ledelsen efterfølgende har søgt at give konstruktive tilbagemeldinger på. Diskussionerne er foregået i åb ent og respektfuld stil fra alle parters side. Det kan desuden nævnes at de nukleare tilsynsmyndigheder har godkendt DD’s organisation. Organisationen, herunder direktionens kompetencer, er nøje beskrevet i de  Betingelser for drift og afvikling, som de nukleare tilsynsmyndigheder har stillet DD. Ad 6. Personalesagen. DD har i løbet af november  – december 2004 håndteret omtalte personalesag. DD har ikke på noget tidspunkt hørt fra IDA i sagen og stiller sig derfor uforstående overfor en eventuel kritik h erfra. DD kan på det strengeste afvise, at der er en sammenhæng mellem den pågældende medarbejders kritik af ledelsen i DD og det forhold, at medarbejderen ikke længere har ledelsesansvar. Dette har Administrations  - og sikkerhedschef, Ole Kastbjerg Nielsen g.d. bekræftet. For god ordens skyld skal DD bemærke, at den pågældende medarbejder i sin ansættelse først i 1999 (og frem til 2000) blev ansat på DR3 (som en af flere vagthavende ingeniører) og igen i Dansk Dekommissionering pr. 1. januar 2004 som projektleder for DR3-projektet med personaleansvar.

18. februar 2005 Ref. jkk Administrations- og Sikkerhedskontoret Notat 2 vedr. kritik af Dansk Dekommissionering (DD) På baggrund af opfølgende telefonsamtaler 17. februar 2005 me  d journalist Matias Seidelin, Politiken, har DD forstået fø  lgende kritik af DD’s opgavevaretagelse: 1) gennemførelse af DR3 -projektet 2) AH-hal projektet 3) håndtering af generationsudfordringen DD har nedenstående respons til de fremførte kritikpunkter: Ad 1. DR3-projektet DD vil fortsat fremføre, at DR3 -projektet skrider frem som ø nsket ud fra det primære sikkerheds  - og strålingsmæssige fo   rhold, at det er en fordel at vente med at dekommissionere de indre dele af DR3-reaktoren så længe som muligt inden for den tidshorisont (11-20 år), der gælder for det samlede projekt. Ved at vente med dekommissioneringen af de indre dele af DR3 (herunder det af Politiken omtalt dæksel på reaktortanken) til 2012 opnår man den gevinst, at radioaktiviteten herved henfalder relativt meget pga. de relativt korte henfaldstider på v æ  sentlige dele af radioaktiviteten. Herved opnås den væsentlige fordel, at de medarbejdere, der skal forestå dekommissioneringen alt andet lige vil blive udsat for færre doser. Og det skal understreges, at dette ikke er en ny strategi – den har været gældende siden 2002  -2003.

Samtidig skal det fremhæves, at projektlederen for DR3 natu  rligvis fortløbende skal arbejde med såvel den overordnede pla  nlægning af projektet som konkrete dekommissioneringsprojekter i forhold til sekundære systemer. Der er således på Finan  sloven for 2005 bevilliget penge til dekommissionering af fjordkøleanlæg og køletårnsfundament (benævnt ”indledende arbe jder på DR2 og DR3”)   – to anlæg som er en del af DR3. Samtidig vil karakterisering af DR3 finde sted med forventelig afslutning ultimo 2005. Det er klart at DD – forankret hos projektlederen for DR3  – skal arbejde videre med de resultater, som følger af karakteriseringen. Det vil sige, at der ved hjælp af karakteris  eringsresultaterne skal foregå en overordnet forberedelse og planlægning af projektet, der skal danne grundlag for den konkrete projektplan, der skal sendes til godkendelse de nukleare tilsynsmyndigheder forud for igangsættelse af dekommission  ering af reaktorerne. DR3-projektet vil således på ingen måde ligge i dvale frem til 2008. Der er alene tale om en principiel sikkerhedsmæssig vu  rdering af, at det som ovennævnt er hensigtsmæssigt ud fra strålingsbeskyttelsesforhold at lade de indre dele af DR3 henfalde så længe de   t er muligt inden for den fastlagte tidshorisont. DR3-projektet er det største og mest komplicerede projekt. Det planlægges ikke på et år eller to. Og det vil være meget nyttigt at inddrage erfaringer fra både DR1 og DR2 -projekterne, før den endelige proj ektrapport for DR3 udarbejdes til de nukleare tilsynsmyndigheder. Ad 2. AH-hal projektet og dekontamineringskabinen DD skal understrege, at projektet vedrørende dekontam inering er opdelt i to –  dels køb af en dekontamineringskabine, dels in dretning af AH-hallen. Første del blev udbudt januar 2005. Kabinen købes med særlig fokus på håndtering af det radioaktive materiale, DD a llerede råder over samt det materiale dekommissioneringen af DR1 og DR2 resulterer i. Kabinen skal placeres i bygning 217 (CB-hallen), hvilket fre mgår af udbudsmaterialet. Kabinen har således ikke nogen sammenhæng til AH   -hallen. Anden del vedrører AH -hallen. Det er blevet besluttet, at dette projekt først skal gennemføres og afsluttes i 2008, hvilket fremgår af Finansloven for 2005. Projektet skal ses i sammenhæng med den overordnede planlægning af DR3-projektet. Ad 3. Generationsudfordringen

DD har en række ældre medarbejdere med erfaringer fra dri ften af de nukleare anlæg. Dette er særligt udtalt i ingeniørgru ppen med erfaring fra DR3. DD har fra starten haft fokus på den særlige udfordring, dette forhold stiller: - der er derfor blevet ansat en række yngre ingeniører i projektkontorets regi - ingeniørerne har gennemgået en intensiv og omfattende intern oplæring inden for områderne    strålingssikkerhed og nukleare anlæg - der er desuden en systematisk sidemandsoplæring fra erfarne medarbejdere til de nye medarbejdere i forhold til DR2- og DR3- projektet samt affaldsdeponering - endelig planlægges og gennemføres DR1   -projektet som et læresty  kke, således at erfaringerne herfra på syst  ematisk vis inkorporeres i DR2- og DR3-projekterne. DD råder over en række kompetente medarbejdere, hvoraf flere har erfaring fra driften af DR3. Udover den sygemeldte projektleder for DR3, er der tale om både in geniører, fag - og ufaglærte medarbejdere samt teknisk personale. Af DD’s årsplan for 2005 fremgår bl.a. under målene for sekti   onen Personale & Service, at sektionen har til formål at ”arbejde løbende med personale- og kompetenceudvikling, til sikring af […] at de nødvendige kompetencer er til stede når de efterspø  rges, så DD kan løse sine opgaver professionelt”, DD tager således udfordringen alvorligt, men opfatter på ingen måde situationen for værende kritisk. ---- Direktør Max Østergaard er overordnet    orienteret om den kritik i forhold til planlægningen af DR3, AH  -hallen og dekontamineringskabinen – som Politiken har redegjort for, at en nuvæ  rende medarbejder i DD samt den tidligere direktør for DD fremf ører.   Max Østergaard udtaler følgende i forhol   d til de problemer, som han fået forelagt, at Politiken vil fremkomme med: ” Der er ikke noget nyt i sagen. De for mig nævnte forhold har været vendt flere gange i DD. Projektet kører som det skal, vi følger den lagte og godkendte tidsplan. Dekommissioneringen af DR1 er godt undervejs, og planlægningen af de øvrige projekter (DR2 og DR3) er i fuld gang på hver sin måde. DR2 -projektplanen vil blive sendt til de nukleare tilsynsmyndigheder til godkendelse før sommerferien år, og karakteriseringen af DR3 vil ligeledes blive afsluttet i indeværende år sammen med dekommissioneringen af et par mindre anlæg, der hører til

DR3. Herefter vil de videre skridt i forhold til dekommissioneringen af DR3 blive overvejet”. Max Østergaard understreger endvidere: ” Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi hverken kan eller vil gå på kompromis med sikkerheden, hverken i forhold til omverdenen eller vores egne medarbejdere. Indtil nu har vi ingen problemer på den front, og det agter vi at gøre alt for fortsat ikke at have. Ikke mindst derfor er den bedste strategi i forhold til DR3 at vente med at dekommissionere de indre og mest radioaktive dele af reaktoren, til der er gået nogle år, og store dele af radioaktiviteten dermed er henfaldet i betydelig grad. Og vi sørger selvfølgelig for, at der på det tidspunkt vil være tilstræ kkeligt med kompetente medarbejdere til at gennemføre opgaven”. Max Østergaard uddyber gerne sine synspunkter og sin vurd  ering af på projektet, når han er tilbage fra ferie fredag den 25. f ebruar 2005. 20. februar 2005 Ref. okn/jkk Administrations- og Sikkerhedskontoret Dekommissioneringen kører som den skal – bemærkninger til artikel i Dagbladet Politiken Generelt Under henvisning til artiklen i Dagbladet Politiken den 20. februar 2005 skal Dansk Dekommissionering (DD) indledningsvis fas t slå: DD er og vil fortsat være en kompetent og ansvarlig o  rganisation, der er i stand til at løfte den opgave, som Folketinget har givet DD  – nemlig at gennemføre d ekommissioneringen af de nukleare anlæg på sikker vis – og inden for en tidshorisont på 11  -20 år. DD går ikke på kompromis med sikkerheden. Sikkerh  eden er i top. Vi ved fra vort samarbejde med andre lande, at vi lever op til de højeste internationale standarder. DD’s ledelse vil aldrig træffe bes   lutninger, der kan resultere i unødigt høje doser til vort personale.

Vi har i vort hidtidige virke bevist, at vi kan leve op til vort ansvar, og vi har i hele forløbet oplevet at vi har haft de nukleare tilsynsmyndigheders fulde tillid til, at vi kan løft e opgaven. Og opgaven skrider frem som den skal: - Dekommissioneringen af det første anlæg, DR1, vil være gennemført inden for få måneder    - til sommer går vi i gang med frigivelsesmålinger af området og bygni  ngen. - Planlægningen af det næste anlæg, DR2, kører helt efter planen – før sommerferien vil vi sende vores projektrapport til de nukleare tilsynsmyndigheder til godkendelse. DR 3 Det er den største og mest komplicerede af DD’s tre reaktorer. Planlægningen kræver omhyggelighed og masser af tid. Det er ideelt, at vi kan inddrage erfaringer fra de to mindre reaktorer DR1 og DR2. Og det er meget hensigtsmæssigt med så lang en ne   dkølingstid som muligt, for så henfalder radioaktiviteten i anlægget en hel del. Og det vil betyde færre doser til det personale, d  er skal gennemføre den praktiske nedbrydning af anlægget. Men karakterisering – dvs. analyser af omfanget og kv aliteten af radioaktiviteten og kontaminationen i reaktoren – skal gennemføres i 2005. Herefter starter vi på en overordnet analyse og planlægnin   g af projektet. Og der vil løbende blive gennemført dekommissionering af de sekundære systemer og anlæg, der er knyttet til reakt oren, så arbejdet går på ingen måde i stå! I artiklen fremføres at myndighedernes plan for at nedr ive reaktoren er både mange lfuld, alt for dyr og fyldt med fejl Der foreligger endnu ikke en plan for nedrivning af DR3. I øvrigt er det DD, der skal udarbejde en sådan plan, ikke ”myndigh  ederne”.  Men først skal der gennemføres en karakterisering af reaktoren (sker i 2005), hvoreft er der skal gennemføres ove rordnede vurderinger og analyser af resultaterne. Herefter skal man i gang med at udarbejde den egentlige projektplan for DR 3. Udarbejdelsen af den egentlige plan, som de nukleare tilsynsmyndigheder skal godkende, er p.t. fastlagt til at begynde i 2008. I artiklen fremføres endvidere, at  Man skal gå i gang med ne drivning af DR3 med det samme. Alt i alt anser DD det for sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at følge denne strategi. At gå i gang med det samme vil betyde mange lfuld planlægning, ingen erfaringer fra de mindre komplicerede reaktorer samt ingen henfald af radioaktiviteten og dermed øgede doser til person alet. Den valgte

prioritering støttes af det internationale ekspertpanel og vore egne helsefysikere samt de nukleare tilsynsmyndigheder. AH-hallen Projektet er endnu ikke planlagt. Det skal først gennemføres i 2008. Der vil blive taget alle nødvendige miljø  - og sikkerhedsmæssige hensyn. Projektet skal godkendes af de nukleare tilsynsmyndigheder. At gennemføre projektet nu, uden at have gennemanalyseret behovet, kunne i øvrigt resultere i unødige udgifter. I artiklen citeres Karsten Stendal for følgende: ”  Med ledelsens plan ville mine mænd jo få unødigt høje radioaktive doser. Det handler om, at folk i sidste ende kan få canc er”. Som sagt foreligger der endnu ikke nogen plan for AH-hallen. DD’s ledelse og medarbejdere går ikke på kompromis med si  kkerheden. DD’s ledelse vil aldrig træffe beslu   tninger, som kan resultere i unødigt høje doser. DD’s sektion for strålingssikkerhe d, Anlægshelsefysik, er i DD’s organisatoriske set-up sikret en uafhængig st  atus, der gør det muligt at gå direkte til direktøren og sige fra overfor beslutni nger, der sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarlige. Og til direktionen er endvidere knyttet en nuklear ekspert, Kurt Lauridsen, hvis opgave er at sikre, at der ikke træffes sådanne beslutninger. Endelig bliver alle strålingsdoser til personalet indbere ttet til Statens Institut for Strålehygiejne, som vil gribe ind, hvis der forekommer doser over det tilladelige niveau. Det fremføres, at ledelsen ville have flyttet de mest radioa ktive dele ud i en tilstødende hal til opskæring, frem for at løfte toppen af reaktoren ned i en container inde i selve reaktorhallen. Der er på nuværende tidspunkt hverken udarbej   det en konkret plan for indretning af den omtalte hal eller for dekommissionering af DR3-reaktoren. DD skal til sin tid ansøge de nukleare tilsynsmyndigheder om godkendelse af den konkrete projektplan for DR3-reaktoren. Forinden vil denne plan blive forelagt det internationale ekspertpanel til kommentering. En meget væsentlig del af planlægningen af nedbrydningen af DR 3 – og af de øvrige anlæg   – er at sikre, at arbejdet tilrettelægges sål edes, at personalet ikke modtager unødige strålingsdoser. Tidligere direktør Mogens Bagger Hansen citeres i artiklen for at det kan se ud ”som om, der er problemer med sikke rhedskulturen hos ledelsen. At sprede radioaktivt materiale mere end højst nødvendigt er selvfølgelig noget, man for enhver pris bør undgå.

Igen skal det fastslås, at der ikke foreligger en konkret plan. DD spreder ikke radioaktivt materiale mere end højst nødvendigt, og der har ikke været nogen sikkerhedsmæssige problemer, for eksempel med det igangværende projekt, dekommissionering af DR1. Anlægshels  efysiks uafhængige overvågning af de str å lingsmæssige forhold og Sikkerhedssekretariatets tilsvarende overvågning af konventionel arbejdssikkerhed samt tilknytningen af en ekspert i nukleare anliggender til direktionen skal blandt andet sikre, at der til stadighed opretholdes en god sikkerhedskultur. I øvrigt blev beslutningen om, at den omtalte hal (AH -hallen) skal indrettes til dekontaminering af radioaktivt materiale truffet i Mogens Bagger Hansens tid som afdelingschef for Risø D ekommissionering, og den blev ikke omgjort i hans tid som direktør for Dansk Dekommissionering. Udgiften til dekommissionering I artiklen fremføres, at Folketinget i 2002 afsatte en milliard kroner til at fjerne reaktorerne. Folketinget besluttede i 2003, via Folketingsbeslutning B48 fra marts 2003, at dekommissioneringen kunne påbegyndes i regi af Dansk Dekommissionering. I regeringens forudgående forslag til folketingsbeslutning indgår bl.a. to teoretiske regneekse mpler på den samlede udgift til dekommissioneringen, der begge opgør de samlede omkostninger til at ende i nærheden af 1 mi  lliard kroner. Bevillingen til de konkrete dekommissioneringsprojekter gives imidlertid først efter forelæggelse af aktstykker for Folketingets Finansudvalg for de delprojekter, som påbegyndes.  Der er indtil videre kun forelagt et sådant aktstykke, nemlig vedrørende DR1 -projektet (godkendt af Finansudvalget maj 2003). Et tilsvarende aktstykke for DR2-projektet forventes fremsat i slutningen af dette år. EU-udbud af en dekontamineringskabine I artiklen citeres en unavngiven kilde for, at udbudsmaterialet var ” særdeles uprofessionelt og fyldt med fejl”. Der blev stillet en række spørgsmål til materialet af interesser ede leverandører. Det er standard procedure i en udbudssag. Nogle af disse spørgs mål tydede imidlertid på, at en af de ø   nskede funktioner til kabinen ikke var hensigtsmæssig. Det ville simpelt hen være for dyrt at få en sådan funktion inkorporeret i kabinen – og det ville ikke stå mål med nytten af funktionen. DD valgte derfor efter rådgivning fra Kammeradvokaten at a nnullere udbuddet og revidere materialet.

DD er nu i færd med at gennemføre EU   -udbuddet på baggrund af det reviderede materiale. Udbuddet kører planmæssigt. Der har netop været frist for at stille spørgsmål til DD’s mate  riale fra interesserede leverandører. DD gav fredag den 18. februar 2005 sine svar på disse spørgsmål. Fristen for at afgive tilbud er den 28. februar 2005. Generationsudfordringen Baggrund Frem mod 2002 blev der lavet et grundigt forarbejde med henblik på at fremsætte et forslag til en folketingsbeslutning. Det blev i denne sammenhæng vurderet af VTU’s rådgiver Cowi & Associates, at DD er egnet til at forestå dekommissioneri ngen, men der er behov for at tilføre kompetencer inden for planlægning og sty   ring af større anlægsprojekter samt kontr  ahering og gennemførelse af udbudsforretninger. Blandt andet på den baggrund sagde Folketinget i marts 2003 god for at igangsætte dekommissioneringen af de nukleare a  nlæg med DD som ansvarlig virksomhed. På det  tidspunkt blev det således vurderet, at DD har de fo rnødne nukleare kompetencer. I slutningen af 2003 / starten af 2004 blev der ansat en projektchef (Max Østergaard, nu direktør), en administrations   - og sikkerhedschef (Ole Kastbjerg Nielsen) samt tre projektledere, en projektkoordinator og en leder af økonomi - og udbudsområ det. DD fik således styrket alle de områder, som Folketingsbeslu  tningen pegede på: - planlægning og styring af større anlægsprojekter - kontrahering og udbud Desuden fik DD blandt de tre projektledere ansat en medarbejder, der tidligere i en årrække havde arbejdet i Forskningsce   nter Risøs konstruktionsafdeling med at konstruere systemer til DR3 (Karsten Stendal) samt en medarbejder med 30 års erf aring inden for sikkerhedsforhold ved nukleare anlæg (Kurt La  uridsen, nu også ansat som nuklear ekspert i DD). Som det fremgår af ovenstående, var projektlederen for DR3 således ikke ansat på det tidspunkt, hvor Cowi laver sin vurd ering af DD’s kompetencer, og Folketinget træffer sin beslutning. H  eller ikke den anden tidligere medarbejder, der nævnes i arti  klen, Preben Ellebæk, var på det tidspunkt ansat i DD.

At den ene af disse personer har valgt at forlade DD betyder på ingen m å de, at DD ikke er i stand til at løfte sin opgave. I artiklen næv  nes, at en stor del af eksperterne i dag er forsvundet fra Risø. Hvis DD til ekspertgruppen alene regner ingeniører med erfaring fra drift af reaktorerne gælder følgende: En medarbejder (Pr   eben Ellebæk) opsagde sin stilling i efteråret 2002 (før Folk  etingsbeslutningen blev truffet). En anden medarbejder, tidligere direktør Mogens Bagger Hansen, fratrådte sin stilling marts 2004. En tredje medarbejder (Karsten Stendal) er nu sygemeldt. Desuden er yderligere to ingeniører gået på pension i perioden 2002   -2003 . DD har siden folketingsbeslutningen fået ansat: 1 direktør (med mange års erfaring fra anlægsprojekter), 1 administrations  - og sikkerhedschef (med mange års erfaring fra miljøområdet), 1 pr   ojektleder og nuklear ekspert (med mange års erfaring fra Forskn ingscenter Risø), 2 projektledere (med mange års erf aring fra hhv. konsulent- og anlægsbranchen). Dertil kommer 2 yngre ingeniører, der skal arbejde med hhv. affaldsproblemati kken og dekommissionering af DR3. Politiken refererer til en personaleoversigt fra Dansk Dekommissionering. DD har ikke udleveret en personaleoversigt til Politiken og er ikke klar over hvilken udgave Politiken er kommet i besiddelse af. DD råder over en række kompetente medarbejdere med erf   aring fra driften af DR 3. Det gælder især i sektionen, Drift & Vedligehold, der primært består af en række fag   - og ufaglærte medarbejdere samt DD’s tekniske vagt. De fleste af disse medarbejdere har i en årrække varetaget forskellige funktioner i forbindelse med drift, vedligehold og overvågning  af DR3, mens reaktoren stadig kørte. Også vores medarbejdere i Anlægshe    lsefysik har en mangeårig erfaring fra arbejdet med strålingssi  kkerhed på DD’s nukleare anlæg, og i særlig grad DR3. Endvid e re er der i DD's organisation yderligere fire (ældre) ingeniø   rer, der alle har deltaget i driften af DR 3 i en årrække. DD arbejder desuden systematisk med at sikre et højt vidensn iveau i DD i forhold til de opgaver der skal løses både på kortere og længere sigt: - Der er ansat en række yngre ingeniører, der har ge   nnemført en intensiv og omfattende intern oplæring i o  mråder som strålingssikkerhed, atomfysik og nukleare a nlæg. Ansvarlig for denne oplæring har været DD’s erfa rne helsefysikere samt Professor Povl Ølgaard.

- Ingeniørerne er desuden i gang med en langvarig s idemandsoplæring hos de ældre og erfarne kolleger, der har kendskab til anlæggene m.v. - Desuden inddrager DD al den fornødne viden fra vores omverden. Det sker bl.a. via deltagelse i netværk, a  rbejdsgrupper og udvalg under Euratom og IAEA. Det sker også via  vort internationale ekspertpanel. Et af medlemmerne herfra kommer fra den engelske virksom hed UKAEA, som ejer en række nukleare anlæg, heru nder 3 forsøgsreaktorer, som er af samme type som DR3. To af disse har gennemført første fase af dekommissi  oneringen.  Endelig deltager vi på udvalgte og relevante konferencer og virksomhedsbesøg i udlandet. Personalesagen Vi drøfter ikke en konkret personalesag i pressen. Vi vil derfor kun slå følgende fast: DD afviser, at der på nogen måde er udført en straff   eekspedition mod den omtalte medarbejder. DD har aldrig fået en henvendelse fra Ingeniørforeningen (IDA) om sagen. DD har i efteråret frem mod medarbejderens sygeme lding i starten af januar anvendt mange ressourcer på at få samarbejdet med medarbejderen til at fungere. DD lægger meget vægt på åbenhed og gensidig respekt, også internt i organisationen. Sammen med professionalisme udgør disse tre værdier DD’s værdigrundlag. Vi har siden april 2004 arbejdet seriøst med at udarbejde og implementere dette værd  igrundlag i DD. Vi har holdt en række interne seminarer, både for hele medarbejde   rgruppen og også alene for ledelsesgruppen. Mange fo rslag, ønsker og kritikpunkter er kommet på bordet og blevet vurderet  – og mange er blevet implementeret. Dette arbejde fortsætter.