Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 343270 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 15 (Alm. del   - bilag ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. marts 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 15 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. marts 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del  - bilag ) Spørgsmål 15 ”Hvilke kriterier vil blive lagt til grund for fastlæggelse af de fire kvoters størrelse?” Svar: For så vidt angår universitetsuddannelserne, er det regeringens politik, at kvote 1 skal være hovedadgangsvejen til en universitetsuddannelse. Der skal ikke være unødige forhindringer for de unge, der gerne vil starte på en universitetsuddannelse. Undersøgelser viser, at et højt fagligt niveau fra den gymnasiale uddannelse er det absolut væsentligste parameter for, om den studerende gennemfører en universitetsuddannelse. Undersøgelser viser også at desto længere en periode,  der er mellem afslutningen af den gymnasiale uddannelse og påbegyndelsen af universitetsuddannelsen, desto større er sandsynligheden for frafald. Derfor skal den gymnasiale eksamen være udgangspunktet for optagelse på en universitetsuddannelse. På Underv isningsministeriets område vil det nye kvotesystem betyde, at et antal pladser overføres fra kvote 2 til kvote 1.  Men der vil også i det nye kvotesystem være en rummelig kvote 2, der tilgodeser ansøgere, der enten ikke har en gymnasial baggrund, eller som på grund af eksamensgennemsnittet ikke kan optages i kvote 1. I øvrigt henviser jeg til mit svar på spørgsmål 3 og 14. Jeg har koordineret dette svar med undervisningsministeren.