NOTAT Dato: 28. september 2005 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2005/4050-717 Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender)    og møde i de blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 12. oktober 2005 Dagsordenspunkt  17):  Rådskonklusioner  om  regionale  beskyt telses programmer: pilotforslag ................................ . 2 Dagsordenspunkt 18): Rådskonklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden   ......................... 55 Dagsordenspunkt   19):   Direktiv   og   to   forslag   til   henstillinger,   der   skal   lette tredjelandsstatsborgeres  indrejse  med  henblik  på  videnskabelig  forskning  i  Det Europæiske Fællesskab. KOM (2004) 178 endelig ................................ . 88 Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende for ordning om visuminformationssystemet     (VIS)     og     udveksling     af     oplysninger     mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. (KOM (2004) 835 endelig)....................... 1313

Side 2 Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om r egionale beskyttelsesprogrammer: pi- lotforslag Nyt notat. Revideret. Resumé: Med drøftelse   af en række rådskonklusioner ventes Rådet at opnå politisk enighed om , at der iværksættes to pilotprogrammer som beskrevet i Kommissionens meddelelse om regi o- nale beskyttelsesprogrammer af 1. september 2005. Medlemslandene forventes at kunne tilslutte sig politisk enighed og senere vedtagelse af konklusioner om iværksættelse af pilo t- programmer. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.    I det omfang Danmark ø  nsker at finansiere de regionale beskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det ikke få statsfina n- sielle konsekvenser, da eventuel finansiering i så fald  forventes at ville ske inden for ram- merne af de af regeringen afsatte midler primært    til nærområdeindsatser. 1. Indledning I sin meddelelse af 14. juni 2004 om en styret indrejse i EU for personer med behov for be- skyttelse  og  kapacitetsopbygning  i  nærområder  fremlagde  Kommissionen  forslag  til  en  ny tilgang  til  asyl-  og  flygtningeområdet,  herunder  etableringen  af  regionale  beskyttelsespro- grammer. Regionale beskyttelsesprogrammer har til hensigt at forbedre adgangen til varige løsninger for de flygtninge, der opholder sig i nærområderne.   Det Europæiske Råd opfordre- de med vedtagelse af Haag-programmet den 4. – 5. november 2004 Kommissionen til at ud- vikle  sådanne  regionale  beskyttelsesprogrammer,  herunder  indledningsvist  som  del  af  en pilotfase.  Den  1.  september  2005  vedtog  Kommissionen  en  meddelelse  om  regionale  be- skyttelsesprogrammer. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 ventes Rådet at drø fte et sæt konklusioner om iværksættelse af to pilotprogrammer om indsats i flygtninges næromr    å- der  på  baggrund  af  Kommissionens  meddelelse  med  henblik  på  at  opnå  politisk  enighed herom.  Konklusionerne  ventes  formelt  vedtaget  på  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og eksterne forbindelser) den 24. oktober 2005 eller på et senere rådsmøde. 2. Indhold Konklusionerne udgør Rådets tilsagn til, at der iværksættes to pilotprogrammer som beskr   e- vet i Kommissionens meddelelse om regionale beskyttelsesprogrammer af 1. september 2005. Meddelelsen indeholder en handlingsplan for to pilotprogrammer til forbedret beskyt- telse i næromr ådet. Den overordnede målsætning for regionale beskyttelsesprogrammer  er en forbedret adgang til varige løsninger for de flygtninge, der opholder sig  i nærområderne, herunder ved kapac i- tetsopbygning af de pågældende landes asyls ystemer.

Side 3 De regionale beskyttelsesprogrammer forventes at indebære i mplementeringen af projekter, der har til formål i de relevante lande at forbedre beskyttelse af flygtninge generelt, etablere en effektiv asylprocedure, forbedre modtagelsesfaciliteter for asylansøgere og flygtningene, forbedre infrastrukturelle forhold for såvel flygtninge som lokalbefolkning samt træne og u d- danne personer, der håndterer asylansøgere og flygtn inge. Herudover skal registrering af asylansøgere og flygtninge og genbosætning af kvoteflygtninge indgå i progra  mmerne. Det foreslås, at de to indledningsvise pilotprogrammer placeres i de vestlige SNG-lande, Ukraine, Moldova/Hviderusland, blandt andet med fokus på tjetjenske flygtninge og i De Sto- re Søer Region i Afrika, herunder særligt Tanzania, primært for at forbedre vilkårene for b   u- rundiske og congolesiske flygtninge. Fremtidige beskyttelsesprogrammer vil efter Kommissi- onens opfattelse med fordel kunne placeres i Nordafrika, området omkring Afghanistan og Afrikas Horn. 3. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen venter at kunne tilslutte sig vedtagelsen af konklusioner om iværksættelse af p  i- lotprogrammer på baggrund af Kommissionens meddelelse om regionale beskyttelsespro- grammer. 4. Generelle forventninger til andre landes holdning Der forventes at være bred støtte blandt medlemsstaterne til en fælles EU   -indsats i næro m- råderne og til det overordnede indhold af Kommissionens meddelelse om regionale beskyt- telsesprogrammer. På denne baggrund forventes medlemsstaterne at opnå politisk enighed og senere formelt vedtage konklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer på baggrund af Kommissionens meddelelse herom. 5. Specialudvalget vedrørende Asyl  - og Indvandringssamarbejdet Sagen har været  drøftet i  Specialudvalget vedrørende Asyl - og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005. Kommissionens meddelelse om en styret indrejse i EU for personer med behov for beskyt- telse og kapacitetsopbygning i nærområder blev drøftet   den 24. maj 2005. 6. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen. 7. Nærhedsprincippet Regionale beskyttelsesprogrammer iværksat i overensstemmelse med meddelelsens han d- lingsplan er i overensstemmelse med nærheds - og proportionalitetsprincippet, idet der er ta-

Side 4 le om en politik, der på EU-niveau skal styrke dels den fælles asylpolitik, dels EU’s engag e- ment i opbygningen af beskyttelseskapaciteten i næromr åderne. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle kons   ekvenser Konklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.  I det omfang Danmark ønsker at  medfinansiere de regionale beskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det ikke få statsfinansielle konsekvenser, da eventuel finansiering i så fald forventes at ville ske inden for rammerne af de af regeringen afsatte midler primært til nærområdeindsatser. Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller besky    t- telsesmæssige konsekvenser. 9. Tidligere forelæggelser for Fo   lketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik Forslag til rådskonklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer i nærområder har ikke ti  d- ligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg  for Udlændi n- ge- og Integrationspolitik. Forslag til rådskonklusioner om forbedret adgang til ”holdbare løsninger” blev forelagt Folk e- tingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004. Kommissionens meddelelse om en styret indrejse i EU for personer med behov for beskyt- telse og kapacitetsopbygning i nærområder blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige  og indre anliggender) den 8. juni 2005.

Side 5 Dagsordenspunkt 18): Rådskonklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden Nyt notat. Resumé: Rådet (retlige og indre anliggender) ventes at vedtage konklusioner vedrørende frivillig tilb   a- gevenden. Medlemslandene forventes at støtte konklusionerne. Næ rhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser. 1. Indledning Det britiske formandskab fremlagde den 1. september 2005 udkast til rådskonklusioner ved- rørende fr ivillig tilbagevenden. Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende re tlige og indre anliggender. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forventes konklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden vedtaget som a -punkt.   2. Indhold I konklusionerne fastslås det indledningsvis, at frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsbor- gere er et vigtigt element i en balanceret og effektiv tilgang til udsendelse eller tilbagevenden af afviste asylansøgere og andre udlændinge.    Det angives, at frivillig tilbagevenden kan være relevant i forhold til afviste asylansøgere, asylansøgere, der afventer udfaldet af deres ansøgning om asyl, per  soner med midlertidig beskyttelsesbehov og eventuelt tillige udlændinge med ulovligt ophold samt udlændinge med opholdstilladelse. Det fremgår, at information om muligheden for frivillig tilbagevenden bør være let tilgæng   elig på et så tidligt tidspunkt som muligt. Derudover angives der eksempler på hvilke elementer, der kan indgå i programmer for frivil- lig tilbagevenden, herunder bl.a. modtagelse i hjemlandet, relevant træning og begrænset støtte til start af egen virksomhed.   Rådet opfordrer de relevante fora til at foretage yderligere undersøgelser af frivillig tilbag e- venden med henblik på, navnlig at:  

Side 6 Lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder vedrørende anvendelsen af programmer for frivillig tilbagevenden som et alternativ til tvangsmæssig udsendelse. Identificere muligheder for at styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante tredjelande, internationale organisationer og ngo'er, herunder ved fælles projekter, forskning og evaluering. Gøre optimal  brug af de muligheder for finansiel støtte, som Fællesskabet stiller til r  å- dighed i forhold til frivillig tilbagevenden. 3. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter konklusionerne vedrørende frivillig tilbagevenden. Fra regeringens side lægges vægt på  frivillig tilbagevenden som et vigtigt element i udsen- delses- og repatrieringspolitikken. Regeringen finder, at øget fokus på frivillig tilb agevenden i EU-sammenhæng vil kunne tilføre merværdi til de enkelte medlemsstaters arbejde med r   e- patriering og udsendelse, ligesom der vil kunne drages nytte af erfaringsudveksling. 4. Generelle forventninger til andre landes holdning Medlemsstaterne forventes at støtte konklusionerne. 5. Specialudvalget vedrørende Asyl  - og Indvandringssamarbejdet Sagen har været  drøftet i  Specialudvalget vedrørende Asyl - og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005. 6. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen. 7. Nærhedsprincippet Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippe t ikke relevans for næ rværende  sag. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle kons   ekvenser Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller besk yt- telsesmæssige konsekvenser.

Side 7 9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg    og Folketingets Udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets U d- valg for Udlændi nge- og Integrationspolitik.

Side 8 Dagsordenspunkt 19): Direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette tredjelands- statsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fæ l- lesskab. KOM (2004) 178 endelig Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. Resumé: Kommissionen har den 24. marts 2004 fremsat et forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning. Direktivforslaget har til formål at fastsætt e regler for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale me llem forskeren og en forskningsinstitution. Danmark støtte  r udarbejdelsen af ensartede retningslinjer for tredjelandsstatsborgeres ind- rejse og ophold i medlemsstaterne med henblik på forskning. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 opnået  politisk enighed om direktivet, og di- rektivet ventes formelt vedtaget på rådsmødet den 12 . oktober 2005 eller på et k ommende rådsmøde   . Direktivforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprinci ppet. Forslaget til direktiv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve   nser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. 1. Indledning Kommissionen fremsatte den 24. marts 2004 et forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning og et forslag til Rådets henstilling med henblik på at lette forskeresindrejse samt et forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartet visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning (KOM (2004)178 endelig). Direktivforslaget og de to forslag til henstillinger er tidligere blevet behandlet på tre forskell i- ge rådsmøder.    De to henstillinger forventes vedtaget på rådsmødet den 12. oktober eller et kommende rådsmøde. Der henvises i den forbindelse    til kommenteret dagsorden af 26. maj 2004 forud for rådsmødet    (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 og kommenteret dagsorden af 24. juni 2004 forud for rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004  . I det følgende b  e- handles alene direktivforslaget. Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 3, litra a, og artikel 63, stk. 4. Direktivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Eur o- pa-Parlamentet. Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 9 På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 blev der opnået politisk enighed om direktivforslaget. Direktivet ventes vedtaget som et a-punkt på rådsmødet (retlige og i ndre anliggender) den 12. oktober 2005 eller et kommende rådsmøde. 2. Indhold Direktivforslaget har til formål at fastsætte regler for tredjelandsstatsborgeres indrejse og o p- hold med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale mellem forskeren og en forskningsinstitution. Efter direktivets artikel 5 skal en forskningsinstitution godkendes af medlemsstatens myndig- heder som en institution, der kan indgå værtsaftaler med forskere. For at kunne opnå god- kendelse skal forskningsinstitutionen dokumentere, at institutionen rent faktisk udfører fors k- ning, og det enkelte medlemsland kan vælge at kræve i overensstemmelse med national lovgivning, at forskningsinstitutionen påtager sig det finansielle ansvar for de forskere, som de indgår værtsaftaler med, både for så vidt angår udgifter under opholdet som udgifter i for- bindelse med hjemrejsen. Såfremt der pålægges forskningsinstitutionerne et finansielt a n- svar for forskeren udløber dette seks måneder efter værtsaftalens ophør og forskningsinstitutionen kan ikke længere drages til finan   sielt ansvar for forskeren. Artikel 6 fastsætter, at forskningsinstitutionen og forskeren skal indgå en værtsaftale. Beti n- gelserne for, at der kan indgås en værtsaftale, er, at forskningsprojektet er godkendt i forsk- ningsinstitutionen, og at de nødvendig e finansielle ressourcer er tilvejebragt. Forskeren skal dokumentere at have de fornødne faglige kvalifikationer i forhold til forskningsprojektet. Fo r- skeren skal råde over tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det sociale system i medlemsstaten og skal aflønnes på tilsvarende vilkår som andre forskere. Endelig skal for- skeren råde over en sygeforsikring. Artikel 7 fastslår, at når der er indgået en værtsaftale, skal den pågældende forsker have ud- stedt en opholdstilladelse, hvis den pågældende har gyldige rejsedokumenter, har en erklæ- ring fra forskningsinstitutionen vedrørende de fina nsielle forhold, og hvis forskeren ikke er til fare for den offentlige orden og sikkerhed. Efter artikel 9 skal en medlemsstat, hvis den beslutter at tillade forskerens familiemedlemmer indrejse og ophold, som udgangspunkt udstede en opholdstilladelse med en varighed sva- rende til gyldighedsperioden for forskerens opholdstilladelse. Udstedelse af opholdstilladelse til forskerens familiemedlemmer må ikke gøres afhæn  gig af, at forskeren har opholdt sig en vis periode på medlemsstatens område. Efter artikel 12 skal forskeren under sit ophold ligebehandles med medlemsstatens egne statsborgere for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser, arbejdsvilkår, social sik- ring, skattefordele og adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådig- hed for offentligheden.

Side 10 Efter artikel 13 skal en forsker, der har fået udstedt en opholdstilladelse efter direktivet som forsker i en medlemsstat, have mulighed for på grundlag af opholdstilladelsen og gyldige rej- sedokumenter at tage ophold i en anden medlemsstat med henblik på at udføre en del af forskningsprojektet dér. Hvis forskeren opholder sig i en anden medlemsstat i en periode på op til tre måneder, kan fo rskningen udføres på grundlag af den værtsaftale, der er indgået i den første medlemsstat, forudsat at forskeren har tilstrækkelige økonomiske midler og ikke udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. Forbliver forskeren i mere end tre måneder , kan medlemsstaten kræve, at der indgås en ny værtsaftale i overensstemmelse med artikel 6 og 7. 3. Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark har støttet   udarbejdelsen af ensartede retningslinjer for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i medlemsstaterne med henblik på forskning. Regeringen tager vedtagelsen af direktivet til efterretning. 4. Generelle forventninger til andre landes holdning Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 opnået politisk enighed om direktivet. Direktivforslaget forventes endeligt vedtaget på rådsmødet den 12. oktober 2005 eller på et kommende rådsmøde. 5. Specialudvalget vedrørende Asyl  - og Indvandringssamarbejdet Sagen har været drøftet i Specialudvalget   vedrørende Asyl - og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2004. Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004. For så vidt angår de spørgsmål, som blev drøfte  t på rådsmødet den 19. november, har Insti- tut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tidsra mme. Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring hos EF  -Specialudvalget for forskning. Ved høringsfristens u dløb den 21. april 2004 var der indkommet fø  lgende svar: Akademikernes Centralorganisation (AC), som noterer sig, at Danmark ikke deltager i vedta- gelsen af direktivet, og at det ikke vil blive anvendt i Danmark, er principielt af den holdning, at der i videst muligt omfang skal være mulighed for, at videnarbejdere fra tredjelande tager ophold og arbejder i Danmark. AC peger på, at akademikerarbejdsløsheden er stor i Da n- mark, og at problemet ikke synes at være mangel på forskere, men mangel på midler til at ansætte forskere i faste stillinger. Man peger på, at der ikke må opstå en kategori af forske- re, som det er attraktivt for institutionerne at ansæ tte, fordi de er billigere eller mere fleksible. Der peges endvidere på, at forskningsorganisationerne efter direktivforslaget binder sig til at påtage sig det finansielle ansvar for de forskere, som forskningsorganisationerne indgår afta-

Side 11 ler med, hvilket kan give forskningsinstitutionerne økonomiske vilkår, som kan være usikre at vurdere. I relation til godkendelse af de forskningsorganisationer, som kan indgå værtsafta- ler, foreslår AC, at et organ inden for Lov om Forskningsrådgivning bruges som høringsor- gan. Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole  har den opfattelse, at såfremt Danmark skulle væ lge at gennemføre  tilsvarende regler i dansk ret, vil det medføre et udvidet ansvar for fors k- ningsorganisationer ved ansættelse af gæsteforskere fra tredjelande, som økonomisk vil kunne være uoverskueligt for forskningsorganisationen, hvis gæsteforskeren bliver syg. Hø   j- skolen finder ligeledes, at det i forhold til dansk retspraksis er ualmindeligt, at en forsknings- organisation kan blive holdt økonomisk ansvarlig for en gæsteforskers ulovlige handlinger, eksempelvis ulovligt ophold i landet. København Universitet  (KU) anføre r, at det må være i dansk interesse at fremme forskerm o- biliteten og forbedre universiteternes stilling i den tiltagende internationale konkurrence. Me- re enkle regler og procedurer vil harmonere med den nye universitetslov og set ud fra et uni- versitetssynspunkt, kan der kun være interesse for, at Danmark gennemfører regler, der sv  a- rer til de regler, det endelige direktiv kommer til at indeholde. KU er betænkelig ved en or d- ning, hvor forskningsorganisationen skal garantere at ville påtage sig ansvaret for forskerens opholds-, sundheds- og hjemrejseudgifter, men lægger dog til grund, at ”ophold sudgifterne” er dækket af en almindelig overenskomstmæssig løn, ligesom sygeforsikring må være dæ k- ket af den almindelige danske sygesikringsordning. KU finder det ønskeli gt, at ordningen og- så kommer til at omfatte gæstelærere, uden at disse indgår i et forskningspr ojekt. Syddansk Universitetet støtter direktivet og rådshenstillingerne og finder, at Danmark sn a- rest muligt bør gennemføre anbefalingerne i rådshenstillingerne  . Universitetet hilser det især velkommen, at opholdstilladelsen efter direktivforslaget skal udstedes højest 30 dage efter ansøgning og at der ikke skal søges særskilt arbejdstilladelse. Ligeledes anses det for gl   æ- deligt, at der tages skridt til at lette rejser til et eller flere EU-lande under gæsteopholdet, og at opholdstilladelsen kan forlænges uendeligt under hensyntagen til værtsaft  alen. Aalborg Universitet støtter direktivet og henstiller, at Danmark i videst mulig omfang følger direktivets formål, selvom direktivet er omfattet af det danske forbehold. Universitetet peger på, at forskningsorganisationen ikke kan gribe ind over for en forsker, der ikke overholder modtagelsesaftalen, men anfører samtidig, at man i den henseende ikke har oplevet pr o- blemer i praksis. Universitetet finder, at det ville være en forbedring, hvis opholdstilladelsen kunne gives for mere end ét år ad gangen. Det findes positivt, at der lægges op til en sags- behandlingstid på 30 dage, og at indrejse og ophold for familiemedlemmer efter rådshenstil- lingerne skal lettes. 6. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet vedtog den 1. april 2005 sin udtalelse om direktivforslaget. Europa-Parlamentet er generelt positiv over for direktivforslaget.

Side 12 Europa-Parlamentet har blandt andet fremsat forslag om, at direktivet skal give adgang til familiesammenføring, idet dette ifølge Parlamentet er     afgørend  e for fremme af forskermobili- tet. Endvidere har Parlamentet peget på,  at det burde være muligt at indgå mere end én vært   saftale for at opnå et  reelt fælles forskningsområde i Europa . Europa-Parlamentets forslag er ikke imødekommet  , dog er en række forslag fra Parlame   ntet til mindre justeringer af teksten medtaget 7. Nærhedsprincippet Kommissionen har i sit forslag anført, at betingelserne for tred jelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning i dag er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Ho- vedformålet med direktivet er at fastlægge en harmoniseret retlig ramme for tredjeland s- statsborgernes indrejse og ophold med henblik på forskning for at sikre, at Europa fortsat kan tiltrække højtkvalificer  ede forskere og nå målsætningen om, at medlemsstaterne skal investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning. Direktivforslaget fastsætter kun hoved - principperne og på en række områder overlades det til medlemsstaterne at vælge, hvordan direktivet bedst kan gennemføres i de enkelte medlemsstaters lovgi vning. Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekv   enser Forslaget til direktiv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. Såfremt regler svarende til direktivforslagets regler ønskes gennemført i dans  k ret, skønnes dette på det foreliggende grundlag ikke at medføre  statsfinansielle konsekvenser. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes , hvorvidt en gennemførelse i dansk ret vil kunne me d- føre lovgivningsmæssige konsekvenser. 9. Tidligere forelæggelser    for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og i  ndre anliggender) den 30. marts 2004 og den 8. juni 2004, forud for rådsmø det (konkurrenceev- ne) den 17. – 18. maj 2004 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. n   o- vember 2004, og for Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 200 4, den 8. juni 2004 og den 19. november 2004. Endvidere er Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge - og Integrationsudvalg orienteret om sagen ved aktuelt notat oversendt forud for rådsmødet (mi l- jø) den 28. juni 2004.

Side 13 Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om v i- suminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstater- ne om visa til kortvarigt ophold. (KOM (2004) 835 endelig) Nyt notat. Resumé: Kommissionens  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  visuminformat i- onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva- rigt  ophold  har  til  formål  at  forbedre  udvekslingen  af  visumoplysninger  mellem  Schengen - landene med henblik på blandt andet at f orebygge trusler mod medlemsstaternes indre sik- kerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og bistå med identifikation og tilbagese n- delse af indvandrere uden lovligt ophold. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærheds princippet. Danmark  deltager  ikke  i  vedtagelsen  af  forslaget,  jf.  Protokollen  om  Danmarks  Stilling.  Da forslaget udgør en udbygning af Schengen  -reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvor vidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstat s- ligt  grundlag  vil,  som  forslaget  foreligger,  medføre  ændringer  i  udlændingeloven.  En  sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvense  r, som dog på nuværende tid s- punkt ikke kan fastlægges fuldt ud. Regeringen finder det hensigtsmæssigt,  at der oprettes et system, der forbedrer udveksli   n- gen af oplysninger om visa mellem  Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen opre  t- telsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne  i  stand  til  med  størst  mulig  sikkerhed  at  identificere  de  personer,  man  ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse a   f ulov- lige indvandrere. De øvrige medlemslande forventes generelt at bakke op om forslaget. 1. Indledning På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 19.  februar  2004  et  sæt  konklusioner  om  visuminformationssystemet  (VIS)  indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og in- dre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbej- det herom med Europa-Parlamentet. Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 14 Kommissionen  har  den  28.  december  2004  fremsat  et  forslag  til  Europa-Parlamentets  og Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.   Kommissionens forslag er fremsat under henvisning  til  EF-traktatens artikel 62,  nr. 2), litra b),  nr.  ii),  og  artikel  66,  og  skal  vedtages  med  kvalificeret  flertal  i  overensstemmelse  med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa  -Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251. Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtage l- se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I  det  omfang  Rådet  har  truffet  afgørelse  om  et   forslag  om  eller  initiativ  til  udbygning  af Schengen-reglerne  efter bestemmelserne i afsnit IV  i EF-traktaten, træffer Danmark i he n- hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvo r- vidt det vil  gennemføre denne af gørelse  i sin  nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige me  d- lemsstater. Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til u d- bygning af Schengen-reglerne. Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europ  æ- isk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager. På  et  kommende  rådsmøde  (retlige  og  indre  anliggender)  forventes  forslaget  til  forordning vedtaget. 2. Indhold 2.1. Generelle bestemmelser Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt fun k- tionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for udveksling  af  oplysninger  mellem  medlemsstaterne  om  ansøgninger  om  visa  til  kortvarigt ophold og om afgø relser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges. Ifølge forordningsforslagets  artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale ko  n- sulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysni nger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger og om  afgørelser i forbindelse hermed med he nblik på at: - Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed

Side 15 - Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er a n- svarlig for behandlingen af ansøgningen - Lette bekæmpelse n af svig - Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsst a- ternes område - Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere - Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin-forordningen) Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, he r- under ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskem   a” og ”ansvarlig med- lemsstat”. Forordningsforslaget fastlægger i  artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bo g- staver og tal, for eksempel navn og fø dselsdato), fotografier og fingeraftryk. I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at  indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til førs tnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge  – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i græns e- kontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang, oplysningerne  er  nødvendige  for  udførelsen  af  specifikke  arbejdsopgaver,  der  er  nærmere beskrevet i artikel 13-19. 2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oply s- ningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke o p- lysninger der skal indlæses ved  registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller  forlænge  et  visum,  eller  afvise  at  behandle  ansøgningen.  Endvidere  fastsættes  b   e- stemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og statistikker. 2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS I  forslagets  artikel  5  fastlægges  procedurerne  for  indlæsning  af  oplysninger  om  ansøgni   n- gen.  Visummyndigheden  skal  således  straks  ved  modtagelsen  af  en  ansøgning  oprette  et ansøgningsdossier  i  VIS  og  i  den  forbindelse  kontrollere,  om  en  medlemsstat  tidligere  har registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye a    n- søgningsdossier forbindes med de t foregående.

Side 16 Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge    artikel 6  en række nærmere b  e- stemte  oplysninger  om  ansøgeren  registreres,  herunder  navn,  køn,  fødselsd   ato  og  –sted, oplysninger  om  personen,  der  har  udstedt  invitation  eller  er  forpligtet  til  at  dække  leveo m- kostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk. Hvis  en  af  medlemsstaterne  i  overensstemmelse  med  Schengenkonventionens  artikel  17, stk.  2, kræver  høringer  mellem  de  centrale  myndigheder,  før  visum  udstedes,  indlæser  v i- summyndigheden ifølge forslagets   artikel 7  yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver. Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forsl   agets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som v i- ser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype. Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgni n- gen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder statu   s- oplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, o g oplysninger om, hvil- ken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen. Ifølge forslagets  artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken my  ndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angi- ves. Det  fremgår  af  forslagets  artikel  11,  at  hvis  visummyndigheden  træffer  afgørelse  om  at annullere  eller  inddrage  et  visum,  skal  oplysninger  herom  tilføjes   ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor. Tilsvarende skal en forlængelse af et  visum ifølge    artikel 12 registreres i VIS blandt andet med  oplysninger  om,  hvilken  myndighed  der  har  forlænget  visummet,  perioden  for forlæ  n- gelsen samt begrundelsen for at forlænge. 2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS Ifølge forslagets   artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med hen- blik på at behandle ansøgninger og træffe   afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse skal  visummyndigheden  have  adgang  til  at  søge  på  blandt  andet  ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte visummærkater. Hvis søgningen   viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndigh e- den med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgning s- dossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.

Side 17 VIS kan endvidere ifølge forslagets  artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om d o- kumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende høringsanmodningen til VIS  med angivelse af ansøgningsnummer og den eller de  medlemsstater,  der  skal  høres.  VIS  videresender  anmodninger  til  den  eller  de  anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende medlemsstat. Nævnte procedure  kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre med- delelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om fre m- sendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning. Endelig har visummyndighederne ifølge  artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS. 2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betin gelserne og procedurerne for andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herun- der med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og b  ehandling af asylansøgninger. De omhan d- lede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til indlæsning, opdatering, rettelse e ller sletning af oplysninger. Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmynd ighederne og de myndighe- der, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med   artikel 17 gives de kompetente  indvandringsmyndigheder  med  henblik  på  identifikation  og  tilbagesendelse  af ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i  artikel 18 og 19 gives asyl- myndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgøre   l- se i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublin-forordningen. 2.4. Lagring og ændring af oplysninger I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS. I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode slet- ter VIS  automatisk ansøgningsdossieret. I   artikel 21 fastlægges det,  at det kun er den a n- svarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger  artikel 22, at oplysninger i VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har opret- tet sagen.

Side 18 2.5. Drift og ansvar I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om erstatningsansva r, registre og sanktioner. Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale grænseflader. Medlemsstaternes tils varende ansvar fastlægges i  artikel 24, hvoref- ter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkos t- ningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne. Artikel  25  fastlægger,  at  medlemsstaterne  skal  sikre,  at  oplysningerne  behandles  på  lovlig vis,  herunder  i  forbindelse  med  indsamling  og  fremsendelse.  Den  ansvarlige  medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at oplysninger  læses  eller  kopieres  af  uautoriserede  personer.  Ifølge    artikel  27  pålægges  en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne. I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandli n- ger  af  oplysninger  i  VIS,  samt  til  at  fastsætte  sa nktioner  for  overtrædelse  af  forordningen med hensyn til databeskyttelse. 2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse Forordningsforslagets kapitel 6,  artikel 30-35,  vedrører rettigheder  og tilsyn med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin- ger  finder  anvendelse  på  medlemsstaternes  behandling  af  personoplysninger,  og  Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i for- bindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udvek s- ling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse  af  personoplysninger.  Begge  retsakter  finder  fuldt  ud  anvendelse  på   VIS- forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedr  ø- rende  beskyttelse  af  den  registreredes  rettigheder  og  den  rolle,  som  de  nationale  tilsyns- myndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spi ller. I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der inv i- terer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i  artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med bistand  fra  den  nationale  tilsynsmyndighed  i  databeskyttelsesanliggender  (Datatilsynet),  jf. artikel 32.

Side 19 Endvidere fastlægges i  artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlem s- staternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger. Endelig fastlægges i  artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behand- lingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge  artikel 35 skal den europæiske ti l- synsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets f orordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per- sonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke kræ nkes. 2.7. Afsluttende bestemmelser Forordningsforslagets  kapitel  7,  artikel  36-41,  vedrører  gennemførelsen  af  forordningen, starten  på  fremsendelse  af  oplysninger,  komitologi,  kontrol  og  evaluering,  ikrafttræden  og anvendelse af forordningen. Gennemførelsen af VIS skal ifølge    artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. d e- cember 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres sene st den 31. december 2007. Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og opholdstilladelser  vedtaget  af  Rådet  for  retlige  og  indre  anliggender  den  24.  februar  2005 skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde akti veringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006. Ifølge  artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsæ t- ter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at indlæse oplysninger. Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nød- vendige regler for den tekniske gennemførelse  og udvikling af VIS. To  år  efter  idriftsættelsen  af  VIS  og  derefter  hvert  andet  år  skal  Kommissionen  forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissio- nen, jf. artikel 40. Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den fø   r- omtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.

Side 20 3. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udveksli n- gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området. Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeri  n- gen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter. Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvo refter det bliver nemmere  at  identificere  indvandrere  uden  lovligt  ophold  med  henblik  på  tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublin-forordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlem sstat der er ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, g ø res mere effektiv. 4. Generelle forventninger til andre landes holdning På baggrund af Det Europæiske Råds (DER) gentagne opfordringer og Haag-programmets omtale af oprettelsen af VIS har sagen høj prioritet blandt medlemsstaterne. Forud for Kommissionens fremsættelse af forordningsforslaget vedtog Rådet (retlige og i n- dre  anliggender)  et  sæt  konklusioner  om  retningslinjerne  for  oprettelsen  af  VIS,  jf.  R ådets konklusioner  om  visuminformationssystemet  (VIS)  af  19.  februar  2004.  Herudover  vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om indførelse af visumi n- formationssystemet (VIS), (2004/512/EF). Der forventes på den baggrund generel opbakning til forordningsforslaget. Visse medlemslande kan imidlertid forventes at lægge vægt på en  længere lagringsperi ode end de fem år, der er lagt op til i forslaget, og der kan forventes drøftelser af, hvilke oply s- ninger, der skal registreres i VIS i forbindelse med oprettelsen af et ansøgningsdossier. E n- delig kan der forventes drøftelser af, hvorv idt VIS skal omfatte visa udstedt med henblik på længerevarende  ophold,  der  udstedes  på  baggrund  af  nationale  regler  og  derfor  ikke  er medtaget i Kommissionens udkast til forordning. 5. Specialudvalget vedrørende Asyl  - og Indvandringssamarbejdet Sagen  har  været   drøftet  i   Specialudvalget  vedrørende  Asyl -  og  Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005. 6. Europa-Parlamentet Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med over- sendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens- stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf.  EF-traktatens artikel 251.

Side 21 Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet rapport om dets stillingtagen til forslaget. 7. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene  med foror d- ningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger  mellem  medlemsstaterne,  ikke  i  tilstrækkelig  grad  kan  opfyldes  af  m ed- lemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemfø- res på fællesskabsplan. Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale v i- suminformationssystem,  de  nationale  grænseflader  o g  kommunikationsinfrastrukturen  mel- lem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale s y- stemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig rets akt, som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne. Regeringen  kan  tilslutte  sig  Kommissionens  bemærkninger  for  så  vidt  angår  nærhedspri n- cippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver   fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenlignings- grundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau. Herudover  er  det  alene  oprettelsen  og  vedligeholdelsen  af  den  centrale  enhed,  der  skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes såle- des en national kompetence over nationale data. 8. Lovgivningsmæssig   e og statsfinansielle konsekvenser Vedtagelsen af forordningen vil hverken få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kons e- kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. En  tilknytning  til  forordningen  på  mellemstatsligt  grundlag  skønnes  at  ville  få  lovgivnings- mæssige og statsfinansielle konsekvenser.  For så vidt angår de lovgivningsmæssige konse- kvenser drejer det sig, som forslaget foreligger, om ændringer i udlændi  ngeloven. For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS blev Folketin- gets Europaudvalg orienteret herom forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indføre l- se af VIS (2004/512/EF). Udgifter til national gennemførelse af VIS Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de e n- kelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre

Side 22 statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt. Folketingets Finansudvalg vil blive anmodet om at give sin tilslutning til afholdelse af udgif- terne til den nationale gennemførelse af VIS. Udgifter til gennemførelse af den centrale del af V IS Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og dri ften af den centrale del af VIS. Ved en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS. Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's bu d- get, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.   For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos og alfanumeri- ske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i større  lsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medf  i- nansiering af etableringsudgifter før tilslutning. For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro  på EU budget- tet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra  2007-2013  udgøre  i  størrelsesordenen  samlet  omkring  14  ,5  mio.kr.  eller  godt  2  mio.kr. årligt. På visse punkter må det forventes, at medlemsstaterne under forhandlingerne vil fremsætte forslag til ændringer , der kan føre til justeringer af ovennævnte beløbsangivelser. Sagen  skønnes   ikke  at  få  samfundsøkono miske,  miljømæssige  eller  beskyttelsesmæssige konsekvenser. 9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg    og Folketingets Udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro paudvalg eller Fol- ketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik. Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Eur o- paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

Side 23 Forud  for  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  5.  –  6.  juni  2003  blev  Folketingets Europaudvalg  og  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge -  og  Integrationspolitik  orienteret  om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS). Folketingets  Europaudvalg  og  Folketingets  Udvalg  for  Udlændinge -  og  Integrationspolitik blev  endvidere  orienteret  om  konklusioner  om  udviklingen  af  visuminformationssystemet (VIS)  forud  for  rådsmødet (landbrug  og  fiskeri)  den  16.  –  19.  december  2003  og  forud  for rådsmø det (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004. Endelig blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integra- tionspolitik orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004. Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn dinge- og Integrationspolitik.