Dato: 5. oktober 2005 Kontor: Internationalt kontor J.nr.:                      2005/4050-717 Talepunkt til brug for samråd i Folketingets  Europaudvalg den 7. okto- ber 2005 forud for råds møde  t (retlige og indre anliggender) den 12. ok- tober 2005 og møde i de  t blandede udvalg med deltagelse af Norge, Is- land og Schweiz Jeg forelægger dagsordenspunkterne  17 til 20. Punkt 20 forelægger jeg til forhandlingsoplæg  , mens punk- terne 17 til 19 er til orientering. Jeg vil nævne dagsordenspunkt 17  om rådskon- klusioner om regionale beskyttelsesprogrammer Og punkt 20 om Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om visuminformationssystemet (VIS) For så vidt angår de øvrige punkter (punkt 18 og 19) henviser jeg til det aktuelle notat.

Side 2 Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om regionale beskyttelse s- programmer: pilotforslag, samlenotatets side 2 Udkastet er et afgørende skridt mod udviklingen af EU - beskyttelsesprogrammer i flygtningenes næromr åder i tæt samarbejde med landene dér og med UNHCR Konklusionerne ligger på linje med regeringens ud- lændinge - og udviklingspolitik og er efter min opfattelse et udtryk for en voksende forståelse i EU for nødve n- digheden af at samtænke de to o mråder I nærområderne kan vi således hjælpe 100 flygtninge for prisen af 1 flygtning i EU EU-kommissionen forpligter sig til at udarbejde og præsentere Rådet for detaljerede pilotbeskyttelses- programmer inden udgangen af november 2005 Disse programmer skal bygge på indsatser, der gør det nemmere at vende hjem til sit oprindelsesland eller blive lokalt integreret i nærområdet. Endvidere skal en opbygning af beskyttelseskapaciteten prioriteres, det vil sige, at EU – som inden de nye medlemslande kom ind i EU – skal hjælpe med at udvikle deres asylsyst e- mer. Det skal foregå i tæt samarbejde med UNHCR EU's pilotbeskyttelsesprogrammer vil komplimentere regeringens igangværende indsats i nærområderne

Side 3 Det foreslås, at de to første pilotprogrammer placeres i de vestlige SNG-lande Ukraine, Moldova og Hviderus- land og i De Store Søer s Region i Afrika Det kan støttes fra regeringens side, da begge regi o- ner huser et stort antal flygtninge På sigt ser regeringen gerne EU-beskyttelsespro- grammer på Afrikas Horn og i Nordafrika. Begge om- råder nævnes i konklusionerne som mulige fremtidige priori teter

Side 4 Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende fo r- ordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplys- ninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, samleno- tatets side 13 Tanken om at udvikle et europæi sk visuminformations- system opstod i tiden efter terroranslaget mod New York den 11. september 2001 og er siden bekræftet i flere konklusioner fra Det Europæiske Råd. RIA-Rådet besluttede på den baggrund den 8. juni 2004 at oprette visuminformationssystemet (VIS). I den forbindelse blev Europa-udvalget orienteret om sagen. Europa-udvalget er endvidere blevet orienteret om sa- gen forud for rådsmøder henholdsvis i juni 2002, i juni og december 2003 og i februar 2004 Endelig er der sendt et grundnotat om sagen til Euro- pa-udvalget den 22. august 2005. Sagen forelægges i dag med henblik på udvalgets godkendelse af dansk tilslutning til den kommende VIS-forordning, der forventes vedtaget i begyndelsen af 2006. Når sagen forelægges nu, uden at være på dagsord e- nen for rådsmødet den 12. oktober, skyldes det, at det har været nødvendigt at starte de nationale forberede  l-

Side 5 ser for at kunne være klar med den danske del af s y- stemet den 1. januar 2007, hvor det samlede EU- system tages i brug. Disse forberedelser kræver  nu finansiering, men inden jeg går i Finansudvalget med et aktstykke, bør sagen behandles her i udvalget med henblik på principiel stil- lingtagen til spørgsmålet om dansk tilslutning til VIS. Hvad er så formålet med VIS? VIS skal overordnet ses som et led i bestræbelserne på at skabe et mere sikkert og trygt Europa og er som sådan også et våben i kampen mod terror. Samtidig skal VIS modvirke visumshopping, lette bekæmpelsen af svig og bistå med identificering og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. VIS oprettes som en central visumdatabase, der til- knyttes medlemsstaternes elektroniske visumsyste- mer. Med forordningsforslaget om VIS gives visummyndig- hederne adgang til at indlægge og slette oplysninger om visumansøgere i VIS, og det afgrænses, hvilke o  p- lysninger de kan indlægge. Blandt disse vil være foto og fingeraftryk.

Side 6 Endvidere fastlægges reglerne for, hvilke myndigheder der skal have adgang til at søge og konsultere oply s- ninger i VIS, og til hvilke formål der kan søges. Pol itiet gives som grænsemyn dighed adgang til at søge i rel a- tion til arbejdet med grænsekontrol, udlændingekontrol og udsendelse. Asylmyndighederne gives adgang til at søge i relation til asylsagsbehandlingen. Endelig fastlægges regler for databeskyttelse af de personer, der registreres i VIS. Der lægges i den fo r- bindelse op til en slettefrist for oplysningerne på 5 år, og der sker en klar ansvarsfordeling i forhold til spørgsmål om datasikkerhed. F risten for medlemssta- ternes nationale gennemførelse af VIS er fastsat til 31. december 2006 og for så vidt angår gennemførelsen af behandlingen af biometriske data til 31. december 2007. Med oprettelsen af VIS bliver det nemmere at identifi- cere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, hvorved sikkerheden i Schengenlandene for- bedres. Med VIS gøres det nemmere at bekæmpe svig og br  u- gen af falske rejsedokumenter, fordi indlagte fingeraf- tryk fastlægger personens identitet.

Side 7 Med VIS bliver kontrollen ved grænserne og på med- lemsstaternes område mere effektiv. Det bliver nemmere at identificere ulovlige indvandrere med henblik på udsendelse, hvis de oprindeligt er ind- rejst på et visum. Anvendelsen af Dublin-forordningen til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der skal behandle en given asyl- ansøgning, bliver mere effektiv, f ordi det med sikker- hed kan fastslås, om asylansøgeren er indrejst på et visum, og hvem der har udstedt det. Samtidig forbedrer og afkorter VIS sagsbehandlingen af visumansøgninger fra personer, der ofte rejser til Schengen-området, og der gives derved mulighed for hurtigere udstedelse af visa til de rejsende, man har kendskab og tillid til. Endelig ligger der en merværdi i, at vi med VIS får gjort visumsagsbehandlingen i EU elektronisk. Sagen har statsfinansielle konsekvenser, hvis samlede omfang ikke på nuværende tidspunkt præcist kan fas  t- lægges.  Folketingets finansudvalg vil blive anmodet om at give sin tilslutning til finansieringen af de nationale forberedelser af VIS, og jeg vil – forudsat Europa-udvalgets tilslutning i dag – om kort tid forelægge F inansudvalget et aktstykke til finansiering

Side 8 nansudvalget et aktstykke til finansiering af første del af disse forberedelser. Regeringens holdning til VIS er klar: Vi støtter oprette l- sen af et system, der indeholder alle nødvendige o p- lysninger til brug for en effektiv informationsudveksling i visumsager blandt Schengenlandene og til brug for en sikker identificering af visumansøgere og pers oner, der tidligere har søgt om visum. Regeringen støtter, at der på den måde arbejdes for at bekæmpe svig og lette kontrollen med og udsendelse af udlændinge med  ulovligt ophold. VIS-forordningen er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men er samtidig en vi- dereudvikling af Schengen-reglerne, og Danmark kan derfor tilslutte sig på mellemstatsligt grundlag inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen. Regeringen ønsker af de grunde , jeg lige har nævnt, at Danmark – når forordningsforslaget er vedtaget – meddeler Rådet, at Danmark ønsker at tilslutte sig fo r- ordningen på mellemstatsligt grundlag, og det er det, jeg i dag søge r om Europa-udvalgets tilslutning til. Skulle sagen undervejs give anledning til det, vil jeg naturligvis vende tilbage her i udvalget.