TALEPAPIR Dato: 17. august 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4014-16 Sagsbeh.: JGO Fil-navn: Samråd/UUI_spm 76 Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Æ , Ø   og AG i Integrationsud- valget den 23. august 2005 Samråd sspørgsmål    Æ: ”Ministeren bedes kommentere, hvad regeringen agter at gøre for at rette op på det fo rhold, at mere end 50 pct. af Udlændingestyrelsens afgørelser i flygtningesager omgøres i anden instans af Flygtningenævnet.” Jeg er bekendt med, at det i en artikel ”Udlænding e- styrelsen strammer den”, der er gengivet i Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev ”Artikel 1a” fra forso m- meren, anføres , at mere end halvdelen af dem, der i 2004 fik asyl, fik dette i Flygtningenævnet.  Dansk Flygtningehjælp anfører også, at   under halvdelen af dem, der var berettiget til asyl i Danmark, blev aner- kendt som flygtninge i Udlændingestyre lsen.

Side 2 I samrådsspørgsmålet anføres det, at Flygtning e- nævnet omgør mere end 50 pct. af Udlændingestyre   l- sens afgørelser i asylsager. Jeg kan fuldstændig afvise , at flere end 50 pct. af Ud- læ ndingestyrelsens afgørelser i asylsager omgøres af Flygtningenævnet som 2. i nstans. Flygtningenævnet  laver løbende  en opgørelse over nævnets omgørelsesprocenter i asylsager.   Tal herfra er bl.a. tilgængelig på Udlændingestyrelsens hje m- meside.

Side 3 Tallene viser, at nævnet i 2004 stadfæstede Udlæ   n- dingestyrelsens afgørelse i 88 pct. af sagerne. Det svarer til en omgørelsesprocent på 12 pct.  eller godt og vel en tiendedel. Til sammenligning var omgørelsesprocenten i 2 003 på 17 pct., i 2002 på 13 pct., og i 2001 på 20 pct. Omgørelsesprocenten er således faldet.

Side 4 Antallet af omgørelser  – mellem 10 og 20 pct. – skal ses på baggrund af sagernes karakter. Asylsager kan ofte indeholde vanskelige bevismæss i- ge spørgsmål, og  det er derfor kun naturligt, at nogle afslag ændres i Flygtningenævnet  , der jo netop har en særlig procesform, der sikrer, at alle hjørner af s  a- gen kan vendes i et mundtligt nævnsmøde. Her har asylansøgeren adgang til at forklare sin sag direkte over for nævnets tre medlemmer. Det kan ændre in  d- trykket af en ansøgers troværdighed. Desuden er det sådan, at Udlændingestyrelsens af- slag på asyl normalt ankes automatisk til Flygtninge- nævnet.

Side 5 Jeg forstår sådan set godt, hvis Dansk Flygtninge- hjælps artikel giver  grund til at tro, at mere end halv- delen af Udlændingestyrelsens afslag på asyl omg ø- res i nævnet. Men det er altså ikke korrekt, hvilket Ud- lændingestyrelsen gjorde flygtningehjælpen opmær   k- som på, inden artiklen blev bragt. Jeg er derfor ærligt talt også noget forundret over Dansk Flygtningehjælps brug af tallene i den omtalte artikel i nyhedsbrevet.

Side 6 Dansk Flygtningehjælp  anfører også i  artiklen, at Ud- lændingestyrelsen  – for at tæ kkes politiske interesser – skulle være blevet for restriktiv i d eres vurdering af asylsager. Det mener jeg er en ganske grundløs anklage. Der er indlysende saglige grunde til, at der er sket den udvikling, der beskrives i artiklen.

Side 7 Anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen er faldet i de seneste år – fra 53 pct. i 2001 til 10 pct. i 2004. Denne nedgang skyldes imidlertid navnlig æn d- rede forhold i asylansøgernes hjemlande, som f.eks. Afghanistan og Irak, og deraf ændret praksis for disse nationaliteter, der hører til blandt de største asylans  ø- gernationaliteter i Danmark. Nedgangen skyldes også en ændret asylansøge  r- sammensætning, som betyder, at der i dag indrejser relativt flere personer fra lande, hvis statsborgere kun i mindre omfang har behov for international beskyttel- se.

Side 8 Dette gælder eksempelvis asylansøgere fra Se  rbien og Montenegro, som i 2004 udgjorde den største asylansøgernationalitet . Kun under 1 pct. herfra får i dag asyl samlet set i Udlændingestyrelsen og Flyg t- ningenævnet. Det er også af betydning for udviklingen, at Folketin- get i 2002 vedtog en ændring af  udlændingeloven, hvor den tidligere såkaldte de facto status blev afskaf- fet og afløst af  den nye beskyttelsesstatus. Nu gives kun asyl, hvor man i henhold til de internationale kon- ventioner, som Danmark har tilsluttet sig, er forpligtet til det.

Side 9 Det er en del af baggrunden for, at anerkendelses- procenten vedrørende somaliske asylansøgere er fa  l- det fra 98 pct. i 2001 til 12 pct. i 2004. Ændringen har betydet, at de fleste somaliske asylansøgere ikke længere  opfylder betingelserne for asyl.

Side 10 Samrådss pørgsmå   l Ø: ”Ministeren bedes forholde sig til, at der i familiesammenføringssager ikke er en uvildig i n- stans, som borgerne kan gå til, hvis de får afslag på familiesammenføring i Udlændingest y- relsen.” Folketinget behandlede den 29. april 2005 et beslut- ningsforslag nr. B 53 om etablering af et uafhængigt klagenævn for familiesamme nføringer. Under behandlingen havde vi en lang og grundig de- bat om etablering af et uafhængigt klagenævn i fam  i- liesammenføring ssager – og det kan vi nu have igen. Jeg gav dengang udtryk for regeringens opfattelse, og denne opfattelse har ikke ændret sig. Nu som dengang finder regeringen ikke, at der bør etableres et særlig uafhængigt klagenævn i famili   e- sammenføringss ager.

Side 11 Familiesammenføringssager  behandles af Udlændi n- gestyrelsen med klageadgang til Integrationsministe- riet. Styrelsen og ministeriet skal i sagsbehandlingen følge de almindelige forvaltningsretlige regler, heru n- der reglerne om aktindsigt, høring og begru ndelse. Finder man, at Integrationsministeriets afgørel se er forkert, eller at der er sket sagsbehandlingsfejl, kan sagen indbringes for domstolene og Folketingets Ombudsmand.

Side 12 Man kan så mene, at der er behov for at afskære di- rekte politisk indblanding i den løbende administr ation på udlændingeområdet. En sådan fravigelse fra den ansvarsfordeling, der er forudsat i grundloven – hvorefter ministeren har det politiske og det retlige ansvar – må imidlertid forud- sætte en vægtig begrundelse. Jeg har, som det er udvalget bekendt, hyppigt anled- ning til over for Folketinget at redegøre  for administra- tionen af familiesammenføringsområdet, enten i form af forespørgsler, samråd eller  spørgsmål fra u dvalget og enkelte Folketingsmedlemmer på området.   

Side 13 Det giver Folketinget mulighed for løbende at påvirke udviklingen af administrationen af det ansvarsområde, der er henlagt til mig som minister efter udlænding e- loven. Den mulighed ville ikke være til stede, hvis a n- svaret for klagesagsbehandlingen generelt blev fjer- net fra mit bord. Jeg vil derfor fastholde, at det eksisterende klagesy- stem i familiesammenføringssager er den bedste lø  s- ning, såvel ud fra en retssikkerhedsmæssig som en politisk betragtning.

Side 14 Så vil jeg også gerne sige, at når man har henlagt asylsager til det uafhængige Flygtningenævn, skyldes det, at man på dette område har fundet behov for at etablere et sagkyndigt, domstolslignende organ. Baggrunden herfor er bl.a. de særlige bevis - og do- kumentationskrav i asylsager. En flygtning vil ofte være ude af stand til at underby g- ge sine udsagn gennem dokumentation eller anden form for bevis netop som følge af, at den pågælde  nde er flygtet. Dette skal ses i sammenhæng med, at Flygtning e- nævnets afgørelser er endelige og således ikke kan indbringes for de almindelige domstole.

Side 15 Afskæringen af klageadgangen til de almindelige domstole i asylsager skyldes, at det ikke kan kræ ves, at de enkelte byretter er i besiddelse af den særlige sagkundskab, som er opbygget i næ vnet. Asylsystemets integritet og den enkelte flygtnings ud- satte situation taler også for, at der i disse sager fin- des en afgørelse hurtigst muligt. Familiesammenfø ringssager indeholder ikke de samme bevismæssige vanskeligheder, som karakt e- riserer asylsager. Hertil kommer, at afgørelsen i disse sager har kara k- ter af en gængs juridisk afgørelse baseret på det for  e- liggende materiale og betingelserne i loven.

Side 16 De hensyn, der taler for at henlægge afgørelsesko  m- petencen til et sagkyndigt, domstolslignende nævn i asylsager, er med andre ord ikke til stede i familie- sammenføringssager. Jeg vil også nævne, at Institut for Menneskerettighe- der i sin udredning om ægtefællesammenføring fra e   f- teråret 2004 har anført, at reglerne om ægtefæll   e- sammenføring lever op til de menneskeretlige krav om forudsigelighed. Så kan man være uenig i reglernes indhold. Men det er altså ikke sådan, at der er en sær lig retlig begrun- delse for at etablere klageadgang i familiesammenfø- ringssager til et uafhængigt nævn.

Side 17 Samrådss pørgsmål    AG: ”På baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2007 bedes ministeren redegøre for følgende: Hvilke forklaringer ligger der til grund for den kraftige stigning i antallet af selvmordsfor- søg og i sundhedsudgifterne, set i forhold til antallet af indkvarterede årspersoner? Hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på de problemer, der medvirker til stigningen i antallet af selvmordsforsøg og sundhedsmæssige problemer for asylans  ø- gere?” Inden spørgsmålet besvares, vil jeg indledningsvis fremhæve en række tiltag, der er med til at sætte ra   m- men for svaret. Regeringen har siden sin tiltræden i 2001  gennemført en fast og fair udlændingepolitik, bl.a. gennem stra m- ninger af udlændingeloven. Det betyder bl.a., at tilstrømningen af asylansøgere er mere end halveret.

Side 18 I 2001 indgav 12.512 personer ansøgning om asyl i Danmark. I 2004 var dette tal faldet til 3.235. De fore- løbige tal for 2005 tyder på, at denne positive udvi k- ling fortsætter. Også andelen af udlændinge, der får asyl, er som re- sultat heraf faldet markant, fra 6.263 tilladelser i 2001 til 1.592 i 2004. Også denne udvikling synes at fort- sætte  i 2005.

Side 19 Der er således kommet styr på asylsystemet. Sags- behandlingstiden er nedbragt, så fire ud af fem asyl- sager er behandlet inden for to måneder i Udlændi n- gestyrelsen, mens samtlige sager er behandlet på godt og vel tre måneder. Hurtigere kan det faktisk ikke gøres, når de almindelige retssikkerhedsmæssige g  a- rantier skal overholdes. Den seneste status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere  viser, at den positive udvikling i mulighederne for at sende afviste asylansøgere hjem er fortsat i 2005. Den konsekvente udsendelsespro- cedure, som regeringen indførte den 1. maj 2003, har altså båret frugt.

Side 20 Også antallet af personer i udsendelsesposition er for nedadgående. I løbet af det seneste år er tallet faldet fra knap 2200 personer til godt 1700 personer, og tendensen ser ud til at fortsætte. Antallet af selvmordsforsøg skyldes altså ikke, at sagsbehandlingstiden er blevet længere, eller at der er flere personer i udsendelsesposition. For om muligt at tegne et billede af årsagerne til stig- ningen i antallet af selvmordsforsøg har jeg bedt  ind- kvarteringsoperatørerne  – Dansk Røde Kors samt Hanstholm Kommune – om at bidrage med deres bud på mulige forklaringer på stigningen. Brovst Kommu- ne er ikke hørt, da kommunens asylcenter ikke har oplevet selvmordsforsøg blandt sine beboere i peri o- den.

Side 21 Indkvarteringsoperatørerne har bekræftet, at sel  v- mordsforsøg oftest finder sted blandt asylansøgere, der har fået afslag på deres ansøgning, og som har opholdt sig længe i asylsystemet. Tallene viser, at indkvarteringssituationen i asylcent- rene har skiftet fuldstændig  karakter de sidste par år. Hvor asylansøgere før   især  ventede på at få deres sag afgjort, venter hovedparten af dem, der er ind- kvarteret på asylcentrene, nu påat blive sendt hjem. Mere end hver anden af de beboere, der er på asyl- centrene, har fået afslag på deres ansøgning. Det er derfor nærliggende at angive stigningen i afv i- ste asylansøgere på centrene som en mulig forklaring på stigningen i antallet af selvmordsforsøg.

Side 22 Det forhold må vi naturligvis tage meget alvorligt. Vi må forsøge at nedbringe antallet af afviste asylans ø- gere, som opholder sig i lang tid på centrene. I den forbindelse vil jeg gerne understrege meget ty- deligt, at regeringen ikke har i sinde at ændre kurs over for afviste asylansøgere. Asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl, fordi myndighederne har vurderet, at de ikke er i risiko for forfølgelse ved en hjemvenden til hjemlandet, og som ikke har et andet opholdsgrundlag i Danmark, skal udrejse. Asylsystemets legitimitet står og falder med, at personer, der ikke er flygtninge, udrejser frivil- ligt eller om nødvendigt ved myndighedernes indgr i- ben.

Side 23 Det understreger for mig vigtigheden af, at regeringen fastholder den skærpede kurs mod afviste asylans ø- gere, der ikke vil udrejse frivilligt. Vi vil derfor også fastholde anvendelsen af motivati- onsfremmende foranstaltninger, hvis en afvist asylan- søger ikke medvirker frivilligt til at u drejse. Samtidig er vi meget opmærksomme på asylans ø- gernes helbredsforhold. Der sker visitation til sund- hedsbehandling, herunder til psykolog og psykiater, når der er behov for det. Som jeg senere vil vende til- bage til, anvender vi da også ganske store midler til sundhedsbehandling.

Side 24 Dette indebærer, at vi arbejder aktivt for at udrede og behandle de psykiske problemer hos asylansøgere, som muligvis senere kan være en udløsende faktor for et selvmordsforsøg. Som supplement hertil mener jeg, at der kan være grund til at kigge på, om vi kan forbedre vilkårene for afviste asylansøgeres ophold  på centrene. Trivslen blandt de asylansøgere, der venter på en a f- gørelse,  er blevet bedre. Det viser en evaluering af aktiverings- og undervisningsreformen foretaget af Rambøll Manag ement fra marts 2005.